Arvemasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Genom)
Spring til navigation Spring til søgning
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Mitochondrie-genomet er ikke medtaget

Arvemassen, arvematerialet eller genomet er et fuldstændigt sæt gener for en organisme. Ud fra genomet kan hele organismen (for eksempel et menneske) i princippet rekonstrueres.

I moderne bioteknologi, biokemi og genetik benyttes termen genom for at betegne den komplette genetiske information indeholdt i kromosomerne som sekvensen (dvs. rækkefølgen) af baser i DNA såvelsom det ikke-kodende DNA samt mDNA og cDNA.

For mennesket, ’’homo sapiens’’ er genomet DNA’et i de 23 par kromosomer plus de små DNA-molekyler i mitochondrierne. I det haploide humane genom, som findes i ægceller og sædceller, er det ca. 3 milliarder basepar, og i det diploide humane genom i de somatiske celler er det ca. 6 milliarder basepar. Deraf udgør en lille del (mindre end 2%, se billedet) de 20344 gener der koder for proteiner.[1] Kendskabet til menneskets genom bruges nu med stort udbytte i sundhedsforskning, i antropologi og retsvæsen, og der er stor forventning til fremskridt i diagnose og behandling af sygdomme og ny indsigt i mange områder af biologien, indbefattet evolutionen. Hurtig udvikling af genteknologien medfører lettere og lettere adgang til analytiske data: sekvensen af genomets DNA-baser.[2]

To celleorganeller indeholder deres eget, separat nedarvet arvemateriale: mitochondrieer indeholder mDNA på typisk 16.600 basepar og grønkorn indeholder cpDNA på typisk mellem 120.000 og 170.000 basepar. Indeholdet af separat DNA afspejler en symbiotisk evolution af cellen.

Man regner med at kendskabet til genomer vil få stor betydning inden for en lang række felter. Studier af genomer forventes således at give en detaljeret forståelse af evolutionen[3] og en ny molekylær basis for innovative anvendelser på mange områder som f.eks. landbrug, kriminologi og miljø. Kortlægningen af grisens genom har allerede klarlagt at grisen har ændret sig gennem avl i tusinder af år.[4]

Genomers størrelse[redigér | redigér wikikode]

En del af DNA-sekvensen - prototypification af komplette genom af virus

Siden bestemmelsen af det første genom med 3.569 basepar i 1976 er der sket en forbløffende teknologisk udvikling i bestemmelse af DNA-sekvenser, så man nu kan bestemme et komplet genom på milliarder af baser på få timer,[5] og der kendes nu komplette genomer fra mange virus, bakterier, planter og dyr.

Det mindste genom er bestemt for en virus, Bakteriofag MS2 med 3.569 basepar; Megavirus har det største virus-genom på 1.259.197 basepar; bakteriegenomer er mellem 139.000 og 13 millioner basepar, og det største genom er hidtil bestemt for en amøbe, Polychaos dubium med 670 milliarder basepar.

Det største genom for et hvirveldyr er fundet for lungefisken Protopterus aethiopicus med 133 milliarder basepar. Det største genom fundet for en plante er for Ginkgo biloba med mere end 10 milliarder basepar.[6]

Det humane genom har 3,2 milliarder basepar.

Genomers organisation[redigér | redigér wikikode]

Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter

Det humane genom omfatter sekvensen for 20.344 proteiner – betydeligt mindre end man havde forventet, men de protein-kodende sekvenser udgør kun 1,5% af det totale genom. Resten af sekvenserne er associeret til ikke-kodende RNA eller sekvenser for regulerende DNA, introns og sekvenser uden kendt funktion samt transposoner inkl. retrotransposoner(se billedet).

The Human Genome Project[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: HUGO

Et stort anlagt internationalt forskningssamarbejde fra 1990 til 2003 resulterede i en fuldstænding kortlægning af den menneskelige genom. Ti år senere har forskerne et billede af den genetiske variation mellem individuelle personer.[7]

Det humane genom[redigér | redigér wikikode]

Det humane genom indeholder kun 20.344 gener, betydeligt mindre end forventet. Den individuelle forskel på to menneskers genom, ligegyldigt hvilke mennesker på Jorden, er typisk 0,1%.

Forskellen mellem menneskets genom og menneskeabernes genomer er bare lidt større, men stadigvæk meget små. Chimpansens gener er 99%, gorillaens er 98% og orangutangens er 97% de samme som menneskets gener.[8]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ The human protein atlas
  2. ^ You can now sequence your entire genome for under $1,000. Sciencealert 2016
  3. ^ Ny omfattende viden om abe-genomer giver unikt indblik i evolutionen. Videnskab.dk
  4. ^ Mennesket har givet grisen et ekstra ribben. Videnskab.dk 2012
  5. ^ Nye sekventeringsmetoder ændrer studiet af evolution. Videnskab.dk
  6. ^ A team of scientists in China has sequenced the genome of Ginkgo biloba, the oldest living tree species. SCI-NEWS 2016
  7. ^ The Characterization of Twenty Sequenced Human Genomes. PLOS Genetics, 2010
  8. ^ Gorillaens genom giver ny viden om menneskets udvikling viden om menneskets udvikling. Videnskab.dk
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Arvemasse&oldid=9576206"