Eurozonen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
     Eurozonen      EU-lande uden euro

Eurozonen (også kaldt Euroland, euroområdet eller eurosystemet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en møntunion og dermed indført euroen som valuta. Den Europæiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken indenfor euroområdet.[1]

Euroen blev skabt som elektronisk valuta på de finansielle markeder allerede i 1999, men blev først indført som fysisk valuta i 2002. De tolv EU-lande som da deltog i eurosamarbejdet, udgjorde den oprindelige eurozone. Samtidig med dem indførte også mikrostaterne Monaco, San Marino og Vatikanstaten euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler. I praksis gik også Andorra, Kosovo og Montenegro over til den nye valuta.

Siden da er området blevet udvidet til at omfatte Slovenien (fra 2007), Cypern og Malta (fra 2008), Slovakiet (fra 2009), Estland (2011), Letland (2014) og Litauen (fra 2015). Antallet af EU-lande indenfor eurozonen er dermed nitten.[2]

Principielt er det meningen, at alle EU-lande skal indgå i eurozonen på længere sigt, undtagen Danmark og Storbritannien, som fra starten blevet undtaget fra denne regel. Dog er det en forudsætning for at indføre euroen, at de såkaldte konvergenskriterier er opfyldt. Disse indeholder bl.a. et krav om, at et land først skal være medlem af fastkurssamarbejdet i den såkaldte ERM II i mindst to år. Da medlemskab heraf er frivilligt. kan et EU-land, der ikke ønsker at indføre euroen, på denne måde undgå medlemskab. Det er relevant for Sverige, hvor en folkeafstemning i 2003 afviste at udskifte svenske kronor med euro.

Ifølge Verdensbanken udgjorde eurozonen i 2016 verdens tredjestørste økonomi efter USA og Kina, målt efter købekraftskorrigeret BNP.[3]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Officielle medlemslande[redigér | redigér wikikode]

Støtten til euroen 2008;      > 70 %      50 - 70 %      30 - 50 %      < 30 %
Eurozonen;      Medlemmer af eurozonen i dag      Andre lande som de facto anvender euro

Euroområdet blev dannet da euroen blev skabt 1. januar 1999. Valutaen blev først indført elektronisk i de elleve af EU's daværende femten medlemsstater som ønskede at indtræde og samtidig opfyldte de såkaldte konvergenskriterier.

Grækenland, som var en af de EU-stater som først ikke kvalificerede sig til eurozonen, sluttede sig til området 1. januar 2001 eftersom landet da blev anset for at opfylde konvergenskriterierne.

Et år senere, 1. januar 2002, blev euroen indført som fysisk valuta; det var nu muligt at handle med eurosedler og euromønter. Overgangen indebar at over 300 millioner mennesker på en og samme tid skiftede valuta. Det var nu eksempelvis muligt for en tysker at handle i en fransk forretning uden at måtte veksle valuta. Siden 2002 har indtil videre yderligere syv EU-medlemslande indført euroen. Slovenien indførte euroen som valuta 1. januar 2007 som det første land efter de oprindelige tolv eurolande. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008.[4] Den 1. januar 2011 gik Estland over til euroen, den 1. januar 2014 fulgte Letland, og den 1. januar 2015 fulgte Litauen trop.

