Daniel Craig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. dec. 2014, 00:54 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner)
Daniel Craig
Daniel Craig til premiere på The Girl with the Dragon Tattoo i Paris, 3. januar 2012
Personlig information
Fulde navn Daniel Wroughton Craig
Født 2. marts 1968 (56 år)
Chester, Cheshire, England
Nationalitet Storbritannien Britisk
Ægtefælle Fiona Loudon (1992-1994, skilt)
Rachel Weisz (2011-nu)
Børn En datter (med Loudon)
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1992-nu
Roller James Bond
Daniel Craig i Venedig, 2006

Daniel Wroughton Craig (født 2. marts 1968) er en engelsk skuespiller.

Biografi

Barndom

Daniel Craig blev født i Chester og boede i Liverpool med sine forældre Olivia Williams og Timothy John Wroughton Craig og søsteren Lia Craig

Som ung gik Daniel på Hilbre High School og senere på Calday Grange Grammar School. I en alder af 16 år flyttede han til London og blev en del af National Youth Theatre. I 1991 tog Daniel sin endelige eksamen fra Guildhall School of Music and Drama.

Gennembruddet

Daniel Craig havde små roller og fik sin første hovedrolle i 1996 i BBC-serien Our Friends in the North og senere i Love Is the Devil: Study for a Portrait of Francis Bacon- en såkaldt "Biopic" (Biografi-film) og tv-dramaet: The Ice House.

Det store internationale gennembrud kom i 2001 med rollen som rivalen og elskeren Alex West i Lara Croft: Tomb Raider. Det medførte større og større roller i film som: Sylvia (2003), Layer Cake (2004) og Steven Spielbergs München (2005).

James Bond

Højdepunktet i Daniel Craigs karriere var d. 23. oktober 2005, da han skrev under på en kontrakt med EON Productions på tre James Bond-film til en værdi af 15 millioner pund (ca. 150.000.000 kr.)

Valget af Daniel Craig som den nye James Bond blev modtaget blandet; nogle var begejstrede for ham, som de mente kunne give James Bond noget dybde og charme, mens andre mente at det var en brøler, da Daniel Craig ikke ser ud, som James Bond normalt ser ud. Men ligeså hurtigt som kritikken var kommet, ligeså hurtigt faldt den til jorden, da Casino Royale (2006) fik premiere d. 14. november 2006. Anmelderne var begejstrede for Daniel Craig.[kilde mangler]

Filmografi

I øvrigt ...

  • Daniel Craig elsker at spille Rugby og spillede i Hoylake Rugby Club
  • Daniel Craig er bange for at flyve
  • Daniel Craig & Mads Mikkelsen sneg sig ud på køreture i bilerne under indspilningerne til Casino Royale, selv om Mads Mikkelsen ikke måtte grundet manglende forsikring
  • Daniel Craig ser Sean Connery som den bedste James Bond nogensinde

Eksterne henvisninger