Christine Lagarde
| Christine Lagarde | |
|---|---|
|
2011 | |
| Personlig information | |
| Født |
Lallouette  1. januar 1956 (65 år) 9. arrondissement i Paris |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Bopæl |
Le Havre, Bethesda |
| Politisk parti |
UMP |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Institut d'études politiques d'Aix-en-Provence, université Paris-Nanterre, Paris Universitet, Holton-Arms School (1973), Institut d'études politiques de Paris |
| Beskæftigelse |
Synkronsvømmer, økonom, diplomat, advokat, bankier, politiker |
| Arbejdsgiver |
Baker McKenzie (1981-2005) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Officer af Æreslegionen, commandeur de l'ordre national du Mérite (21. maj 2021), commandeur de l'ordre du Mérite agricole, æresdoktor ved Universitet i Montréal (2014), Venskabsordenen |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Christine Madeleine Odette Lagarde (født Lallouette 1. januar 1956 i Paris) er formand for Den Europæiske Centralbank (ECB).[1] Hun overtog dette hverv 1. november 2019 efter italienske Mario Draghi.
Fra juli 2011 til september 2019 var Christine Lagarde direktør for Den Internationale Valutafond. Denne stilling overtog hun efter Dominique Strauss-Kahn. Forinden fungerede hun som Frankrigs finansminister (minister for økonomi, industri og arbejde), et embede hun blev udnævnt til i juni 2007. Hun var tidligere landbrugsminister og handelsminister i Dominique de Villepins regering. Lagarde er den første kvindelige finansminister i en G8-nation.
Som en anerkendt advokat indenfor antitrust og arbejdsret gjorde hun sig bemærket som den første kvindelige leder af det internationale advokatfirma Baker & McKenzie. Hun har fået tildelt Frankrigs højeste udmærkelse, Æreslegionen.[2] I november 2009 blev hun af Financial Times rangeret som den bedste finansminister i eurozonen.[3]
Allerede i 2008 blev Lagarde af Forbes Magazine rangeret på en 14. plads på listen over verdens mægtigste kvinder[2], og i december 2019 var hun avanceret til andenpladsen på listen, kun overgået af Tysklands kansler Angela Merkel. Også i 2020-udgaven var hun nr. 2 på denne liste efter Merkel og lige før USA's kommende vicepræsident Kamala Harris.[4]
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- ^ Styrelsesrådet. ECB's hjemmeside, besøgt 3. januar 2020.
- ^ a b The 100 Most Powerful Women in the World 2006, Forbes.com
- ^ Ralph Atkins, Andrew Whiffin (16. oktober 2009). "FT ranking of EU finance ministers". Financial Times (engelsk). Hentet 28. juni 2011.
- ^ The world's 100 most powerful women 2020. Forbes.com, besøgt 3. januar 2020.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
|