Se kilde til Den russisk-ukrainske krig

{{Infoboks militær konflikt
|konflikt     = Den russisk-ukrainske krig
|delaf        = 
|billede      = 2022_Russian_invasion_of_Ukraine.svg
|billede_størrelse = 300px
|billedtekst  = 
|dato         = D. 20. februar 2014{{Efn|Begyndelsesdatoen for [[Ruslands annektering af Krim|annekteringen af Krim]] er omstridt.<ref name="Disunited">{{Cite book |last=McDermott |first=Roger N. |title=The Return of the Cold War: Ukraine, the West and Russia |year=2016 |isbn=978-1-138-92409-3 |editor-last=Black |editor-first=J.L. |location=London |pages=99–129 |chapter=Brothers Disunited: Russia's use of military power in Ukraine |doi=10.4324/9781315684567-5 |oclc=909325250 |editor-last2=Johns |editor-first2=Michael |chapter-url=https://www.academia.edu/11853815}}</ref> Ukraine hævder den 20. februar 2014 som begyndelsen med henvisning til datoerne indskrevet på den russiske medalje "''For Return of Crimea''", hvilket også i 2015 blev udpeget af det ukrainske parlament, som den officielle begyndelsesdatoen for annekteringen af Krim.<ref>{{cite web |title=7683rd meeting of the United Nations Security Council. Thursday, 28 April 2016, 3 p.m. New York |url=https://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/PV.7683&Lang=E |quote=Mr. Prystaiko (Ukraine): ... In that regard, I have to remind the Council that the official medal that was produced by the Russian Federation for the so-called return of Crimea has the dates on it, starting with 20 February, which is the day before that agreement was brought to the attention of the Security Council by the representative of the Russian Federation. Therefore, the Russian Federation started – not just planned, but started – the annexation of Crimea the day before we reached the first agreement and while President Yanukovych was still in power.}}</ref><ref>{{cite web |title='Няша' Поклонська обіцяє бійцям 'Беркута' покарати учасників Майдану |url=https://www.segodnya.ua/ua/regions/krym/nyasha-poklonskaya-obeshchaet-boycam-berkuta-nakazat-uchastnikov-maydana-700800.html |access-date=3. februar 2022 |website=www.segodnya.ua |language=uk}}</ref> Den 20. februar 2014 luftede Vladimir Konstantinov, som på daværende tidspunkt var formand for parlamentet på Krim, første gang sine tanker om at løsrive regionen fra Ukraine.<ref>{{cite web |title=Спікер ВР АРК вважає, що Крим може відокремитися від України |url=https://www.pravda.com.ua/news/2014/02/20/7015117/ |access-date=3. februar 2022 |website=Українська правда |language=uk}}</ref> I begyndelsen af marts 2015 udtalte [[Vladimir Putin|præsident Putin]] i en russisk film der omhandlende annekteringen af Krim, at han beordrede operationen med hensyn til at "genforene" Krim med Rusland efter et krisemøde natten mellem den 22.-23. februar 2014.<ref name=Disunited /><ref name="Yahoo News">{{Cite news |date=8. marts 2015 |title=Putin describes secret operation to seize Crimea |work=Yahoo News |url=https://news.yahoo.com/putin-describes-secret-operation-seize-crimea-212858356.html |access-date=24. marts 2015}}</ref> I 2018 hævdede den russiske udenrigsminister, at den tidlige "startdato" på medaljen skyldtes en "teknisk misforståelse".<ref>{{cite web |title=Russia's Orwellian 'diplomacy' |url=https://www.unian.info/politics/2347252-two-headed-orwell.html |access-date=30. januar 2019 |website=unian.info}}</ref>}} – nu
|sted         = [[Ukraine]] (med spillover til [[Rusland]])
|coordinates  = 
|casus        = 
|territorium  = Ændrigner forud for invasitionen i 2022:
* [[Ruslands annektering af Krim]]
* Pro-russiske oprørsstyrker kontrol over østlige [[Donbass]]
|resultat     = 
|status       = igangværende
|part1        =  {{plainlist|
* {{UKR}}}}

----
{{Collapsible list
|title=Støttet af
|{{flag|NATO}}{{efn|Våben og økonomisk støtte.}}<ref>{{cite news|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-29198497|title=Nato members 'send arms to Ukraine'|date=14. september 2014|work=BBC News}}</ref>
}}
|part2        = {{plainlist|
* {{flagicon|Russia}} [[Rusland]]
* {{flagicon|Folkerepublikken Donetsk}} [[Folkerepublikken Donetsk|FR Donetsk]]
* {{flagicon|Folkerepublikken Lugansk}} [[Folkerepublikken Lugansk|FR Lugansk]] }}

----
{{Collapsible list
|title=Støttet af
|{{flag|Hviderusland}} (2022)
}}
|fører1       = {{plainlist|
* {{flagicon image|Flag of the President of Ukraine.svg}} [[Volodymyr Zelenskyj]]<br />(2019 – i dag)
* {{flagicon image|Flag of the President of Ukraine.svg}} [[Petro Porosjenko]]<br />(2014–2019)
* {{flagicon image|Flag of the President of Ukraine.svg}} [[Oleksandr Turtjinov]]<br />(fungerende; 2014)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Oleksij Reznikov]]<br />(2021–present) 
* {{flagicon|Ukraine}} [[Andrij Taran]]<br>(2020–2021)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Andrij Zahorodnjuk]]<br>(2019–2020)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Stepan Poltorak]]<br>(2014–2019)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Valerij Heletej]]<br>(2014)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Mykhajlo Koval]]<br>(2014)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Ihor Tenjuch]]<br>(2014)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Valerij Zaluzjnyj]]<br />(2021–present)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Ruslan Chomtjak]]<br>(2019–2021)
* {{flagicon|Ukraine}} [[Arsen Avakov]]<br>(2014–2021)
}}
|fører2       = {{plainlist|
* {{flagicon image|Flag of the President of Russia.svg}}[[Vladimir Putin]]<br />(2014 – i dag)
* {{flagicon|Rusland}} [[Sergej Sjojgu]]<br />(2014 – i dag)
* {{flagicon|Rusland}} [[Valerij Gerasimov]]<br />(2014 – i dag)
* {{flagicon|Rusland}} [[Jevgenij Prigozjin]]<br />(2022 – 2023)
* {{flagicon|Republikken Krim}} [[Sergej Aksionov]]<br>(2014)
* {{flagicon|Republikken Krim}}  [[Aleksej Tsjalyj]]<br>(2014)
* {{flagicon|Folkerepublikken Donetsk}} [[Denis Pusjilin]]<br>(2018–2022)
* {{flagicon|Folkerepublikken Donetsk}} [[Aleksandr Zakhartjenko|A. Zakhartjenko]]<br>(2014–2018)
* {{flagicon|Folkerepublikken Donetsk}} [[Pavel Gubarev]]<br>(2014)
* {{flagicon|Rusland}}/{{flagicon|Folkerepublikken Donetsk}} [[Igor Girkin]]<br>(2014)
* {{flagicon|Folkerepublikken Lugansk}} [[Leonid Pasetjnik]]<br>(2017–2022)
* {{flagicon|Folkerepublikken Lugansk}} [[Igor Plotnitskij]]<br>(2014–2017)
* {{flagicon|Folkerepublikken Lugansk}} [[Valerij Bolotov]]<br>(2014)
}}
|enheder1     = 
|enheder2     = 
|styrke1      = 
|styrke2      = 
|tab1         = 
|tab2         = 
|tab3         = 
|noter        = 
|landkort     = 
|kortbredde   = 
|billedtekst2 = 
|kampagneboks = 
}}
'''Den''' '''russisk-ukrainske krig'''<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=l9KMDwAAQBAJ&q=timothy+snyder+road+to+unfreedom|titel=The Road to Unfreedom: Russia, Europe, America|efternavn=Snyder|fornavn=Timothy|udgiver=Tim Duggan Books|år=2018|isbn=978-0-525-57447-7|sted=New York|side=197|citat=Almost everyone lost the Russo-Ukrainian war: Russia, Ukraine, the EU, the United States. The only winner was China.}}</ref>{{Efn|{{lang-ru|pоссийско-украинская война|rossiysko-ukrainskaya voyna}}; {{lang-uk|російсько-українська війна|rosiisko-ukrainska viina}}.}} undertiden også omtalt som den '''russisk-ukrainsk konflikt''', '''Ukraine-konflikt''', '''Ukraine-krigen''' eller almindeligvis også blot omtalt som '''Ukraine-krisen''' er en igangværende krig og konflikt mellem på den ene side [[Ukraine]]{{Efn|Mange lande har ydet støtte til Ukraine, dog uden at involvere sig som krigsførende part.}} og på den anden side [[Rusland]]{{Efn|Rusland indsatte officielt russiske soldater d. 24. februar 2022 i forbindelse med deres [[Ruslands invasion af Ukraine 2022|invasion af Ukraine d. 24. februar 2022]] (denne blev officielt omtalt som en ”særlig militær operation” eller blot en ”SMO” i Rusland). Rusland har officielt benægtet, at de var engageret direkte militært med russiske soldater i forbindelse med [[Krigen i Donbass|Krigen i Donbass (2014-2022)]].<ref name="ConflictTracker">Center for Preventive Action (d. 8. november 2022): "[https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/conflict-ukraine Conflict in Ukraine]". ''Global Conflict Tracker''. Hentet 27-02-2023</ref> Putin har anerkendt, at russiske tropper var involveret i, og dermed aktivt medvirkede til, at tage [[Ruslands annektering af Krim|kontrol over Krim-halvøen i februar 2014]].<ref>BBC News (d. 9. marts 2015): "[https://www.bbc.com/news/world-europe-31796226 Putin reveals secrets of Russia's Crimea takeover plot]". ''[[BBC News]]''. Hentet 27-02-2023</ref> Desforuden har [[Hviderusland]] ydet støtte til Rusland ved bl.a. at give de russiske styrker territorial adgang til landet i forbindelse med 2022-invasionen.}} samt pro-russiske oprørsstyrker{{Efn|Almindeligvis omtales oprørsstyrkerne også som separatiststyrker. Oprørsstyrkernes dagsordener var dog, særligt indledningsvis, i nogen grad varierende. Her var der nogle der ønskede en direkte annektering (indlemmelse i Den Russiske Føderation), andre ønskede russisk-støttet autonomi, nogle tredje ønskede mere autonomi som del af Ukraine etc. Hovedparten af oprørsstyrkerne var lokale fra det østlige Ukraine (mange af disse etniske russere), mens også frivillige krigere fra Rusland var del af oprørsstyrkerne. Disse russere påstod at være kommet af egen frie vilje for at deltage i kampene. Ukraine – støttet af USA og EU – hævdede, at der var tale om russiske efterretningsagenter, der ledte oprørsstyrkerne fra starten og som var kontrolleret af [[Kreml]]. Rusland har benægtet, at de var direkte involveret i kamphandlinger.<ref name="ConflictTracker"/><ref>Rekoff, Paul (d. 18. juli 2014): "[https://www.wsj.com/articles/BL-DISPATCHB-4075 A Look at the Pro-Russian Separatists]". ''[[The Wall Street Journal]]''. Hentet 27-02-2023</ref>}} fra de syd- og østligste regionen af Ukraine. 

Konflikten brød ud sideløbende med [[Euromajdan]]. Konflikten eskalerede dog særligt som følge af [[Majdan-revolutionen|Majdan-revolutionen i Kyiv i februar 2014]], der så den mere russisk-orienterede præsident [[Viktor Janukovitj]] blive afsat den 22. februar 2014 til fordel for en mere vestlig-orienterede regering og præsident. Som følge af magtskiftet i Kyiv udbrød der forskellige regeringsfjendtlige oprør, uroligheder og demonstrationer (almindeligvis omtalt som ''anti-Majdan'') i andre byer og regioner rundt om i de syd- og østligste regioner af Ukraine – specielt på [[Krim-halvøen]] og i [[Donbass|Donbass-regionen]].

[[Ruslands annektering af Krim|Krim-krisen]] opstod umiddelbart i forlængelse af Majdan-revolutionen. Her tog lokale oprørsstyrker i samarbejde med russiske soldater uden [[insignie]]r – undertiden også omtalt som "''små grønne mænd''" – hurtigt kontrollen over strategiske stillinger og infrastruktur på Krim-halvøen, ligesom de tog kontrol over parlamentet på Krim. Der blev efterfølgende gennemført en kontroversiel og omstridt folkeafstemning på Krim, hvis resultat viste, at et stort flertal af beboerne på Krim ønskede at sluttede sig til Rusland. Rusland annekterede herefter ''[[de facto]]'' Krim d. 18. marts 2014.

I [[Donbass|Donbass-regionen]] resulterede de regeringsfjendtlige uroligheder og oprør i etableringen af væbnet paramilitære oprørsstyrker, som ''de facto'' etablerede kontrol over store dele af Donbass-regionen. I april 2014 blev de selverklærede og uafhængige folkerepublikker, [[Folkerepublikken Donetsk|Donetsk]] og [[Folkerepublikken Lugansk|Lugansk]], proklameret i områderne kontrolleret af oprørsstyrkerne. Regering i Kyiv forsøgte at genetablere kontrol over Donbass-regionen ved bl.a. at igangsatte en såkaldt "''anti-terrorist-operation''" (ATO), som resulterede i [[Krigen i Donbass|Krigen i Donbass (2014-nu)]] mellem den ukrainske hær og oprørstyrkerne fra Donbass. Til trods for forskellige forsøg på at mægle våbenhvile- og fredsaftaler mellem parterne, herunder de såkaldte [[Minskaftalerne|Minskaftaler]], udbrød der jævnligt kampe mellem de to partnere i perioden mellem 2014-2022. Kampene var dog voldsomst det første år, hvorefter frontlinjen mere eller mindre frøs fast.   

I forbindelse med [[Krigen i Donbass]] støttede Rusland både økonomisk og militært oprørsstyrkerne. Rusland har således støttet oprørsstyrkerne med [[våben]], men har ikke officielt anerkendt at have støttet med soldater. Dog har frivillige russere støttet oprørsstyrkernes kampe i [[Donbass]]. Flere –  herunder Ukraine, USA og EU – mener dog, at [[Ruslands militær|russisk militær]] i hemmelighed og i mere uofficielt kapacitet har opereret og hjulpet oprørsstyrkerne.<ref name="ConflictTracker" /> Derudover har der været hændelser, hvor Rusland og Ukraine været direkte involveret over for hinanden, såsom i forbindelse med forskellige flådehændelser, [[cyberkrig]]sførelse og andre politiske spændinger. I det store hele indtraf der dog ikke nogle officielle og direkte kamphandlinger mellem det ukrainske og russiske militær i perioden fra 2014 til 2022. 

Konflikten mellem Rusland og Ukraine eskalerede i begyndelsen af 2021. Her begyndte Kyiv-regeringen i februar 2021 at slå ned på oppositionspolitikere, herunder særligt [[Viktor Medvedtjuk]] og hans parti ''Opposition Platform — For Life'', samt medier m.m. der, i henhold til Kyiv-regering, fungerede som propagandaapparat for Rusland. USA's ambassade i Kyiv bifaldte efterfølgende dette tiltag. Rusland og præsident Putins modsvar kom d. 21. februar 2021, da de annoncerede en stor militærøvelse på grænsen mellem Rusland og Ukraine, der bl.a. ville omfatte 3.000 soldater.<ref name=":2">Shuster, Simon (d. 2. februar 2022): "[https://time.com/6144109/russia-ukraine-vladimir-putin-viktor-medvedchuk/ The Untold Story of the Ukraine Crisis]". ''Time''. Hentet 28-02-2023</ref> [[Volodymyr Zelenskyj|Præsident Zelenskyj]] godkendte i marts 2021 en strategi, som bl.a. omtalte "''de-occupation and Reintegration''" (dansk: ''befrielsen og reintegrationen'') af Krim-halvøen.<ref>''Ukrinform.net'' (d. 24. marts 2021) "[https://www.ukrinform.net/rubric-polytics/3214479-zelensky-enacts-strategy-for-deoccupation-and-reintegration-of-crimea.html Zelensky enacts strategy for de-occupation and reintegration of Crimea]". Hentet 28-02-2023</ref> Rusland troppeopbygning langs grænsen til Ukraine blev efterfølgende forøget, ligesom en stabschef i [[Kreml]] i april 2021 advarede om, at Rusland kunne komme oprørsstyrkerne i Donbass til forsvar.<ref name=":0">Roth, Andrew (d. 9. april 2021): "[https://www.theguardian.com/world/2021/dec/27/ukraine-crisis-how-putin-feeds-off-anger-over-nato-eastward-expansion Kremlin defends Russian military buildup on Ukraine border]". ''[[The Guardian]]''. Hentet 28-02-2023</ref> Rusland havde siden 2019 udstedt ca. 650.000 russiske [[Pas (legitimation)|pas]] til beboere i Donbass, hvilket præsident Zelenskyj anså som et skridt i retning mod en annektering.<ref name=":0" /><ref name=":5">Reuters (d. 20. maj 2021): "[https://www.reuters.com/world/ukraine-sees-russias-issuance-passports-eastern-ukraine-step-towards-annexation-2021-05-20/ Zelenskiy: Russian passports in Donbass are a step towards 'annexation']". Hentet 28-02-2023</ref> Rusland troppeopbygning tog særligt til mod slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022. Dette skete samtidig med, at den amerikanske [[Joe Biden|præsident Biden]] dels forsikrede Zelenskyj om [[NATO]]-medlemskab, og dels beskyldte (ligesom Ukraine selv også gjorde) Rusland for at planlægge en invasion.<ref name=":1">Williams, Matthias & Zinets, Natalia (d. 10. december 2021): "[https://www.reuters.com/world/europe/ukrainian-president-zelenskiy-holding-talks-with-biden-adviser-says-2021-12-09/ Biden assures Zelenskiy that NATO membership in Ukraine's hands, Kyiv says]". ''[[Reuters]]''. Hentet 28-02-2023</ref> Rusland benægtede disse beskyldninger og anklagede i stedet USA for "destabiliserende adfærd", ligesom de hævdede at have fået lovning på, at sådan østlige ekspansion af NATO ikke ville ske.<ref name=":1" />

Den 21. februar 2022 anerkendte Rusland officielt de to [[Ikke-anerkendt stat|selverklærede folkerepublikker]] i Donbass og sendte militærtropper ind i områderne. Tre dage senere, d. 24. februar 2022, invaderede Rusland Ukraine. Store dele af det internationale samfund har efterfølgende fordømt Rusland for dets handlinger i Ukraine og anklaget det for at bryde international lov og krænke ukrainsk suverænitet. Mange lande implementerede økonomiske sanktioner mod Rusland, russiske [[Oligarkerne|oligarker]] og virksomheder – særligt som følge af 2022-invasionen.

I august 2014 krydsede ikke-mærkede russiske militærkøretøjer grænsen til Folkerepublikken Donetsk. En krig begyndte herefter mellem ukrainske styrker på den ene side, og en blanding af pro-russiske separatister og russiske militærtropper på den anden, selvom Rusland forsøgte at skjule sin direkte involvering. Krigen udmundede i en statisk konflikt, hvor det gentagne gange mislykkedes at indgå en våbenhvileaftale. I 2015 blev [[Minskaftalerne|Minsk-aftalerne]] underskrevet af Rusland og Ukraine, men en række stridigheder forhindrede disse aftaler i at blive fuldt implementeret. I 2019 blev 7 % af Ukraine klassificeret af den ukrainske regering som "midlertidigt besatte områder", mens den russiske regering indirekte havde erkendt tilstedeværelsen af sine tropper i Ukraine.
== Baggrund ==

=== Præ-sovjetisk kontekst ===
{{uddybende|Ukraines historie}}
[[Fil:Location_of_Cossack_Hetmanate.png|thumb|220x220px|<small>[[Kosakkiske hetmanatet|Det Kosakkiske hetmanatet]] i 1654 (ift. grænserne for det moderne Ukraine).</small>]]
Historisk set har de landområder, der udgør nutidens moderne ukrainske stat, dannet grænsestat eller grænseområde mellem forskellige andre større [[Imperium|imperier]] og lande. Således har forskellige områder af det moderne Ukraine{{Efn|"Det moderne Ukraine" er her defineret ved de grænser, som blev fastlagt og bestemt ved dets uafhængighed i 1991.}} haft forskellige historiske tilknytning til forskellige kongeriger og stater. Forud for den ukrainsk uafhængighedserklæring i 1991, havde det ukrainske folk ikke oplevet en form for uafhængig selvstyre i mere end 200 år.{{Efn|Under [[Den Russiske Revolution 1917|revolutionsperioden i Rusland]] herunder den dertilhørende [[Den Russiske Borgerkrig|borgerkrig]] (perioden fra 1917 til 1921) dannede territoriet for det moderne Ukraine ramme for voldsomme kampe. Kontrollen over de forskellige områder skiftede hænder flere gange (mellem eksempelvis [[Hvide hær|De Hvide]], [[bolsjevik]]kerne, [[Anden polske republik|Polen]] og det [[Tyske Kejserrige]]). Flere forskelligartede forsøg på at erklære ukrainsk uafhængig i denne periode blev forsøgt, bl.a. i form af [[Den ukrainske folkerepublik]] og [[Vestukrainske folkerepublik]]. Men som følge af de voldsomme kampe og skiftende kontrol af de forskellige landområder, blev der ''de facto'' ikke etableret nogen reel uafhængig og selvstændig ukrainsk stat.}} Senest var under [[Kosakkiske hetmanatet]], som i perioden mellem 1649–1764 regerede over store dele af det centrale moderne Ukraine. Dog var her både de mest syd-, øst- og vestlige regioner af nutidens moderne Ukraine ikke underlagt det Kosakkiske hetmanatet, men derimod kontrolleret af andre stater (fx [[Den polsk-litauiske realunion]], [[Det Osmanniske Rige|Osmannerriget]], [[Zar-Rusland]]).{{multiple image|width=125|header=|image1=Russianlang2001ua.PNG|caption1=<small>Personer med det russiske sprog som modersmål i Ukraine (pr. 2001 [[folketælling]]).</small>|image2=Ethnicukrainian2001.PNG|caption2=<small>Etniske ukrainere i Ukraine (pr. 2001 [[folketælling]]).</small>|footer_align=center}}

De vestligste områder af det moderne Ukraine har historisk haft en større tilbøjelighed til at have været kontrolleret af forskellige vestlige kongeriger og stater, såsom eksempelvis [[Kongeriget Polen (1385–1569)|Kongeriget Polen]], [[den polsk-litauiske realunion]], [[Østrig-Ungarn]], [[Anden polske republik|den polske republik]] m.fl. Omvendt har de syd- og østligste områder af det moderne Ukraine haft en større tilbøjelighed til historisk at have været kontrolleret af forskellige østlige kongeriger og stater, såsom det [[mongolske kejserdømme]], [[Kijevriget]], [[Den Gyldne Horde]], [[Det Osmanniske Rige|Osmannerriget]], [[Zar-Rusland]] m.fl. De forskellige historiske tilhørsforhold har medvirke til, at der over tid har etableret sig forskellige regionelle forskelle, hvad angår fx [[kultur]], [[sprog]] og [[etnicitet]], som forsat kan ses i den moderne ukrainske stat. Særligt har det [[Russisk (sprog)|russiske sprog]] dommineret de syd- og vestlige regioner af Ukraine, mens også andelen af etniske russere samt den russiske kultur generelt har været meget udpræget i disse regioner.
[[Fil:Europe_location_UkrSSR_1922.png|thumb|220x220px|<small>[[Ukrainske SSR|Den Ukrainske SSR's]] grænser i 1922.</small>]]
Som følge af Ukraines erklæring om uafhængighed i 1991, var det naturligt (og i overensstemmelse med princippet ''[[uti possidetis juris]]'') at ophøje grænserne fra den tidligere sovjetiske republik, [[Ukrainske SSR|Ukraine SSR]], til også at gælde den nye uafhængige ukrainske stat. En folkeafstemning d. 1. december 1991 bekræftede ligeledes, at et overvældende flertal af befolkning på tværs af landet ønskede uafhængighed, til trods for der eksisterede visse regionelle forskelle i stemmeafgivelsen.{{Efn|På landsplan var valgdeltagelsen 84%, hvoraf godt 90% af disse stemte for uafhængighed. Tilslutningen til uafhængighed var generelt lavere i det syd- og østlige Ukraine, sammenlignet med det vestlige Ukraine. På Krim-halvøen var tilslutningen til uafhængigheden lavest, idet blot blot ca. 67% af indbyggerne på Krim-halvøen deltog i valget – hvoraf blot ca. 54% af disse stemte for uafhængighed. De resterende dele af det syd- og østlige Ukraine skilte sig ikke i ligeså høj grad ud som Krim-halvøen: fx var valgdeltagelsen i [[Donetsk oblast]] ca. 77% hvoraf ca. 83% stemte for uafhængighed.<ref name="UKrW812991">[http://www.ukrweekly.com/old/archive/1991/499101.shtml Independence – over 90% vote yes in referendum; Kravchuk elected president of Ukraine] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171019083729/http://www.ukrweekly.com/old/archive/1991/499101.shtml |date=2017-10-19 }}, ''[[The Ukrainian Weekly]]'' (8 December 1991)</ref><ref>[https://books.google.com/books?id=F_QMCypjpXwC&pg=PA128 Ukrainian Nationalism in the 1990s: A Minority Faith] by [[Andrew Wilson (historian)|Andrew Wilson]], [[Cambridge University Press]], 1996, {{ISBN|0521574579}} (page 129)</ref><ref>Kireev, Alex: "[https://www.electoralgeography.com/new/en/countries/u/ukraine/ukraine-independence-referendum-1991.html Ukraine. Independence Referendum 1991]". ''Electoral Geography''. Hentet 09-06-2023</ref><ref name="CrimeavoteTO">[https://books.google.com/books?id=NVw6m9SWxb4C&pg=PA191 Russians in the Former Soviet Republics] by Pål Kolstø, [[Indiana University Press]], 1995, {{ISBN|978-0-253-32917-2}} (page 191)<br />[https://books.google.com/books?id=7itWI-x8l-MC&pg=PA184 Ukraine and Russia:Representations of the Past] by Serhii Plokhy, [[University of Toronto Press]], 2008, {{ISBN|978-0-8020-9327-1}} (page 184)</ref> }} Under Sovjetunionen var grænserne for Ukraine SSR blev ændret flere gang, siden dens etablering efter [[Den Russiske Revolution 1917|den russiske revolution]]. Fx blev bl.a. nogle af de vestligste regioner overført fra [[Anden polske republik|Polen]] til Ukraine SSR i 1939, områder fra [[Rumænien]] blev overført i 1940 til Ukraine SSR, mens [[Krim-halvøen]] ligeledes blev overført fra [[Russiske SFSR|Rusland SFSR]] til Ukraine SSR i 1954.
=== Post-sovjetisk kontekst ===
Efter opløsningen af [[Sovjetunionen]] i 1991 fastholdte Ukraine og Rusland en tæt relation på flere områder, mens landene også var involveret i interne stridigheder (fx i forhold til besiddelse af [[Kernevåben|atomvåben]], [[militærbase]]r samt distribution af [[olie]] og [[naturgas]]). De to lande forblev nære handelspartnere: i perioden 1996 til 2013 udgjorde Rusland både Ukraines største [[import]]- og [[eksport]]marked,{{Efn|I 1996 kom ca. 50% af Ukraines samlede import fra Rusland, mens ca. 39% af landets eksport gik til Rusland.<ref>"''[https://wits.worldbank.org/CountryProfile/en/Country/UKR/Year/1996/TradeFlow/EXPIMP/Partner/by-country Ukraine trade balance, exports and imports by country 1996]''". ''WITS - Worldbank''. Hentet 09-06-2023</ref> Til trods for at Rusland i 2013 stadig var Ukraines største handelspartner, var disse tal faldet til henholdsvis ca. 30% (import) og 24% (eksport).<ref>"''[https://wits.worldbank.org/CountryProfile/en/Country/UKR/Year/2013/TradeFlow/EXPIMP/Partner/by-country Ukraine trade balance, exports and imports by country 2013]''". ''WITS - Worldbank''. Hentet 09-06-2023</ref> }} ligesom Ukraine også var en af Ruslands største handelspartnere.{{Efn|I 1996 udgjorde både import og eksport fra Ukraine ca. 10% af Ruslands samlede import- og eksportmarkeder, hvilket gjorde landet til Ruslands største handelspartner.<ref>"''[https://wits.worldbank.org/CountryProfile/en/Country/RUS/Year/1996/TradeFlow/EXPIMP/Partner/by-country Russian Federation trade balance, exports and imports by country 1996]''". ''WITS - Worldbank''. Hentet 09-06-2023</ref> I 2013 var andelen af import fra henholdsvis eksport til Ukraine dog reduceret til ca. 5% og 3%, hvorfor landet var reduceret til Ruslands 6. største handelspartner.<ref>"''[https://wits.worldbank.org/CountryProfile/en/Country/RUS/Year/2013/TradeFlow/EXPIMP/Partner/by-country Russian Federation trade balance, exports and imports by country 2013]''". ''WITS - Worldbank''. Hentet 09-06-2023</ref>}}<ref name="auto1">{{Cite book |last=Molchanov |first=Mikhail A. |url=https://books.google.com/books?id=o31pAAAAMAAJ |title=Political Culture and National Identity in Russian–Ukrainian Relations |work=Texas A&M University Press |year=2002 |isbn=9781585441914 |pages=235–6 |access-date=2014-03-15 |ol=3940217M |oclc=940548405 |archive-date=2022-02-25 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220225141946/https://books.google.com/books?id=o31pAAAAMAAJ |url-status=live }}</ref> Selv i årerne umiddelbart efter konflikten mellem de to lande udbrød i 2014, forblev Rusland fortsat Ukraines største handelspartnere – først i 2019 blev Rusland overgået af [[Kina]], som Ukraines største handelspartner.<ref>''"[https://wits.worldbank.org/CountryProfile/en/Country/UKR/Year/2019/TradeFlow/EXPIMP/Partner/by-country Ukraine trade balance, exports and imports by country 2019]"''. ''WITS - Worldbank''. Hentet 09-06-2023</ref>

