Den 2. Nagorno-Karabakh-krig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den 2. Nagorno-Karabakh krig
QarabaghWarMap(2020).svg
Dato 27/9/2020 - 10/11/2020
Sted Nagorno-Karabakh i Armenien og Aserbajdsjan
Resultat Aserbajdsjansk sejr
• Armenien trækker sig fra dele af Nagorno-Karabakh
Territoriale
ændringer
Aserbajdsjan generobrer adskillige byer og landsbyer.
Parter
Republikken Nagorno-Karabakh Nagorno-Karabakh

Armenien Armenien

Aserbajdsjan Aserbajdsjan

Tyrkiet Tyrkiet
Israel Israel

Ledere
Republikken Nagorno-Karabakh Ararik Harutjunjan
Republikken Nagorno-Karabakh Djalal Harutjunjan
Armenien Nikol Pasjinjan
Armenien David Tonojan
Republikken Nagorno-Karabakh Mikael Arzumanjan
Aserbajdsjan Ilham Aliyev
Aserbajdsjan Zakir Hasanov
Aserbajdsjan Nadjmaddin Sadigov
Styrke
ukendt ukendt
Tab
Ukendt, militærgeneral dræbt Ukendt

Den 2. Nagorno-Karabakh-krig, også kendt som 2020 Nagorno-Karabakh-krigen var en krig mellem Armenien og Aserbajdsjan om kontrol med Republikken Artsakh, (indtil 2017 Republikken Nagorno-Karabakh). Krigen begyndte den 27. september 2020 som en bevæbnet konflikt, men eskalerede senere til en reel krig. Den sluttede den 10. november 2020.

Adskillige lande, herunder organisationen Forenede Nationer,[bør uddybes] ønsker en total fredsløsning mellem Aserbajdsjan og Armenien.

Armenien er blevet kritiseret for at være skyld i adskillige humanitære kriser i bl.a Ganja og andre større byer i Aserbajdsjan, ved at eks. skyde raketter og missiler mod disse byer, mens aserbajdsjanerne blev beskyldt for at bombe civile i Artsakhs hovedstad Stepanakert. Begge parter benægtede delvist disse påstande.

Krigen sluttede den 10. november, 2020 efter en fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan aftalt med Rusland. Herefter var de enige om, at Armenien skulle trække sig fra områderne liggende rundt om Nagorno-Karabakh senest den 1. december 2020.[1]

Årsager til krigen[redigér | rediger kildetekst]

Siden foråret hvor begge lande valgte at lukke ned pga. Covid-19, var Armenien og Aserbajdsjan uenige om hvem der skulle bestemme over nedlukningen i Artsakh. Begge lande havde været mere eller mindre uenige om alle tiltag der skulle ske i den selvudråbte republik.

Den 27. september når stridspunkterne til kogepunktet, og da en missil bomber en bygning i Artsakhs hovedby, erklærer Armenien, Aserbajdsjan krig.

I starten sender Armenien kun en styrke på 3.400 soldater ind i Artsakh, men da Aserbajdsjan sender 5.700 soldater vælger Armenien også at forøge deres styrker. Begge parter bliver ved på den her måde indtil Rusland den 7. november sender 44.500 fredsstyrker, som adskiller parterne og Rusland erklærer at Aserbajdsjan må indtage området Nargono-Karabakh den 1. december 2020.

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Armenien og Aserbajdsjan indgår fredsaftale: 'Ubeskriveligt pinefuldt' Arkiveret 13. november 2020 hos Wayback Machine Sean Coogan 10. november 2020 på dr.dk
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.