Den gamle kirke i Delft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det hældende tårn
Kirkens interiør

Den gamle kirke i Delft (Oude Kerk) med kælenavnet Gamle Jan (Oude Jan) er en gotisk kirke i den gamle bydel af den hollandske by Delft. Kirkens varetegn er et 75 meter højt tårn, der hælder omkring to meter.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den gamle kirke blev grundlagt i 1246 under navnet Bartolomeuskirken. Kirkegrunden husede da en ældre kirke, der var opført henved to århundreder tidligere. Kirkens plantegning følger en traditionel basilika med et centralt kirkeskib flankeret af to mindre sideskibe.

Tårnet med det centrale spir og fire hjørnetårne er en senere tilføjelse fra 1325-1350. Det var med sin højde det dominerende kendetegn for byen i halvandet århundrede, indtil det blev overgået i højden af den nye kirke. Muligvis skyldes tårnets hældning, at en nærliggende kanal måtte flyttes en anelse for at give plads til bygningen, og at tårnet derved er bygget på et ustabilt, blødt fundament.

Ved slutningen af det 14. århundrede forhøjedes kirkens sideskibe, hvorved de opnåede samme højde som kirkeskibet, og kirken som helhed blev transformeret til en hallekirke. Efter ombygningen blev kirken genindviet til Hippolytus. Senere, mellem c. 1425 og 1440, blev det centrale kirkeskib ligeledes forhøjet, således at kirken igen fik en mere traditionel basilikaform.

En større bybrand i Delft i 1536 og de kaotiske omstændigheder i forbindelse med Reformationen bevirkede, at en storstilet ombygning og udvidelse af kirken måtte skrinlægges, før det var færdiggjort. De ufuldstændige ændringer kan ses i, at at den nordlige transeptarm adskiller sig markant fra bygningsstilen i den resterende ældre kirkes udvidelse.

Århundredernes tand, den store brand, reformationens billedstorm og eksplosionen i byens krudtmagasin i 1654 (Tordenskraldet i Delft) har krævet en del vedligeholdelse og reparation af kirken gennem årene. Under en af disse reparationer blev dele af tårnet genopbygget i en mere lodret retning end bygningen underneden, hvilket er resulteret i, at tårnet som helhed har fået en smule bøjet udseende. De nuværende farvede mosaikvinduer stammer fra miden af det 20. århundrede og er udformet af glarmester Joep Nicolas.

Inventar[redigér | redigér wikikode]

Kirken har tre pibeorgeler, fra år 1857 (hovedorgel), 1873 (i det nordlige sideskib) og 1770 (i koret).

Kirkens største og mest massive kirkeklokke kendt som Trinitasklok eller Bourdon vejer næsten ni tons. Den blev støbt i 1570, men på grund af dens stærke og potentielt skadelige vibrationer bliver den kun ringet med ved helt særlige lejligheder, såsom begravelsen af et medlem af den hollandske, kongelige familie i den nærliggende Nye kirke. Klokken ringes også med ved katastrofer, hvor også de lokale varslingssirener hyler – dog ikke i forbindelse med varslingssirenerne månedlige landsdækkende test, som foregår den første mandag i måneden.

Grave[redigér | redigér wikikode]

Omkring 400 personer er begravet i Den gamle kirke, inklusiv:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 52°0′45″N 4°21′19″E / 52.01250°N 4.35528°Ø / 52.01250; 4.35528