==== Budapest-memorandummet (1994) ====
[[Fil:Presidents after signing the Trilateral Statement, Moscow, 1994.png|thumb|220px|<small>Den [[USA's præsident|amerikanske præsident]] [[Bill Clinton]], den [[Ruslands præsident|russiske præsident]] [[Boris Jeltsin]] og den [[Ukraines præsident|ukrainske præsident]] [[Leonid Kravtjuk]] efter underskrivelsen af [[Budapest-memorandummet]] i Moskva den 14. januar 1994.</small>]]
Som følge af opløsningen af Sovjetunionen arvede Ukraine verdens tredje største lager af atomvåben, ligesom de arvede store dele af Sovjetunionens produktions- og designfaciliteter ift. atomvåben og misiler.<ref name="FAS" /><ref>{{Cite web |last=Dahlburg |first=John-Thor |date=3. december 1991 |title=Ukraine Votes to Quit Soviet Union : Independence: More than 90% of voters approve historic break with Kremlin. The president-elect calls for collective command of the country's nuclear arsenal. |url=http://articles.latimes.com/1991-12-03/news/mn-504_1_soviet-union) |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20220224001232/https://www.latimes.com/archives |archive-date=2022-02-24 |access-date=2014-04-15 |website=Los Angeles Times}}</ref><ref name="Fleet">{{Cite web |last=Zaborsky |first=Victor |date=31. august 1995 |title=Crimea and the Black Sea Fleet in Russian- Ukrainian Relations |url=https://www.belfercenter.org/publication/crimea-and-black-sea-fleet-russian-ukrainian-relations |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210909224221/https://www.belfercenter.org/publication/crimea-and-black-sea-fleet-russian-ukrainian-relations |archive-date=2021-09-09 |access-date=2021-09-10}}</ref> Ukraines lager talte bl.a. over 175 [[Interkontinentalt ballistisk missil|interkontinentale ballistiske missiler (ICBM)]] med hver seks til ti sprænghoveder samt 33 tunge bombefly.<ref>{{Cite journal |last=Norris |first=Robert S. |date=januar-februar 1992 |title=The Soviet Nuclear Archipelago |journal=[[Arms Control Association|Arms Control Today]] |volume=22 |issue=1 |pages=24–31 |jstor=23624674}}</ref> Selvom Ukraine havde fysisk kontrol over våbnene, havde det ikke operativ kontrol over disse, da de var afhængige af russisk-kontrollerede kommando- og kontrolsystem. I 1992 gik Ukraine med til frivilligt at fjerne over 3.000 taktiske atomvåben.<ref name="FAS">{{Cite web |title=Ukraine Special Weapons |url=https://fas.org/nuke/guide/ukraine/ |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20190504041735/https://fas.org/nuke/guide/ukraine/ |archive-date=2019-05-04 |access-date=2016-01-25 |publisher=[[Federation of American Scientists]]}}</ref>

Efter underskrivelsen af [[Budapest-memorandummet|Budapest-memorandummet fra 1994]], som bl.a. gav Ukraine forskellige sikkerhedsgarantier fra [[USA]], [[Storbritannien]] og Rusland, indvilligede Ukraine i at opgive resten af sine atomvåben og tilslutte sig [[Traktaten om ikke-spredning af kernevåben|ikke-spredning traktaten]] som en ikke-atommagt.<ref>{{Cite web|last=Budjeryn|first=Mariana|title=Issue Brief #3: The Breach: Ukraine's Territorial Integrity and the Budapest Memorandum|url=https://www.wilsoncenter.org/sites/default/files/media/documents/publication/Issue%20Brief%20No%203--The%20Breach--Final4.pdf|access-date=6. marts 2022|publisher=[[Woodrow Wilson International Center for Scholars]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.day.kiev.ua/en/article/close/assurances-without-guarantees-shelved-document|title=On assurances without guarantees in a 'shelved document'|last=Vasylenko|first=Volodymyr|date=15. december 2009|work=The Day|access-date=7. marts 2022}}</ref><ref>{{Cite web|last=Harahan|first=Joseph P.|date=2014|title=With Courage and Persistence: Eliminating and Securing Weapons of Mass Destruction with the Nunn-Luger Cooperative Threat Reduction Programs|url=https://www.dtra.mil/Portals/61/Documents/History/With%20Courage%20and%20Persistence%20CTR.pdf?ver=2016-05-09-102902-893|archive-url=https://web.archive.org/web/20220228153820/https://www.dtra.mil/Portals/61/Documents/History/With%20Courage%20and%20Persistence%20CTR.pdf?ver=2016-05-09-102902-893|archive-date=28. februar 2022|access-date=7. marts 2022|website=DTRA History Series|publisher=Defense Threat Reduction Agency}}</ref><ref name="martel-1998">{{Cite book |last=Martel |first=William C. |url=https://books.google.com/books?id=MNanc3lYUsQC |title=Pulling Back from the Nuclear Brink: Reducing and Countering Nuclear Threats |work=Psychology Press |year=1998 |isbn=978-0-7146-4856-9 |editor-last=Schneider |editor-first=Barry R. |pages=88–104 |chapter=Why Ukraine Gave Up Nuclear Weapons: Nonproliferation Incentives and Disincentives |quote=There are some reports that Ukraine had established effective custody, but not operational control, of the cruise missiles and gravity bombs. ... By early 1994 the only barrier to Ukraine's ability to exercise full operational control over the nuclear weapons on missiles and bombers deployed on its soil was its inability to circumvent Russian permissive action links (PALs). |author-link=William C. Martel |editor-last2=Dowdy |editor-first2=William L. |access-date=2016-11-07 |archive-date=2017-03-21 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170321050646/https://books.google.com/books?id=MNanc3lYUsQC |url-status=live }}</ref><ref name="pikayev-1994">{{Cite journal |last=Pikayev |first=Alexander A. |date=Spring–Summer 1994 |title=Post-Soviet Russia and Ukraine: Who Can Push the Button? |url=http://cns.miis.edu/npr/pdfs/pikaye13.pdf |url-status=live |journal=The Nonproliferation Review |volume=1 |issue=3 |pages=31–46 |doi=10.1080/10736709408436550 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140521083227/http://cns.miis.edu/npr/pdfs/pikaye13.pdf |archive-date=2014-05-21 |access-date=2014-08-06}}</ref><ref name="vasylenko-20091215">{{Cite news |last=Vasylenko |first=Volodymyr |date=15. december 2009 |title=On assurances without guarantees in a 'shelved document' |work=The Day |url=https://day.kyiv.ua/en/article/close/assurances-without-guarantees-shelved-document |url-status=live |access-date=2014-03-18 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170128152643/http://day.kyiv.ua/en/article/close/assurances-without-guarantees-shelved-document |archive-date=2017-01-28}}</ref> Memorandummet pålagde samtidig Rusland, Storbritannien og USA i at afstå fra at true Ukraine med militær magt eller økonomisk tvang, dog "undtagen i selvforsvar eller på anden måde i overensstemmelse med FN-pagten". I 1996 overførte Ukraine alle sovjettidens strategiske sprænghoveder til Rusland.

'''Det Europæiske Charter om Sikkerhed (1999)'''

I 1999 var Rusland en af medunderskriverne af Det Europæiske Charter om Sikkerhed, som genbekræftede "den iboende ret for enhver deltagende stat til frit at vælge eller ændre sine sikkerhedsordninger, herunder alliancetraktater, efterhånden som de udvikler sig".<ref>{{Cite web|date=19. november 1999|title=Istanbul Document 1999|url=https://www.osce.org/node/39569|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20140601124042/https://www.osce.org/node/39569|archive-date=1. juni 2014|access-date=21. juli 2015|publisher=Organization for Security and Co-operation in Europe}}</ref> I årene efter opløsningen af [[Sovjetunionen]] sluttede flere tidligere [[Østblokken|østbloklande]] sig til [[NATO]], delvist som reaktion på regionale sikkerhedstrusler fra Rusland, såsom bl.a. den russiske forfatningskrise i 1993, krigen i Abkhasien (1992-1993) og den første tjetjenske krig (1994-1996).<ref name="Wiegrefe 2022">{{Kilde nyheder|url=https://www.spiegel.de/international/world/nato-s-eastward-expansion-is-vladimir-putin-right-a-bf318d2c-7aeb-4b59-8d5f-1d8c94e1964d|title=NATO's Eastward Expansion: Is Vladimir Putin Right?|last=Wiegrefe|first=Klaus|date=15. februar 2022|work=Der Spiegel|access-date=28. februar 2022|issn=2195-1349}}</ref><ref name=":10">{{Cite web|last=Hall|first=Gavin E. L.|date=14. februar 2022|title=Ukraine: the history behind Russia's claim that Nato promised not to expand to the east|url=https://theconversation.com/ukraine-the-history-behind-russias-claim-that-nato-promised-not-to-expand-to-the-east-177085|access-date=14. marts 2022|website=[[The Conversation (website)|The Conversation]]}}</ref>

=== NATO-udvidelser mod øst ===

==== NATO's "brudte løfte"? ====
[[Fil:James A. Baker III, U.S. Secretary of State (2380044355).jpg|thumb|249x249px|<small>[[James Baker|Bakers']] forsikring overfor [[Mikhail Gorbatjov|Gorbatjov]] i 1990 vedrørende NATO-udvidelige ("''not one inch eastward''") anses af bl.a. Rusland som et løftebrud.</small>]]
Forhandlinger om at genforene [[DDR|Øst]]- og [[Vesttyskland]] fandt sted i 1990, hvilket resulterede i underskrivelsen af den såkaldte [[To plus fire-aftalen|''to plus fire''-aftale]]. For at sikre sovjetisk velsignelse af [[Tysklands genforening|genforeningen af Tyskland]], herunder at et genforenet Tyskland skulle forblive en del af [[NATO]], blev der givet en række eksplicitte løfter om bl.a. ikke at udstationere tropper og atomvåben i det tidligere Østtyskland.<ref name="Sarotte_2014">{{cite journal
 | url=http://www.foreignaffairs.com/articles/141845/mary-elise-sarotte/a-broken-promise
 | title=A Broken Promise?
 | first=Mary Elise
 | last=Sarotte
 | journal=[[Foreign Affairs]]
 | date=september-oktober 2014
 | access-date=2014-08-28
 | archive-date=25. august 2014
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140825020556/http://www.foreignaffairs.com/articles/141845/mary-elise-sarotte/a-broken-promise
 | url-status=live
 }}</ref> Hvorvidt repræsentanter fra NATO-medlemsstater i forbindelse med disse forhandlinger ligeledes gav uformelle løfter til de sovjetiske repræsentanter om ikke at udvide NATO til andre dele af Østeuropa, har længe været genstand for debat blandt [[Historiker|historikere]] og forskere.<ref name="Wiegrefe 2022" /><ref name=":10" /><ref name="Trachtenberg">{{cite journal
 | url=http://www.sscnet.ucla.edu/polisci/faculty/trachtenberg/cv/1990.pdf
 | title=The United States and the NATO Non-extension Assurances of 1990: New Light on an Old Problem?
 | first=Marc
 | last=Trachtenberg
 | author-link=Marc Trachtenberg
 | journal=[[International Security (journal)|International Security]]
 | volume=45
 | number=3
 | year=2021
 | pages=162–203
 | doi=10.1162/isec_a_00395
 | s2cid=231694116
 | access-date=27. januar 2021
 | archive-date=26. januar 2021
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20210126134122/http://www.sscnet.ucla.edu/polisci/faculty/trachtenberg/cv/1990.pdf
 | url-status=dead
 }}</ref><ref name="Shifrinson_2016">
{{cite journal
 | title=Deal or No Deal? The End of the Cold War and the U.S. Offer to Limit NATO Expansion
 | last=Itzkowitz Shifrinson
 | first=Joshua R.
 | date=2016
 | journal=International Security
 | volume=40
 | issue=4
 | pages=7–44
 | doi=10.1162/ISEC_a_00236
 | s2cid=57562966
}}
</ref> 

I forbindelse med [[Vladimir Putin|præsident Putins]] tale i [[München]] i 2007 gav han udtryk for, at NATO havde brudt deres løfte om ikke at udvide mod øst. Her citerede Putin bl.a. den tidligere NATO-generalsekretær [[Manfred Wörner]], der d. 17. maj 1990 havde sagt, at ”det faktum, at vi er klar til ikke at placere en NATO-hær uden for tysk territorium, giver Sovjetunionen en håndgribelig sikkerhedsgaranti”.<ref>Adomeit, Hannes (2018): "[https://www.baks.bund.de/sites/baks010/files/working_paper_2018_03.pdf NATO’s Eastward Enlargement What Western Leaders Said]" ''Security Policy Working Paper, No. 3/2018. Federal Academy for Security Policy''. Hentet 03-03-2023</ref><ref>[[Vladimir Putin|Putin, Vladimir]] (d. 10. februar 2007): "[http://www.en.kremlin.ru/events/president/transcripts/24034 Speech and the Following Discussion at the Munich Conference on Security Policy]". ''engelsk transcripts fra kremlin.ru.'' Hentet 03-03-2023</ref> Rusland og Putin har efterfølgende gentagende gange beskyldt NATO for at have brudt dette løfte.<ref name=":6">Sauvage, Grégoire (d. 30. januar 2022): "[https://www.france24.com/en/russia/20220130-did-nato-betray-russia-by-expanding-to-the-east Did NATO ‘betray’ Russia by expanding to the East?]". ''[[France 24]]''. Hentet 03-03-2023</ref> Ligeledes er [[James Baker]]s, tidligere udenrigsminister for USA, samtaler med [[Mikhail Gorbatjov]] i bl.a. februar 1990 blevet fremhævet, som et indirekte og uformelt løfte, om ikke at udvide NATO mod øst.{{Efn|Eksempelvis:<br>
''Baker again assures Gorbachev that “neither the President nor I intend to extract any unilateral advantages from the processes taking place,” and that the Americans understand the importance for the USSR and Europe of guarantees that “not an inch of NATO’s present military jurisdiction will spread in an eastern direction.''<ref name=":8" /> }}<ref name=":8">Savranskaya, Svetlana &  Blanton, Thomas &  Zubok, Vladislav (2011): "MASTERPIECES OF HISTORY". ''Central European University Press.'' 

"[https://books.openedition.org/ceup/2906 Document No. 119: Record of Conversation between Mikhail Gorbachev and James Baker, February 9, 1990]". s. 675-684. Hentet 03-03-2023</ref> Omvendt har kritikere af denne tolkningen argumenteret for, at udtalelserne er taget ud af kontekst. Således eksisterede både [[Warszawapagten]] og Sovjetunionen stadig, da disse udtalelser blev givet – begge brød efterfølgende sammen og skabte dermed en ny geopolitisk virkelighed.<ref name=":6" /><ref name=":7">Dettmer, Jamie (d. 11. januar 2022): "[https://www.voanews.com/a/russia-putin-western-leaders-nato-expansion/6392427.html Russia’s Putin Says Western Leaders Broke Promises, But Did They?]". ''VOA News''. Hentet 03-03-2023</ref> Endvidere er det blevet fremhævet, at Gorbatjov i et interview fra 2014 ligeledes gav udtryk for, at Bakers kommentarer var taget ud af kontekst, og at NATO-udvidelse her aldrig blev diskuteret. I samme interview fra 2014 påpegede Gorbatjov dog, at den efterfølgende udvidelsen af NATO ikke desto mindre var et ”brud på ånden for de erklæringer og forsikringer, der blev givet os i 1990”.<ref name=":7" />[[Fil:History_of_NATO_enlargement.svg|thumb|<small>Udviklingen i [[NATO|NATO-medlemsstater]]: de originale medlemsstater i mørkeblå (1949).</small>|220x220px]]
==== NATO-udvidelser (1999 & 2004) ====
De tidligere [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-medlemmer [[Polen]], [[Tjekkiet]] og [[Ungarn]] (dele af [[Visegrádgruppen]]) blev indlemmet i NATO i 1999. Selvom den daværende russiske [[Boris Jeltsin|præsident Jeltsin]] gik med til NATO-udvidelsen påpegede han samtidig også, at det var "uacceptabelt for Rusland, da det udgør en trussel mod landets nationale sikkerhed".<ref name="Mehrotra">{{cite journal
 | url=https://ciaotest.cc.columbia.edu/olj/sa/sa_98meo02.html
 | title=NATO Eastward Expansion and Russian Security
 | journal=Strategic Analysis
 | year=1998
 | volume=22
 | number=8
 | first=O.N.
 | last=Mehrotra
 | pages=1225–1235
 | doi=10.1080/09700169808458876
 | s2cid=154466181
 | access-date=2022-01-21
 | archive-date=12. februar 2022
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20220212231008/https://ciaotest.cc.columbia.edu/olj/sa/sa_98meo02.html
 | url-status=live
 }}</ref> I 2004 blev NATO på ny udvidet med flere lande fra den såkaldte Vilnius-gruppe, herunder [[Bulgarien]], [[Estland]], [[Letland]], [[Litauen]], [[Rumænien]], [[Slovakiet]] og [[Slovenien]]. Rusland var i denne forbindelse særligt utilfredse med tilføjelsen af de tre [[Baltikum|baltiske stater]], som grænsede op til Rusland og samtidig var de første lande, der tidligere havde været en del af Sovjetunionen, som nu tilsluttede sig NATO.<ref name="Wiegrefe 2022" /><ref name=":10" /><ref name="Umland">{{cite journal
 | url=http://nbn-resolving.de/urn:nbn:de:0168-ssoar-48562-7
 | title=Intermarium: The Case for Security Pact of the Countries between the Baltic and Black Seas
 | last=Umland
 | first=Andreas
 | date=2016
 | journal=IndraStra Global
 | volume=2
 | issue=4
 | pages=2
 | access-date=3. december 2017
 | archive-date=18. maj 2022
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20220518171929/https://www.ssoar.info/ssoar/handle/document/48562
 | url-status=live
 }}</ref><ref name="bbc_2014-09-02">{{cite news
 | url=https://www.bbc.com/news/world-europe-29030744
 | title=Why Nato-Russia relations soured before Ukraine
 | date=2014-09-02
 | access-date=2014-10-01
 | first=Laurence
 | last=Peter
 | work=[[BBC News]]
 | archive-date=25. februar 2022
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20220225173930/https://www.bbc.com/news/world-europe-29030744
 | url-status=live
 }}</ref>

==== NATO-topmødet i Bukarest (2008) ====
[[Fil:Vladimir Putin 5 March 2008-1.jpg|thumb|<small>Den amerikanske ambassadør i Moskva</small>, [[William Joseph Burns|<small>William J. Burns</small>]], <small>i samtale med [[Vladimir Putin|præsident Putin]] og den russiske [[Sergej Lavrov|udenrigsminister Lavrov]] i marts 2008.</small>|220x220px]]
Under ledelse af den vestlig-orienterede [[Viktor Jusjtjenko|præsident Jusjtjenko]] og premierminister [[Julija Tymosjenko]], anmodede Ukraine NATO om en "[[:en:Membership_Action_Plan|''Membership Action Plans'']]" (''MAP'') i januar 2008.<ref>{{cite web|title=Enlargement Issues at NATO’s Bucharest Summit|url=https://www.hsdl.org/?view&did=486312|work=[[:en:Congressional Research Service|Congressional Research Service]]|date=18. april 2008}}</ref><ref>{{cite web|title=S.Res.439 - A resolution expressing the strong support of the Senate for the North Atlantic Treaty Organization to enter into a Membership Action Plan with Georgia and Ukraine.|url=https://www.congress.gov/bill/110th-congress/senate-resolution/439/text|work=[[:en:United States Congress|United States Congress]]|date=13. februar 2008}}</ref> En ''MAP'' er en formel invitation fra NATO til et land om at blive en del af NATO. I et hemmeligstemplet [[memorandum]] dateret 1. februar 2008, som siden er blevet lækket af [[WikiLeaks]], berettigede USA's daværende ambassadør i Rusland, [[William Joseph Burns|William J. Burns]], om russisk modstand mod ukrainsk medlemskab af NATO. Heri berettigede Burns bl.a.:{{quote|5. (C) Ukraine og Georgiens NATO-aspirationer rører ikke kun en rå nerve i Rusland, de afføder alvorlige bekymringer om konsekvenserne for stabiliteten i regionen. Ikke alene opfatter Rusland omringning og bestræbelser på at underminere Ruslands indflydelse i regionen, men det frygter også uforudsigelige og ukontrollerede konsekvenser, som alvorligt vil påvirke russiske sikkerhedsinteresser. Eksperter fortæller os, at Rusland er særligt bekymret over, at de stærke splittelser i Ukraine om NATO-medlemskab, med en stor del af det etnisk-russiske samfund imod medlemskab, kan føre til en større splittelse, der involverer vold eller i værste fald borgerkrig. I så fald ville Rusland skulle beslutte, om det ville gribe ind; en beslutning, Rusland ikke ønsker at stå over for. [oversat fra engelsk]<ref name="Cable: 08MOSCOW265_a">{{cite web |title=Nyet Means Nyet: Russia’s NATO Enlargement Redlines |url=https://wikileaks.org/plusd/cables/08MOSCOW265_a.html |author=William J. Burns |id=08MOSCOW265_a  |work=[[:en:WikiLeaks|WikiLeaks]] |date=1. februar 2008}}</ref>|[[William Joseph Burns|William J. Burns]]|''"Neit means neit"-memo (1. februar 2008)''}}Der blev efterfølgende, d. 2-4. april 2008, afholdt et NATO-topmøde i [[Bukarest]]. I denne forbindelse havde NATO inviteret Ruslands [[Vladimir Putin|præsident Putin]] til at deltage i bilaterale NATO-Rusland-drøftelser på andendagen (3. april) for topmødet. [[Tyskland]] og [[Frankrig]] udviste i forbindelse med dette topmøde stor modstand mod at optage Ukraine (og [[Georgien]]) i NATO, idet man dels ikke ønskede at provokere Rusland og derforuden mente, at de to lande ikke opfyldte "NATOs kriterier".{{Efn|De to lande var politisk ustabile med mange interne politiske uroligheder. Samtidig var støtten til at blive medlem af NATO blandt befolkningen i Ukraine på daværende tidspunkt meget lav (i henhold til nogle måling, kun knap 30 procent). Derudove kontrollerede Georgien ikke hele sit territorium på grund af fastfrosne konflikt fra begyndelsen af 1990'erne med to udbryderrepublikker, [[Sydossetien]] og [[Abkhasien]].<ref name=":11" />}} Modsat pressede den amerikanske præsident [[George W. Bush]] på for, at Ukraine (og Georgien) skulle optages i NATO.<ref>{{Kilde nyheder|title=EU allies unite against Bush over Nato membership for Georgia and Ukraine|last=Brown|first=Colin|date=3. april 2008|work=[[The Independent]]|page=24}}</ref><ref name=":12">Traynor, Ian (d. 2. december 2008): "[https://www.theguardian.com/world/2008/dec/02/ukraine-georgia Nato allies divided over Ukraine and Georgia]". ''[[The Guardian]]''. Hentet 05-03-2023</ref><ref name=":11">Taylor, Paul & John, Mark (d. 1. april 2008): "[https://www.reuters.com/article/us-nato-idUSL0179714620080401 Ukraine and Georgia face uphill battle on NATO bid]". ''[[Reuters]]''. Hentet 05-03-2023</ref> I sidste ende valgte NATO ''ikke'' at tilbyde Ukraine (og Georgien) en ''MAP'', men udskød en sådan beslutning til et senere møde i december 2008.<ref>D. 3. april 2008: "[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7328276.stm ''Nato denies Georgia and Ukraine'']". ''[[BBC News]]''. Hentet d. 05-02-2023</ref>  NATO udsendte d. 3. april en deklaration, hvori man erklærede, at "NATO hilser Ukraines og Georgiens euro-atlantiske aspirationer om medlemskab af NATO velkommen. Vi blev i dag enige om, at disse lande vil blive medlemmer af NATO."{{Efn|Oversat fra engelsk:<br>
"''NATO welcomes Ukraine’s and Georgia’s Euro-Atlantic aspirations for membership in NATO. We agreed today that these countries will become members of NATO.''"<ref name=":9" />}}<ref name=":9">{{cite web|title=Bucharest Summit Declaration|url=https://www.nato.int/cps/en/natolive/official_texts_8443.htm|work=[[NATO]]|date=3. april 2008}}</ref> Putin udtrykte efterfølgende stærk modstand mod ukrainske og georgisk medlemskab af NATO og påpegede bl.a., at Rusland ville betragte ethvert forsøg på at udvide NATO til dets grænser som en "direkte trussel".<ref>{{Kilde nyheder|title=President tells summit he wants security and friendship|last=Evans|first=Michael|date=5. april 2008|work=[[The Times]]|page=46|quote=President Putin, in a bravura performance before the world's media at the end of the Nato summit, warned President Bush and other alliance leaders that their plan to expand eastwards to Ukraine and Georgia "didn't contribute to trust and predictability in our relations.}}</ref><ref>Dawar, Anil (d. 4. februar 2008): "[https://www.theguardian.com/world/2008/apr/04/nato.russia Putin warns Nato over expansion]". ''[[The Guardian]]''. Hentet 04-03-2023 </ref>[[Fil:Vladimir Putin 4 April 2008-9.jpg|thumb|<small>[[Vladimir Putin]] ved et pressemøde i forbindelse med NATO-topmødet i [[Bukarest]] d. 4. april 2008.</small>|220x220px]]