Stat
Folketal
Areal
Kode
Tidligere valuta
Vekselkurs
Bundet siden
Indførelse af euro
Budgetbalance[5]
Statsgæld[5]
Belgien Belgien 10.584.534 30.528 km² BEF Belgisk franc 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 -0,2 % 84,9 %
Cypern Cypern 784.301 9.250 km² CYP Cypriotisk pund 0,585274 2007-07-10 2008-01-01 +3,3 % 59,8 %
Estland Estland 1.324.333 45.226 km² EEK Estisk krone 15,64660 2004-06-28 2011-01-01 +2,8 % 3,4 %
Finland Finland, inkl. Åland 5.301.992 338.145 km² FIM Finsk mark 5,945730 1998-12-31 1999-01-01 +5,3 % 35,4 %
Frankrig Frankrig 61.538.322 551.695 km² FRF Fransk franc 6,559570 1998-12-31 1999-01-01 -2,7 % 64,2 %
Grækenland Grækenland 10.964.021 131.940 km² GRD Græsk drakme 340,7500 2000-06-19 2001-01-01 -2,8 % 94,5 %
Holland Holland 16.491.461 41.526 km² NLG Nederlandsk gylden 2,203710 1998-12-31 1999-01-01 +0,4 % 45,4 %
Republikken Irland Irland 4.062.235 70.273 km² IEP Irsk pund 0,787564 1998-12-31 1999-01-01 +0,3 % 25,4 %
Italien Italien 58.133.509 301.230 km² ITL Italiensk lira 1936,270 1998-12-31 1999-01-01 -1,9 % 104,0 %
Letland Letland 2.307.000 64.589 km² LVL Lettisk lats 0,702804 2005-01-01 2014-01-01
Litauen Litauen 2.944.000 65.200 km² LTL Litauiske litas 3,4528 2002-02-02 2015-01-01[2] -1,2 % 17,3 %
Luxembourg Luxembourg 465.000 2.586 km² LUF Luxembourgske franc 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 +2,9 % 6,8 %
Malta Malta 400.214 316 km² MTL Maltesisk lira 0,429300 2007-07-10 2008-01-01 -1,8 % 62,6 %
Portugal Portugal 10.605.870 92.391 km² PTE Portugisisk escudo 200,4820 1998-12-31 1999-01-01 -2,6 % 63,6 %
Slovakiet Slovakiet 5.439.448 48.845 km² SKK Slovakisk koruna 30,12600 2008-07-08 2009-01-01 -2,2 % 29,4 %
Slovenien Slovenien 2.010.347 20.273 km² SIT Slovensk tolar 239,6400 2006-07-11 2007-01-01 -0,1 % 24,1 %
Spanien Spanien 45.120.000 504.782 km² ESP Spansk peseta 166,3860 1998-12-31 1999-01-01 +2,2 % 36,2 %
Tyskland Tyskland 82.422.299 356.974 km² DEM Tysk mark 1,955830 1998-12-31 1999-01-01 ±0,0 % 65,0 %
Østrig Østrig 8.192.880 83.858 km² ATS Østrigsk schilling 13,76030 1998-12-31 1999-01-01 -0,5 % 59,1 %
Den Europæiske Union Euroområdet 323.840.766 2.629.838 km² EUR Europæisk euro 1,000000 1998-12-31 1999-01-01

Områder med specialstatus[redigér | redigér wikikode]

Den italienske enklave Campione d'Italia i Schweiz benytter ikke euro...

Der findes flere territorier som tilhører et af de ovenfor nævnte eurolande, men som til trods for det ikke benytter den fælles valuta. Disse områder inkluderer de franske territorier Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og Wallis og Futuna (som alle ligger udenfor Europa og benytter CFP-franc), den italienske enklave Campione d'Italia og den tyske enklave Büsingen am Hochrhein i Schweiz (som benytter schweiziske franc) samt de nederlandske udenomeuropæiske territorier Aruba, Curaçao og Sint Maarten (som bruger lokale valutaer).

Desuden bruges euroen ikke i Nordcypern, som de facto er en selvstændig stat. Nordcypern er ikke anerkendt som en suveræn stat af EU, men anses af EU for at være en del af Cypern, som er blevet okkuperet af Tyrkiet. Nordcypern benytter tyrkiske lira.

Ud over disse områder findes der to andre specialtilfælde. Disse to områder er de britiske militærbaser Akrotiri og Dhekelia på Cypern, som benytter euroen til trods for at Storbritannien ikke gør det. Dette er fordi Cypern har haft euro siden 1. januar 2008.

Andre lande med euro[redigér | redigér wikikode]

...men det gør derimod enklaverne Vatikanstaten (billedet), Andorra, Monaco og San Marino.

Foruden de officielle eurolande benyttes euroen også officielt i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten, selvom de ikke er medlemmer af EU. Landene producerer egne euromønter med egne nationale symboler på bagsiden. Disse lande har nemlig specielle valutaaftaler med EU om at benytte euroen som officielt betalingsmiddel.[6]

Montenegro og Kosovo, der tidligere de facto benyttede sig af tyske mark, anvender også euro i dag. Hverken Montenegro eller Kosovo har dog nogen formel aftale med EU om brugen af euroen.

