Den kirkelige nødret fra Dahlem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Den kirkelige nødret fra Dahlem (Nødretten fra Dahlem, ty. Dahlemer Notrecht) var en erklæring fra en bekendelsessynode, der indledtes oktober 1934 i den tyske by Dahlem ved Berlin, hvor man fastslog at "Den tyske evangeliske kirke", Deutsche Evangelische Kirche, var zerschlagen, ødelagt.

De Deutsche Christen – som var under indflydelse af nationalsocialisterne – stod med deres leder Ludwig Müller i spidsen for den nationale kirke og de forskellige landskirker. Med denne erklæring blev de ekskommuniceret på grund af deres handlinger gennem rigsbroderrådet, Reichsbruderrat. Den nye ledelse i den evangeliske kirke i Tyskland lå nu hos det af synoden valgte Reichsbruderrat. Tilhængerne af Dahlemer Notrechts kaldtes Dahlemiten.

Efter oprettelsen juli 1948 af "Den evangeliske kirke i Tyskland", Evangelische Kirche in Deutschland, i Eisenach blev denne ledelse af Bruderrat der EKD anerkendt som den retmæssige kirkeledelse, og den kirkelige nødret blev ophævet.

Se også[redigér | redigér wikikode]