Den amerikanske ambassadør i [[Moskva]], [[William Joseph Burns|William J. Burns]], sendte efterfølgende (i april 2008) et [[memorandum]] til den daværende amerikanske udenrigsminister [[Condoleezza Rice]]. Heri beskrev Burns bl.a., hvordan Ukraines indtræden i NATO var den "''klareste af alle røde linjer''" (engelsk: "''the'' ''brightest of all redlines''") for alle beslutningstagere og politikere, herunder oppositionspolitikere, i Rusland:{{quote|Ukraines indtræden i NATO er den klareste af alle røde linjer for den russiske elite (ikke kun Putin). I mere end to et halvt års samtaler med russiske nøglespillere, fra "knuckle-draggers" i Kremls mørke afkroge til Putins skarpeste liberale kritikere, har jeg endnu ikke fundet nogen, der ser Ukraine i NATO som andet end en direkte udfordring til russiske interesser. [oversat fra engelsk]<ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=AW5eBAAAQBAJ|title=The Back Channel: A Memoir of American Diplomacy and the Case for Its Renewal|last=Burns|first=William J.|publisher=Oxford University Press|year=2019|isbn=9781787382657}}</ref><ref>Mearsheimer, John J. (2022): "[https://www.cirsd.org/en/horizons/horizons-summer-2022-issue-no.21/the-causes-and-consequences-of-the-ukraine-war The Causes and Consequences of the Ukraine War]". ''Horizons No.21 Summer 2022''. ''Center for International Relations and Sustainable Development (CIRSD)''. Hentet 05-02-2023</ref>|[[William Joseph Burns|William J. Burns]]|''Memo til [[Condoleezza Rice]] (april 2008)''}}Det efterfølgende NATO-topmødet i december 2008 resulterede heller ikke i en tildeling af en ''MAP'' til hverken Ukraine eller Georgien. Flere europæiske lande – forsat anført af Tyskland og Frankrig – udtrykte stadig modstand mod optagelsen af de to lande. I perioden mellem de to NATO-topmøder var der i midlertidig udbrudt [[Krigen i Georgien 2008|krig i Georgien (august 2008)]], som flere europæiske lande i højere grad bebrejdede Georgien for end Rusland. Samtidig anså de europæiske lande den politisk ustabilitet i Ukraine som et problem i forhold til optagelse i NATO.<ref name=":12" /> 

I juni 2010, under den mere russisk-orienterede [[Viktor Janukovitj|præsident Janukovitjs]] og premierminister Mykola Azarovs ledelse, vedtog Ukraines parlament ved lov, at man ville holde landet ude af enhver militærblok – dermed også NATO.<ref>{{cite web|title=Ukraine's parliament votes to abandon Nato ambitions|url=https://www.bbc.com/news/10229626|work=[[BBC]]|date=3. juni 2010}}</ref> Per januar 2022 var udsigterne til Ukraines optagelse i NATO forsat fjerne.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/2022/01/13/us/politics/nato-ukraine.html|title=NATO Won't Let Ukraine Join Soon. Here's Why.|last=Wong|first=Edward|date=13. januar 2022|work=[[The New York Times]]|access-date=12. marts 2022|last2=Jakes|first2=Lara}}</ref>

=== Russiske militærbaser på Krim-halvøen ===
[[Fil:Soviet and Russian Black Sea Fleet.jpg|thumb|<small>Forskellige russiske krigsskibe, der ligger for anker ved Sortehavsflådebasen ved [[Sevastopol]] i 2007.</small>|360px]]Ved konfliktens begyndelse havde Rusland omkring 12.000 militært personel udstationeret ved [[Sortehavsflåden]].<ref name="2014Lessons" /> Den russiske Sortehavsflåde var beliggende på flere militærbaser rundt omkring på hele [[Krim|Krim-halvøen]], eksempelvis Kacha, Hvardiiske, Simferopol Raion, Sarych og særligt [[Sevastopol]]. Flådebasen var blevet grundlagt d. 13. maj 1783 af [[Grigorij Potjomkin]], hvorfor den base både har stor historisk og politisk betydning for [[Rusland]]. 

Den russiske militære tilstedeværelse på Krim-halvøen var blevet aftalt og tilladt, som følge af tre traktater underskrevet mellem parterne i 1997. Her blev den tidligere sovjetiske Sortehavsflåde delt mellem de to land, hvor Rusland fik tildelt størstedelen (ca. 82%) af flåden. Rusland kompenserede Ukraine for at have fået tildelt en lavere andel af Sortehavsflåde ved at betale $526 million til Ukraine. Ydereligere blev det aftalt, at Rusland ville [[Leasing|lease]] flådefaciliteterne og flådebaserne på Krim-halvøen frem til 2017 mod en årlig betaling på $97 millioner til Ukraine. Traktaterne indeholdte ydermere en række krav og begrænsninger, som Ruslands aktiviteter på Krim-halvøen var underlagt. Herunder forpligtede Rusland sig bl.a. til maksimalt at have 25.000 russiske soldater udstationeret på Krim-halvøen. Ligeledes forpligtede Rusland sig også til at respektere Ukraines suverænitet, respektere dets lovgivning, ikke blande sig i landets interne anliggender, soldater skulle vise deres "militære identifikationskort" når de passerede den internationale grænse og Ruslands militæraktiviteter var begrænset til bestemte områder på Krim-halvøen.<ref>{{Cite web|date=11. marts 2014|title=Bound by treaty: Russia, Ukraine, and Crimea|url=https://www.dw.com/en/bound-by-treaty-russia-ukraine-and-crimea/a-17487632|access-date=17. december 2020|website=Deutsche Welle}}</ref><ref>"[[wikisource:Partition_Treaty_on_the_Status_and_Conditions_of_the_Black_Sea_Fleet|Partition Treaty on the Status and Conditions of the Black Sea Fleet (1997)]]" ''wikisource.''</ref>[[Fil:Dmitry Medvedev in Kharkov - 21 April 2010-9.jpeg|thumb|<small>Den russiske [[Dmitrij Medvedev|præsident Medvedev]] og den ukrainske [[Viktor Janukovitj|præsident Janukovitj]] underskriver d. 21. april 2010 Kharkiv-pagten.</small>|220x220px]]I tilfælde af at traktaterne fra 1997 ikke blev fornyet, skulle Rusland afvikle og genhuse alle sine militære aktiviteter på Krim-halvøen, inklusive sin del af Sortehavsflåden. Et stort russisk byggeprojekt, der havde til hensigt at genhuse flåden i [[Novorossijsk|Novorossiysk]], blev lanceret i 2005 med forventet afslutning i 2020. Dette byggeprojekt stod i 2010 over for store budgetnedskæringer og byggeforsinkelser.<ref>{{Cite web|title=Російському флоту нікуди буде плисти з Криму після 2017 року?|url=https://www.pravda.com.ua/news/2010/03/12/4857624/|access-date=3. februar 2022|website=Українська правда|language=uk}}</ref> Under [[Viktor Jusjtjenko|Victor Jusjtjenkos]] præsidentskab (januar 2005 – februar 2010) erklærede den ukrainske regering i september 2008, at leasing-aftalen ikke ville blive forlænget, og at flåden derfor ville være nødsaget til at forlade Sevastopol inden 2017. Rusland havde ellers udtrykt ønske om at forlænge aftalen.<ref>{{Cite web | url=http://www.unian.net/eng/news/news-274818.html |title = No Russian fleet in Ukraine beyond 2017 -Ukrainian PM}}</ref> Den 21. april 2010 ændrede den nyindsatte ukrainske [[Viktor Janukovitj|præsident Janukovitj]] dog kurs og underskrev en ny aftale – kendt som Kharkiv-pagten – der dels havde til formål at løse striden om Sortehavsflåden, ligesom den samtidig havde til formål at løse en igangværende gasstrid mellem Rusland og Ukraine fra 2009. Aftalen opdaterede de tidligere indgået traktater fra 1990'erne, herunder forlængede den russiske leasingaftale af militærbaserne på Krim-halvøen frem til 2042. Til gengæld indvilligede Rusland i at give Ukraine en vis rabat (ca. 30%) på de russiske gas-leverancer.<ref>{{Cite web|title=ЯНУКОВИЧ ВІДДАВ КРИМ РОСІЙСЬКОМУ ФЛОТУ ЩЕ НА 25 РОКІВ|url=https://www.pravda.com.ua/news/2010/04/21/4950590/|access-date=3. februar 2022|website=Українська правда|language=uk}}</ref><ref>{{Cite web|title=Угода між Україною і Російською Федерацією про статус та умови перебування Чорноморського флоту Російської Федерації на території України (укр/рос)|url=https://zakon.rada.gov.ua/go/643_076|access-date=3. februar 2022|website=Офіційний вебпортал парламенту України|language=uk}}</ref><ref>{{Cite web|title=Угода між Україною і Російською Федерацією про параметри поділу Чорноморського флоту (укр/рос)|url=https://zakon.rada.gov.ua/go/643_075|access-date=3. februar 2022|website=Офіційний вебпортал парламенту України|language=uk}}</ref><ref>{{Cite web|title=Угода між Урядом України і Урядом Російської Федерації про взаємні розрахунки, пов'язані з поділом Чорноморського флоту та перебуванням Чорноморського флоту Російської Федерації на території України (укр/рос)|url=https://zakon.rada.gov.ua/go/643_077|access-date=3. februar 2022|website=Офіційний вебпортал парламенту України|language=uk}}</ref><ref>{{Cite web|title=Угода між Україною та Російською Федерацією щодо Чорноморського флоту (укр/рос)|url=https://zakon.rada.gov.ua/go/643_082|access-date=3. februar 2022|website=Офіційний вебпортал парламенту України|language=uk}}</ref> 

De russiske militærstyrkers tilstedeværelse på Krim-halvøen var ikke tydeligt kommunikeret til den brede offentlighed, hvilket afstedkom hændelser såsom bl.a. 2005-konflikten nær Sarych Cape fyrtårn.<ref>{{Cite web|date=11. august 2011|title=Янукович пошел по стопам Ющенко – суды опять отбирают маяки у российских военных|url=https://delo.ua/econonomyandpoliticsinukraine/janukovich-poshel-po-stopam-juschenko-sudy-opjat-otbirajut-majaki-u-ro-162688/|access-date=26. november 2020|website=[[DELO]]|language=ru}}</ref> Tidligt i konflikten mellem Rusland og Ukraine i 2014 tillod aftalens relativt høje loft i forhold til antal af udstationeret tropper, at Rusland kunne styrke sin militære tilstedeværelse under dække af sikkerhedsmæssige bekymringer. Ligeledes muliggjorde aftalen, at Rusland kunne indsætte specialstyrker og andre nødvendige kapaciteter til at udføre militæroperationer på Krim-halvøen.<ref name="2014Lessons" />

Ukraines forfatning havde et generelt forbud mod at tillade at huse udenlandske militærbaser på landets territorium, men havde oprindeligt også en overgangsbestemmelse, som tillod eksisterende militærbaser på Ukraines territorium til midlertidig stationering af udenlandske militærformationer; dette tillod russisk militær at beholde sin base på Krim-halvøen som en "eksisterende militærbase". Denne forfatningsbestemmelse om "[præ]eksisterende baser" blev tilbagekaldt i 2019, da Rusland allerede havde annekteret Krim-halvøen og ensidigt trukket sig fra de grundlæggende traktater.<ref>{{Cite web|title=Rada secures Ukraine's course for EU, NATO in Constitution|url=https://www.ukrinform.net/rubric-polytics/2635765-rada-secures-ukraines-course-for-eu-nato-in-constitution.html|access-date=17. december 2020|website=Ukrinform}}</ref>

== Konfliktens oprindelse ==
{{uddybende|Den orange revolution|Euromajdan|Majdan-revolutionen}}

=== Underliggende politisk og økonomiske spændinger (2004-2013) ===

==== Den Orange Revolution (2004) ====
[[Fil:Ukraine einfach Wahlen 3WG english.png|thumb|280px|<small>Valgresultatet d. 26. december 2014 viser et billede af et splittet land. De syd- og østlige regioner stemte fortrinsvis på den russisk-orienterede kandidat [[Viktor Janukovitj|Janukovitj]], mens den vestlige del af landet fortrinsvis stemte på [[Viktor Jusjtjenko|Jusjtjenko]].</small>]]
I forbindelse med præsidentvalget i Ukraine i 2004 fik den den mere vestlig-orienterede præsidentkandidat [[Viktor Jusjtjenko]] og den mere russisk-orienterede præsidentkandidat [[Viktor Janukovitj]] flest stemmer ved den indledende valgrunde d. 31. oktober 2004. De to kandidater gik derfor videre til den afgørende anden valgrunde d. 21. november 2004, hvor Janukovitj modtog flest stemmer og derpå blev udråbt til vinderen af det ukrainske præsidentvalg.<ref>"[https://www.electoralgeography.com/new/en/countries/u/ukraine/ukraine-presidential-election-2004.html Ukraine. Presidential Election 2004]" ''Electoral Geography''. Hentet 12-06-2023</ref><ref name=":14">Åslund, Anders & McFaul, Micahel (januar 2006): "''Revolution in Orange: The Origins of Ukraine's Democratic Breakthrough''". ''Carnegie Endowment''. {{ISBN|0-87003-221-6}} Hentet 11-06-2023</ref> Det blev dog med det samme hævdet, at dette valgresultat var præget af massiv korruption, vælgertrusler og [[Valgfusk|valgsvindel]], hvorfor der hurtigt spredte sig en udbredte offentlige opfattelse af, at valget ikke havde været legitimt.<ref name=":14" /><ref>{{Cite web|date=3. december 2004|title=The Supreme Court findings|url=https://www.skubi.net/ukraine/judgment-december-3.html|url-status=live|archive-url=https://www.webcitation.org/6HZ9wqN35?url=https://www.skubi.net/ukraine/judgment-december-3.html|archive-date=22. juni 2013|access-date=7. juli 2008|publisher=Supreme Court of Ukraine|language=uk}}</ref>{{multiple image|width=125|header=|image1=Портрет_3-го_президента_України_Віктора_Ющенка_(cropped).jpeg|caption1=<small>[[Viktor Jusjtjenko]]</small>|image2=Viktor_Yanukovych_official_portrait_(cropped).jpg|caption2=<small>[[Viktor Janukovitj]]</small>|footer_align=center}}I løbet af en to-måneders periode{{Efn|Den Orange Revolution varede fra d. 22. november 2014 frem til indsættelse af [[Viktor Jusjtjenko]] d. 23. januar 2015.}} – der blev kendt som [[Den orange revolution|Den Orange Revolution]] –  lykkedes det et stort antal fredelige protester og demonstranter at udfordre valgresultatet fra d. 21. november 2004. Den ukrainske højesteret annullerede således d. 3. december 2014 det oprindelige valgresultat, med grundlag i de udbredte beskyldninger om [[Valgfusk|valgsvindel]]. Højesteret bebudede samtidigt et nyvalg, der skulle afholdes d. 26. december 2004. Ved det efterfølgende omvalg vandt den mere vestlig-orienterede Jusjtjenko.<ref name=":14" /><ref>{{Cite web|date=15. januar 2008|title=Ukraine-Independent Ukraine|url=https://www.britannica.com/eb/article-30090/Ukraine|archive-url=https://web.archive.org/web/20080115052653/https://www.britannica.com/eb/article-30090/Ukraine|archive-date=15. januar 2008|access-date=14. januar 2008|website=Encyclopædia Britannica Online|publisher=[[Encyclopædia Britannica]]}}</ref>

Under selve valgkampen, i september 2004, var Jusjtjenko blevet indlagt med en forgiftning med en dødelig dosis af stoffet TCDD dioxin.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.cbsnews.com/stories/2005/01/28/60minutes/main670103.shtml|title=Yushchenko: 'Live And Carry On'|last=Leung|first=Rebecca|date=11. februar 2009|work=[[CBS News]]|access-date=17. april 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20121025143917/https://www.cbsnews.com/stories/2005/01/28/60minutes/main670103.shtml|archive-date=25. oktober 2012|publisher=[[Columbia Broadcasting System|CBS]]}}</ref><ref>{{Cite web|date=5. august 2009|title=Study: Dioxin that poisoned Yushchenko made in lab|url=https://www.kyivpost.com/article/content/ukraine-politics/study-dioxin-that-poisoned-yushchenko-made-in-lab-46417.html|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20220131165135/https://www.kyivpost.com/article/content/ukraine-politics/study-dioxin-that-poisoned-yushchenko-made-in-lab-46417.html|archive-date=31. januar 2022|access-date=29. januar 2022|publisher=Businessgroup|location=London}}</ref> Forgiftningen afstedkom at Jusjtjenkos ansigt blev oppustet og fik forskellige misdannelser. Det er den dag i dag forsat uklart hvordan og hvem der forgiftede ham. Jusjtjenko har slev beskyldt beskyldt forskellige oppositionspolitikere for at stå bag forgiftningen, ligesom han gentagende gange har beskyldt Rusland for at have været involveret i forgiftningen. Rusland har benægtet at have været involveret i forgiftningen.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.kyivpost.com/nation/49610|title=Yushchenko to Russia: Hand over witnesses|date=28. oktober 2009|work=[[Kyiv Post]]|access-date=11. februar 2010|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220226/https://www.kyivpost.com/nation/49610|archive-date=26. februar 2022|publisher=Businessgroup|issn=1563-6429}}</ref><ref>Mendoza, Jordan (d. 1. marts 2022): "[https://eu.usatoday.com/story/news/politics/2022/03/01/viktor-yuschenko-former-ukrainian-president-poison/9333605002/ Who is Viktor Yushchenko? What you need to know about the former Ukrainian president]". ''[[USA Today]]''. Hentet 06-03-2023</ref><ref>Krasnikov, Denys (d. 28. marts 2018): "[https://www.kyivpost.com/post/7683 Ex-Ukrainian President Yushchenko: Moscow poisoned the Skripals as they poisoned me]" ''Kyiv Post''. Hentet 06-03-2023</ref>[[Fil:Morning first day of Orange Revolution.jpg|thumb|<small>Orangeklædte demonstranter samlet på [[Majdan Nezalezjnosti|Uafhængighedspladsen]] i Kyiv d. 22. november 2004</small>|240px]]Den Orange Revolution er en af flere såkaldte [[De farvede revolutioner|farverevolutioner]].{{Efn|Lignende protestbevægelser og revolutioner, som Den Orange Revolution, havde pågået i andre tidligere Østlande. Eksempelvis [[Rosenrevolutionen]] i [[Georgien]] i 2003.|name=Revolutioner}} I Vesten (USA og Europa) er sådanne farverevolutioner almindeligvis skildret som begivenheder, der opstår organisk, som følge af folkelige krav og utilfredshed. Rusland har dog beskrevet sådanne revolutioner, som en ny type "krigsførelse" fra Vesten. Her beskylder Rusland Vesten for, at orkestrere destabiliserende revolutioner i andre lande, som et middel til at tjene deres egne mål. Den russiske udenrigsminister [[Sergej Lavrov]] beskrev i maj 2014 således farverevolutioner, som et forsøg på at påtvinge andre lande interne ændringer uden hensyntagen til disse landes egne traditioner og karakteristika. Ligeledes påpegede han, at denne måde at "eksportere demokrati" på havde en ødelæggende indvirkning på internationale relationer og skabte et stigende antal brændpunkter rundt omkring i verden.<ref>{{Cite web|last=Cordesman|first=Anthony H.|date=28. maj 2014|title=Russia and the 'Color Revolution'|url=https://www.csis.org/analysis/russia-and-%E2%80%9Ccolor-revolution%E2%80%9D|access-date=4. marts 2022|publisher=Center for Strategic and International Studies}}</ref> Ligeledes har [[Kina]] beskyldt USA for at have stået bag forskellige regimeskift (eller forsøg herpå), herunder diverse farverevolutioner inklusiv Den Orange Revolution.<ref>Ministry of Foreign Affairs of the People's Republic of China (d. 20. februar 2023): "[https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjbxw/202302/t20230220_11027664.html US Hegemony and Its Perils]" ''fmprc.gov.cn.'' Hentet 05-03-2023</ref> Den britiske avis [[The Guardian|''The Guardian'']] beskrev ligeledes i en artikel udgivet d. 26. november 2004, under titlen "''Amerikansk kampagne bag uroen i Kiev''", hvordan amerikanske aktiviteter og penge var en drivende kraft bag Den Orange Revolution.<ref name=":13">Traynor, Ian (d. 26. november 2004): "[https://www.theguardian.com/world/2004/nov/26/ukraine.usa US campaign behind the turmoil in Kiev]" ''[[The Guardian]]''. Hentet 09-03-2023</ref> 

Den russiske [[Vladimir Putin|præsident Putin]] har ligeledes beskyldt arrangørerne af de [[Protesterne efter det russiske parlamentsvalg 2011|russiske protester i 2011-2013]] (undertiden også benævnt "''sne revolution''"), som ligeledes betragtes som en farverevolution, for at være tidligere rådgivere for Jusjtjenko. Endvidere beskrev Putin protesterne som et forsøg på at overføre Den Orange Revolution til Rusland.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.kyivpost.com/article/content/eastern-europe/putin-calls-color-revolutions-an-instrument-of-des-118993.html|title=Putin calls 'color revolutions' an instrument of destabilization – Dec. 15, 2011|date=15. december 2011|work=[[Kyiv Post]]|access-date=4. marts 2022|agency=Interfax Ukraine}}</ref> Arrangementer og protester til fordel for Putin i denne periode blev benævnt "[[Protesterne efter det russiske parlamentsvalg 2011|anti-orange protester]]".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://ria.ru/20120204/556495673.html|title=Антиоранжевый митинг проходит на Поклонной горе|date=4. februar 2012|access-date=4. marts 2022|agency=RIA Novosti|language=ru|trans-title=Anti-orange rally takes place on Poklonnaya Hill}}</ref> Den franske historiker og sovjetolog Françoise Thom har ligeledes argumenteret for, at Putin fortolkede Den Orange Revolution som et resultat af amerikansk indblanding, herunder at USA var den eneste årsag til Jusjtjenko vandt.<ref>Roméo, Lou (d. 26. februar 2023) "[https://www.france24.com/en/europe/20230226-war-in-ukraine-stems-from-the-orange-revolution-a-humiliating-ordeal-for-putin War in Ukraine ‘stems from the Orange Revolution, a humiliating ordeal for Putin’]" ''24 France''. Hentet 06-03-2023</ref>