Lande med valuta bundet til euroen[redigér | redigér wikikode]

Brugen af dollar og euro i verden.

Der findes flere valutaer som er bundet til euroen via en form for fastkurspolitik. Det drejer sig dels om tre europæiske lande (Bosnien-Hercegovina samt EU-medlemmerne Danmark og Bulgarien), dels om en række tidligere europæiske kolonier i først og fremmest Afrika. For Bosnien-Hercegovinas og Bulgariens vedkommende sker bindingen i form af et såkaldt currency board, mens de øvrige valutaer betjener sig af en mere konventionel fastkurspolitik.[7] For Danmarks vedkommende er fastkurspolitikken reguleret indenfor rammerne af ERM II-samarbejdet og indebærer, at kursen kan fluktuere indenfor et bånd med afvigelser på op til 2,25 % af centralkursen. Danmarks Nationalbank er forpligtet til at forsøge at holde kronekursen indenfor dette interval ved hjælp af valutahandel og evt. ændringer i de pengepolitiske renter. De øvrige fastkursarrangementer i tabellen accepterer ikke nogen afvigelser fra centralkursen.

For de fleste valutaer i tabellen gælder, at de tidligere havde et fast kursforhold til en af de valutaer, som blev afløst af euroen (primært den franske franc eller den tyske mark), og derfor overførte denne fastkurspolitik til euroen ved indførelsen heraf i 1999.

Stat
Folketal
Areal
Kode
National valuta
Centralkurs
Bundet fra
Fluktuationsbånd
Formelt bundet til
ØMU
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina 4.590.310 51.129 km² BAM Konvertibilna mark 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1995-11-21)
Bulgarien Bulgarien 7.385.367 110.910 km² BGN Bulgarsk lev 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1999-07-05)
Comorerne Comorerne 690.948 2.170 km² KMF Comorisk franc 491,9678 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1979-11-23)
Danmark Danmark 5.475.791 43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 2,25 % ERM2
Kap Verde Kap Verde 499.796 4.033 km² CVE Kapverdisk escudo 110,2650 1999-01-01 0,00 % PTE (fra midten af 1998)
São Tomé og Príncipe Sao Tome og Principe 212.679 1.001 km² STD Dobra 24500 2010-01-01 0% - -
70.931.986 3.269.077 km² XAF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
27.311.387 1.736.142 km² XOF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
Frankrig 520.938 19.597 km² XPF CFP-franc 119,3317 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1949-10-21)

EU-medlemer uden euro[redigér | redigér wikikode]

Sverige er principielt pålagt at indføre euroen, men kan undlade at opfylde konvergenskriterierne ved at opretholde et selvstændigt inflationsmål.

I princippet skal alle EU's medlemsstater på et tidspunkt indført euroen som betalingsmiddel og dermed afskaffe deres nationale valuta, bortset fra Storbritannien og Danmark, som hver især fik en officiel undtagelse fra denne regel i Maastricht-traktaten. Indførelse af euroen forudsætter dog, at det pågældende land opfylder konvergenskriterierne. Et af disse konvergenskriterier er to års forudgående medlemskab af fastkurssamarbejdet ERM II. Da deltagelse i ERM II er frivillig, kan de EU-lande, der endnu ikke har indført euroen, dermed også i praksis opretholde deres egen valuta, så længe de ønsker det, ved ikke at indtræde i dette samarbejde. Sverige, hvor en folkeafstemning om euroen i 2003 resulterede i et nej til at afskaffe den svenske krone som selvstændig valuta, har således ingen planer om at indføre euroen og undgår at opfylde konvergenskriterierne ved at lade den svenske krone flyde i forhold til euroen og i stedet føre pengepolitik efter en inflationsmålsætning, hvilket er uforeneligt med et fastkursforhold.

Hver medlemsstat, som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang ifølge EU's regler. Flere lande har udskudt datoen, og nogle lande har ikke i dag sat nogen dato, selvom de planlægger at indføre euro på et ikke nærmere fastsat tidspunkt.

