Dejlig er den himmel blå
For filmen med denne titel, se Dejlig er den himmel blå (film)
| "Dejlig er den himmel blå" | |
|---|---|
| Sang | |
| Skrevet i | 1810 og 1853 |
| Udgivet i sang | 1811 |
| Komponeret i | 1914 af Thomas Laub og 1846 af J. G. Meidell |
| Udgivet i musik | ? |
| Genre | Julesalme  |
| Tekstforfatter(e) | N.F.S. Grundtvig |
| Komponist(er) | Thomas Laub (1810 udgaven) og J.G. Meidell (1853 udgaven) og C. Balle |
Dejlig er den himmel blå (Wikisource) | |
Dejlig er den himmel blå er en af N.F.S. Grundtvigs mest kendte salmer, der især synges i kirken juleaften og i private hjem og ved julearrangementer omkring juletræet. Den mest brugte melodi er af J.G. Meidell. Salmens strofer består af fem vers. Den mest brugte version har syv strofer.
Tekst
[redigér | rediger kildetekst]August F. Schmidt anfører at en ældre 1600-talssalme ligger til grund for Grundtvigs tekst.[1] Der er tale om "Jesus Christ i Jødeland" udgivet i Thomas Kingos Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalmebog. Vinter-Parten fra 1689. Den er skrevet af en vis "M[agister] N. Søfrensøn", som Schmidt mener er identisk med præsten Nicolaus Severini. Første vers af Søfrensøn lyder:
Jesus Christ i Jødeland
Lod sig føde Gud og Mand
Stiernen baade lyvs og klar
Saaes i Luften aabenbar.
Schmidt angiver, at der er samme rytme i begge digte, men kun fire vers per strofe hos Søfrensøn, mens Grundtvig føjer et ekstra vers til hver strofe. En anden variation, der ikke er angivet af Schmidt, er, at tredje og fjerde vers i strofen hos Grundtvig afsluttes med en ekstra tryksvag stavelse.
Grundtvig udgav selv flere versioner af salmen. Den første i blev skrevet sent i 1810, men udkom først i 1811. Den var på 19 strofer. Grundtvig lod en kortere version på fire strofer trykke i første oplag af den salmebog, Fest-Psalmer, som Grundtvig brugte til sin menighed i Vartov Kirke. Ved en redaktion i 1853 skabte Grundtvig den syv strofer lange version, som de fleste danskere kender. Denne blev først trykt Fest-Psalmer femte oplag, hvor den erstattede den korte version på fire strofer.
Salmen fortæller om de vise mænds besøg hos Jesus og om, hvordan himlen glimtede med stjerner, og julestjernen viste dem vejen.
John Irons står for en litterær oversættelse til engelsk, hvor første linje lyder "Lovely is the sky of blue".[2]
Originaltekst
[redigér | rediger kildetekst]I sin originale form har salmen titlen "De hellige tre Konger. (En Barnesang.)"[3]. Den er nedskrevet i december 1810, men først offentliggjort i 1811 i Knud Lyne Rahbeks tidsskrift Sandsigeren.. Den blev trykt sammen med et følgebrev, hvori Grundtvig udtaler sig bredt om salmesangens stilling i samtiden med en skarpt kritisk brod imod den herskende salmebog, den af Rahbek, biskop Balle og andre redigerede Evangelisk-kristelig Psalmebog (1798) er teksten en udfoldelse af historien om de vise mænd fra Matthæusevangeliet 2,1-12 og trækker også på prologen i Johannesevangliet (Joh 1,1-14) samt på flere tekststeder i Det gamle Testamente, der i salmen aflæses profetisk. I sin oprindelige form består salmen tydeligere af et historisk lag, hvori fortællingen om ledestjernen og de vise mænd gengives, og et nutidigt, hvor det lyriske jeg iscenesætter en genfortælling af den foran en gruppe af "Smaa". Billedet af stjernehimlen og af Jesus som kongeskikkelse går igennem begge lag af teksten.
Melodi
[redigér | rediger kildetekst]Der findes flere forskellige melodier til Grundtvigs tekst, men J.G. Meidells melodi fra omkring 1840 er den, der klart dominerer. Det er den eneste melodi, Meidell er kendt for.[4] Melodien er skrevet, før salmen i 1853 fik den form, hvori den bruges i dag. Andre melodier er skrevet af C.E.F. Weyse (1837) og Thomas Laub (1917).
