Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Forening |
Hjemsted | København, Danmark |
Grundlagt | 21. april 1911 (113 år) |
Medlemmer | 129.455 (2017) |
Medlemsblad | Natur & Miljø |
Eksterne henvisninger | |
www.dn.dk | |
CVR-nummer | 60804214 |
Danmarks Naturfredningsforening er en forening, der arbejder for følgende:
- Bedre natur- og miljøbeskyttelse.
- Større hensyntagen til natur og miljø i den offentlige planlægning.
- Bedre adgang til naturen.
- Bedre natur- og miljørelateret lovgivning.
- Oplysning om natur- og miljøforhold.
Foreningen blev stiftet i 1911 og havde ifølge årsrapporten for 2016 per 1. januar 2017 129.455 medlemmer.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Foreningen blev stiftet 21. april 1911 på Palace Hotel i København som "Forening for Naturfredning". I de første mange år var foreningens idemæssige fundament fredning af æstetiske grunde og for at sikre befolkningen adgang til strand og skov, især til Øresundskysten og Dyrehaven. Allerede i 1912 sattes ind med en kampagne mod skovsvin. Sloganet var: Madpapir og æggeskaller, Pynter ej i skovens haller[1]. Modstand mod reklameskilte langs landevejene, bevaring af vejtræer og kampesten stod også højt på foreningens prioriteringsliste. Foreningens medlemstal passerede 3000 i 1925. Samme år skiftede den navn til Danmarks Naturfredningsforening som tegn på at den var landsdækkende. Med ændringen af Naturfredningsloven i 1937 fik foreningen ret til at rejse fredningssager.[2] Dette resultat opnåedes ved personlig indgriben af statsminister Thorvald Stauning. Foreningens medlemstal toppede med 260.784 medlemmer i 1987.
Affaldsindsamling
[redigér | rediger kildetekst]Foreningen forestår (siden 1912) en årlig affaldsindsamling med en dedikeret indsamlingsdag (som i 2012 var den 22. april). I ugen op til selve indsamlingsdagen er der desuden et forløb, hvor skole- og børnehavebørn indsamler affald som led i undervisning og aktiviteter.[3]
År | Affald, kg |
Dåser, antal |
Deltagere i alt |
Heraf institutionsbørn |
---|---|---|---|---|
2006 | 71000 | 70000 | 24500 | 21000 |
2007 | 178600 | 170500 | 43000 | 33000 |
2008 | 198300 | 154400 | 62600 | 50000 |
2009 | 173000 | 153000 | 82600 | 63000 |
2010 | 161000 | 197000 | 82000 | 62400 |
2011 | 190000 | 215000 | 91000 | 66000 |
2012 | 198500 | 175900 | 99500 | 70000 |
Formænd (fra 1963 præsidenter)
[redigér | rediger kildetekst]- 1911-1915 Alfred Hage (1843-1922), godsejer, kammerherre, cand.polit. og tidligere landbrugsminister.
- 1915-1921 V.M. Amdrup, overretssagfører og sparekassedirektør
- 1921-1960 Erick Struckmann (1875-1962), kunstmaler
- 1960-1963 Vagn Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet
- 1963-1984 Valdemar M. Mikkelsen, professor i botanik ved den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
- 1984-1996 Svend Bichel (f. 1943), lektor
- 1996-2006 Poul Henrik Harritz (f. 1956), journalist
- 2006-2018 Ella Maria Bisschop-Larsen (f. 1951), biolog
- 2018- Maria Reumert Gjerding (f. 1978), miljøplanlægger og folketingsmedlem
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Danmarks Naturfond
- Rødliste – liste over de mest truede planter og dyr i Danmark.
- Naturfredning
- Biodiversitet Nu
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hansen, Kjeld (2008) Det tabte land. Gads Forlag, København ISBN 978-87-12-04373-7
- ^ "§ 33, stk. 3". Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. Retsinformation. Hentet 21. juli 2018.
- ^ Affaldsindsamling slår alle rekorder, Ole Laursen, Natur & Miljø, nr. 2, juni 2012, Danmarks Naturfredningsforening