Udover Storbritannien, Danmark og Sverige er der seks EU-lande, der fortsat opretholder deres egen valuta: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Af disse fører Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien ligesom Sverige pengepolitik efter et selvstændigt inflationsmål, Bulgarien har som nævnt ovenfor fastlåst sin valutakurs til euroen via et såkaldt currency board, og Kroatiens pengepolitik følger en såkaldt "styret flydende" (engelsk: managed floating) valutakurs, der udgør en mellemting mellem en fastkurs- og en frit flydende valutakurs.[7]

Euroopinionen i Danmark under finanskrisen - fra august 2006 til december 2009.

For Danmarks vedkommende kan den danske regering på et fremtidigt tidspunkt beslutte, at en eventuel dansk euro-indførelse er aktuel, såfremt Danmark opfylder konvergenskriterierne. I Danmark har der regelmæssigt været gennemført meningsmålinger om spørgsmålet siden folkeafstemningen i 2000 op til årene efter finanskrisen. Her viste målingerne i starten af finanskrisen et flertal for ØMU-medlemskab, men siden foråret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab. I marts 2014 var der således 17 % af de adspurgte, der ønskede at indføre euroen i Danmark, mens godt 52 % var imod. Godt 17 % svarede "måske ja" og 11 % "måske nej".[8][9]

EU-Kommissionen gennemfører regelmæssigt opinionsundersøgelser om forholdet til euroen i de syv medlemslande, der principielt er forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt.[10] I april 2017 var der ifølge disse meningsmålinger et relativt flertal for indførelse af euroen i Rumænien (64 % mod 30 %), Ungarn (57 % mod 39 %), Kroatien (52 % mod 43 %) og Bulgarien (50 % mod 45%). I de tre øvrige lande var størsteparten af de adspurgte imod at indføre euroen som valuta, nemlig 70 % mod 29 % i Tjekkiet, 62 % mod 35 % i Sverige og 55 % mod 43 % i Polen.[11]

Stat
Folketal
Areal
Kode
Nuværende valuta
Centralkurs
Bundet siden
Måldato
Budgetbalance[12]
Statsgæld[12]
Bulgarien Bulgarien 7.385.367 110.910 km² BGN Bulgarsk lev 1,955830 1999-01-01 +3,4 % 18,2 %
Kroatien Kroatien 56.594 km² HRK Kroatisk kuna
Danmark Danmark 5.475.791 43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 ingen planer om at indføre euro +3,9 % 30,0 %
Polen Polen 38.536.869 312.685 km² PLN Polsk złoty -2,0 % 45,2 %
Rumænien Rumænien 22.303.552 238.391 km² RON Rumænsk leu -2,5 % 13,0 %
Storbritannien Storbritannien 60.609.153 244.820 km² GBP Britisk pund ingen planer om at indføre euro -4,0 % 44,1 %
Sverige Sverige 9.179.731 449.964 km² SEK Svensk krone ingen planer om at indføre euro +3,5 % 40,6 %
Tjekkiet Tjekkiet 10.235.455 78.866 km² CZK Tjekkisk koruna -1,6 % 28,7 %
Ungarn Ungarn 9.981.334 93.030 km² HUF Ungarsk forint -5,5 % 66,0 %

Medlemskab af ERM II[redigér | redigér wikikode]

Et af konvergenskravene, som skal være opfyldt, for at et EU-land kan indføre euroen som valuta, er, at landet skal have været medlem af EU's fastkurssamarbejde ERM II i mindst to år forinden og dermed overholde de officielle udsvingsmarginer i denne valutakursmekanisme i mindst to år. Før 1999 havde et tilsvarende krav gjaldt for de oprindelige eurolande i form af medlemskab af forgængeren ERM. Alle de otte medlemslande, der har indført euroen efter 1999, har dermed været medlemmer af ERM II i mindst to år forinden. Derudover er Danmark som det eneste EU-land i øjeblikket medlem af ERM II. Danmark er samtidig det eneste land, der har været medlem af ERM II i hele denne mekanismes levetid, altså siden 1. januar 1999. Enkelte gange siden den danske folkeafstemning om indførelse af euroen i 2000 har spørgsmålet om fuldt dansk medlemskab af ØMUen været på tale. Kort efter folketingsvalget den 13. november 2007 annoncerede den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt i løbet af den indeværende valgperiode.[13] Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer Grønland og Færøerne, som ikke er med i EU, men tilhører Rigsfællesskabet, sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning.