==== Præsidentvalget 2010 ====
Både Jusjtjenko og Janukovitj genopstillede i forbindelse med præsidentvalget i 2010.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.unian.net/eng/news/news-318868.html|title=Yanukovych tops list of presidential candidates in Ukraine – poll|date=2. juni 2009|access-date=13. juni 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20220225025205/https://www.unian.info/politics/228200-yanukovych-tops-list-of-presidential-candidates-in-ukraine-poll.html|archive-date=25. februar 2022|agency=[[Ukrainian Independent Information Agency]]}}</ref> Populariteten for den siddende præsident Jusjtjenko var imidlertid ekstremt lav blandt den ukrainske befolkning. I oktober 2009 tilkendegav blot 7% af befolkningen således, at hans jobpræstation som præsident var godkendt (fald fra omkring 50% i februar 2005).<ref name="Ref_d">[http://bd.fom.ru/report/map/ukrain/ukrain_eo/du091015 Yushchenko approval rating] [[FOM-Ukraine]] Retrieved on 18 October 2009</ref> Til trods for løfte om at nedbringe korruptionen, var denne steget under Jusjtjenko præsidentperiode. Samtidig havde Jusjtjenkos kulturkamp, heriblandt hans kamp for at udbrede det ukrainsk sprog og rive monumenter fra sovjettiden ned, mødt stor modstand – særligt blandt befolkningen i Øst- og Sydukraine (den russisk-talende og etnisk russiske befolkning).<ref>Balmforth, Richard (d. 11. januar 2010) "[https://www.reuters.com/article/us-ukraine-election-yushchenko-idUSTRE60A2ZM20100111 Where did Ukraine's Yushchenko go wrong?]". ''[[Reuters]]''. Hentet 09-03-2023</ref> Som følge af sin lave popularitet, fik præsident Jusjtjenko kun 5,5% (blot femte flest stemmer blandt opstillede kandidater) af stemmerne ved den første valgrunde ved præsidentvalget i 2010 og blev derfor elimineret. Viktor Janukovitj og den vestligt-orienterede [[Julija Tymosjenko]] (premierminister i Ukraine i perioden 2007 til 2010) fik flest stemmer ved den den i indledende valgrunde. Ved den efterfølgende anden valgrunde vandt Janukovitj over Tymosjenko.<ref>{{Cite web|last=Harding|first=Luke|date=8. februar 2010|title=Yanukovych set to become president as observers say Ukraine election was fair|url=https://www.theguardian.com/world/2010/feb/08/viktor-yanukovych-ukraine-president-election|url-status=live|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220227/https://www.theguardian.com/world/2010/feb/08/viktor-yanukovych-ukraine-president-election|archive-date=27. februar 2022|website=[[The Guardian]]|location=[[Kyiv]]|oclc=60623878}}</ref> Den ukrainske valgkommission samt internationale observatører fandt, modsat valget i 2004, ikke evidens for væsentlig svindel, herunder fandt de at både afstemning og optælling havde været retfærdig.<ref>Galpin, Richard (d. 9. februar 2010): "[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/8506491.stm Ukraine instability fears as Tymoshenko plans next move]". ''[[BBC News]]''. Hentet 10-03-2023</ref>

==== Økonomiske vanskeligheder ====
Ukraine stod i 2013 i en vanskelig økonomisk situation, hvor landet underskud på [[betalingsbalance]]n var stigende, valutareserverende faldende og økonomien generelt var fastlåst i en [[recession]]. [[Kreditoplysningsbureau]]et [[Moody's]] havde i september 2013 nedjusteret Ukraines kreditvurdering til Caa1, mens de finansielle markeder implicit vurderede, at sandsynligheden for, at Ukraine ville gå konkurs inden for en femårig periode var 50%. Ukraine stod derfor i en kritisk situation, hvor de havde brug for at få tilført ekstra kapital i form af et lån. [[Internationale Valutafond|Den Internationale Valutafonds]] betingelser for udstede lån til Ukraine omfattede bl.a., at Ukraine skulle sænke dets [[Subsidium|subsidier]] i forhold til naturgas, hvilket dog generelt blev anset som et politisk uacceptabelt krav.<ref>Adomanis, Mark (d. 24. juli 2013): "[https://qz.com/107248/ukraine-is-not-yet-dead-but-its-about-to-go-bankrupt Ukraine is not yet dead, but it’s about to go bankrupt]". ''QUARTZ''. Hentet 10-03-2023</ref><ref>Rao, Sujata (d. 17. oktober 2013): "[https://www.reuters.com/article/us-emerging-ukraine-debt-idUSBRE99G06F20131017 Big debts and dwindling cash: Ukraine tests creditors' nerves]". ''[[Reuters]]''. Hentet 10-03-2023</ref><ref>Auyezov, Olzhas (d. 6. november 2012) "[https://www.reuters.com/article/GCA-ForeignExchange/idUKBRE8A516020121106 Ukraine moves to defend currency peg]". ''[[Reuters]]''. Hentet 10-03-2023</ref>

=== Euromajdan (2013-2014) ===
{{uddybende|Euromajdan }}
I november 2013 brød en bølge af store pro-[[Den Europæiske Union|EU]] protester ud som reaktion på Janukovitjs pludselige beslutning om ikke at underskrive associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, for i stedet at vælge tættere samarbejde og bånd med Rusland og [[Den eurasiske økonomiske union|Den Eurasiske Økonomiske Union]]. Det ukrainske parlament havde med bred opbakning godkendt aftalen med EU.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.kyivpost.com/article/content/ukraine-politics/parliament-passes-statement-on-ukraines-aspirations-for-european-integration-320792.html|title=Parliament passes statement on Ukraine's aspirations for European integration|date=22. februar 2013|work=[[Kyiv Post]]}}</ref> Rusland havde samtidig lagt pres på Ukraine for at afvise denne aftale.<ref>{{Kilde bog|titel=The European Union in Crisis|udgiver=Palgrave Macmillan|redaktør-efternavn=Dinan|sider=3, 274}}</ref>

Efter måneders protester som en del af [[Euromajdan|Euromaidan]]-bevægelsen underskrev Janukovitj og lederne af den parlamentariske opposition den 21. februar 2014 en forligsaftale, der tilskynde udskrivning af et tidligt valg. Den følgende dag flygtede Janukovitj fra hovedstaden forud for en rigsretsafstemning, der fratog ham hans beføjelser som præsident.<ref name="interfax1">{{Kilde nyheder|url=https://en.interfax.com.ua/news/general/192030.html|title=Rada removes Yanukovych from office, schedules new elections for May 25|date=24. februar 2014|work=[[Interfax-Ukraine]]|access-date=25. februar 2015}}</ref><ref name="Aljz01">{{Cite web|date=22. februar 2014|title=Ukraine President Yanukovich impeached|url=https://www.aljazeera.com/news/europe/2014/02/ukraine-parliament-ousts-president-yanukovich-2014222152035601620.html|access-date=25. februar 2015|publisher=[[Al Jazeera]]}}</ref><ref name="RadioFreeEurope">{{Cite web|last=Sindelar|first=Daisy|url=https://www.rferl.org/content/was-yanukovychs-ouster-constitutional/25274346.html|title=Was Yanukovych's Ouster Constitutional?|publisher=Radio Free Europe, Radio Liberty (Rferl.org)|date=23. februar 2014|access-date=25. februar 2014}}</ref><ref name="huffingtonpost1">{{Kilde nyheder|url=https://www.huffingtonpost.com/john-feffer/who-are-these-people-anyw_b_4964526.html|title=Who Are These 'People,' Anyway?|last=Feffer|first=John|date=14. marts 2014|work=The Huffington Post|access-date=17. marts 2014}}</ref>

Den 27. februar blev der oprettet en [[Regeringen Jatsenjuk I|midlertidig regering]], hvorefter et kommende præsidentvalg blev kalendersat. Den følgende dag dukkede Janukovitj op igen i Rusland og erklærede på en pressekonference, at han forblev Ukraines fungerende præsident. Dette skete samtidig med, at Rusland påbegyndte en åbenlys militærkampagne på Krim. Ledere af de russisk-talende østlige regioner i Ukraine erklærede fortsat loyalitet til Janukovitj,<ref name="Aljz01" /><ref>{{Kilde nyheder|url=https://in.reuters.com/article/ukraine-crisis-parliament-idINDEEA1L04L20140222|title=Ukraine parliament removes Yanukovich, who flees Kyiv in "coup"|last=Polityuk|first=Pavel|date=22. februar 2014|work=[[Reuters]]|access-date=18. november 2020|last2=Robinson|first2=Matt|others=Gabriela Baczynska, Marcin Goettig, Peter Graff, Giles Elgood|editor-last=Roche|editor-first=Andrew|archive-date= 9. juni 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160609181723/http://in.reuters.com/article/ukraine-crisis-parliament-idINDEEA1L04L20140222|url-status=dead}}</ref> hvilket forårsagede de pro-russiske uroligheder i Ukraine i 2014. Den 23. februar fremlagde det ukrainske parlament et lovforslag, som havde til formål at ophæve den lov fra 2012, som gav det russisk sprog en officiel status.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2014/feb/23/ukraine-crisis-western-nations-eu-russia|title=Western nations scramble to contain fallout from Ukraine crisis|last=Traynor|first=Ian|date=24. februar 2014|work=The Guardian|access-date=25. februar 2015}}</ref> Lovforslaget blev ikke vedtaget,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://lenta.ru/news/2014/03/01/language/|date=1. marts 2014|access-date=25. februar 2015|publisher=[[Lenta.ru]]|language=ru|script-title=ru:На отмену закона о региональных языках на Украине наложат вето|trans-title=The abolition of the law on regional languages in Ukraine will be vetoed}}</ref> men forslaget fremkaldte negative reaktioner i de russisk-talende regioner i Ukraine,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.csmonitor.com/World/Europe/2014/0228/Is-it-too-late-for-Kiev-to-woo-Russian-speaking-Ukraine|title=Is it too late for Kyiv to woo Russian-speaking Ukraine?|last=Ayres|first=Sabra|date=28. februar 2014|work=[[The Christian Science Monitor]]|access-date=25. februar 2015}}</ref> forstærket af russiske medier, der påstod, at den etniske russiske befolkning var i overhængende fare.<ref name="2014Lessons">{{Kilde bog|url=https://www.rand.org/content/dam/rand/pubs/research_reports/RR1400/RR1498/RAND_RR1498.pdf|titel=Lessons from Russia's Operations in Crimea and Eastern Ukraine.|fornavn=Michael|efternavn=Kofman|år=2017|udgiver=RAND Corporation|isbn=978-0-8330-9617-3|sted=Santa Monica|oclc=990544142|citat=By March 26, the annexation was essentially complete, and Russia began returning seized military hardware to Ukraine.}}</ref>

Den 27. februar indtog en særlig politienhed fra Krim og andre regioner i Ukraine ved navn Berkut, nogle forskellige kontrolposter på Isthmus i Perekop (landområde der forbinder Krim-halvøen med resten af Ukraine) og Chonhar-halvøen.<ref name="wsj-feb28">{{Kilde nyheder|url=https://www.wsj.com/news/articles/SB10001424052702304071004579410931310849454|title=Crimea Checkpoints Raise Secession Fears|last=Paul Sonne|date=28. februar 2014|access-date=17. april 2014|publisher=The Wall Street Journal}}</ref><ref name="armyansk">{{Cite web|url=https://armyansk.info/news/news-archive/120-2014/4592-pod-armyansk-styanulis-siloviki-iz-berkuta|date=27. februar 2014|website=armyansk.info|language=ru|access-date=15. marts 2014}}</ref> Ifølge det ukrainske parlamentsmedlem Hennadiy Moskal, tidligere chef for politiet på Krim, havde disse Berkut-tropper [[Pansret mandskabsvogn|pansrede mandskabsvogne]], [[granatkaster]]e, [[Stormgevær|kamprifler]], maskingeværer og andre våben.<ref name="armyansk" /> Siden da har de kontrolleret al landtrafik mellem Krim og det kontinentale Ukraine.<ref name="armyansk" /> Et senere lækket lydklip, har afsløret, at USA's assisterende udenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, Victoria Nuland, den 7. februar 2014 i Kyiv, havde givet sit besyv med sammensætningen af den næste ukrainske regering. Nuland fortalte USA's ambassadør Geoffrey Pyatt, at hun ikke mente, at [[Vitalij Klitjko|Vitaly Klitschko]] skulle sidde i en ny regering. Lydklippet blev først lagt på [[Twitter]] af Dmitry Loskutov, en medhjælper til den russiske vicepremierminister Dmitry Rogozin.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-usa-ukraine-tape-idUSBREA1601G20140207|title=Leaked audio reveals embarrassing U.S. exchange on Ukraine, EU|date=7. februar 2014|work=Reuters|access-date=3. februar 2022|language=en}}</ref>

== Konfliktens handlingsforløb ==

=== Den russisk annektering af Krim (2014) ===
{{uddybende|Ruslands annektering af Krim}}
[[Fil:2014_Крим.PNG|thumb| Blokaden af militære enheder fra Ukraines væbnede styrker under Ruslands erobring af Krim i februar-marts 2014]]
[[Fil:2014-03-09_-_Perevalne_military_base_-_0203.JPG|thumb| Russiske tropper blokerer den ukrainske militærbase i Perevalne]]
Den 20. februar 2014 begyndte Rusland sin annektering af Krim.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.thedailybeast.com/articles/2014/04/25/putin-s-crimean-medal-of-honor-forged-before-the-war-even-began|title=Putin's Crimean Medal of Honor, Forged Before the War Even Began|last=Cathcart|first=Will|date=25. april 2014|work=The Daily Beast|access-date=3. februar 2022|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|title=В России учредили медаль За возвращение Крыма|url=https://korrespondent.net/world/russia/3328246-v-rossyy-uchredyly-medal-za-vozvraschenye-kryma|access-date=3. februar 2022|website=korrespondent.net|language=ru}}</ref><ref name="CrimeanInvasion">{{Cite web|url=https://www.jhuapl.edu/Content/documents/RussianInvasionCrimeanPeninsula.pdf|title=The Russian Invasion of the Crimean Peninsula 2014–2015|publisher=[[Johns Hopkins University]]|access-date=24. september 2021}}</ref><ref name="UkrainianPerspective">{{Cite web|url=https://mfa.gov.ua/en/10-facts-you-should-know-about-russian-military-aggression-against-ukraine|title=10 facts you should know about russian military aggression against Ukraine|publisher=Ukraine government|access-date=24. september 2021|archive-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224141912/https://mfa.gov.ua/en/10-facts-you-should-know-about-russian-military-aggression-against-ukraine|url-status=dead}}</ref> Den 22. og 23. februar begyndte russiske tropper og [[Russiske specialstyrker (Spetsnaz)|specialstyrker]] at rykke ind på Krim gennem Novorossijsk.<ref name="CrimeanInvasion" /> Den 27. februar begyndte russiske styrker uden [[insignie]]r – også omtalt som "''små grønne mænd''" – deres fremrykning ind på [[Krim|Krim-]]<nowiki/>halvøen.<ref name="yahoo">{{Cite web|url=https://news.yahoo.com/armed-standoff-pro-russian-region-raises-ukraine-tension-033318395.html|title=Armed men seize two airports in Ukraine's Crimea, Russia denies involvement&nbsp;— Yahoo News|publisher=news.yahoo.com|access-date=14. september 2014}}</ref> De overtog hurtigt strategisk vigtige positioner og erobrede parlamentet på Krim. Kontrolpunkter blev brugt til at afskære Krim-halvøen fra resten af Ukraine og til at begrænse muligheder for at bevæge sig inden for territoriet.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.washingtonpost.com/world/europe/putin-was-surprised-at-how-easily-russia-took-control-of-crimea/2015/03/15/94b7c82e-c9c1-11e4-bea5-b893e7ac3fb3_story.html|title=Putin Details Crimea Takeover Before First Anniversary|last=Birnbaum|first=Michael|date=15. marts 2015|work=The Washington Post|access-date=11. juni 2015}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theglobeandmail.com/news/world/crimean-region-could-be-ukraines-newest-flashpoint/article17130654/|title=Globe in Ukraine: Russian-backed fighters restrict access to Crimean city|last=Mackinnon|first=Mark|date=26. februar 2014|access-date=2. marts 2014|publisher=The Globe & Mail|location=Toronto}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://edition.cnn.com/2014/02/26/world/europe/ukraine-politics|title=Russia flexes military muscle as tensions rise in Ukraine's Crimea|date=26. februar 2014|access-date=2. marts 2014|publisher=CNN|quote=A CNN team in the area encountered more than one pro-Russian militia checkpoint on the road from Sevastopol to Simferopol.}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.kyivpost.com/content/ukraine/checkpoints-put-at-all-entrances-to-sevastopol-337655.html|archive-url=https://web.archive.org/web/20140226134847/https://www.kyivpost.com/content/ukraine/checkpoints-put-at-all-entrances-to-sevastopol-337655.html|archive-date=26. februar 2014|title=Checkpoints put at all entrances to Sevastopol|publisher=Kyiv Post|date=26. februar 2014|access-date=23. april 2014|quote=Checkpoints were put up at all entrances to Sevastopol last night and the borders to the city are guarded by groups of people, police units, and traffic police.}}</ref>

I løbet af de følgende dage sikrede russiske soldater sig kontrollen over vigtige lufthavne og et kommunikationscenter.<ref name="forceAuth">{{Kilde nyheder|url=https://www.dw.com/en/russian-parliament-approves-use-of-armed-forces-in-crimea/a-17467100|title=Russian parliament approves use of armed forces in Crimea|date=26. februar 2014|access-date=24. september 2021|publisher=dw.com}}</ref> Russiske cyberangreb lukkede endvidere ned for adgangen til forskellige websteder kontrolleret af den ukrainske regering samt forskellige nyhedsmedier og sociale medier. Cyberangrebene afstedkom også, at Rusland fik adgang til ukrainske embedsmænds og parlamentsmedlemmers mobiltelefoner, hvilket gjorde, at nogle af disse personer deaktiverede deres telefoner som følge heraf – dette vanskeliggjorde yderligere de ukrainske kommunikationslinjer og -muligheder.<ref name="jw">{{Kilde bog|kapitel=Beyond ‘Cyber War’: Russia’s Use of Strategic Cyber Espionage and Information Operations in Ukraine|efternavn=Jen Weedon, FireEye|udgiver=NATO CCD COE Publications|isbn=978-9949-9544-5-2|redaktør-efternavn=Kenneth Geers|titel=Cyber War in Perspective: Russian Aggression against Ukraine|sted=Tallinn|dato=2015|url=https://ccdcoe.org/multimedia/cyber-war-perspective-russian-aggression-against-ukraine.html|besøgsdato=10. maj 2016|arkivurl=https://web.archive.org/web/20160816132103/https://ccdcoe.org/multimedia/cyber-war-perspective-russian-aggression-against-ukraine.html|arkivdato=16. august 2016}}</ref>

Den 1. marts godkendte det russiske parlament brugen af væbnede styrker, hvilket førte til en tilstrømning af russiske tropper og militært isenkram til halvøen.<ref name="forceAuth"/> I løbet af de følgende dage blev de resterende ukrainske militærbaser og installationer omringet og belejret, herunder landets sydlige flådebase. Den 24. marts beordrede Ukraine alle sine tropper til at trække sig tilbage fra halvøen hvilket medførte, at alle ukrainske tropper havde forladt Krim den 30. marts.

Den 15. april erklærede det ukrainske parlament, at Krim var et område, der midlertidigt var besat af Rusland.<ref name="apr15">{{Cite web|title=Ukraine Parliament declares Crimea temporarily occupied territory|url=https://news.biharprabha.com/2014/04/ukraine-parliament-declares-crimea-temporarily-occupied-territory/|website=IANS|publisher=news.biharprabha.com|access-date=15. april 2014}}</ref> Efter annekteringen øgede den russiske regering sin militære tilstedeværelse i regionen.<ref>{{Cite web|url=https://thediplomat.com/2014/07/russia-threatens-nuclear-strikes-over-crimea/|date=11. juli 2014|publisher=[[The Diplomat]]|title="Russia Threatens Nuclear Strikes Over Crimea"|access-date=22. september 2021}}</ref> Den russiske præsident Vladimir Putin sagde, at en russisk militær taskforce ville blive etableret på Krim.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.itv.com/news/update/2014-08-14/russia-sets-up-military-force-in-crimea/|title=Putin: Russia to set up military force in Crimea|date=19. august 2014|access-date=28. august 2014|agency=ITV}}</ref> I november udtalte NATO, at det mente, at Rusland var i gang med at sende atomvåben til Krim.<ref name="BBC News">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-30025138|title=Ukraine crisis: Russian troops crossed border, Nato says|date=12. november 2014|work=BBC News|access-date=11. januar 2015}}</ref>

=== Krigen i Donbass (2014-2015) ===
{{uddybende|tekst=Se også|Krigen i Donbass}}

==== Pro-russiske uroligheder ====
De første protester på tværs af det sydlige og østlige Ukraine var i vid udstrækning udtryk for de derboende indbyggers utilfredshed med den nye ukrainske regering.<ref name="de">{{Cite report|title=Lessons from Russia's Operations in Crimea and Eastern Ukraine|last=Kofman|first=Michael|pages=33–34}}</ref> Russisk involvering var i begyndelsen derfor begrænset til at give udtryk for støtte til protesterne. Tilblivelsen af separatisterne i Donetsk og Luhansk udsprang således fra en lille del af disse protestgrupper og var uafhængig af russisk kontrol.<ref name="de" /> Rusland ville dog senere udnytte dette til at iværksætte en koordineret politisk og militær kampagne mod Ukraine, som en del af den bredere russisk-ukrainske krig.<ref name="de" /><ref name="karb2">{{Cite report|title="Lessons Learned" from the Russo-Ukrainian War|last=Karber|first=Phillip A.|date=29. september 2015}}</ref> Putin legitimerede den begyndende separatistbevægelse, da han beskrev Donbas som en del af den historiske region "Ny Rusland" (''Novorossiya'') og udsendte en erklæring, som havde til formål at skabe tvivl om, hvorfor regionen nogensinde var blevet en del af Ukraine i 1922 i forbindelse med grundlæggelsen af den [[Ukrainske SSR]].

Da de ukrainske myndigheder i marts begyndte at slå ned på de pro-russiske protester og arresterede lokale separatistledere i begyndelsen, blev disse personer erstattet med personer med tilknytning til den russiske sikkerhedstjeneste og russiske virksomheder – sandsynligvis efter ordre fra den russisk efterretningstjeneste. I april 2014 havde russiske borgere taget kontrol over separatistbevægelsen og blev støttet af frivillige og materiel fra Rusland, herunder tjetjenske militser.<ref name="jamestown-20140815">{{Cite web|title=Strelkov/Girkin Demoted, Transnistrian Siloviki Strengthened in 'Donetsk People's Republic'|url=https://jamestown.org/program/strelkovgirkin-demoted-transnistrian-siloviki-strengthened-in-donetsk-peoples-republic/|access-date=3. februar 2022|website=Jamestown|language=en-US}}</ref><ref name="REUeuada"/> Ifølge Igor Girkin, oprørskommandant for Folkerepublikken Donetsk, ville bevægelsen uden denne støtte have svundet bort, som den gjorde i [[Kharkiv]] og [[Odessa]]. Den kontroversielle og omstridte folkeafstemning om Donetsk Oblasts status blev afholdt den 11. maj.<ref name="referendum-rebels">{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-idUSBREA400LI20140512|title=Rebels appeal to join Russia after east Ukraine referendum|date=12. maj 2014|work=Reuters}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-27360146|title=Ukraine rebels hold referendums in Donetsk and Luhansk|date=11. maj 2014|work=BBC News}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-idUSBREA400LI20140511|title=Rebels declare victory in East Ukraine vote on self-rule|date=11. maj 2014|work=Reuters}}</ref>

De demonstrationer, som fulgte efter Ruslands annekteringen af Krim, og som var en del af en bredere gruppe af pro-russiske protester på tværs af det sydlige og østlige Ukraine, eskalerede til en væbnet konflikt mellem de russisk-støttede [[Separatisme|separatiststyrker]] i den selv-erklærede [[Folkerepublikken Donetsk|Folkerepublikker i Donetsk]] og [[Folkerepublikken Lugansk|Lugansk]] og den ukrainske regering.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.kyivpost.com/content/ukraine/armed-pro-russian-insurgents-in-luhansk-say-they-are-ready-for-police-raid-343167.html|title=Armed pro-Russian insurgents in Luhansk say they are ready for police raid|last=Grytsenko|first=Oksana|date=12. april 2014|work=Kyiv Post|access-date=11. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20140412131249/https://www.kyivpost.com/content/ukraine/armed-pro-russian-insurgents-in-luhansk-say-they-are-ready-for-police-raid-343167.html|archive-date=12. april 2014}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://ca.news.yahoo.com/ukraine-special-forces-sent-eastern-city-retake-buildings-082049113.html|title=Ukraine to deploy troops to quash pro-Russian insurgency in the east|last=Leonard|first=Peter|date=14. april 2014|work=Yahoo News Canada|access-date=26. oktober 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140414125950/https://ca.news.yahoo.com/ukraine-special-forces-sent-eastern-city-retake-buildings-082049113.html|archive-date=14. april 2014|agency=Associated Press}}</ref> Den ukrainske efterretningstjeneste hævdede, at centrale personer i oprørsbevægelsen i begyndelsen af konflikten, herunder Igor Strelkov og Igor Bezler, var russiske agenter.<ref name="tg0x01">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2014/jul/20/three-pro-russia-rebel-leaders-suspects-over-downed-mh17|title=Three pro-Russia rebel leaders at the centre of suspicions over downed MH17|last=Alec Luhn|date=20. juli 2014|work=the Guardian}}</ref><ref name="tgox02">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2014/jul/29/-sp-ukraine-rebel-igor-bezler-interview-demon|title=An audience with Ukraine rebel chief Igor Bezler, the Demon of Donetsk|last=Shaun Walker|date=29. juli 2014|work=the Guardian}}</ref> Premierministeren i Folkerepublikken Donetsk fra maj til august 2014 var den russisk statsborger Alexander Borodai.<ref name="REUeuada"/>

