Dødens Triumf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Dødens Triumf
Originaltitel Dødens Triumf
Koreografi af Flemming Flindt
Musik af Thomas Koppel
Libretto af Flemming Flindt
Premiere 23. maj 1971
Sted Dansk tv
Balletkompagni Den Kongelige Ballet
Scenografi af Poul Arnt Thomsen
Kostumer: Søren Breum
Genre Dansedrama

Dødens Triumf er en dansk ballet fra 1971 med koreografi af Flemming Flindt og musik af Thomas Koppel indspillet af Savage Rose. Libretto af Flemming Flindt, efter Eugène Ionescos skuespil Jeux de massacre.[1]

Balletten blev uropført af Den Kongelige Ballet, først som tv-udsendelse på DR i 1971, dernæst som forestilling på Det Kongelige Teater i 1972. Hovedrollen blev danset af Vivi Flindt, og Flemming Flindt medvirkede.[2]

Balletten vakte stor opsigt, dels pga. dens opsigtsvækkende nøgendans, dels pga. den iørefaldende musik med The Savage Rose, der blev udgivet på plade.

Jeux de massacre[redigér | redigér wikikode]

Ionesco arbejdede på stykket i fyrre år, under forskellige titler, såsom "Pesten", "Epidemien i byen" og "Dødens triumf". Den endelige titel, Jeux de massacre, er navnet på et spil som plejer at findes på markedspladser og i tivoli. Spillet går ud på at ramme og vælte bevægelige dukker. De fleste af Ionessco’s stykker bygger på hans egne ideer og materiale. Til dette stykke har han dog hentet sit stof fra Daniel Defoes bog "Pestens år" fra 1722, en veldokumenteret beskrivelse af en pestepidemi i London 1665.

Stykket havde premiere den 11. september 1970 på Théâtre Montparnasse med instruktion af Jorge Lavelli.

Resume[redigér | redigér wikikode]

En mærkelig og ukendt epidemi rammer en lille, almindelig by. Alle dør eller er bange for at dø. Fra da af skilles alle samfundsklasser og undgår hinanden af frygt for smitte.

Opsætninger[redigér | redigér wikikode]

Opbygning [1][redigér | redigér wikikode]

  • Byen vågner
  • Nattemøde og flugt
  • Det isolerede hus
  • Selvudslettelse
  • Fængslet
  • Forberedelse til dans
  • Det hemmelige bal
  • Soldaterexercits
  • De to gamle
  • Alderdommen
  • Dødens by
  • Modebutikken
  • Branden

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Aschengreen, Erik; Nørlyng, Ole. Balletbogen. Bind 1. Gyldendal. s. 166-169. 
  2. ^ "Dødens Triumf". dr.dk. 2015. Hentet 1. august 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]