De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb[1] (engelsk: United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods; forkortet CISG) er en multilateral konvention i FN-regi, der etablerer en ensartet ramme for international handel.

I dansk ret er CISG gennemført ved den internationale købelov.[2] Den internationale købelov bør ikke forveksles med købeloven (lov om køb).[3] § 1 a, stk. 4 henviser til den internationale købelov.[4]

CISG anvendes, når køber og sælger bor i to lande, som begge har tiltrådt CISG, jf. CISG art. 1, stk. 1, litra a.[5]

CISG består af deklaratoriske regler, som kan fraviges ved aftale. Det følger af CISG art. 2, at der er en række internationale køb, som ikke er omfattet af CISG: Sådan er forbrugerkøb og køb på auktion samt køb af værdipapirer eller køb af penge ikke omfattet af reglerne i CISG; ligesom køb af skibe og fly og køb mellem de nordiske lande ikke er omfattet af CISG. Køb mellem de nordiske lande er ikke omfattet af CISG, fordi de nordiske landes købelove ligner hinanden og ofte udvikles i samarbejde mellem de nordiske lande.[6]

Officielt er CISG skrevet på disse seks sprog: arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk.[7]

CISG består af to sæt regler; regler om aftalers indgåelse findes i art. 14-24; mens regler for køb findes i art. 25-89.[8] Det følger af CISG art. 35-39, at sælger har pligt til at sikre, at salgsgenstanden er i overensstemmelse med kontrakten.[9]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

CISG er udarbejdet af UNCITRAL (United Nations Commission on International Trade Law (en)).[10] UNCITRAL som præsenterede konventionen i Østrigs hovedstad, Wien.[11] Det skete den 11. april 1980.[12] Konventionen trådte i kraft i 1988. Danmark har gennemført konventionen ved den internationale købelov. Denne gennemførelse omfattede dog ikke konventionens regler om aftaleindgåelse, men dette blev ændret med virkning fra 2013, så den internationale købelov nu gennemfører hele konventionen.[13] I marts 2022 havde 94 lande ratificeret CIGS; disse lande udgør mere end 3/4 af verdenshandlen.[14] I december 2023 er CISG ratificeret af 97 lande, der repræsenterer to tredjedele af verdenshandlen.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • "Bought or Sold" (pages 59-73) Chapter 3 in Kristina Siig (2015): Legal risk management in shipping – Everyday contracts. 2nd edition. Copenhagen, Weilbach. ISBN 978-87-7790-251-2
  • Joseph M. Lookofsky (2022): Understanding the CISG : a compact guide to the 1980 United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods. 6th (worldwide) edition. Copenhagen, Djøf Publishing. ISBN 978-87-574-4918-1
  • kapitel 10 "Internationale køb" i Nis Jul Clausen & Hans Henrik Edlund & Anders Ørgaard (2022): Købsretten. København, Karnov Group. ISBN 978-87-619-4314-9
  • siderne 74-105 i Jens Møller (red.) (2023): Lovsamling 2023 – Formueret. 9. udgave. København, Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5739-1-4
  • Bo von Eyben (2023): Juridisk Ordbog. 15. udgave. København, Karnov Group. ISBN 978-87-619-4382-8
  • siderne 318-356 i Anne Lind Gleeruo & Ulla Rosenkjær (2019): Erhvervsjura B – juraens grundregler. Systime. ISBN 978-87-616-9520-8
  • siderne 113-128 i Peter Wedel Ranch Krarup (2015): Aspiri kompendium i erhvervsret – Opskrifter, værktøjer og eksempler. 10. udgave. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 9788793088078

Videre læsning[redigér | rediger kildetekst]

  • Thor Falkanger &  Hans Jacob Bull & Lasse Brautaset (2017): Scandinavian maritime law – the Norwegian perspective. 4th edition. Oslo, Universitetsforlaget. ISBN 978-82-15-02702-9
  • siderne 49-50 & 122-123 i Peter Wedel Ranch Krarup (2020): Kompendium i Erhvervsret. 11. udgave. Aspiri. ISBN 978-87-90328-40-5

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bekendtgørelse af international købelov Retsinformation & siderne 74-105 i Jens Møller (red.) (2023): Lovsamling 2023 – Formueret. 9. udgave. Djøf Forlag, København. ISBN 978-87-574-5739-1-4
  2. ^ Bekendtgørelse af international købelov (LBK nr 1224 af 21/11/2014) på retsinformation.dk
  3. ^ Bekendtgørelse af lov om køb (Købeloven) LBK nr 1853 af 24/09/2021 på retsinformation.dk
  4. ^ side 265 i kapitel 10 "Internationale køb" i Nis Jul Clausen & Hans Henrik Edlund & Anders Ørgaard (2022): Købsretten. Karnov Group, København. ISBN 978-87-619-4314-9
  5. ^ side 113 i Peter Wedel Ranch Krarup (2015): Aspiri kompendium i erhvervsret – Opskrifter, værktøjer og eksempler. 10. udgave. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 9788793088078
  6. ^ CISG i Den Store Danske på Lex.dk
  7. ^ Texts of the CISG på iicl.law.pace.edu
  8. ^ side 318 i Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura B – juraens grundregler. Systime. ISBN 978-87-616-9520-8
  9. ^ siderne 64-65 i "Bought or Sold", Chapter 3, in Kristina Siig (2015): Legal risk management in shipping – Everyday contracts. 2nd edition. Weilbach. ISBN 978-87-7790-251-2
  10. ^ UNCITRAL i Den Store Danske på Lex.dk
  11. ^ International Sale of Goods (CISG) and Related Transactions på uncitral.un.org
  12. ^ side 253 i Bernhard Gomard & Hardy Rechnagel (1990): International Købelov : De Forenede Nationers konvention om internationale køb. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.  {{ISBN|87-574-5810-3}}; tilgængelig på jura.ku.dk
  13. ^ side 108, 2. spalte i Bo von Eyben (2023): Juridisk Ordbog. 15. udgave. København, Karnov Group. ISBN 978-87-619-4382-8
  14. ^ side 1 i Joseph M. Lookofsky (2022): Understanding the CISG : a compact guide to the 1980 United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods. 6th (worldwide) edition. Copenhagen, Djøf Publishing. ISBN 978-87-574-4918-1
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=De_Forenede_Nationers_konvention_om_aftaler_om_internationale_køb&oldid=11715285"