Fra august 2014 har alle ledende stillinger i Donetsk og Luhansk været bestredet af ukrainske statsborgere.<ref name="nytimes0x01">{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/2014/08/20/world/europe/plenty-of-room-at-the-top-of-ukraines-fading-rebellion.html|title=Plenty of room at the top of Ukraine's fading rebellion|last=Kramer|first=Andrew E.|date=20. august 2014|work=[[The New York Times]]|access-date=30. november 2014}}</ref><ref name="jamestown-20140815"/> Det er blevet rapporteret, at russiske frivillige udgør mellem 15 % og 80 % af separatiststyrkerne,<ref name="REUeuada">{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-rebels-insight-idUSKBN0FW07020140727|title=Pushing locals aside, Russians take top rebel posts in east Ukraine|date=27. juli 2014|work=Reuters|access-date=27. juli 2014}}</ref><ref>[https://rumedia.biz/news/3037 Представитель ДНР назвал процент российских добровольцев в местной армии] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150225025500/https://rumedia.biz/news/3037|date=25. februar 2015}}. 27 June 2014.</ref><ref>{{Cite web|url=https://m.censor.net.ua/resonance/295448/rossiyiskiyi_naemnik_polovina_opolchentsev_iz_rossii_mne_pomogayut_sponsory_my_vozmem_lvov|archive-url=https://web.archive.org/web/20140727190415/https://m.censor.net.ua/resonance/295448/rossiyiskiyi_naemnik_polovina_opolchentsev_iz_rossii_mne_pomogayut_sponsory_my_vozmem_lvov|archive-date=27. juli 2014|title=Российский Наемник: "Половина Ополченцев – Из России. Мне Помогают Спонсоры. Мы Возьмем Львов"|publisher=M.censor.net.ua|date=26. juli 2014|access-date=26. august 2014}}</ref><ref>{{Cite web|title=Interview: I Was A Separatist Fighter In Ukraine|url=https://www.rferl.org/content/ukraine-i-was-a-separatist-fighter/25455466.html|access-date=29. august 2014|publisher=Radio Free Europe/Radio Liberty}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/2014/07/16/world/europe/whisked-away-for-tea-with-a-rebel-in-ukraine.html?_r=1|title=Whisked Away for Tea With a Rebel in Ukraine|last=Tavernise|first=Sabrina|date=15. juli 2014|work=The New York Times|access-date=29. august 2014}}</ref> hvoraf det hævdes, at mange af disse er tidligere militært personel.<ref name="gruz200" /><ref name="NW296937">{{Cite web|last=James Rupert|date=5. januar 2015|title=How Russians Are Sent to Fight in Ukraine|url=https://www.newsweek.com/how-russians-are-sent-fight-ukraine-296937|access-date=10. januar 2015|publisher=Newsweek}}</ref> Rekruttering af separatiststyrker til [[Donbas]]-regionen har pågået åbenlyst i flere russiske byer, hvilket er blevet bekræftet af en række russiske medier.<ref name="gruz200">{{Cite web|last=Yans|first=Georgy|url=https://www.mk.ru/politics/2014/06/09/gruz-200-iz-donecka.html|publisher=MK.RU|date=9. juni 2014|access-date=23. juli 2014|language=ru}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.novayagazeta.ru/politics/63990.html|title=Фермы для "диких гусей"|website=Novaya Gazeta|date=11. juni 2014|access-date=23. juli 2014|last=Makarenko, Victoria}}</ref>

==== Marts-juli 2014 ====
[[Fil:RU and UA forces, 2014.02 (February) - EN 01.png|thumb| Den russiske militæropbygning langs Ukraines østlige grænse i februar-marts 2014]]
[[Fil:2014-05-11._Референдум_в_Донецке_017.jpg|thumb| Folkeafstemningerne om Donbas' status i maj 2014 blev ikke officielt anerkendt af den [[Regeringen Jatsenjuk I|ukrainske regering]] eller nogen FN-medlemsstat.<ref name="referendum-rebels" />]]
I slutningen af marts fortsatte Rusland opbygningen af militærstyrker nær den ukrainske østlige grænse, hvilket i april resulterede i 30-40.000 soldater.<ref name="Buildup2014" /><ref name="2014Lessons" /> Troppeopbygningen blev sandsynligvis brugt til at true Ukraine med eskalering, såfremt Ukraine ville reagere på de begivenheder, der tidligere havde udspillet sig.<ref name="autogeneret1">{{Kilde bog|url=https://www.rand.org/content/dam/rand/pubs/research_reports/RR1400/RR1498/RAND_RR1498.pdf|titel=Lessons from Russia's Operations in Crimea and Eastern Ukraine.|fornavn=Michael|efternavn=Kofman|år=2017|udgiver=RAND Corporation|isbn=978-0-8330-9617-3|sted=Santa Monica|oclc=990544142|citat=By March 26, the annexation was essentially complete, and Russia began returning seized military hardware to Ukraine.}}</ref> Der blev udtrykt bekymring for, at Rusland på ny var ved at forberede en militæraktion i Ukraine efter landets annektering af Krim.<ref name="Buildup2014">{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-usa-military-idUSBREA2R1U720140328|title=Russia's buildup near Ukraine may reach 40,000 troops: U.S. sources|date=28. marts 2014|work=Reuters|access-date=2. juni 2015}}</ref> Denne trussel tvang Ukraine til at flytte tropper til dets grænser i stedet for konfliktzonen.<ref name="2014Lessons" />

I april begyndte en væbnet konflikt i det østlige Ukraine mellem russisk-støttede separatiststyrker og den ukrainske regering. Separatisterne udråbte [[Folkerepublikken Donetsk|Folkerepublikkerne Donetsk]] og [[Folkerepublikken Lugansk|Lugansk]]. Fra den 6. april besatte separatisterne adskillige regeringsbygninger i mange byer og tog kontrol over grænseovergange til Rusland, transportknudepunkter, radio- og tv-center og anden strategisk vigtig infrastruktur. Som følge af udsigter til at separatisterne vil tage kontrol over mere territorie, lancerede den midlertidige ukrainske regering den 15. april en "Anti-Terrorist Operation" (ATO). Men det ukrainske militær- og sikkerhedstjeneste var dårligt forberedte og dårligt positioneret, og operationen gik derfor hurtigt i stå.<ref name="IrregularArmy">{{Kilde bog|url=https://www.understandingwar.org/sites/default/files/ISW%20Separatist%20ORBAT%20Holcomb%202017_Final.pdf|titel=The Kremlin's Irregular Army|fornavn=Franklin|efternavn=Holcomb|år=2017|udgiver=Institute for the Study of War}}</ref>

Ved udgangen af april meddelte den ukrainske regering, at den ikke havde fuld kontrol over provinserne Donetsk og Luhansk, og var i "fuld kampberedskab" mod en mulig russisk invasion.<ref name="conscription">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-27247428|title=Ukraine reinstates conscription as crisis deepens|date=2. maj 2017|access-date=4. oktober 2021}}</ref> Ukraine forsøgte at begrænse separatisternes kontrol over områderne i løbet af maj, ved at sikre kontrollen over forskellige strategiske nøglepositioner, som skulle muliggøre en senere modoffensiv mod den separatist-kontrolleret oprørsenklave. 

Rusland igangsatte en såkaldt "hybrid tilgang" i løbet af maj, efter konflikten mellem separatisterne og den ukrainske regering eskalerede. Denne tilgang omfattede en kombination af anvendelse af en [[desinformation]]staktik, frivillige krigere, regulære russiske tropper og konventionel militær støtte, som alt sammen havde til formål at støtte separatisterne og destabilisere Donbas-regionen.<ref name="Fedorov">{{Kilde bog|efternavn=Fedorov|fornavn=Yury E.|url=https://books.google.com/books?id=7vODDwAAQBAJ&q=%2522Russian+invasion+of+ukraine%2522|titel=Routledge Handbook of Russian Security|dato=15. januar 2019|udgiver=Routledge|isbn=978-1-351-18122-8|sprog=en|kapitel=Russia's 'Hybrid' Aggression Against Ukraine}}</ref> Slaget om Donetsk Lufthavn, der efterfulgte det ukrainske præsidentvalg i 2014, markerede et vendepunkt i konflikten; det var det første slag mellem separatisterne og den ukrainske regering, der involverede et stort antal russiske frivillige.{{Rp|15}}I henhold til den ukrainske regering udgjorde russiske paramilitære i sommeren 2014, da konflikten toppede, mellem 15 % og 80 % af de samlede styrker.<ref name="REUeuada"/> Fra juni forsynede Rusland separatiststyrkerne med våben og ammunition.

I slutningen af juli trængte Ukraine ind i byerne Donetsk og Luhansk for at afskære forsyningsruterne mellem de to byer, hvilket isolerede Donetsk og ligeledes havde til formål at genetablere kontrollen over den russisk-ukrainske grænse. Den 28. juli havde Ukraine genetableret kontrollen med forskellige strategisk vigtige  kontrolpunkter, herunder et vigtigt jernbaneknudepunkt.<ref name="IFheights">{{Kilde nyheder|url=https://en.interfax.com.ua/news/general/215712.html|title=ATO forces take over Debaltseve, Shakhtarsk, Torez, Lutuhyne, fighting for Pervomaisk and Snizhne underway – ATO press center|date=28. juli 2014|work=Interfax-Ukraine News Agency|access-date=28. juli 2014}}</ref> Disse operationelle succeser for de ukrainske styrker truede selve eksistensen af de russisk-støttede folkerepublikker i Donetsk og Luhansk, hvilket derfor medførte, at Rusland igangsatte en række artilleribeskydninger fra den russiske side af grænsen rettet mod de fremrykkende ukrainske tropper på ukrainsk territorie.

Amerikanske og ukrainske embedsmænd sagde, at de havde beviser for russisk indblanding i Ukraine, herunder [[Signalefterretning|opsnappet]] kommunikation mellem russiske embedsmænd og Donbas-oprørere.<ref name="tdb0x01">{{Kilde nyheder|url=https://www.thedailybeast.com/articles/2014/04/29/kerry-u-s-taped-moscow-s-calls-to-its-ukraine-spies.html|title=Kerry: U.S. Taped Moscow's Calls to Its Ukraine Spies|last=Josh Rogin|date=29. april 2014|work=The Daily Beast|access-date=1. maj 2014|last2=Eli Lake}}</ref><ref>{{Cite web|title=Ukraine Liveblog Day 163: Belarus To Host Talks Between Ukraine and Russia|url=https://www.interpretermag.com/ukraine-liveblog-day-163-belarus-to-host-talks-between-ukraine-and-russia/|access-date=3. februar 2022|website=www.interpretermag.com}}</ref>

Ukrainske medier har beskrevet de velorganiserede og velbevæbnede pro-russiske separatiststyrker som lig dem, der besatte Krim.<ref name="kpslov">{{Kilde nyheder|url=https://www.kyivpost.com/content/ukraine/armed-pro-russian-extremists-seize-police-stations-in-donetsks-slavyansk-shaktarysk-fail-to-take-donetsk-prosecutors-office-343195.html|title=Armed pro-Russian extremists launch coordinated attacks in Donetsk Oblast, seize buildings and set up checkpoints|last=Rachkevych|first=Mark|date=12. april 2014|work=Kyiv Post|access-date=11. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20140412220946/https://www.kyivpost.com/content/ukraine/armed-pro-russian-extremists-seize-police-stations-in-donetsks-slavyansk-shaktarysk-fail-to-take-donetsk-prosecutors-office-343195.html|archive-date=12. april 2014}}</ref><ref name="pravdagreen">{{Kilde nyheder|url=https://www.pravda.com.ua/news/2014/04/12/7022192/|date=12. april 2014|work=Ukrayinska Pravda|language=uk|script-title=uk:Під Слов'янськом з'явилися "зелені чоловічки"}}</ref> En tidligere vicechef for generalstaben for de ukrainske styrker, admiral Ihor Kabanenko, hævdede, at separatiststyrkerne var russiske rekognoscerings- og sabotageenheder.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.pravda.com.ua/news/2014/04/12/7022207/|title=Вторгнення військ РФ на сході країни відбулося&nbsp;— джерела|date=12. april 2014|work=[[Ukrayinska Pravda]]|language=uk|trans-title=Sources say that Russian troops have invaded the east of the country|quote=У Слов'янську та Червоному Лімані (Донецька обл.) діють не сепаратисти, а військові розвідувально-диверсійні підрозділи.}}</ref> Et ukrainske regeringsmedlem, Arsen Avakov, udtalte, at separatiststyrkerne anvendte forskellige russisk-fremstillede AK-100 rifler udstyret med granatkastere, og at sådanne våben kun blev fremstillet i Rusland. "Ukraines regering betragter nutidens kendsgerninger som en manifestation af ekstern aggression fra Rusland," sagde Avakov.<ref name="pravdaapr12">{{Kilde nyheder|url=https://www.pravda.com.ua/news/2014/04/12/7022218/|date=12. april 2014|work=Ukrayinska Pravda|language=uk|script-title=uk:На Донбасі сепаратисти і міліція влаштували перестрілку}}</ref> Separatiststyrker i Sloviansk ankom i militærlastbiler uden nummerplader.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.pravda.com.ua/news/2014/04/14/7022383/|title=У Слов'янськ на вантажівках привезли "зелених чоловічків" із Криму|date=14. april 2014|work=Ukrayinska Pravda|trans-title=In Sloviansk are "little green men" brought in lorries from the Crimea}}</ref> En reporter fra det russiske medie ''Novaya Gazeta'', der har besøgt nogle af separatisternes artilleristillinger i Avdeyevka, skrev, at det efter hans mening var "umuligt, at kanonerne kunne håndteres af frivillige", da de krævede et trænet og erfarent hold, inklusive observatører og tilpasningseksperter.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://en.novayagazeta.ru/society/67190.html|title=If it is not a war, then what is it?|last=Sokolov|first=Sergey|date=4. februar 2015|work=Novaya Gazeta|archive-url=https://web.archive.org/web/20160820154911/https://en.novayagazeta.ru/society/67190.html|archive-date=20. august 2016|issue=11}}</ref>

==== Den russiske invasion i august 2014 ====
[[Fil:War_in_donbass.svg|thumb| Kort over progressioner i løbet af juni-august 2014]]
Efter en række militære nederlag og tilbageslag for separatisterne i Donetsk og Lugansk – som på dette tidspunkt havde forenet sig under banneret "[[Den Føderative stat Nyrusland|Novorossiya]]", et udtryk, som den russiske præsident [[Vladimir Putin]] havde anvendt til at beskrive det sydøstlige Ukraine – <ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.huffingtonpost.com/2014/04/18/putin-novorossiya-ukraine_n_5173559.html|title=Here's Why Putin Calling Eastern Ukraine 'Novorossiya' Is Important|date=18. april 2014|work=The Huffington Post|access-date=28. august 2014}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/2014/04/18/world/europe/russia-ukraine.html?_r=0|title=Away From Show of Diplomacy in Geneva, Putin Puts on a Show of His Own|last=Herszenhorn|first=David M.|date=17. april 2014|work=The New York Times|access-date=28. august 2014}}</ref> udsendte Rusland i midten af august 2014, hvad de kaldte, en "humanitær konvoj" af lastbiler over den russisk-ukrainske grænse. Ukraine reagerede på dette ved at kalde det en "direkte invasion".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2014/aug/22/russian-convoy-crosses-border-ukraine-without-permission|title=Ukraine condemns 'direct invasion' as Russian aid convoy crosses border|last=Luhn|first=Alec|date=23. august 2014|work=[[The Guardian]]|access-date=28. august 2014|last2=Roberts|first2=Dan}}</ref> Ukraines nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd offentliggjorde en rapport om antallet og indholdet af disse konvojer, og hævdede heri, at konvojerne ankom næsten dagligt i november (op til 9 konvojer den 30. november), og at deres indhold hovedsageligt var våben og ammunition. Ifølge Igor Strelkov, en russisk militærveteran, begyndte russiske soldater – som angiveligt var på "ferie" fra hæren – at ankomme til Donbas i begyndelsen af august.<ref>{{Cite web|last=Dolgov|first=Anna|date=21. november 2014|title=Russia's Igor Strelkov: I Am Responsible for War in Eastern Ukraine|url=https://www.themoscowtimes.com/2014/11/21/russias-igor-strelkov-i-am-responsible-for-war-in-eastern-ukraine-a41598|access-date=11. april 2015|website=[[The Moscow Times]]}}</ref>

I august 2014 var de ukrainske styrker i stand til at genvinde kontrollen over territorier, som tidligere havde været kontrolleret af de pro-russiske separatister, og var tæt på at genvinde kontrollen over det russisk-ukrainske grænseområde.<ref name="de4">{{Cite report|url=https://www.rand.org/content/dam/rand/pubs/research_reports/RR1400/RR1498/RAND_RR1498.pdf|title=Lessons from Russia's Operations in Crimea and Eastern Ukraine|last=Kofman|first=Michael}}</ref> Igor Strelkov opfordrede efterfølgende Rusland til at intervenere direkte militært og gav i denne forbindelse sine relativt uerfarne styrkers samt rekrutteringsvanskeligheder blandt den lokale befolkning i Donetsk-regionen skylden for tilbageslagene. Han henvendte sig i denne forbindelse til den russiske præsident, [[Vladimir Putin]], og sagde, at dét at: "(..) tabe denne krig om det pågældende område, som præsident Vladimir Putin personligt havde kaldt "Ny Rusland", ville være en trussel for Kremls og præsidentens magt".<ref name="The Daily Beast">{{Kilde nyheder|url=https://www.thedailybeast.com/articles/2014/07/25/putin-s-number-one-gunman-in-ukraine-warns-him-of-possible-defeat.html|title=Putin's Number One Gunman in Ukraine Warns Him of Possible Defeat|date=25. juli 2014|work=The Daily Beast|access-date=2. august 2014}}</ref>

Som reaktion på den forværrede situation i Donbas opgav Rusland sin hybride tilgang og igangsatte i stedet en konventionel invasion.<ref>{{Kilde bog|efternavn=Snyder|fornavn=Timothy|titel=The road to unfreedom : Russia, Europe, America|isbn=978-0-525-57446-0|udgave=First|sted=New York, NY|side=191|oclc=1029484935}}</ref> De første tegn på denne invasion var den 25. august 2014, hvor Ukraine tilfangetog en gruppe russiske faldskærmstropper på ukrainsk territorium.<ref>{{Cite web|date=25. august 2014|title=На Донеччині затримано десять громадян Росії, які незаконно перетнули кордон України зі зброєю у складі диверсійної групи|url=https://www.sbu.gov.ua/sbu/control/uk/publish/article?art_id=130629&cat_id=39574|archive-url=https://web.archive.org/web/20140828070826/https://www.sbu.gov.ua/sbu/control/uk/publish/article?art_id=130629&cat_id=39574|archive-date=28. august 2014|access-date=25. august 2014|publisher=Security Service of Ukraine}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.sbu.gov.ua/sbu/control/uk/publish/article?art_id=130629&cat_id=39574|publisher=Security Service of Ukraine|date=25. august 2014|access-date=25. august 2014|language=uk|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20140828070826/https://www.sbu.gov.ua/sbu/control/uk/publish/article?art_id=130629&cat_id=39574|archive-date=28. august 2014}}</ref> Den [[Ukraines sikkerhedstjeneste|ukrainske sikkerhedstjeneste]] (SBU) frigav efterfølgende fotografier og navne af de tilfangetagede.<ref>{{Cite web|date=25. august 2014|title=Оприлюднено фото затриманих російських військових|url=https://www.unian.ua/politics/955169-oprilyudneno-foto-zatrimanih-rosiyskih-viyskovih.html#ad-image-1|access-date=25. august 2014|publisher=Unian.ua}}</ref> Den følgende dag sagde det russiske forsvarsministerium, at disse soldater havde krydset grænsen "ved et uheld".<ref name="BBC26AUGY2">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-28934213|title=Captured Russian troops 'in Ukraine by accident'|date=26. august 2014|work=[[BBC News]]|access-date=13. marts 2015}}</ref><ref>{{Cite web|date=26. august 2014|title=Москва: задержанные на Украине военные пересекли границу случайно|url=https://www.gazeta.ru/social/news/2014/08/26/n_6425813.shtml|access-date=26. august 2014|publisher=Gazeta.ru}}</ref><ref name="BBCcrtoi">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-28934213|title=Captured Russian troops 'in Ukraine by accident'|date=26. august 2014|work=BBC News|access-date=26. august 2014}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.gazeta.ru/social/news/2014/08/26/n_6425813.shtml|publisher=Gazeta.ru|date=26. august 2014|access-date=26. august 2014|language=ru}}</ref> Ifølge forskellige kilder befandt  der i midten af august 2014, i forbindelse med slaget ved Ilovaisk, mellem 20.000 og 25.000 russiske tropper, der kæmpede i Donbas på separatistsiden, og kun mellem 40 % og 45 % var "lokalbefolkningen".

Den 24. august 2014 omtalte Ukraines præsident [[Petro Porosjenko|Petro Poroshenko]] krigen som Ukraines "patriotiske krig i 2014" og en krig mod "ydre aggression".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://un.ua/eng/article/528688.html|title=Poroshenko: ATO Is Ukraine's Patriotic War|access-date=11. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20140827011750/https://un.ua/eng/article/528688.html|archive-date=27. august 2014|quote="President Petro Poroshenko considers the government's anti-terrorist operation (ATO) against separatists as Ukraine's patriotic war."}}</ref><ref>{{Cite web|last=Gearin|first=Mary|date=24. august 2014|title=Ukrainian POWs marched at bayonet-point through city|url=https://www.abc.net.au/news/2014-08-24/ukrainian-pows-marched-at-bayonet-point-through-donetsk/5692900|access-date=17. november 2020|website=[[ABC (Australien)]]}}</ref> Ukraines udenrigsministerium betegnede konflikten som en invasion den 27. august 2014.<ref name="MFAUKRtweet">{{Cite tweet|author=MFA of Ukraine 🇺🇦|user=MFA_Ukraine|number=504734047030239232|date=27. august 2014|title=#UkraineUnderAttack #RussiaInvadedUkraine RT PLZ https://t.co/KMM9ezqAfv|language=en|access-date=2. marts 2022}}</ref> Samme dag blev byen Amvrosiivka besat af russiske faldskærmstropper<ref>{{Cite web|url=https://www.ukrinform.ua/rubric-iac/1702643-gerashchenko_kage_shcho_rosiya_napala_na_ukraiinu_shche_24_serpnya_1968630.html|website=ukrinform.ua|access-date=20. oktober 2015|language=uk|archive-url=https://web.archive.org/web/20151208061529/https://www.ukrinform.ua/rubric-iac/1702643-gerashchenko_kage_shcho_rosiya_napala_na_ukraiinu_shche_24_serpnya_1968630.html|archive-date=8. december 2015|url-status=dead}}</ref> støttet af 250 pansrede køretøjer og artilleristykker.<ref>{{Cite web|url=https://news.liga.net/news/politics/3032771-v_amvrosievku_voshli_rossiyskie_voyska_istochnik.htm|website=Liga Novosti|date=24. august 2014|access-date=20. oktober 2015|language=ru}}</ref> Samme dag blev ti russiske faldskærmstropper taget til fange i byen Dzerkalne – en landsby nær Amvrosiivka.<ref name="BBCcrtoi"/> 

Den 25. august blev en kolonne af russiske kampvogne og militærkøretøjer rapporteret at have krydset ind i Ukraine i sydøst, nær byen Novoazovsk, og på vej mod den ukrainsk-kontrolleret havneby [[Mariupol]].<ref name="Russian Column enters southeast">{{Cite web|last=Jim Heintz|url=https://abcnews.go.com/International/wireStory/ukraine-plans-billion-boost-defense-spending-25102664|archive-url=https://web.archive.org/web/20140825144115/https://abcnews.go.com/International/wireStory/ukraine-plans-billion-boost-defense-spending-25102664|archive-date=25. august 2014|title=Ukraine: Russian Tank Column Enters Southeast|publisher=Abcnews|date=25. august 2014|access-date=26. august 2014}}</ref><ref name="Column from Russia">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-28924945|title=Ukraine crisis: 'Column from Russia' crosses border|date=25. august 2014|work=BBC News|access-date=26. august 2014}}</ref><ref name="npr">{{Kilde nyheder|url=https://www.npr.org/2014/08/26/343352054/russian-separatists-open-new-front-in-eastern-ukraine|title=Russian Separatists Open New Front in Southern Ukraine|last=Soraya Sarhaddi Nelson|date=26. august 2014|access-date=26. august 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140827130939/https://www.npr.org/2014/08/26/343352054/russian-separatists-open-new-front-in-eastern-ukraine|archive-date=27. august 2014|agency=National Public Radio (NPR)}}</ref><ref name="CNBCx1">{{Kilde nyheder|url=https://www.cnbc.com/id/101951821|title=Ukraine Says Russian Forces Lead Major New Offensive in East|last=Kramer|first=Andrew|archive-url=https://web.archive.org/web/20140828041143/https://www.cnbc.com/id/101951821|archive-date=28. august 2014|publisher=CNBC|quote=Tanks, artillery and infantry have crossed from Russia into an unbreached part of eastern Ukraine in recent days, attacking Ukrainian forces and causing panic and wholesale retreat not only in this small border town but a wide swath of territory, in what Ukrainian and Western military officials are calling a stealth invasion.}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-fighters-idUSKBN0GQ1X520140826?irpc=932|title='Men in green' raise suspicions of east Ukrainian villagers|last=Tsevtkova|first=Maria|date=26. august 2014|publisher=Reuters|quote="Unidentified, heavily-armed strangers with Russian accents have appeared in an eastern Ukrainian village, arousing residents' suspicions despite Moscow's denials that its troops have deliberately infiltrated the frontier."}}</ref> Dette var et område, der ikke havde set pro-russisk tilstedeværelse i flere uger.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://uk.reuters.com/article/uk-ukraine-crisis-novoazovsk-idUKKBN0GQ19Y20140826|title=Exclusive – In Ukraine, an armoured column appears out of nowhere|last=Lowe|first=Christian|date=26. august 2014|work=[[Reuters]]|access-date=18. marts 2020|last2=Tsvetkova|first2=Maria|editor-last=Elgood|editor-first=Giles|last3=Zverev|first3=Anton|last4=Zinets|first4=Natalia|last5=Balmforth|first5=Richard|last6=Prentice|first6=Alessandra|last7=Ustinova|first7=Tatiana|last8=Devitt|first8=Polina|last9=Apps|first9=Peter|archive-date= 6. november 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201106225714/https://uk.reuters.com/article/uk-ukraine-crisis-novoazovsk-idUKKBN0GQ19Y20140826|url-status=dead}}</ref>  Russiske styrker tog efterfølgende kontrol over byen Novoazovsk,<ref name="WPTowns">{{Kilde nyheder|url=https://www.washingtonpost.com/world/russian-and-ukraine-troops-battle-in-south-prompting-fears-of-widescale-invasion/2014/08/28/04b614f4-9a6e-40f4-aa21-4f49104cf0e4_story.html|title=Russian armored columns said to capture key Ukrainian towns|last=Gowen|first=Annie|date=28. august 2014|work=[[The Washington Post]]|access-date=30. august 2014|last2=Gearan|first2=Anne}}</ref> hvorefter russiske soldater begyndte at arrestere og deportere alle ukrainere, der ikke havde en adresse i byen.<ref name="wiadomosci.gazeta.pl">{{Cite web|url=https://wiadomosci.gazeta.pl/wiadomosci/1,114881,16542864,Jaceniuk__Putin_rozpoczal_wojne_w_Europie__chcemy.html?entry=1231554|archive-url=https://web.archive.org/web/20140903081128/https://wiadomosci.gazeta.pl/wiadomosci/1%2C114881%2C16542864%2CJaceniuk__Putin_rozpoczal_wojne_w_Europie__chcemy.html?entry=1231554|archive-date=3. september 2014|title=NATO: 1000 rosyjskich żołnierzy działa na Ukrainie. A Rosja znów: Nie przekraczaliśmy granicy [NA ŻYWO]|website=gazeta.pl|date=28. august 2014|access-date=14. oktober 2014|language=pl|url-status=dead}}</ref> Pro-ukrainske anti-krigsprotester fandt efterfølgende sted i [[Mariupol]], som var truet af russiske tropper.<ref name="wiadomosci.gazeta.pl" /><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-28963310|title=BBC:Ukraine crisis: 'Thousands of Russians' fighting in east, August 28|date=28. august 2014|work=BBC News|access-date=14. oktober 2014}}</ref> [[FN's sikkerhedsråd|FN's Sikkerhedsråd]] indkaldte til et hastemøde for at drøfte situationen.<ref name="usatoday0x01">{{Kilde nyheder|url=https://www.usatoday.com/story/news/world/2014/08/28/ukraine-town-under-rebel-control/14724767/|title=U.S. says Russia has 'outright lied' about Ukraine|date=28. august 2014|access-date=1. september 2014|agency=USA Today}}</ref>
[[Fil:2014-08-26._«Сичь»_отправляется_на_войну_035.JPG|thumb| Beboere i [[Kyiv]] den 26. august 2014]]
I august deltog en russisk faldskærmsdivision, baseret i [[Pskov]], angiveligt i kamphandlinger nær [[Luhansk]]. Det ukrainske forsvarsministerium sagde, at de havde beslaglagt to af enhedens pansrede køretøjer nær byen, Luhansk, og rapporterede om yderligere tre pro-russiske kampvogne og to pansrede køretøjer ødelagt i andre regioner.<ref>{{Cite web|url=https://www.mil.gov.ua/news/2014/08/21/sili-ato-aktivno-nastupayut-teroristi-najmanczi-nesut-chimali-vtrati/|title=Сили АТО активно наступають. Терористи-найманці несуть чималі втрати|website=Міністерство оборони України}}</ref><ref name="nyp01xbb" /> Den russiske regering nægtede, at kamphandlingerne havde fundet sted,<ref name="nyp01xbb">{{Kilde nyheder|url=https://nypost.com/2014/09/21/leaked-transcripts-reveal-putins-secret-attack-in-ukraine/|title=Leaked transcripts reveal Putin's secret Ukraine attack – New York Post|last=Sanderson|first=Bill|date=21. september 2014|work=New York Post}}</ref> men den 18. august blev den pågældende faldskærmsdivision tildelt [[Suvorovordenen|Suvorov-ordenen]] for "vellykkede gennemførelser af militære missioner"  og "heltemod" af den russiske forsvarsminister, hvilket er en af Ruslands højeste ordner.<ref name="nyp01xbb" />

