Den 2. Nagorno-Karabakh-krig
| Den 2. Nagorno-Karabakh krig | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
.svg) |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Nagorno-Karabakh |  Aserbajdsjan |
||||||||
| Ledere | |||||||||
 Ararik Harutjunjan Djalal Harutjunjan Nikol Pasjinjan David Tonojan Mikael Arzumanjan
| Ilham Aliyev Zakir Hasanov Nadjmaddin Sadigov
|
||||||||
| Styrke | |||||||||
| ukendt | ukendt | ||||||||
| Tab | |||||||||
| Ukendt, militærgeneral dræbt | Ukendt | ||||||||
Den 2. Nagorno-Karabakh-krig, også kendt som 2020 Nagorno-Karabakh-krigen var en krig mellem Armenien og Aserbajdsjan om kontrol med Republikken Artsakh, (indtil 2017 Republikken Nagorno-Karabakh). Krigen begyndte den 27. september 2020 som en bevæbnet konflikt, men eskalerede senere til en reel krig. Den sluttede den 10. november 2020.
Adskillige lande, herunder organisationen Forenede Nationer,[bør uddybes] ønsker en total fredsløsning mellem Aserbajdsjan og Armenien.
Armenien er blevet kritiseret for at være skyld i adskillige humanitære kriser i bl.a Ganja og andre større byer i Aserbajdsjan, ved at eks. skyde raketter og missiler mod disse byer, mens aserbajdsjanerne blev beskyldt for at bombe civile i Artsakhs hovedstad Stepanakert. Begge parter benægtede delvist disse påstande.
Krigen sluttede den 10. november, 2020 efter en fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan aftalt med Rusland. Herefter var de enige om, at Armenien skulle trække sig fra områderne liggende rundt om Nagorno-Karabakh senest den 1. december 2020.[1]
Årsager til krigen[redigér | rediger kildetekst]
Siden foråret hvor begge lande valgte at lukke ned pga. Covid-19, var Armenien og Aserbajdsjan uenige om hvem der skulle bestemme over nedlukningen i Artsakh. Begge lande havde været mere eller mindre uenige om alle tiltag der skulle ske i den selvudråbte republik.
Den 27. september når stridspunkterne til kogepunktet, og da en missil bomber en bygning i Artsakhs hovedby, erklærer Armenien, Aserbajdsjan krig.
I starten sender Armenien kun en styrke på 3.400 soldater ind i Artsakh, men da Aserbajdsjan sender 5.700 soldater vælger Armenien også at forøge deres styrker. Begge parter bliver ved på den her måde indtil Rusland den 7. november sender 44.500 fredsstyrker, som adskiller parterne og Rusland erklærer at Aserbajdsjan må indtage området Nargono-Karabakh den 1. december 2020.
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Armenien og Aserbajdsjan indgår fredsaftale: 'Ubeskriveligt pinefuldt' Arkiveret 13. november 2020 hos Wayback Machine Sean Coogan 10. november 2020 på dr.dk
 | Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
 | Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |