Cres

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cres
Geografi
Cres ligger i Kroatien
Cres
Cres
Koordinater 44°57′36″N 14°24′29″Ø / 44.96000°N 14.40806°Ø / 44.96000; 14.40806Koordinater: 44°57′36″N 14°24′29″Ø / 44.96000°N 14.40806°Ø / 44.96000; 14.40806
Areal 405,78 km²
Højeste punkt Gorice  (639 m)
Administration
Land Kroatien Kroatien
Største by Cres (2.289 indb.)
Demografi
Folketal 3.079 (2011)
Befolknings­tæthed 3079/km²
En gammel skildring af Osor og en del af Cres

Cres (italiensk: Cherso, latin: Crepsa , græsk: Χέρσος, Chersos) er en ø i Adriaterhavet i Kroatien. Det er en af de nordlige øer i Kvarnerbugten og kan nås med færge fra Rijeka, øen Krk eller fra halvøen Istrien (linje Brestova - Porozina).

Med et areal på 405,78 km2,[1] har Cres samme størrelse som naboøen Krk, selvom Krk i mange år har været regnet som den største af øerne. Cres havde i 2011 en befolkning på 3.079 mennesker.

Cres og naboøen Lošinj var tidligere én ø, men blev delt af en kanal og forbundet med en bro ved byen Osor. Cres' eneste ferskvandskilde er Vrana-søen .

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Cres har været beboet siden den palæolitiske periode. Cres blev sammen med øen Lošinj, i oldtiden kaldt Apsyrtides. Tidligere var Cres forbundet med Lošinj, men for at fremme handlen blev disse øer adskilt af en gravet kanal nær Osor.[2] Dens navn stammer fra den klassiske oldtid, hvor byen blev grundlagt og beboet af gamle grækere og kaldte den Chersos (Χέρσος); "Chersos" på græsk betyder "ufrugtbar jord", "udyrket jord" og "tørre heder". Senere blev "Chersos" genlydt til "Cresta", hvorfra det moderne navn "Cherso-Cres" til sidst er afledt.

Cres blev senere styret af grækerne og i det 1. århundrede f.Kr. gjorde Romerriget øen til en del af provinsen Liburnia.[3] Efter Romerrigets fald blev øen en del af det byzantinske rige og forblev i århundreder en af de dalmatiske bystater. Slavere ankom først til øen i begyndelsen af det 9. århundrede (menes at være omkring 812).

Omkring 866 oplevede indbyggerne deres første konflikter med Republikken Venedig. Venetianerne overtog til sidst kontrollen over Cres og de nærliggende øer i løbet af det 10. og 11. århundrede.

Efter Napoleons sejr over venetianerne blev kontrollen over øen givet til det østrigske imperium. Efter Østrigs nederlag af Napoleon i 1809 blev øerne en del af det franske imperium.

Efter Napoleons fald tog Østrig igen kontrol over øen i et århundrede. I løbet af denne tid udviklede økonomien sig med oliventræer, salvie og andre planter, der blev en vigtig del af øens succes. I slutningen af 1. verdenskrig, blev øen med Rapallo-traktaten fra 1920, overdraget til Italien.[4]

Italiens herredømme over øen kom ikke vare længe. På grund af Italiens side med aksemagterne under 2. verdenskrig, blev Cres i 1947 overgivet til Jugoslavien, sammen med naboøerne og Istrien-halvøen.[3]

Øen har været igennem en landbrugsmæssig nedgang, da mange indbyggere forlod øen i søgen efter bedre vilkår på fastlandet eller i udlandet. Det har resulteret i, at mange tidligere landbrugsområder er groet til. For nylig er folk, primært pensionister, vendt tilbage for at bo på øen. Turisme er blevet en stadig vigtigere erhverv, med betydelige sæsonbestemte variationer.

Byerne Cres[redigér | rediger kildetekst]

Øen har flere landsbyer, som alle er forbundet af en vej, der løber ned langs midten af øen. På den ene side er færgen fra Porozina til Brestova (i Istrien). En anden færge sejler fra Merag til Valbiska (på naboøen Krk) ; på den anden side er broen til Lošinj (Lussino), som engang var forbundet med land, men nu er adskilt af en vandvej.

Lubenice Strand.
Stivan Strand

Vrana søen[redigér | rediger kildetekst]

Vrana søen.

Cres har sin egen ferskvandssø, som er velbevogtet og forbud mod at svømme eller fiske. Den leverer også vand til nabolandet Lošinj (it. Lussino). Det er den største sø i Kroatien efter volumen[5] og en af de dybeste ferskvandssøer i Østeuropa, der går ned til en dybde på 76 meter.[6]

Flora og fauna[redigér | rediger kildetekst]

Cres er hjemsted for mange forskellige typer ikke-giftige slanger, herunder firstribet snog, [7] æskulapsnog, [7] leopardsnog, [7] og rudesnog, en slange, der er sjælden eller fraværende på andre Adriaterhavsøer.[8] Øen har en relativt stor ynglebestand af den truede gåsegrib, som ofte kan ses svæve over øen.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Coastline lengths and areas of islands in the Croatian part of the Adriatic Sea determined from the topographic maps at the scale of 1 : 25 000". Geoadria.
  2. ^ "Povijest". www.visitlosinj.hr. Arkiveret fra originalen 3. juni 2023. Hentet 2023-05-29.
  3. ^ a b Strčić, Petar (2007). "Kratki pregled povijesti Cresa do 1947. godine". I Parat, Mirko (red.). Stotinu godina hrvatske škole u Cresu : 1907.-2007 (kroatisk). ISBN 978-953-6081-55-4. Hentet 14. november 2014.
  4. ^ "Rapalski ugovor - Istrapedia".
  5. ^ Grofelnik 2017, s. 32.
  6. ^ "Changes in lake level and trophy at Lake Vrana, a large karstic lake on the Island of Cres (Croatia), with respect to palaeoclimate and anthropogenic impacts during the last approx. 16,000 years". J. Limnol.
  7. ^ a b c "Herpetofaunal data from Cres Island, Croatia" (PDF). Herpetozoa. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016.
  8. ^ "New record of the Dice Snake (Natrix tessellata) from Cres island, Croatia". Hyla. ISSN 1848-2007.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • "Lokalni plavi vodni otisak turizma na otocima Cresu i Lošinju" [The local blue water footprint of tourism on the islands of Cres and Lošinj]. Hrvatski geografski glasnik.
  • "Predantički toponimi u današnjoj (i povijesnoj) Hrvatskoj" [Pre-Roman placenames in present-day (and historical) Croatia]. Folia Onomastica Croatica.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Cres&oldid=11597349"