Russiske medier fremhævede, at den pågældende orden udelukkende tildeles kampoperationer og rapporterede i denne forbindelse, at et stort antal soldater fra denne division var døde i Ukraine få dage forinden, men deres begravelser var blevet udført i hemmelighed.<ref>{{Cite web|url=https://slon.ru/fast/russia/v-pskove-proshli-zakrytye-pokhorony-mestnykh-desantnikov-1147710.xhtml|publisher=Slon.ru|date=25. august 2014|access-date=25. august 2014|language=ru}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.novayagazeta.ru/news/1686207.html|website=Novaya Gazeta|date=25. august 2014|access-date=25. august 2014|language=ru}}</ref><ref name="gazeta">{{Cite web|url=https://wiadomosci.gazeta.pl/wiadomosci/1,114871,16528889,Rosyjskie_media__Pod_Pskowem_pochowano_w_tajemnicy.html#BoxSlotI3img|title=Rosyjskie media: Pod Pskowem pochowano w tajemnicy żołnierzy poległych na Ukrainie|website=wiadomosci.gazeta.pl|access-date=14. september 2014|language=pl|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20140919015015/https://wiadomosci.gazeta.pl/wiadomosci/1,114871,16528889,Rosyjskie_media__Pod_Pskowem_pochowano_w_tajemnicy.html#BoxSlotI3img|archive-date=19. september 2014}}</ref> Nogle russiske medier, såsom ''Pskovskaya Guberniya'',<ref>{{Kilde nyheder|url=https://gubernia.pskovregion.org/number_705/02.php|work=Pskovskaya Guberniya|access-date=28. august 2014|language=ru|script-title=ru:Сенсация, которой лучше бы не было|archive-date=23. februar 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190223231732/http://gubernia.pskovregion.org/number_705/02.php|url-status=dead}}</ref> rapporterede, at russiske faldskærmstropper kunne være blevet dræbt i Ukraine. Journalister rejste til [[Pskov]], som angiveligt skulle have været begravelsesstedet for tropperne, for at undersøge sagen. Flere journalister sagde i denne forbindelse, at de her var blevet angrebet og/eller truet, og at angriberne havde slettet indholdet fra deres kamerahukommelseskort.<ref name="bbc Pskov reporters">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-28949582|title=Russian reporters 'attacked at secret soldier burials'|date=27. august 2014|work=BBC|access-date=28. august 2014}}</ref> ''Pskovskaya Guberniya'' offentliggjorde transskriptioner fra telefonsamtaler mellem russiske soldater, der var blevet behandlet for skader modtaget under kampe i Ukraine på et hospital i Pskov. Soldaterne afslørede heri, at de var blevet sendt i krig, men var blevet fortalt af deres officerer, at de skulle på "en øvelse".<ref>{{Cite web|url=https://www.forbes.ru/news/266833-pskovskaya-guberniya-soobshchila-o-gibeli-roty-desantnikov-na-ukraine|title="Псковская губерния" сообщила о гибели роты десантников на Украине|website=www.forbes.ru|access-date=25. januar 2017|date=3. september 2014}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://gubernia.pskovregion.org/number_706/00.php|archive-url=https://web.archive.org/web/20140902154652/https://gubernia.pskovregion.org/number_706/00.php|url-status=dead|archive-date=2. september 2014|title="Псковская губерния" №(706)|date=2. september 2014|access-date=25. januar 2017}}</ref>

Formanden for Ruslands overhus i parlamentet og statskontrolleret russiske tv-kanaler erkendte efterfølgende, at russiske soldater befandt sig i Ukraine, men omtalte disse som "frivillige".<ref name="funerals">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-29078465|title=Russia 'will react' to EU sanctions|last=Morgan|first=Martin|date=5. september 2014|access-date=6. september 2014|agency=BBC News}}</ref> En reporter for det russiske oppositionsmedie ''Novaya Gazeta'' udtalte, at den russiske militærledelse betalte soldater for at kæmpe i Ukraine i forsommeren 2014 og herefter begyndte at beordre soldater ind i Ukraine. Denne reporter rapporterede endvidere om én sag, hvor soldater, der havde nægtet, var blev truet med retsforfølgelse.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.huffingtonpost.com/2014/09/06/elena-racheva_n_5774138.html|title=Russian Journalist: 'Convincing Evidence' Moscow Sent Fighters To Ukraine|last=Alfred|first=Charlotte|date=6. september 2014|access-date=6. september 2014|agency=The Huffington Post}}</ref> Det russisk oppositionsparlamentsmedlem Lev Shlosberg kom med lignende udtalelser.<ref name="ShlosbergSoldiers">{{Kilde nyheder|url=https://www.dw.de/disowned-and-forgotten-russian-soldiers-in-ukraine/a-17888902|title=Disowned and forgotten: Russian soldiers in Ukraine|last=Warketin|first=Alexander|date=29. august 2014|access-date=6. september 2014|agency=Deutsche Welle|archive-date= 5. maj 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150505183627/http://www.dw.de/disowned-and-forgotten-russian-soldiers-in-ukraine/a-17888902|url-status=dead}}</ref>

I begyndelsen af september 2014 rapporterede statsejede russiske tv-kanaler om begravelser af russiske soldater, der var døde i Ukraine i forbindelse med [[Krigen i Donbass|krigen i Donbas]], men beskrev dem som "frivillige", der kæmpede for den "russiske verden". Valentina Matviyenko, en toppolitiker i det regerende parti [[Det Forenede Rusland]], roste også "frivillige", der kæmper i deres "broderlige nation", med henvisning til Ukraine.<ref name="funerals"/> Russisk stats-tv viste efterfølgende, for første gang, begravelsen af en soldat dræbt i kamp i det østlige Ukraine. Den statskontrollerede tv-station Channel One viste begravelsen af faldskærmssoldaten Anatoly Travkin i den russiske by [[Kostroma (by)|Kostroma]]. Tv-stationen sagde, at Travkin hverken havde fortalt sin kone eller sine befalingsmænd om sin beslutning, om at drage i krig og hjælper separatisterne i kampen mod de ukrainske regeringsstyrker. Officielt havde han fået "orlov", påstod nyhedsoplæseren.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2014/sep/05/russia-tv-funeral-soldier-killed-ukraine-on-leave|title=Russian TV shows funeral of soldier killed 'on leave' in Ukraine|date=5. september 2014|work=[[The Guardian]]|access-date=17. november 2020|agency=[[Agence France-Presse]]|issn=0261-3077}}</ref>

==== Mariupol-offensiven og første Minsk-våbenhvile ====
Den 3. september 2014 filmede et tv-hold fra [[Sky News]] en gruppe tropper nær Novoazovsk iført moderne kampudstyr, som var typisk for russiske enheder, og som rejste i nye militærkøretøjer uden nummerplader og andre markeringer. Journalisterne konsulterede efterfølgende nogle eksperter, som konkluderede, at dele af dette udstyr (uniformer, rifler) også blev anvendt af russiske landstyrker og faldskærmstropper.<ref>{{Cite web|url=https://news.sky.com/story/sky-films-troops-in-russian-gear-in-ukraine-10390971|title=Sky Films Troops 'In Russian Gear' In Ukraine|publisher=Sky News|date=3. september 2014|access-date=4. september 2014}}</ref>

Den 3. september udtalte den ukrainske præsident Poroshenko, at han havde indgået en "permanent våbenhvile"-aftale med den russiske præsident Putin.<ref name="interfax">{{Kilde nyheder|url=https://www.interfax.ru/world/394762|access-date=14. september 2014|agency=Interfax|language=ru|script-title=ru:В Кремле и Киеве разъяснили заявление о прекращении огня в Донбассе}}</ref> Rusland benægtede dog, at en sådan våbenhvileaftale eksisterede. De benægtede yderligere, at de overhovedet var part i konflikten og tilføjede, at de kun deltog i diskussioner om "hvordan konflikten skulle løses".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-29042561|title=Ukraine crisis: Putin hopes for peace deal by Friday|date=3. september 2014|work=[[BBC News]]|access-date=26. november 2020}}</ref><ref name="kyivpost">{{Cite web|url=https://www.kyivpost.com/content/ukraine/poroshenko-and-putin-agree-on-ceasefire-363171.html|title=Kremlin denies that Poroshenko and Putin agreed on ceasefire (UPDATES)|date=3. september 2014|publisher=kyivpost.com|access-date=14. september 2014}}</ref> Poroshenko trak efterfølgende sin tidligere udtalelse om en våbenhvileaftale tilbage.<ref name="nytimes">{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/2014/09/04/world/europe/ukraine-russia.html?emc=edit_na_20140903&_r=0|title=Putin Lays Out Proposal to End Ukraine Conflict|last=MacFarquhar|first=Neil|date=3. september 2014|work=[[The New York Times]]|access-date=15. februar 2015}}</ref><ref>{{Cite web|last=Walker|first=Shaun|last2=Luhn|first2=Alec|last3=Willsher|first3=Kim|date=3. september 2014|title=Vladimir Putin drafts peace plan for eastern Ukraine|url=https://www.theguardian.com/world/2014/sep/03/ukraine-russia-reach-ceasefire-agreement-kiev|access-date=26. november 2020|website=[[The Guardian]]}}</ref>

Den 5. september skrev Mick Krever på sin [[CNN]]-blog, at den faste russiske repræsentant ved [[OSCE]], Andrey Kelin, havde sagt, at det var naturligt, at de pro-russiske separatister "vil befri" [[Mariupol]]. Ukrainske styrker berettede yderligere om, at russiske efterretningsgrupper var blevet set i området. Kelin sagde, at "der muligvis kunne være frivillige derovre."<ref>{{Kilde nyheder|url=https://amanpour.blogs.cnn.com/2014/09/05/russian-ambassador-anticipates-liberation-of-mariupol-in-ukraine/|title=Russian ambassador anticipates 'liberation' of Mariupol in Ukraine|date=5. september 2014|work=cnn.com|access-date=11. april 2015|archive-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224231059/https://amanpour.blogs.cnn.com/2014/09/05/russian-ambassador-anticipates-liberation-of-mariupol-in-ukraine/|url-status=dead}}</ref> Den 4. september 2014 sagde en NATO-officer, at der var flere tusinde regulære russiske tropper, der opererede i Ukraine.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-russia-nato-idUSKBN0GZ19E20140904|title=Russia has 'several thousand' combat troops in Ukraine: NATO officer|last=Croft|first=Adrian|date=4. september 2014|work=[[Reuters]]|access-date=17. november 2020|editor-last=Faulconbridge|editor-first=Guy}}</ref>

I henhold til våbenhvileaftalen kaldet [[Minskaftalerne|Minsk-protokollen]], af d. 5. september 2014, blev der trukket en linje mellem Ukraine og de separatistkontrollerede dele af Donetsk og Luhansk oblasterne i den sydøstlige del af landet.
[[Fil:Minsk_Protocol.svg|thumb| Et kort over kontrollinjen og bufferzonen etableret ved Minsk-protokollen den 5. september 2014]]

==== Optrapningen i november 2014 ====
Den 7. november bekræftede embedsmænd fra NATO, at invasion af Ukraine forsat pågik, idet 32 russiske kampvogne, 16 [[haubits]]kanoner og 30 lastbiler med tropper var gået ind i Ukraine.<ref>{{Cite web|url=https://news.sky.com/story/1368812/russia-sends-dozens-of-tanks-into-ukraine|title=Russia Sends Dozens Of Tanks Into Ukraine|website=Sky News|date=7. november 2014|access-date=8. november 2014}}</ref> Den 12. november gentog NATO sin besked om russisk troppeopbygning; den amerikanske general Philip Breedlove sagde, at "russiske kampvogne, russisk artilleri, russiske luftforsvarssystemer og russiske kamptropper" var blev observeret.<ref name="BBC News"/> Den litauiske delegation til FN fordømte Ruslands 'ikke-erklæret krig' mod Ukraine.<ref>{{Cite web|url=https://un.mfa.lt/index.php?1440223596|archive-url=https://web.archive.org/web/20141113031148/https://un.mfa.lt/index.php?1440223596|archive-date=13. november 2014|title=Lithuania's statement at the UN Security Council briefing on Ukraine|website=Permanent Mission of the Republic of Lithuania to UN in New York|date=13. november 2014|access-date=21. november 2013}}</ref> Journalisten Menahem Kahana tog et billede, der viste et 1RL232 "Leopard" overvågningsradarsystem i Torez, øst for Donetsk; og den hollandske freelancejournalist Stefan Huijboom tog billeder, som viste 1RL232'eren være ledsaget af 1RL239 "Lynx" radarsystemer.<ref>{{Cite web|url=https://foreignpolicy.com/articles/2014/11/13/russian_tanks_ukraine_battlefield_radar_reinforcements_putin_donetsk|archive-url=https://web.archive.org/web/20141114002023/https://www.foreignpolicy.com/articles/2014/11/13/russian_tanks_ukraine_battlefield_radar_reinforcements_putin_donetsk|archive-date=14. november 2014|title=Putin Sends His 'Leopard' to the Battlefield of Eastern Ukraine|website=Foreign Policy}}</ref>

Observatører fra [[OSCE]] observerede endvidere køretøjer, der krydsede den russisk-ukrainske grænse, som tilsyneladende blev anvendt til at transportere døde soldater. I et tilfælde, den 11. november 2014, krydsede et køretøj, som var mærket med den russiske militærkode for dræbte soldater fra Rusland til Ukraine – og vendte senere tilbage.<ref name="bbc.co.uk">{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-30039004|title=Ukraine crisis: Russian 'Cargo 200' crossed border&nbsp;— OSCE|date=13. november 2014|access-date=13. november 2014|publisher=BBC}}</ref> Den 23. januar 2015 advarede Komitéen for Soldaters Mødre om, at værnepligtige blev sendt til det østlige Ukraine.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/ukraine/11365982/Ukraine-Separatist-forces-in-Donetsk-cannot-maintain-offensive-without-Russian-support.html|title=Ukraine: Separatist forces in Donetsk cannot maintain offensive without Russian support|last=Oliphant|first=Roland|date=23. januar 2015|work=Telegraph|access-date=11. april 2015|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220110/https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/ukraine/11365982/Ukraine-Separatist-forces-in-Donetsk-cannot-maintain-offensive-without-Russian-support.html|archive-date=10. januar 2022|location=London}}</ref> NATO påpegede, at det havde set en stigning i russiske kampvogne, artilleristykker og andet tungt militært udstyr i det østlige Ukraine og opfordrede på ny Moskva til at trække sine styrker ud af Ukraine.<ref name="uatoday.tv">{{Kilde nyheder|url=https://uatoday.tv/geopolitics/nato-sees-increase-of-russian-tanks-and-artillery-in-ukraine-404317.html|title=NATO sees increase of Russian tanks and artillery in Ukraine|date=22. januar 2015|access-date=11. august 2016|agency=Ukraine Today}}</ref>

''Centret for Eurasian Strategic Intelligence'' vurderede – baseret på officielle udtalelser, information fra forhør af tilfangetagne, satellitovervågningsdata samt verificerede meddelelser fra pårørende og profiler på sociale netværk – at over 30 russiske militærenheder deltog i konflikten i Ukraine. I alt havde over 8.000 soldater kæmpet der på forskellige tidspunkter.<ref>{{Cite web|url=https://eurasianintelligence.org/news.php?new=108&num|archive-url=https://web.archive.org/web/20141016232436/https://eurasianintelligence.org/news.php?new=108&num|archive-date=16. oktober 2014|title=Russian units participating in combat actions in Ukraine|publisher=Center for Eurasian Strategic Intelligence|date=22. oktober 2014|access-date=22. oktober 2014}}</ref> ''Chicago Council on Global Affairs'' påpegede, at de pro-russiske separatister havde en teknologisk fordel sammenlignet med den ukrainske hær, da denne havde set en stor tilstrømning af avancerede militærsystemer i midten af 2014: effektive antiluftvåben ("Buk", MANPADS) nedbragte effektiviteten af de ukrainske luftangreb, russiske droner leverede efterretninger og russisk kommunikationssystem vanskeliggjorde ukrainernes mulighed for at tilgå kommunikationsefterretninger. Ligeledes anvendte den russiske side også hyppigt elektronisk krigsførelse, som Ukraine manglede og ikke i samme grad rådede over. ''Conflict Studies Research Centre'' fremlagde lignende konklusioner med hensyn til de pro-russiske separatisters teknologiske fordele.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-31146595|title=Ukraine crisis: Russia tests new weapons|last=Giles|first=Keir|date=6. februar 2015|access-date=7. februar 2015|publisher=BBC}}</ref>

Talrige rapporter om russiske tropper og krigsførelse på ukrainsk territorium blev fremlagt for [[FN's sikkerhedsråd|FN's Sikkerhedsråd]]. På mødet den 12. november anklagede repræsentanten fra Storbritannien også Rusland for forsætligt at begrænse [[OSCE|OSCE's]] kapacitet til at observere udviklingen af konflikten og påpegede blandt andet her, at observatørerne kun havde lov til at overvåge en to kilometers grænsestrækning mellem Ukraine og Rusland, og at droner, der blev indsat for at udvide deres kapaciteter, blev skudt ned.<ref>{{Cite web|url=https://webtv.un.org/meetings-events/security-council/watch/ukraine-security-council-7311th-meeting/3888744131001|title=Ukraine&nbsp;— Security Council, 7311th meeting|publisher=United Nations|date=12. november 2014|access-date=13. november 2014|archive-date=25. januar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210125235402/http://webtv.un.org/meetings-events/security-council/watch/ukraine-security-council-7311th-meeting/3888744131001|url-status=dead}}</ref>

==== 2015 og våbenhvilen ====
[[Fil:2015-05-07._Репетиция_парада_Победы_в_Донецке_175.jpg|thumb| Pro-russiske separatister i [[Donetsk]] i maj 2015. Ukraine erklærede de russisk-støttede [[Separatisme|separatister]] fra det østlige Ukraine for at være [[Terrorisme|terrororganisationer]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.cbc.ca/news/world/pro-russian-rebels-officially-labelled-terrorists-by-ukraine-government-1.2933845|title=Pro-Russian rebels officially labelled terrorists by Ukraine government|date=27. januar 2015|work=CBC News}}</ref>]]
I januar 2015 repræsenterede de tre byer [[Donetsk]], [[Luhansk]] og [[Mariupol]] de tre fronter, hvor Ukraine kæmpede mod styrker, der angiveligt var bevæbnet, trænet og støttet af Rusland.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.thedailybeast.com/articles/2015/01/26/ukraine-is-losing-the-war-on-3-fronts.html|title=Putin Is Winning the Ukraine War on Three Fronts|last=Miller|first=Michael Weiss|date=26. januar 2015|work=The Daily Beast|access-date=11. april 2015}}</ref>

Den 21. januar – som følge af en række rapporter, der omtalte at yderliggere 2.000 russiske tropper ledsaget af 200 kampvogne og bevæbnede mandskabsvogne havde krydset grænsen – talte [[Petro Porosjenko|Poroshenko]] om en farlig eskalering af konflikten. Han forkortede sit besøg på [[World Economic Forum]] i [[Davos]] på grund af sin bekymring over den forværrede situation.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2015-01-21/ukraine-s-poroshenko-sees-grave-danger-of-escalating-violence|title=Ukraine Talks Start as Poroshenko Warns of an Escalation|last=Francine Lacqua|date=21. januar 2015|work=Bloomberg.com|access-date=11. april 2015}}</ref> Den 29. januar sagde chefen for Ukraines generalmilitærstab, Viktor Muzhenko, at den ukrainske hær ikke var "involveret i kampoperationer mod regulære russiske enheder", men at han havde oplysninger om russiske civile og militære individer, der kæmper sammen med de "ulovlige væbnede grupper"<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.ukrinform.ua/eng/news/ukraine_has_evidence_of_russian_military_presence_in_donbas_328608|title=Ukraine has evidence of Russian military presence in Donbas|archive-url=https://web.archive.org/web/20150725081808/https://www.ukrinform.ua/eng/news/ukraine_has_evidence_of_russian_military_presence_in_donbas_328608|archive-date=25. juli 2015|agency=Ukrinform}}</ref>

OSCE-observatører rapporterede den 28. januar fra udkanten af byen Khartsyzk øst for Donetsk, at "en kolonne på fem T-72 kampvogne havde bevæget sig mod øst" og at de umiddelbart herefter havde set "en anden kolonne på fire T-72 kampvogne, der bevægede sig mod øst af samme vej, og som var ledsaget af fire umærkede militærlastbiler, af typen URAL." Observatørerne rapporterede yderligere om en intensiveret bevægelse af umærkede militærlastbiler, dækket af lærred.<ref>{{Cite web|url=https://www.osce.org/ukraine-smm/137746|title=Latest from OSCE Special Monitoring Mission (SMM) to Ukraine based on information received as of 18:00 (Kyiv time), 28 January 2015|website=osce.org|access-date=11. april 2015}}</ref> Efter beskydningen af boligområder i Mariupol sagde NATO's generalsekretær [[Jens Stoltenberg]]: "Russiske tropper i det østlige Ukraine støtter disse offensive operationer med kommando- og kontrolsystemer, luftforsvarssystemer med avancerede jord-til-luft-missiler, ubemandede luftsystemer, avanceret multiraket affyringssystemer og elektroniske krigsførelse."'<ref name="uatoday.tv"/><ref>{{Cite web|last=Malgin|first=Andrei|date=28. januar 2015|title=Russia Is Denying the Obvious in Ukraine|url=https://www.themoscowtimes.com/archive/russia-is-denying-the-obvious-in-ukraine|access-date=11. april 2015|website=[[The Moscow Times]]}}</ref>

Nye fredsforhandlinger, kendt som [[Minskaftalerne|Minsk II]] og som parterne nåede til enighed om den 15. februar 2015, afsluttede konflikten.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-31435812|title=Ukraine crisis: Leaders agree peace roadmap|date=12. februar 2015|work=BBC News|access-date=2. marts 2022|language=en-GB}}</ref>

