Claire Démar
Claire Démar (født 1799, død 3. august 1833) var en fransk feministisk journalist og forfatter og medlem af den saintsimonistiske bevægelse. Hendes forfatterskabs avant-gardistiske karakter har medvirket til hendes aktuelle anerkendelse.[1]
Intet er kendt om Démars tidlige år og fødeåret 1799 er usikkert. Hertil kommer at hendes rigtige navn måske var Émilie d'Eymard, da det var sådan hun underskrev sine tidligste breve.[2] Ifølge en hypotese var hun datter af komponisten Sébastien Démar.
Hun var en af de mest militante kvinder i den saintsimonistiske bevægelse, på det tidspunkt hvor den nærmest havde udviklet sig til en religion. Lige før sin død udgav hun "Appel fra en kvinde til folket om kvindens frigørelse", hvor hun kræver, at den franske rettighedserklæring også skulle gælde for kvinder. Hun kaldte også ægteskabet for lovlig prostitution. Hun var med i feministiske tidsskrifter, som det var blevet muligt at starte efter 1830.
Démar tog sit eget liv (sammen med sin elsker Perret Desessarts) efter at være endt i dyb fattigdom, og i fortvivlelse over den feministiske sag.
Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]
- Claire Demar Appel d’une femme au peuple sur l’affranchissement de la femme,1833, Valentin Pelosse, 2001. (ISBN 2226125817)
- Claire Demar, Ma Loi d’avenir posthumously in La Tribune des femmes, Suzanne Voilquin, Paris, 1834.
- Claire Demar (and Perret Desessarts), letters to Charles Lambert (3 August 1833), autographs stored at the Arsenal, Mss 7714, farewell letters written some hours before the suicide of the two lovers.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- Revue de Paris 1834, p. 6 et 7
- Suzanne Voilquin, Souvenirs d'une fille du peuple, ou La Saint-simonienne en égypte, 1866, Maspero, Paris, 1978.
- Ghenia Avril de Sainte-Croix, Le Féminisme, Paris, Giard & Brière, 1907.
- Laure Adler, À l’aube du féminisme, les premières journalistes : 1830-1850, Paris, Payot, 1979.
- Carole Bitoun, La Révolte au féminin. De 1789 à nos jours, Hugo & Cie, 2007.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Christine Planté, « La Parole souverainement révoltante de Claire Démar », in Femmes dans la Cité, 1815-1871, A. Corbin, J. Lalouette, M. Riot-Sarcey dir., Créaphis, 1997, pp. 481-494, « Oser (parler) est le maître mot de Ma loi d'avenir et il est bien vrai que ce texte frappe par un sentiment d'audace et de modernité »
- ^ Alain Corbin, Jacqueline Lalouette, Michèle Riot-Sarcey, Société d'histoire de la Révolution de 1848 et des révolutions du XIXe siècle (France), Femmes dans la Cité: 1815-1871, Créaphis, 1997. p. 493 : "On ignore sa date de naissance, de même que la graphie de son nom. Elle même signe certaines lettres Émilie d'Eymard"