De hellige tre Konger

Denne artikel omhandler Grundtvigs salme. For de tre vise mænd, se Hellige tre konger.

Spire

Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

"De hellige tre Konger" er en bibelhistorisk salme for børn skrevet af Grundtvig under hans sindssygdom i 1810. Det var Grundtvigs første betydelige salme. Den er 19 strofer lang. En senere og bedre kendt version er "Dejlig er den himmel blå", en syv strofer lang omredaktion fra 1853. "De hellige tre Konger" har været genstand for en betydelig interesse fra Grundtvigforskningen.

Tilblivelse

August F. Schmidt anfører at en ældre 1600-talssalme ligger til grund for Grundtvigs tekst. Der er tale om "Jesus Christ i Jødeland" udgivet i Thomas Kingos Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalmebog. Vinter-Parten fra 1689. Den er skrevet af en vis "M[agister] N. Søfrensøn", som Schmidt mener er identisk med præsten Nicolaus Severini. Første vers af Søfrensøn lyder:

Jesus Christ i Jødeland
Lod sig føde Gud og Mand
Stiernen baade lyvs og klar
Saaes i Luften aabenbar.

Schmidt angiver, at der er samme rytme i begge digte, men kun fire vers per strofe hos Søfrensøn, mens Grundtvig føjer et ekstra vers til hver strofe. En anden variation, der ikke er angivet af Schmidt, er, at tredje og fjerde vers i strofen hos Grundtvig afsluttes med en ekstra tryksvag stavelse.

"De hellige tre Konger" er nedskrevet i december 1810, men først offentliggjort i 1811 i Knud Lyne Rahbeks tidsskrift Sandsigeren.. Den blev trykt sammen med et følgebrev, hvori Grundtvig udtaler sig bredt om salmesangens stilling i samtiden med en skarpt kritisk brod imod den herskende salmebog, den af Rahbek, biskop Balle og andre redigerede Evangelisk-kristelig Psalmebog (1798).

Indhold

Salmen er en udfoldelse af historien om de vise mænd fra Matthæusevangeliet 2,1-12 og trækker også på prologen i Johannesevangliet (Joh 1,1-14) samt på flere tekststeder i Det gamle Testamente, der i salmen aflæses profetisk. Salmen rummer et tydeligt hisorisk lag, hvori fortællingen om ledestjernen og de vise mænd gengives, og et nutidigt, hvor det lyriske jeg iscenesætter en genfortælling af den foran en gruppe af "Smaa". Billedet af stjernehimlen og af Jesus som kongeskikkelse går igennem begge lag af teksten.