DOMI

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DOMI A/S
DOMI logo
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Import af biler
Grundlagt 1946
Grundlægger Svend Nellemann
Hovedsæde Glostrup

DOMI A/S (Dansk Oversøisk Motor Industri) var en dansk bilimportørvirksomhed grundlagt i 1946 af Svend Nellemann som et datterselskab af Nellemann Holding A/S.

DOMI importerede biler af mærkerne Morris, MG, Riley, Wolseley samt traktorer fra Nuffield, Land Rover/Rover samt Morris/Leyland lastvogne. Senere blev sortimentet udvidet med John Deere-traktorer og de japanske mærker Daihatsu og Subaru.

Sidst i 1960'erne var DOMI den største importør i den danske bilbranche, og ikke mindst Morris Marina, Morris Minor og Morris Mini blev store salgssucceser. I 1976 solgte DOMI over 20.000 biler som den første egentlige importør i branchen.

I 1972 overtog DOMI DFA (Austin Odense) og var eneimportør af de engelske BMC/Leyland-vogne. Foruden Austin fik DOMI nu også importen af Triumph og Jaguar.

DOMI blev lukket i 1990'erne.

Virksomheden lå på Søndre Ringvej 35, Glostrup i bygninger fra 1946 tegnet af Hans Rahlff. Bygningerne nedbrændte delvist og blev genopbygget ca. 1953. Senere udvidelser blev tegnet af Ole Hagen. Komplekset huser i dag en møbelbutik samt en bilforhandler.

Kilder[redigér | redigér wikikode]