Danevirke Museum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Danevirke Museum ved Slesvig by
Danevirke Museum, udstilling om Danevirke.
Danevirke Museum, sværd fundet i Danevirke.

Danevirke Museum (før Museet Danevirkegården) er et museum i det nordlige Tyskland, beliggende nogle få kilometer vest for Slesvig by. Det ligger i landsbyen Dannevirke på det sted, hvor Dannevirke skæres af Hærvejen. Museet, som åbnede for publikum i 1990, fokuserer på Dannevirkes historie fra vikingetiden til nutiden. Udstillingsteksterne er både på dansk og tysk.

"Danevirke Museum ved Slesvig formidler sydslesvigsk arkæologi og historie. Det fortæller om den gamle forsvarsvold op gennem tiderne og viser udstillinger om grænselandet og det danske mindretals historie. I 2018 blev Hedeby og Danevirke optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Det giver Danevirke helt nye perspektiver, som museumslederen i samarbejde med de regionale og danske museumsaktører skal omsætte".[1]

Museets arkæologiske park omfatter Hovedvolden, Valdemarsmuren og Thyraborg. Få hundrede meter vest for museet blev i 2001 i samarbejde med danske og tyske ingeniørtropper genetableret en skanse fra krigen i 1864. I sommeren 2010 fandt arkæologerne direkte ved museet den cirka seks meter brede Kalegat, gennem hvilken den nord-sydgående trafik på Hærvejen foregik i den sene vikingetid. Fundet af porten blev mulig, efter at museet ved hjælp af fondsmidler kunne erhverve nabogrunden.

Ud over udstillingerne om Danevirkes historie er der opbygget en permanent udstilling om den danske folkedels historie i Sydslesvig. Denne udstilling er opbygget af René Rasmussen, der efterfølgende blev museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot.

Danevirke Museum ejes af Sydslesvigsk Forening. Rektor Jørgen Kühl har været museets leder i de første år. Han efterfulgtes som leder af arkæologen Nis Hardt, der går på pension 1. februar 2020 efter 20 år på posten. Han afløses af Lars Erik Bethge, der kommer fra en stilling som kommunikationschef for SSF.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jørgen Kühl og Nis Hardt: Danevirke. Nordens største fortidsminde. Poul Kristensens Forlag, 1999. ISBN 87-7851-109-7 (skrevet af en tidligere og den efterfølgende museumsleder).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°28′59″N 9°29′54″Ø / 54.48316°N 9.49827°Ø / 54.48316; 9.49827