Andre lande[redigér | redigér wikikode]

Medlemskabsdiskussioner er i gang på Island.

I kølvandet på finanskrisen blev der ført en diskussion på Island om at indføre euroen på baggrund af de problemer med ustabilitet, som man oplevede med den islandske krone under krisen. EU udtalte ved den lejlighed, at man ikke støttede overgang til euroen hos lande, der ikke var EU-medlemer. Spørgsmålet er senere blevet uaktuelt i takt med, at krisen er drevet over.

Konvergenskriterierne[redigér | redigér wikikode]

Nye EU-lande pålægges at slutte sig til ØMUen en gang i fremtiden, når de træder ind i EU, men de skal opfylde visse krav for at opnå tilladelse til at indføre den europæiske valuta. Disse krav kaldes for konvergenskriterier. Kravenes formål er at skabe et økonomisk homogent valutaområde i eurozonen. Kravene vedrører landenes inflation, offentlige saldo, offentlige gæld, renteniveauer og valutakursforhold.

Hvert andet år præsenterer EU-Kommissionen en konvergensrapport, hvori der redegøres for, hvordan de pågældende EU-lande opfylder kriterierne. Et land kan kræve "prøvning" mellem de ordinære rapporter, noget eksempelvis Cypern og Malta gjorde i foråret 2007.

EU-kommissionen rapporterer konklusionerne i sine konvergensrapporter til Rådet for Den Europæiske Union. Hvis et land opfylder konvergenskriterierne, beslutter eurozonens finansministre almindeligvis i juni, om det aktuelle land skal indføre euroen eller ikke fra og med 1. januar næste år. Også den europæiske centralbank deltager i processen med konvergensrapporterne.

Inflation[redigér | redigér wikikode]

I tabellen nedenfor vises inflationen i eurozonen fra 1997 og frem.[14]

År
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Inflationsrate 1,6 1,1 1,1 2,1 2,3 2,2 2,1 2,1 2,2 2,2 2,1 3,3 0,3 1,6 2,7 2,5 1,4 0,4 0,0 0,2 1,5

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ *Buti, Marco; Deroose, Servaas; Gaspar, Vitor; Nogueira Martins, João (2010), The Euro, Cambridge: Cambridge University Press, ISBN 9789279098420. .
  2. ^ a b Bank of Lithuania: Euro adoption. Fra den litauiske centralbanks hjemmeside. Hentet 4. juni 2014
  3. ^ GDP, PPP (current international $). World Bank, International Comparison Program database. Besøgt 12. februa 2018.
  4. ^ Slovak euro exchange rate is set. 2008-07-08. Hentet 2008-07-08. 
  5. ^ a b (PDF)Euro area and EU27 government deficit at 0.6% and 0.9% of GDP respectively. 2008-04-18. Hentet 2008-04-18. 
  6. ^ SCADPlus: Agreements on monetary relations (Monaco, San Marino, the Vatican and Andorra)
  7. ^ a b International Monetary Fund: Annual Report on Exchange Arrangements and Exchange Restrictions 2016. Udgivet 11. november 2016.
  8. ^ Danske Banks ØMU-måling: Lille come-back til "ja"-siden. Notat fra Danske Bank, 20. september 2013. Hentet 15. december 2013.
  9. ^ Danske Banks ØMU-måling: ”Nej”-sidens forspring skrumpet en smule. Notat fra Danske Bank, 24. marts 201.
  10. ^ Public opinion on the euro. EU-Kommissionens hjemmeside, besøgt 12. februar 2018.
  11. ^ Introduction of the euro in the Member States that have not yet adopted the common currency. Flash Eurobarometer 453, offentliggjort maj 2017.
  12. ^ a b (PDF)Convergence Report 2008. Europa-Kommissionen. 2008-05-07. Hentet 2008-05-07. 
  13. ^ Fogh vil af med EU-forbehold. Artikel i Børsen 22. november 2007.
  14. ^ Harmonised Index of Consumer Prices (HICP). Eurostat. Seneste opdatering dateret 17. januar 2018. Besøgt 12. februar 2018.]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]