Civil anholdelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 
Civil anholdelse af mistænkte til internering, foretaget af personer fra modstandsgruppen Holger Danske.

Civil anholdelse er en anholdelse foretaget af andre end politifolk under visse omstændigheder, hvor forudsætningerne fremgår af retsplejelovens §755 stk. 2.[1]

Andre end politifolk er privatpersoner (som borgere, der bliver vidne til en forbrydelse, personer der er på arbejde som butiksansatte eller dørmænd) og personer i offentlig tjeneste som togkontrollører eller hjemmeværnsfolk.

Lovgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Reglerne for politiets anholdelser og civil anholdelse er stort set ens. Det følger af Retsplejeloven:

§ 755. Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.

Reglerne for civile anholdelser fremgår af stk. 2:

Stk. 2. Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.

For anholdelser gælder et proportionalitetsprincip:

Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Formålet med muligheden for en civil anholdelse er primært, at det skal være muligt for private personer at foretage en retshåndhævelse i tilfælde af, at politiet ikke har denne mulighed.

Forhold for den der anholder[redigér | redigér wikikode]

Der er mindst tre forudsætninger for at foretage en civil anholdelse:

  • Direkte forbindelse til en kriminel handling, snarlig overgivelse til politiet med angivelse af eksakt hændelsesforløb og at handlingen er påkrævet.[2]
  • Man kan kun anholde for forhold, der er offentligt påtalt. Det gælder f.eks. groft hærværk, men ikke simpelt hærværk.
  • Der skal anvendes mindst mulig magt. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at binde den anholdte eller anvende håndjern. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at foretage en visitation af den anholdte. Men det er tilladt at foretage en sikkerhedsvisitation, hvis man fx har en formodning om, at den anholdte er bevæbnet.

Der har været mindst en sag, hvor civile er blevet straffet for at have flyttet en civilt anholdt. (Selv om pædagoger fulgte politiets instruktion om institutionens beboerne)[3]. Det korrekte at gøre er at tilkalde politiet, der så kan flytte vedkommende.

Hvis en civil anholdelse viser sig at være uretmæssig, kan den anholdte kræve erstatning.

Forhold for andre[redigér | redigér wikikode]

Det er formentlig strafbart at hjælpe en civilt anholdt til at flygte.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Retsplejelovens §755 stk 2. Retsinformation.dk. Hentet 20-7-2017. 
  2. ^ Straffelovens §13. Retsinformation.dk. Hentet 20-07-2017. 
  3. ^ Pædagoger dømt for at anholde voldsmand - Krimi | www.bt.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]