=== Den fastfrosne konflikt (2015-2020) ===

Den amerikanske hærchef i Europa Ben Hodges udtalte i februar 2015, at "det er meget tydeligt, ud fra mængden af ammunition og type af militærudstyr, at der er en direkte russisk militær intervention i Debaltseve-området".<ref>{{Cite web|url=https://uk.businessinsider.com/russian-troops-fighting-on-ukraines-front-lines-2015-2?r=US|title=US Army commander for Europe: Russian troops are currently fighting on Ukraine's front lines|publisher=Business Insider|date=11. februar 2015|access-date=11. februar 2015|archive-date=19. oktober 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171019053716/http://uk.businessinsider.com/russian-troops-fighting-on-ukraines-front-lines-2015-2?r=US|url-status=dead}}</ref> Ifølge skøn fra ''Chicago Council on Global Affairs'' i februar 2015 talte pro-russiske separatiststyrker omkring 36.000 soldater (sammenlignet med 34.000 ukrainere), hvoraf 8.500-10.000 af disse var russiske soldater. Derudover opererede omkring 1.000 [[GRU]]-tropper i området.<ref>{{Cite web|url=https://www.thechicagocouncil.org/sites/default/files/UkraineReport_February2015_FINAL.pdf|title=Preserving Ukraine's Independence, Resisting Russian Aggression: What the United States and NATO Must Do|publisher=Chicago Council on Global Affairs|date=2015|access-date=7. februar 2015|archive-date=7. februar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150207162845/https://www.thechicagocouncil.org/sites/default/files/UkraineReport_February2015_FINAL.pdf|url-status=dead}}</ref> Ifølge en militærekspert, Ilya Kramnik, overgår de samlede ukrainske styrker de russiske styrker med en faktor to (20.000 pro-russiske separatister mod 40.000, der kæmper for Ukraine).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-31164822|title=Ukraine 'can't stop Russian armour'|last=Laurence Peter|date=6. februar 2015|access-date=7. februar 2015|publisher=BBC}}</ref>
[[Fil:2015-05-09._День_Победы_в_Донецке_067.jpg|thumb| Ofre under [[Krigen i Donbass|Krigen i Donbas]]]]
I februar 2015 havde den uafhængige russiske avis ''Novaya Gazeta'' fremskaffet dokumenter,<ref name="Novaya_predstavlyaetsya2">{{Kilde nyheder|url=https://novayagazeta.ru/articles/2015/02/24/63168-171-predstavlyaetsya-pravilnym-initsiirovat-prisoedinenie-vostochnyh-oblastey-ukrainy-k-rossii-187|title="Представляется правильным инициировать присоединение восточных областей Украины к России"|last=Lipsky|first=Andrey|date=24. februar 2015|work=[[Novaya Gazeta]]|access-date=1. januar 2016|issue=19|language=ru|trans-title=«It seems right to initiate the accession of eastern regions of Ukraine to Russia»}}</ref> der angiveligt var skrevet af oligarken Konstantin Malofayev og andre, som omhandlede en strategi i tilfælde af, at [[Viktor Janukovitj]] ville miste magten og Ukraine ville gå i opløsning, hvilket blev anset som sandsynligt. Dokumenterne skitserede planer for annekteringen af Krim og de østlige dele af landet og beskriver nøje de begivenheder, der faktisk fulgte efter Janukovitjs fald. Dokumenterne beskrev også planer for en PR-kampagne, som skulle forsøge at retfærdiggøre de russiske handlinger.<ref>{{Cite web|last=Schofield|first=Matthew|url=https://www.mcclatchydc.com/2015/02/21/257386/russian-news-report-ukraine-invasion.html|title=BERLIN: Russian news report: Putin approved Ukraine invasion before Kiev government collapsed &#124; Europe|publisher=McClatchy DC|date=22. februar 2014|access-date=24. februar 2015}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.voanews.com/content/ukraine-rebels-agree-to-begin-withdrawing-weapons/2653786.html|title=Report to Allege Direct Kremlin Link to Ukraine Invasion|publisher=Voice of America|date=15. februar 2014|access-date=24. februar 2015}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.inquisitr.com/1866019/world-war-3-vladimir-putin-plotted-ukraine-invasion-early-as-february-2014-new-report-says/|title=World War 3: Vladimir Putin Plotted Ukraine Invasion Early As February 2014, New Report Says|date=22. februar 2015|publisher=Inquisitr.com|access-date=24. februar 2015}}</ref>

==== Russisk finansiering af militser og Glazyev-telefonaflytninger ====
I august 2016 offentliggjorde [[Ukraines sikkerhedstjeneste]] (SBU) den første del af nogle telefonaflytninger fra 2014 af Sergey Glazyev (russisk præsidentrådgiver), Konstantin Zatulin med flere, hvori de diskuterede hemmelig finansiering af pro-russiske aktivister i det østlige Ukraine, besættelse af administrationsbygninger og andre aktioner, der med tiden førte til den væbnede konflikt.<ref>{{Cite web|url=https://meduza.io/feature/2016/08/22/besedy-sergeya-glazieva-o-kryme-i-besporyadkah-na-vostoke-ukrainy-rasshifrovka|access-date=22. august 2016|language=ru-RU}}</ref>

Så tidligt som i februar 2014 havde Glazyev givet direkte instrukser til forskellige pro-russiske partier i Ukraine om at tilskynde til uroligheder i [[Donetsk]], [[Kharkiv]], [[Zaporizjzja|Zaporizhia]] og [[Odessa]]. Han bad forskellige pro-russiske aktører om at overtage lokale administrationskontorer, instruerede dem i hvad de skulle gøre bagefter, hvordan man formulerede deres krav, og lovede støtte fra Rusland – herunder at "sende vores fyre".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.rferl.org/content/podcast-the-tale-of-the-tape-power-vertical/27948424.html|title=Podcast: The Tale Of The Tape|last=Whitmore|first=Brian|date=26. august 2016|work=RadioFreeEurope/RadioLiberty|access-date=29. august 2016}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://uaposition.com/analysis-opinion/english-translation-audio-evidence-putins-adviser-glazyev-russian-politicians-involvement-war-ukraine/|title=English translation of audio evidence of Putin's Adviser Glazyev and other Russian politicians involvement in war in Ukraine|last=Uapositon|date=29. august 2016|work=Uaposition. Focus on Ukraine|access-date=29. august 2016}}</ref><ref>{{Cite web|last=Umland|first=Andreas|title=Glazyev Tapes: What Moscow's interference in Ukraine means for the Minsk Agreements|url=https://www.raamoprusland.nl/dossiers/oekraine/359-glazyev-tapes-what-moscow-s-interference-in-ukraine-means-for-the-minsk-agreements|access-date=26. april 2021|website=Raam op Rusland|language=nl-nl}}</ref> I yderligere opkald optaget i februar og marts 2014 påpeger Glazyev, at "halvøen ikke har sin egen elektricitet, vand eller gas", og en "hurtig og effektiv" løsning ville være en udvidelse mod nord. Ifølge ukrainske journalister indikerer dette, at planerne om en [[Krigen i Donbass|militær intervention i Donbas]] – som havde til formål at danne en russisk-kontrolleret marionetstat [[Den Føderative stat Nyrusland|Novorossiya]], for at sikre forsyninger til det annekterede Krim – blev diskuteret længe før konflikten rent faktisk udbrød i april.

==== Russiske troppeindsættelser ====
I en rapport af Igor Sutyagin udgivet af ''Royal United Services Institute'' i marts 2015 blev det fastlagt, at i alt 42.000 regulære russiske kamptropper havde været involveret i kampene – med et toppunkt af 10.000 indsat i december 2014. Den direkte involvering af de russiske tropper på ukrainsk territorium begyndte i august 2014, som var et tidspunkt, hvor det ukrainske militære succeser skabte grobund for, at de pro-russiske oprørere ville kollapse. Ifølge rapporten er de russiske tropper de mest trænede og dygtige enheder på den anti-ukrainske side, hvorimod de regulære Donetsk- og Luhansk-oprørsformationer i det væsentlige bliver brugt som "kanonføde".<ref name="42k">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2015/mar/11/russia-struggling-ukraine-military-operations-report|title=Scale of Russian military intervention in Ukraine revealed, says report|work=The Guardian|access-date=11. marts 2015}}</ref><ref name="RUSI2015">{{Cite web|url=https://www.rusi.org/downloads/assets/201503_BP_Russian_Forces_in_Ukraine_FINAL.pdf|title=Russian Forces in Ukraine|publisher=[[Royal United Services Institute]]|date=marts 2015|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20150508220714/https://www.rusi.org/downloads/assets/201503_BP_Russian_Forces_in_Ukraine_FINAL.pdf|archive-date=8. maj 2015}}</ref>


Sager om tilskadekomne og dræbte russiske soldater i Ukraine er meget omtalt i lokale russiske medier – særligt i de republikker, hvor de kom.<ref name="Guardian20150119">{{Cite web|last=Alec Luhn|date=19. januar 2015|title=They were never there: Russia's silence for families of troops killed in Ukraine|url=https://www.theguardian.com/world/2015/jan/19/russia-official-silence-for-families-troops-killed-in-ukraine|access-date=20. januar 2015|publisher=Guardian}}</ref> Rekruttering til Donbas gøres via veteraner og andre paramilitære organisationer. Vladimir Yefimov, leder af en af sådanne organisationer, forklarede i detaljer i et interview, hvordan processen fungerer i Ural-området. Organisationen rekrutterer hovedsageligt militærveteraner, men også politifolk, brandmænd mv. med militær erfaring. Omkostningerne ved at udstyre en frivillig er anslået til omkring 350.000 [[Russiske rubler|rubler]] (ca. $6.500). Foruden dette kommer omkostninger til den frivilliges løn, som formodes at udgøre mellem 60.000 til 240.000 rubler om måneden afhængigt af deres erfaring.<ref name="RuamlKP">{{Cite web|last=Quinn|first=Allison|date=25. juni 2015|title=Russia trolls world by saying it can not stop its citizens from fighting in Ukraine|url=https://www.kyivpost.com/article/content/war-against-ukraine/russia-trolls-world-by-saying-it-cannot-stop-its-citizens-from-fighting-in-ukraine-392006.html|access-date=26. november 2020|website=[[Kyiv Post]]}}</ref>

De frivillige får udstedt et dokument, der hævder, at deres deltagelse er begrænset til "at tilbyde humanitær hjælp", hvorved russisk lov om [[lejesoldat]]er forbigås. I henhold til russisk lovgivning om lejesoldater, er en lejesoldat defineret som en person, der "deltager [i kamp] med mål, der strider mod Den Russiske Føderations interesser".<ref name="RuamlKP"/> Rekrutterne rejser til konfliktzonen uden våben, som gives på destinationen. Ofte har russiske tropper rejst forklædt som Røde Kors-personale.<ref name="NW296937"/><ref>{{Cite web|date=26. december 2014|title=Head of Sverdlovsk special forces veterans union: 'I help to send volunteers to war in Ukraine'|url=https://www.kyivpost.com/content/kyiv-post-plus/head-of-sverdlovsk-special-forces-veterans-union-i-help-to-send-volunteers-to-war-in-ukraine-376160.html|access-date=27. december 2014|publisher=Kyiv Post}}</ref><ref>{{Cite web|last=Ilya Kozakov|date=24. december 2014|title=Глава фонда свердловских ветеранов спецназа: "Я помогаю добровольцам отправиться воевать на Украину"|url=https://www.e1.ru/news/spool/news_id-416966.html|access-date=26. december 2014|publisher=E1.ru}}</ref><ref>{{Cite web|date=26. december 2014|title=Russians Used Humanitarian Convoys to Send Militants into Ukraine, Russian Organizer Says|url=https://www.interpretermag.com/russians-used-humanitarian-convoys-to-send-militants-into-ukraine-russian-organizer-of-this-effort-says/|access-date=27. december 2014|publisher=The Interpreter Magazine}}</ref> Igor Trunov, leder af det russiske Røde Kors i Moskva, fordømte disse konvojer og sagde, at de vanskeliggjorde levering af den sande humanitær hjælp.<ref>{{Cite web|date=28. december 2014|title=Red Cross Official Says Moscow Used 'Humanitarian' Convoys to Ship Arms to Militants in Ukraine|url=https://www.interpretermag.com/red-cross-official-says-moscow-used-humanitarian-convoys-to-ship-arms-to-militants-in-ukraine/|access-date=28. december 2014|publisher=The Interpreter Magazine}}</ref>

Den 22. april 2015 anklagede det [[Udenrigsministeriet (USA)|amerikanske udenrigsministerium]] de "kombinerede russisk-separatistiske styrker" for at ophobe sig luftforsvarssystemer og [[UAV]] sammen med kommando- og kontroludstyr i det østlige Ukraine. Udstyret blev i henhold til amerikanerne anvendt til at udføre "kompleks" militær træning, som ikke efterlod "nogen tvivl om, at Rusland er involveret i træningen". Rusland forstærkede også sin militære tilstedeværelse på den østlige grænse til Ukraine samt nær [[Belgorod]] – som ligger tæt på Kharkiv.<ref>{{Cite web|url=https://moscow.usembassy.gov/harf-04222015.html|title=Statement by Marie Harf, Acting Spokesperson|publisher=US Department of State|date=22. april 2015|access-date=24. april 2015|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20160201223519/https://moscow.usembassy.gov/harf-04222015.html|archive-date=1. februar 2016}}</ref> 

Da Rusland nægtede at tillade [[OSCE]] at udvide sin mission, udtalte OSCE-observatør Paul Picard, at "Vi ser ofte, hvordan russiske medier manipulerer vores udtalelser. De siger, at vi ikke har set russiske tropper krydse grænserne. Men det gælder kun to grænseovergange. Vi aner ikke, hvad der foregår ved de andre."<ref name="DW150624">{{Kilde nyheder|url=https://www.dw.com/en/osce-caught-in-the-crossfire-of-the-ukraine-propaganda-war/a-18539289|title=OSCE caught in the crossfire of the Ukraine propaganda war|last=Theise|first=Eugen|date=24. juni 2015|work=[[Deutsche Welle]]}}</ref>

I september 2015 anslog [[Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder|FN's Menneskerettighedskontor,]] at der var 8.000 døde, som resultat af konflikten. Endvidere blev det bemærket, at volden var "drevet af tilstedeværelsen og den fortsatte tilstrømning af fremmedkrigere og sofistikerede våben og ammunition fra Rusland."<ref>{{Cite web|title=UN News – Close to 8,000 people killed in eastern Ukraine, says UN human rights report|url=https://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=51819#.VfB9txUveUk|website=UN News Service Section|access-date=9. september 2015}}</ref>

I 2020 viste en offentligt tilgængelige analyse af russiske jernbanetrafikdata (''gdevagon.ru''), at der i januar 2015 – en periode med særligt hårde kampe – blev sendt tusindvis af tons gods med jernbane fra forskellige steder i Rusland til Uspenskaya (en lille togstation, der krydser fra [[Rostov oblast|Rostovskaya oblast']], Rusland, til den separatistkontrollerede del af Ukraine), der var mærkeret som "sprængfarligt ".<ref>{{Cite web|title=Russia inadvertently reveals how it poured ammunition into Ukraine in 2015|url=https://khpg.org//en/1608809022|access-date=26. april 2021|website=Kharkiv Human Rights Protection Group}}</ref> 

==== 2016 eskalering ====
[[Fil:2016-05-09._День_Победы_в_Донецке_043.jpg|thumb| Russisk-støttede separatister i maj 2016]]
Den 8. august 2016 rapporterede Ukraine, at Rusland havde øget sin militære tilstedeværelse langs Krim-demarkationslinjen. Grænseovergange blev derefter lukket.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.newsweek.com/ukraine-reports-russian-military-activity-crimea-border-armored-column-488283|title=Ukraine Reports Russian Military Activity on Crimea Border|last=Sharkov|first=Damien|date=8. august 2016|work=Newsweek|access-date=10. august 2016}}</ref> Den 10. august hævdede det russiske sikkerhedsagentur [[Federalnaja sluzjba bezopasnosti|FSB]], at det havde forhindret et "ukrainske terrorangreb". Endvidere blev der rapporteret om, at  to soldater var blevet dræbt i sammenstød i Armiansk (Krim), og at "flere" ukrainske og russiske borgere var blevet tilbageholdt.<ref>{{Cite web|date=10. august 2016|title=Russia says it thwarted 'armed Ukrainian incursion' into Crimea|url=https://www.dw.com/en/russia-says-it-thwarted-armed-ukrainian-incursion-into-crimea/a-19463419|access-date=25. november 2020|website=[[Deutsche Welle]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/russian/news-37034860|title=ФСБ России обвинила спецслужбы Украины в подготовке теракта в Крыму|date=10. august 2016|work=[[BBC Russian Service]]|access-date=25. november 2020|language=ru|trans-title=FSB of Russia accused the special services of Ukraine of preparing a terrorist attack in Crimea}}</ref><ref>{{Cite web|date=10. august 2016|title=Russia: Ukraine 'terrorist attacks' in Crimea foiled|url=https://www.aljazeera.com/news/2016/8/10/russia-ukraine-terrorist-attacks-in-crimea-foiled|access-date=25. november 2020|website=[[Aljazeera]]}}</ref> Russiske medier rapporterede, at en af de dræbte soldater var en chef for den russiske GRU, som senere blev begravet i [[Simferopol]].<ref>{{Cite web|date=10. august 2016|title=One of the Russian soldiers allegedly killed by Ukrainian spies has already been buried in Simferopol|url=https://meduza.io/en/news/2016/08/10/one-of-the-russian-soldiers-allegedly-killed-by-ukrainian-spies-has-already-been-buried-in-simferopol|access-date=10. august 2016|website=Meduza.io}}</ref>

Den ukrainske regering afviste, at hændelsen fandt sted.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.telegraph.co.uk/news/2016/08/10/russia-reports-two-dead-in-ukrainian-raid-on-crimea/|title=Putin accuses Ukraine of 'terror' over alleged Crimea raid|last=Oliphant|first=Roland|date=10. august 2016|work=The Telegraph|access-date=10. august 2016|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220110/https://www.telegraph.co.uk/news/2016/08/10/russia-reports-two-dead-in-ukrainian-raid-on-crimea/|archive-date=10. januar 2022}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-crimea-attack-idUSKCN10L1EE|title=Putin accuses Ukraine of trying to provoke a new conflict over Crimea|last=Osborn|first=Andrew|date=10. august 2016|work=[[Reuters]]|access-date=25. november 2020|last2=Stolyarov|first2=Gleb}}</ref> Sideløbende med denne hændelse hævdede en ukrainsk embedsmand den 9. august, at en række russiske soldater havde deserteret, men ikke var kommet ind i Ukraine,<ref>{{Cite web|url=https://medium.com/@DFRLab/https-medium-com-dfrlab-competing-narratives-6ff353366f70#.jympg4srs|title=Competing Narratives of the Crimean "Terrorist Attacks"|publisher=AtlanticCouncil's Digital Forensic Research Lab.|date=10. august 2016|access-date=10. august 2016}}</ref> og at der udbrød træfninger mellem russiske efterretningsofficerer og grænsevagter.<ref>{{Cite web|url=https://meduza.io/en/news/2016/08/11/ukrainian-intelligence-says-there-was-an-armed-skirmish-in-crimea-between-russian-soldiers-and-russian-federal-agents|title=Ukrainian intelligence says there was an armed skirmish in Crimea between Russian soldiers and Russian federal agents|website=Meduza.io|date=11. august 2016|access-date=11. august 2016}}</ref> Den russiske præsident Putin beskyldte Ukraine for at anvende "terrorpraksis".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2016/aug/10/russia-accuses-ukraine-of-armed-crimea-incursion|title=Putin raises stakes over alleged Ukrainian terror plot in Crimea|last=Walker|first=Shaun|date=10. august 2016|work=[[The Guardian]]|access-date=25. november 2020|issn=0261-3077}}</ref> Ukraines præsident [[Petro Porosjenko|Porosjenko]] kaldte den russiske version af begivenhederne "lige så kynisk og sindssyg".<ref>{{Cite web|url=https://www.president.gov.ua/en/news/zvinuvachennya-rosijskoyu-storonoyu-ukrayini-u-terorizmi-v-o-37845|title=Comment of President: Russia's accusing Ukraine of terrorism in occupied Crimea is absurd and cynical|publisher=Presidential Administration of Ukraine|date=10. august 2016|access-date=10. august 2016}}</ref> USA benægtede Ruslands påstande, og dets ambassadør i Ukraine (Geoffrey R. Pyatt) udtalte: "Den amerikanske regering har ikke set noget hidtil, der bekræfter de russiske påstande om en 'Krim-indtrængen'."<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-diplomacy-idUSKCN10M0U4?il=0|title=No evidence so far to corroborate Russia allegations over Crimea: U.S.|last=Williams|first=Matthias|date=11. august 2016|work=Reuters|access-date=11. august 2016|editor-last=Jones|editor-first=Gareth}}</ref> 

Rusland havde anvendt påstanden til at etablere en hurtig militær oprustning på Krim,<ref name="2016August" /> efterfulgt af øvelser og militær bevægelse nær den ukrainske grænse.<ref name="2016August">{{Kilde nyheder|url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-build-and-around-ukraine-august-12-2016|title=russian build-up in and around ukraine|last=Weinberger|first=Kathleen|date=12. august 2016|work=foreignpolicy|access-date=2. september 2021}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://foreignpolicy.com/2016/08/31/dont-look-now-but-russias-got-ukraine-surrounded-crimea/|title=Putin's Military Is Playing the Long Game in Ukraine|last=Kofman|first=Michael|date=31. august 2016|work=foreignpolicy|access-date=2. september 2021}}</ref> Ukraines præsident Petro Poroshenko advarede om, at Rusland forbereder sig på en fuld invasion af Ukraine.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-33003237|title=Ukraine's Poroshenko warns of 'full-scale' Russia invasion|date=4. juni 2015|work=[[BBC News]]|access-date=17. november 2020}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/ukraine-crisis-russia-poroshenko-idINKBN0OK0YA20150604|title=Ukraine's Poroshenko warns of threat of "full-scale invasion" from Russia|last=Balmforth|first=Richard|date=4. juni 2015|work=[[Reuters]]|access-date=17. november 2020|last2=Polityuk|first2=Pavel|editor-last=Prentice|editor-first=Alessandra}}</ref>

==== 2018 Kerch-strædet ====
[[Fil:Kerch_Strait_incident.png|thumb| Kerch-strædet over passagen mellem det sorte og Azovske hav]]
[[Kertjstrædet|Kerch-strædet]] udgør en kritisk forbindelse for Ukraines østlige havne i Azovhavet til Sortehavet, som Rusland fik de facto kontrol over i kølvandet på annektering af Krim i 2014. I 2017 appellerede Ukraine brugen af strædet til voldgiftsretten. I 2018 havde Rusland bygget en bro over det, hvilket begrænsede størrelsen af skibe, der kunne passere strædet. Ligeledes indførte Rusland nye regler for brugen af strædet, ligesom Rusland ved flere lejligheder har tilbageholdt ukrainske skibe.

Spændingerne over brugen af strædet havde været stigende i flere måneder.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.defensenews.com/global/europe/2018/11/28/the-sea-of-azov-wont-become-the-new-south-china-sea-and-russia-knows-it/|title=The Sea of Azov won't become the new South China Sea (and Russia knows it)|last=Larter|first=David B.|date=28. november 2018|work=[[Defense News]]|last2=Bodner|first2=Matthew}}</ref> Den 25. november 2018 forsøgte tre ukrainske både, der rejste fra Odessa til Mariupol, at krydse Kerch-strædet, hvilket medførte at russiske krigsskibe skød på og beslaglagde de ukrainske både; 24 ukrainske søfolk blev tilbageholdt.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-46345697|title=Russia-Ukraine sea clash in 300 words|date=30. november 2018|work=[[BBC News]]|access-date=25. november 2020}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.iiss.org/publications/strategic-comments/2018/the-kerch-strait-incident|title=The Kerch Strait incident|date=december 2018|work=[[International Institute for Strategic Studies]]|access-date=26. september 2021}}</ref> Den efterfølgende dag, den 26. november 2018, støttede det ukrainske parlament i overvældende grad indførelsen af krigsret langs Ukraines kystområder, som reaktion på Ruslands affyring og beslaglæggelse af de ukrainske både nær Krim-halvøen. Krigsretten trådte i kraft den 28. november 2018 og udløb automatisk efter 30 dage.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.independent.co.uk/news/world/europe/russia-ukraine-live-latest-update-martial-law-black-sea-ships-navy-crisis-a8651736.html|title=Kiev declares martial law after Russian seizure of Ukrainian ships in Black Sea|work=The Independent|access-date=26. november 2018}}</ref>

==== 2019-2020 ====
[[Fil:Putin,_Macron,_Merkel,_Zelensky_(2019-12-10)_01.jpg|thumb| Fra venstre Ruslands præsident [[Vladimir Putin]], Frankrigs præsident [[Emmanuel Macron]], Tysklands kansler [[Angela Merkel]] og Ukraines præsident [[Volodymyr Zelenskyj|Volodymyr Zelensky]] i Paris, Frankrig, december 2019]]
Mere end 110 ukrainske soldater blev dræbt i konflikten mellem ukrainske regeringsstyrker og russisk-støttede separatister i 2019.<ref name="radiofree">{{Kilde nyheder|url=https://www.rferl.org/a/two-ukrainian-soldiers-killed-over-bloody-weekend-in-donbas/30413810.html|title=Two Ukrainian Soldiers Killed Over Bloody Weekend In Donbas|date=3. februar 2020|work=Radio Free Europe/Radio Liberty}}</ref> I maj 2019 tiltrådte den nyvalgte ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] og lovede at afslutte krigen i Donbas.<ref name="radiofree" /> I december 2019 begyndte Ukraine og pro-russiske separatister at udveksle krigsfanger. Omkring 200 fanger blev udvekslet den 29. december 2019.<ref>{{Cite web|url=https://www.foxnews.com/world/ukraine-pro-russian-separatists-swap-prisoners|title=Ukraine, pro-Russian separatists swap prisoners in step to end 5-year war|first=Bradford|last=Betz|date=29. december 2019|website=Fox News}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-50938894|title=Ukraine and pro-Russian separatists exchange prisoners|date=29. december 2019|work=BBC News}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/article/us-ukraine-crisis-france-germany-idUSKBN1YX0F7|title=France's Macron, Germany's Merkel welcome prisoner swap in Ukraine|last=Reuters Staff|date=29. december 2019|work=Reuters|via=www.reuters.com}}</ref> Ifølge de ukrainske myndigheder blev 50 ukrainske soldater dræbt i konflikten mellem ukrainske regeringsstyrker og russisk-støttede separatister i 2020.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-56678665|title=Ukraine conflict: Moscow could 'defend' Russia-backed rebels|date=9. april 2021|work=BBC News|access-date=3. februar 2022|language=en-GB}}</ref> Siden 2019 har Rusland udstedt over 650.000 interne russiske pas,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2021/apr/09/kremlin-officials-say-russia-will-not-stand-aside-if-kyiv-launches-assault|title=Kremlin defends Russian military buildup on Ukraine border|date=9. april 2021|work=[[The Guardian]]}}</ref> hvilket den ukrainske regering anser som et skridt i retning af annektering af regionen.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/world/ukraine-sees-russias-issuance-passports-eastern-ukraine-step-towards-annexation-2021-05-20/|title=Zelenskiy: Russian passports in Donbass are a step towards 'annexation'|date=20. maj 2021|work=[[Reuters]]}}</ref>

=== Optrapning af konflikten (2021-2022) ===

==== Øget spændinger ====
Konflikten mellem Rusland og Ukraine eskalerede i begyndelsen af februar 2021. Den ukrainske regering begyndte i februar 2021 at bandlyse mere russisk-orienterede medier, som var associeret med oppositionspartiet ''[[:en:Opposition Platform — For Life|Opposition Platform — For Life]] (OPFL)'' og medlemmer heraf, såsom bl.a. Taras Kozak og [[Viktor Medvedtjuk]].<ref name=":2" /><ref name=":3" /><ref name=":4" /> OPFL var det største oppositionsparti og det næststørste parti i [[Verkhovna Rada]], som ved parlamentsvalget i 2019 havde modtaget ca. 13% – eller knap 2 mio. – af stemmerne. Partiets politiske platform byggede på en række mere russisk-orienterede politiker, herunder bl.a. modstand mod [[Afkommunisering i Ukraine|afkommunisering]], beskyttelsen af brugen af det russiske sprog, øget handel med [[SNG]]-lande, modstand mod større tilknytning til [[NATO]] (med ønske om neutralitet på det militær-politiske område) og  genforhandling af associeringsaftalen med EU (EU-skeptisk). Flere af partiets medlemmer, herunder særligt Medvedtjuk{{Efn|Putin er [[Fadder|gudfar]] til Medvedtjuks datter. I henhold til Medvedtjuk, går venskabet med Putin tilbage til Putins tidlige år som præsident (2002-2005), hvor Medvedtjuk var stabschef for den ukrainske præsident [[Leonid Kutjma]]. Her mødte Medvedtjuk jævnligt Putin i kvag af hans officielle funktioner, hvilket udviklet sig til et mere personligt venskab.<ref name=":2" /><ref name=":4" /> }}, havde ligeledes nære personlige forbindelser til [[Kreml]] og Putin selv.<ref name=":2" /><ref name=":4" />  

