Karl Barth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Karl Barth
Bundesarchiv Bild 194-1283-23A, Wuppertal, Evangelische Gesellschaft, Jahrestagung.jpg
Karl Barth i 1956.
Født 10. maj 1886(1886-05-10)
Fødested Basel, Schweiz
Død 10. december 1968 (82 år)
Dødssted Basel, Schweiz
Nationalitet Schweiz Schweizisk
Konfession Reformert
Kendt for Bidrag til den dialektiske teologi
Påvirket af Athanasius af Alexandria, Augustine af Hippo, John Calvin, Martin Luther, Hermann Kutter, Christoph Blumhardt, Franz Overbeck, Søren Kierkegaard, Friedrich Schleiermacher, Wilhelm Herrmann, Hermann Cohen

Karl Barth (født 10. maj 1886 i Basel, død 10. december 1968 i Basel) var en schweizisk evangelisk-reformert teolog og sammen med Rudolf Bultmann en af fædrene til den dialektiske teologi med sin romerbrevsanalyse fra 1919, en reaktion efter 1. verdenskrig på 1800-tallets liberale teologi, der havde lagt vægten på den historiske Jesus og havde videreført idealet om en kultursyntese fra 1800-tallet. Nu blev vægten lagt på den kerygmatiske Kristus. I 1930'erne var han med blandt andre Martin Niemöller og Dietrich Bonhoeffer med til at formulere synspunkterne for den tyske bekendelseskirke, en bevægelsen som blev stiftet med Barmenerklæringen 1934 i Wuppertal.[1] Han havde stor indflydelse på 1900-tallets teologi og kaldes det 20. århundredes kirkefader.[2]

Tidlige Liv[redigér | redigér wikikode]

Barth blev født i Basel og tilbragte sin barndom I Bern. Fra 1911 til 1921 var han reformert præst i byen Safenwii i Kantonen Aargau. I 1913 giftede han sig med Nelly Hoffman, en talentfuld violinist. De fik fire sønner og en datter. Senere blev han professor i teologi i Göttingen (1921–1925) i Münster (1925–1930) og Bonn (1930–1935) (Tyskland). Da han arbejdede i Göttingen mødte han Charlotte von Kirschbaum, som blev hans sekretær og assistent, og som havde væsentlig indflydelse på hans arbejde med Kirchliche Dogmatik, et værk på omkring 9000 sider der udkom mellem 1932 og 1967. I 1935 var Barth nødt til at forlade Tyskland, da han nægtede at sværge troskab til Adolf Hitler. Han vendte tilbage til Schweiz, hvor han var professor i Basel 1935-1962. Die Kirchliche Dogmatik 1970.

Udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

  • Der Römerbrief, 1919, 2. udgave 1922.
  • Die Kirchliche Dogmatik 14 bind, 1935-1970.

Litteratur om Karl Barth[redigér | redigér wikikode]

  • John Godsey: Karl Barth i krydsforhør, 1963.
  • Nielsen, Bent Flemming (2000, 1997). Karl Barth. Nr. 5 i Profil-serien. Frederiksberg: Anis. − Gennemgang af linjerne i teologen Karl Barths (1886-1968) samlede forfatterskab, med udblik til samtidens filosofi og teologi. ISBN 87-7457-204-0. DK5=23. DK5=99.4 Barth, Karl.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jens Holger Schjørring: Kristendom og socialt engagement : V. Ammundsen og hans samtid, Berlingske Forlag, 1980 – ISBN 87-19-40107-8, side 225
  2. ^ "Det 20. århundredes kirkefader": Carsten Dahmann: Karl Barth. Theologische Existenz heute! (1933). In: Lutz E. von Padberg: Von Tertullian bis Bonhoeffer. Was Theologen lesen sollten. European Theological Books, London 2004, S. 122; Jörg Dierken: Karl Barth. In: Friedrich Wilhelm Graf: Klassiker der Theologie. Bd. II: Von Richard Simon bis Karl Rahner. C. H. Beck, Tübingen 1983, S. 331 (en note fra den tyske artikel)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]