Choanoflagellat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skematisk tegning af en choanoflagellat
En Monsiga brevicollis
En koloni af Sphaeroeca

Choanoflagellater, koanoflagellater eller kraveflagellater er en gruppe encellede eukaryoter, der lever både som fritlevende enkeltceller eller i kolonier overalt i ferskvand, brakvand og saltvand. Choanoflagellaterne anses for at være de nærmeste nulevende encellede slægtninge til dyrene.

Choanoflagellaterne har en enkelt flagel, der har en tragt-formet krave af 30-40 mikrovilli. De har en karakteristisk cellemorfologi kendetegnet ved en ægformet eller kugleformet celle på mindre end 0,01 mm. Bevægelsen af flagellen og fimrehårene medfører fremdriften, og samtidig koncentrerer vandstrømningerne bakterier og andre småting, som bliver indtaget som føde. Genomet indeholder 9.200 gener.

Naturens husholdning[redigér | redigér wikikode]

I kraft af choanoflagellaternes globale udbredelse har de stor betydning i naturens husholdning, og de indgår i den marine fødekæde som en stor faktor i det globale kulstofkredsløb.

Evolutionært[redigér | redigér wikikode]

Choanoflagellaterne er overordentlig interessante fra et evolutionssynspunkt. Hos svampedyrene er der celler, som ser ud præcis som choanoflagellater. Desuden tyder en række molekylærbiologiske DNA-studier på at choanoflagellaterne og dyrene for mellem 600 millioner og 1 milliard år siden udviklede sig fra en fælles stamform. Choanoflagellaterne er dyrenes nærmeste slægtninge. De har gener, der i dyrene

Betydningen for choanoflagellaterne af disse gener og andre ligheder i genomet står hen i det uvisse.

Arter af choanoflagellater[redigér | redigér wikikode]

Der er mere end 125 arter af choanoflagellater.

  • Monosiga brevicollis
  • Proterospongia

Henvisninger og eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]