Udgivelser
[redigér | rediger kildetekst]"Dejlig er den himmel blå" findes i mange danske sangbøger og med syv strofer angivet. Digtet er i Den Danske Salmebog som nummer 136.[5] I 555 sange er den nummer 375 i afsnittet "jul" med Meidells melodi angivet i C-dur og med alle syv strofer.[6] I Wilhelm Hansens blå Sangbogen er den i afsnittet "Året rundt" sat i D-dur og med becifring. Meidell angives ikke, blot som "Dansk melodi ca. 1840".[7]
"Dejlig er den himmel blå" er den ene af seks Grundtvig-salmer medtaget i den svenske salmebog.[8] John Irons engelske oversættelse forekommer i bogen Easter flower! what would you here? Anthology of songs and hymns by N.F.S. Grundtvig udgivet 2013.[9][2]
Indspilninger
[redigér | rediger kildetekst]De mest kendte er Poul Bundgaards fra 1986 og Erik Grips fra 2008.[kilde mangler] I 2016 komponerede den danske discjockey DJ Basf en parafrase over Grundtvigs salme baseret på nye akkorder, som nu er den mest spillede på Spotify og YouTube.[10]
Sangen med Weyses melodi er indspillet med Hans Peder Åses orkester og udgivet på 78'er af Odeon.
Vurdering
[redigér | rediger kildetekst]Steen Johansen medtog Grundtvigs originale 19-strofede digt i sin antologi over "Grundtvigs kunstnerisk mest værdifulde digte".[11] Antologien udgivet i 1963 lånte titel fra digtet.[11] I 2018 kom salmen på en liste over de 100 populæreste sange fra Højskolesangbogen.[12]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ August F. Schmidt (1944). "Dejlig er den Himmel blå". Danske Studier: 91-95. ISSN 0106-4525. Wikidata Q133274471.
- 1 2 Peter Balslev-Clausen (2014). "Easter flower! what would you here?". Grundtvig-Studier. 65 (1): 201-204. doi:10.7146/GRS.V65I1.20953. ISSN 0107-4164. Wikidata Q123909069.
- ↑ Grundtvig, N.F.S.: "De hellige tre Konger. (En Barnesang.)" på Grundtvigs Værker.
- ↑ "Dejlig er den himmel blå". hojskolesangbogen.dk. Hentet 2025-12-13.
- ↑ "Dejlig er den himmel blå". Folkekirken.dk. Hentet 2025-12-14.
- ↑ Thomas Alvad; Svend G. Asmussen, red. (1972), 555 Sange (dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk, fransk og hebraisk) (2. udgave), Egtved: Edition Egtved, OCLC 475425090, Wikidata Q21870255
- ↑ Sangbogen. Illustrator: Per Arnoldi. København: Edition Wilhelm Hansen. 1988. ISBN 978-87-7455-112-6. OCLC 473846797. Wikidata Q22237402.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: others (link) - ↑ Henning Høirup (1. januar 1958). "Hilmer Wentz: Grundtvig-psalmer i vår svenska psalmbok". Grundtvig-Studier. 11 (1): 104. doi:10.7146/GRS.V11I1.13249. ISSN 0107-4164. Wikidata Q123908992.
- ↑ N.F.S. Grundtvig (2013), Anne-Marie Mai; Jørn Henrik Petersen (red.), Easter flower! what would you here? Anthology of songs and hymns by N.F.S. Grundtvig (engelsk), oversat af John Irons, Odense: Syddansk Universitetsforlag, Wikidata Q123909085
- ↑ Search | Spotify
- 1 2 N.F.S. Grundtvig (1983). Steen Johansen (red.). Deilig er den Himmel blaa: Udvalgte Digte (2. udgave). København. ISBN 87-7540-227-0. Wikidata Q138048823.
- ↑ Evander Pedersen (31. januar 2018). "Her er de 100 mest populære højskolesange". Kristeligt Dagblad. ISSN 0904-6054. Wikidata Q131756220.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Dejlig er den himmel blå Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine, musikfokusside på Det Kongelige Biblioteks website
- Dejlig er den himmel blå i Den Danske Salmebog (nr. 136)
- "De hellige tre Konger" på Grundtvigs Værker