Den ukrainske regeringen retfærdiggjorde bandlysning af medierne med, at medier reelt var [[propaganda]]virksomheder for Rusland. USA's [[ambassade]] i Kyiv bifaldt efterfølgende tiltaget og betonede nødvendigheden i at ”modvirke russisk ondsindet indflydelse”, mens bl.a. Medvedtjuk fordømte tiltaget og beskyldte det for at være "ulovligt".<ref name=":2" /><ref name=":3">[[Deutsche Welle|DW]] (d. 3. februar 2021): "[https://www.dw.com/en/ukraine-zelenskiy-bans-three-opposition-tv-stations/a-56438505 Ukraine bans pro-Russian TV stations]". Hentet 02-03-2023</ref><ref name=":4">Zinets, Natalia (d. 19. februar 2021): "[https://www.reuters.com/article/us-ukraine-sanctions-idUSKBN2AJ28O Ukraine sanctions Kremlin ally Medvedchuk, says will take back fuel pipeline]". ''[[Reuters]]''. Hentet 02-03-2023</ref> Den ukrainske regering sanktionerede og beslaglagde efterfølgende, d. 19. februar 2021, også forskellige aktiver tilhørende Medvedtjuk og hans familie. OPFL udtale i denne forbindelse, at Ukraine i dag var "kommet et skridt nærmere et diktatur".<ref name=":4" /> Som reaktion på disse tiltag fra Ukraine annoncerede Rusland d. 21. februar 2021 en stor militærøvelse på grænsen mellem Rusland og Ukraine, der bl.a. ville omfatte 3.000 soldater.<ref name=":2" />

I marts 2021 godkendte [[Volodymyr Zelenskyj|Præsident Zelenskyj]] en strategi omhandlende ''”befrielsen og reintegrationen''” (engelsk: ”''de-occupation and Reintegration''") af Krim-halvøen. Rusland troppeopbygning langs grænsen til Ukraine blev efterfølgende forøget, ligesom en stabschef i [[Kreml]] i april 2021 advarede om, at Rusland kunne komme oprørsstyrkerne i Donbass til forsvar. Rusland havde siden 2019 udstedt ca. 650.000 russiske [[Pas (legitimation)|pas]] til beboere i Donbass, hvilket præsident Zelenskyj anså som et skridt i retning mod en annektering.<ref name=":0" /><ref name=":5" />

[[Fil:2nd_Battalion,_503rd_Infantry_Regiment,_173rd_Airborne_Brigade_depart_Aviano_Air_Base,_Italy,_Feb._24,_2022.jpg|thumb| Amerikanske faldskærmstropper rejser fra Italiens luftbase Aviano til [[Letland]] den 23. februar 2022. Tusindvis af amerikanske tropper blev udsendt til Østeuropa midt under Ruslands militære oprustning.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.stripes.com/theaters/europe/2022-02-24/173rd-Airborne-Brigade-Ukraine-Latvia-Russia-5128627.html|title=173rd Airborne Brigade battalion heads to Latvia as Ukraine comes under Russian attack|date=24. februar 2022|work=[[Stars and Stripes (newspaper)|Stars and Stripes]]|access-date=25. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220226/https://www.stripes.com/theaters/europe/2022-02-24/173rd-Airborne-Brigade-Ukraine-Latvia-Russia-5128627.html|archive-date=26. februar 2022}}</ref>]]
Den indledende troppeopbygning blev efterfulgt af andre troppeopbygning mellem oktober 2021 og februar 2022 i både Rusland og Hviderusland.<ref name="Zsymbol">{{Cite web|last=Schogol|first=Jeff|date=22. februar 2022|title=Here's what those mysterious white 'Z' markings on Russian military equipment may mean|url=https://taskandpurpose.com/analysis/russian-military-equipment-white-markings/|url-status=live|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220227/https://taskandpurpose.com/analysis/russian-military-equipment-white-markings/|archive-date=27. februar 2022|access-date=27. februar 2022|website=[[Task & Purpose]]|publisher=North Equity|quote=[B]ottom line is the 'Z' markings (and others like it) are a deconfliction measure to help prevent fratricide, or friendly fire incidents.}}</ref> Under hele denne periode benægtede den russiske regering gentagne gange, at den havde planer om at invadere eller angribe Ukraine;<ref name="denials">{{Kilde nyheder|url=https://www.washingtonpost.com/world/2022/02/24/ukraine-russia-denials/|title=Russia's attack on Ukraine came after months of denials it would attack|last=Taylor|first=Adam|date=24. februar 2022|work=[[The Washington Post]]|access-date=26. februar 2022|archive-url=https://archive.today/20220224205233/https://www.washingtonpost.com/world/2022/02/24/ukraine-russia-denials/|archive-date=24. februar 2022|publisher=[[Jeff Bezos#The Washington Post|Nash Holdings]]|others=Photograph by [[Evgeniy Maloletka]] ([[Associated Press]])|issn=0190-8286|oclc=2269358|quote=On Sunday ... "There is no invasion. There is no such plans," Antonov said.}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.cbsnews.com/news/russia-ukraine-putin-invasion-after-denials-now-says-no-occupation-plan|title=Putin attacked Ukraine after insisting for months there was no plan to do so. Now he says there's no plan to take over.|date=24. februar 2022|work=[[CBS News]]|access-date=26. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220227/https://www.cbsnews.com/news/russia-ukraine-putin-invasion-after-denials-now-says-no-occupation-plan|archive-date=27. februar 2022|publisher=[[Columbia Broadcasting System|CBS]]|location=[[Kharkiv]]|publication-date=22. februar 2022}}</ref> dem, der udstedte benægtelserne, omfattede Putins talsmand Dmitrij Peskov i november 2021, viceudenrigsminister Sergei Ryabkov i januar 2022,<ref name="Deny">{{Kilde nyheder|url=https://www.factcheck.org/2022/02/russian-rhetoric-ahead-of-attack-against-ukraine-deny-deflect-mislead/|title=Russian Rhetoric Ahead of Attack Against Ukraine: Deny, Deflect, Mislead|last=Farley|first=Robert|date=24. februar 2022|work=[[FactCheck.org]]|access-date=26. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220227/https://www.factcheck.org/2022/02/russian-rhetoric-ahead-of-attack-against-ukraine-deny-deflect-mislead/|archive-date=27. februar 2022|publisher=[[Annenberg Public Policy Center]]|last2=Kiely|first2=Eugene|others=Photograph by Aris Messinis ([[Agence France-Presse]])|quote=Nov. 28 – ... 'Russia has never hatched, is not hatching and will never hatch any plans to attack anyone,' Peskov said. ... Jan. 19 – ... Ryabkov ... 'We do not want and will not take any action of aggressive character. We will not attack, strike, invade, quote unquote, whatever Ukraine.'}}</ref> den russisk ambassadør i USA Anatoly Antonov den 20. februar 2022,<ref name="denials" /> og den russisk ambassadør til Tjekkiet Alexander Zmeevsky den 23. februar 2022.<ref name="Czech">{{Kilde nyheder|url=https://www.idnes.cz/zpravy/domaci/jevhen-perebyjnis-alexandr-zmejevskij-velvyslanec-rusko-ukrajina.A220307_095550_domaci_klf|title=Velvyslanec Ukrajiny v Česku denně promlouvá, ruský mlčí a je 'neviditelný'|last=Fořtová|first=Klára|date=8. marts 2022|work=[[iDNES]]|access-date=10. marts 2022|language=cs|quote=Zmejevský ... 'Důrazně jsme odmítli jako nepodložená obvinění Ruska z přípravy, agrese vůči Ukrajině a fámy o vstupu ruských jednotek na ukrajinské území,' stojí v něm.}}</ref>

I begyndelsen af december 2021, efter Rusland havde benægtet nogle intentioner om at invadere Ukraine, frigav USA efterretninger omhandlende russiske invasionsplaner, herunder satellitfotografier, der viser russiske tropper og udstyr nær den ukrainske grænse.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.washingtonpost.com/national-security/russia-ukraine-invasion/2021/12/03/98a3760e-546b-11ec-8769-2f4ecdf7a2ad_story.html|title=Russia planning massive military offensive against Ukraine involving 175,000 troops, U.S. intelligence warns|last=Harris|first=Shane|date=3. december 2021|work=[[The Washington Post]]|access-date=4. marts 2022|publisher=[[Jeff Bezos#The Washington Post|Nash Holdings]]|last2=Sonne|first2=Paul|quote=[U].S. intelligence has found the Kremlin is planning a multi-frontal offensive as soon as early next year involving up to 175,000 troops ... .}}</ref> Efterretningstjenesten rapporterede ligeledes om eksistensen af en russisk liste over nøglesteder og personer, der skulle dræbes eller neutraliseres ved invasion.<ref name="diditmatter">{{Kilde nyheder|url=https://apnews.com/article/russia-ukraine-vladimir-putin-business-europe-8acc2106b95554429e93dfee5e253743|title=US intel predicted Russia's invasion plans. Did it matter?|last=Merchant|first=Normaan|date=25. februar 2022|work=[[AP News]]|access-date=28. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220301/https://apnews.com/article/russia-ukraine-vladimir-putin-business-europe-8acc2106b95554429e93dfee5e253743|archive-date=1. marts 2022|publisher=[[Associated Press]]|agency=[[Associated Press]]|others=Photographs by Alexei Alexandrov and Alex Brandon (AP Photo)|location=[[Washington, D.C.]]}}</ref> USA fortsatte efterfølgende med at frigive rapporter, der forudså en snarlig russisk invasion,<ref name="diditmatter" /> men ifølge Michael Kofman fra ''Center for Naval Analyses'' forberedte den ukrainske regering sig ikke i tilstrækkelig grad på en mulig forstående invasion.<ref>{{Cite web|first=Isaac|last=Chotiner|date=11. marts 2022|title=The Russian Military’s Debacle in Ukraine|url=https://www.newyorker.com/news/q-and-a/the-russian-militarys-debacle-in-ukraine|access-date=15. marts 2022|website=[[The New Yorker]]|publisher=[[Condé Nast]]|language=en-US}}</ref>

==== Russiske anklager og krav ====
[[Fil:Olga_Stefanishyna_held_press_conference_along_with_NATO_SG_Stoltenberg_about_possible_Russia_invasion.jpg|thumb| Ukraines vicepremierminister Olha Stefanishyna med NATO's generalsekretær [[Jens Stoltenberg]] ved en konference omhandlende en potentiel russisk invasion den 10. januar 2022]]
I månederne forud for invasionen anklagede russiske embedsmænd Ukraine for at tilskynde til spændinger, [[russofobi]] og undertrykkelse af de russisktalende i Ukraine. De stillede også flere sikkerhedskrav til Ukraine, NATO og ikke-NATO-allierede i EU. Disse handlinger blev beskrevet af kommentatorer og vestlige embedsmænd som et forsøg på at retfærdiggøre krig.<ref name="Li Allen Siemaszko">{{Kilde nyheder|url=https://www.nbcnews.com/news/world/putin-claims-denazification-justify-russias-attack-ukraine-experts-say-rcna17537|title=Putin using false 'Nazi' narrative to justify Russia's attack on Ukraine, experts say|last=Li|first=David K.|date=24. februar 2022|work=[[NBC News]]|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220225025147/https://www.nbcnews.com/news/world/putin-claims-denazification-justify-russias-attack-ukraine-experts-say-rcna17537|archive-date=25. februar 2022|last2=Allen|first2=Jonathan|last3=Siemaszko|first3=Corky}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.france24.com/en/live-news/20220216-us-accuses-moscow-of-creating-ukraine-invasion-pretext-with-genocide-claims|title=US accuses Moscow of creating Ukraine invasion pretext with 'genocide' claims|date=15. februar 2021|work=[[France 24]]|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224034042/https://www.france24.com/en/live-news/20220216-us-accuses-moscow-of-creating-ukraine-invasion-pretext-with-genocide-claims|archive-date=24. februar 2022|publisher=[[Agence France-Presse]]}}</ref> Den 9. december 2021 sagde Putin, at "Russofobi er et første skridt mod [[folkedrab]]".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.themoscowtimes.com/2021/12/10/putin-says-conflict-in-eastern-ukraine-looks-like-genocide-a75780|title=Putin Says Conflict in Eastern Ukraine 'Looks Like Genocide'|date=10. december 2021|work=[[The Moscow Times]]|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220221082440/https://www.themoscowtimes.com/2021/12/10/putin-says-conflict-in-eastern-ukraine-looks-like-genocide-a75780|archive-date=21. februar 2022}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://rg.ru/2021/12/09/putin-zaiavil-o-genocide-na-donbasse.html|title=Путин заявил о геноциде на Донбассе|date=9. december 2021|work=[[Rossiyskaya Gazeta]]|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220222212644/https://rg.ru/2021/12/09/putin-zaiavil-o-genocide-na-donbasse.html|archive-date=22. februar 2022|language=ru|trans-title=Putin announced the genocide in the Donbas}}</ref> Putins påstande blev afvist af det internationale samfund,<ref name="animating">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2022/feb/25/vladimir-putin-ukraine-attack-antisemitism-denazify|title=The antisemitism animating Putin's claim to 'denazify' Ukraine|last=Stanley|first=Jason|date=26. februar 2022|work=[[The Guardian]]|access-date=28. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220301/https://www.theguardian.com/world/2022/feb/25/vladimir-putin-ukraine-attack-antisemitism-denazify|archive-date=1. marts 2022|author-link=Jason Stanley}}</ref> og de russiske påstande om folkedrab er bredt blevet beskrevet som grundløse.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.co.uk/news/60477712|title=Ukraine crisis: Vladimir Putin address fact-checked|date=22. februar 2022|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223162137/https://www.bbc.co.uk/news/60477712|archive-date=23. februar 2022|publisher=[[BBC News]]}}</ref><ref>{{Cite web|last=Hinton|first=Alexander|author-link=Alexander Laban Hinton|title=Putin's claims that Ukraine is committing genocide are baseless, but not unprecedented|website=[[The Conversation (website)|The Conversation]]|date=24. februar 2022|url=https://theconversation.com/putins-claims-that-ukraine-is-committing-genocide-are-baseless-but-not-unprecedented-177511|url-status=live|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220226/https://theconversation.com/putins-claims-that-ukraine-is-committing-genocide-are-baseless-but-not-unprecedented-177511|archive-date=26. februar 2022|access-date=25. februar 2022}}</ref><ref>{{Cite press release|date=24. januar 2022|title=Disinformation About the Current Russia-Ukraine Conflict – Seven Myths Debunked|url=https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/news/disinformation-about-current-russia-ukraine-conflict-seven-myths-debunked-2022-01-24_en}}</ref>

I en tale den 21. februar satte Putin spørgsmålstegn ved den ukrainske stats legitimitet og gentog sin påstand om, at Ukraine aldrig havde haft "en tradition som en ægte stat".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/world/europe/extracts-putins-speech-ukraine-2022-02-21/|title=Extracts from Putin's speech on Ukraine|date=21. februar 2022|access-date=28. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220301/https://www.reuters.com/world/europe/extracts-putins-speech-ukraine-2022-02-21/|archive-date=1. marts 2022|publisher=[[Reuters]]}}</ref><ref>{{Cite web|last=Düben|first=Björn Alexander|date=1. juli 2020|title='There is no Ukraine': Fact-Checking the Kremlin's Version of Ukrainian History|url=https://blogs.lse.ac.uk/lseih/2020/07/01/there-is-no-ukraine-fact-checking-the-kremlins-version-of-ukrainian-history/|access-date=7. marts 2022|website=LSE International History|publisher=[[London School of Economics]]}}</ref> Han påstod, at Ukraine var blevet skabt af [[Russiske SFSR|Sovjetrusland]]. Putin anklagede endvidere det ukrainske samfund og regering for at være domineret af [[nynazisme]], hvor han bl.a. påberåbte sig historien om deres samarbejde i det tysk-besatte Ukraine under [[2. verdenskrig|Anden Verdenskrig]],<ref name="Abbruzzese 2022" /><ref name="autogeneret2">{{Kilde nyheder|url=https://www.abc.net.au/news/2022-03-03/inside-the-separatist-republic-that-triggered-the-war-in-ukraine/100871262|title=Inside Donetsk, the separatist republic that triggered the war in Ukraine|last=Campbell|first=Eric|date=3. marts 2022|access-date=3. marts 2022|publisher=[[Australian Broadcasting Corporation]]}}</ref> og gentog en [[Antisemitisme|antisemitisk]] konspirationsteori som gav udtryk for, at det snarere var de russisk kristne fremfor jøder, som de sande ofre for [[Nazi-Tyskland|Nazityskland]].<ref name="animating"/> Selvom Ukraine er præget af en grad af [[højreekstremisme]], herunder gennem den nynazistiske [[Azov-bataljonen|Azov-bataljon]] og [[Pravij sektor]],<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.washingtonpost.com/world/2022/02/24/putin-denazify-ukraine/|title=Putin says he will ‘denazify’ Ukraine. Here’s the history behind that claim.|last=Berger|first=Miriam|date=24. februar 2022|work=[[The Washington Post]]|access-date=27. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220227/https://www.washingtonpost.com/world/2022/02/24/putin-denazify-ukraine/|archive-date=27. februar 2022}}</ref><ref name="autogeneret2" /> har analytikere beskrevet Putins retorik som en kraftig overdrivelse af indflydelsen fra højreekstremistiske grupper i Ukraine; der er ingen udbredt støtte til ideologien i regeringen, militæret eller blandt vælgerne.<ref name="Li Allen Siemaszko"/><ref name="Abbruzzese 2022">{{Kilde nyheder|url=https://www.nbcnews.com/politics/politics-news/live-blog/russia-ukraine-conflict-live-updates-n1289655/ncrd1289673|title=Putin says he is fighting a resurgence of Nazism. That's not true.|last=Abbruzzese|first=Jason|date=24. februar 2022|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224112830/https://www.nbcnews.com/politics/politics-news/live-blog/russia-ukraine-conflict-live-updates-n1289655/ncrd1289673|archive-date=24. februar 2022|publisher=[[NBC News]]}}</ref> Poroshenko-administrationen begyndte i 2015 at håndvæve en lov, der fordømte Sovjetunionen og nazisterne. Den efterfølgende ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj|Zelenskyj]], som er jøde, udtalte, at hans bedstefar tjente i den [[Den Røde Hær|sovjetiske hær]], der kæmpede mod nazisterne;<ref>{{Cite web|first=Dave|last=Lawler|first2=Zachary|last2=Basu|date=24. februar 2022|title=Ukrainian President Zelensky says Putin has ordered invasion as country prepares for war|url=https://www.axios.com/ukraine-russia-putin-zelensky-invasion-3e5b8783-c4b6-41e9-b6d5-b0706bfedfdf.html|access-date=24. februar 2022|website=[[Axios (website)|Axios]]|archive-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224031305/https://www.axios.com/ukraine-russia-putin-zelensky-invasion-3e5b8783-c4b6-41e9-b6d5-b0706bfedfdf.html|url-status=live}}</ref> tre af hans familiemedlemmer døde under [[Holocaust]].<ref name="Li Allen Siemaszko" />
[[Fil:Russian_forces_near_Ukraine,_2021-12-03_(crop).jpg|thumb| Et amerikansk efterretningsvurderingskort og billeder af russisk militærbevægelse i nærheden af den ukrainske grænse, per d. 3. december 2021. Man vurderede, at Rusland havde indsat omkring 70.000 tropper med en vurdering om, at dette øges til 175.000 tropper. Udgivet af ''[[The Washington Post]]''.<ref name="wp-20211203">{{Kilde nyheder|url=https://www.washingtonpost.com/national-security/russia-ukraine-invasion/2021/12/03/98a3760e-546b-11ec-8769-2f4ecdf7a2ad_story.html|title=Russia planning massive military offensive against Ukraine involving 175,000 troops, U.S. intelligence warns|last=Harris|first=Shane|date=3. december 2021|work=Washington Post|access-date=12. januar 2022|last2=Sonne|first2=Paul}}</ref>]]
Under den anden troppeopbygning udsendte Rusland krav til USA og NATO. Disse krav omfattede blandt andet en juridisk bindende aftale, der ville forhindre Ukraine i nogensinde at blive medlem af NATO, ligesom der var krav om tilbagetrækning af udstationeret tropper i NATO's østeuropæiske medlemslande.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/world/russia-unveils-security-guarantees-says-western-response-not-encouraging-2021-12-17/|title=Russia demands NATO roll back from East Europe and stay out of Ukraine|last=Tétrault-Farber|first=Gabrielle|date=17. december 2021|work=[[Reuters]]|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220222081106/https://www.reuters.com/world/russia-unveils-security-guarantees-says-western-response-not-encouraging-2021-12-17/|archive-date=22. februar 2022|last2=Balmforth|first2=Tom}}</ref> Rusland truede med et uspecificeret militært modsvar, hvis NATO fortsatte med at følge sin "aggressive linje".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theglobeandmail.com/world/article-putin-warns-of-unspecified-military-response-if-us-and-nato-continue/|title=Putin warns of unspecified military response if U.S. and NATO continue 'aggressive line'|last=MacKinnon|first=Mark|date=21. december 2021|work=[[The Globe and Mail]]|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220115165246/https://www.theglobeandmail.com/world/article-putin-warns-of-unspecified-military-response-if-us-and-nato-continue/|archive-date=15. januar 2022}}</ref> Disse krav blev bredt fortolket som værende ikke-levedygtige; nye NATO-medlemmer i Central- og Østeuropa havde tilsluttet sig alliancen, fordi deres befolkninger bredt foretrak at bevæge sig hen imod de sikkerhedsgarantier og økonomiske muligheder, som NATO og EU tilbød. Deres regeringer søgte beskyttelse mod russisk aggression.<ref>{{Cite web|last=Szayna|first=Thomas S.|title=The Enlargement of NATO and Central European Politics|url=https://www.wilsoncenter.org/publication/142-the-enlargement-nato-and-central-european-politics|publisher=[[Woodrow Wilson International Center for Scholars]]|access-date=14. marts 2022|date=29. oktober 1997}}</ref> Kravet om en formel traktat, der forhindrer Ukraine i at blive medlem af NATO, blev også set som ikke-levedygtige af vestlige embedsmænd, da det ville være i modstrid med traktatens "åben dør"-politik. NATO havde dog ikke udvist noget ønske om at imødekomme Ukraines anmodninger om at blive medlem.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.miamiherald.com/news/nation-world/world/article258774458.html|title=Why is Ukraine not in NATO and is it too late to join? Here's what experts, NATO say|last=Coyer|first=Cassandre|date=25. februar 2022|work=[[The Miami Herald]]|access-date=28. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220301/https://www.miamiherald.com/news/nation-world/world/article258774458.html|archive-date=1. marts 2022}}</ref>

==== Påståede sammenstød (17.-21. februar) ====
Den 17. februar 2022 eskalerede kampene i Donbas markant.<ref>{{Kilde nyheder|title=Putin orders snap nuclear drill|last=MacKinnon|first=Mark|work=[[The Globe and Mail]]|publisher=Phillip Crawley|last2=Morrow|first2=Adrian|page=A3|issn=0319-0714}}</ref> Ukrainerne og de pro-russiske separatister beskyldte hinanden for at skyde ind på hinandens territorium.<ref>{{Cite web|last=Brown|first=David|date=17. februar 2022|others=Photograph by the [[Russian Defence Ministry]]; Graphics by Sandra Rodriguez Chillida and Prina Shah.|title=Ukraine: How big is Russia's military build-up?|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-60158694|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223070711/https://www.bbc.com/news/world-europe-60158694|archive-date=23. februar 2022|access-date=23. februar 2022|website=[[BBC News]]|publisher=[[BBC]]}}</ref><ref>{{Cite web|last=Talmazan|first=Yuliya|last2=Shabad|first2=Rebecca|last3=Williams|first3=Abigail|date=17. februar 2022|title=Ukraine, West accuse Russia of trying to create pretext for invasion after shelling in east|url=https://www.msn.com/en-us/news/world/west-accuses-russia-of-trying-to-create-pretext-for-invasion-after-shelling-in-east-ukraine/ar-AATZcQu?ocid=uxbndlbing|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20220222062307/https://www.msn.com/en-us/news/world/west-accuses-russia-of-trying-to-create-pretext-for-invasion-after-shelling-in-east-ukraine/ar-AATZcQu?ocid=uxbndlbing|archive-date=22. februar 2022|access-date=23. februar 2022|website=[[NBC News]]|publisher=[[NBC]]}}</ref> Den 18. februar igangsatte Folkerepublikkerne i Donetsk og Luhansk en obligatorisk [[Evakuering|nødevakuering]] af civile fra deres respektive hovedstæder.<ref>{{Cite web|url=https://www.nbcnews.com/news/world/east-ukraine-shelling-russian-invasion-fears-putin-pretext-rcna16773|title=Russian-backed separatists announce civilian evacuation from eastern Ukraine as escalation stokes Russian invasion fears|website=[[NBC News]]|date=18. februar 2022|access-date=23. februar 2022|archive-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223132456/https://www.nbcnews.com/news/world/east-ukraine-shelling-russian-invasion-fears-putin-pretext-rcna16773|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.msn.com/en-us/news/world/warning-siren-sounds-in-rebel-held-capital-in-east-ukraine-reuters-witness/ar-AAU29BV?ocid=entnewsntp|title=Warning siren sounds in rebel-held capital in east Ukraine -Reuters witness|website=[[MSN News]]|date=18. februar 2022|first=Alexander|last=Smith|access-date=23. februar 2022|archive-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224032724/https://www.msn.com/en-us/news/world/warning-siren-sounds-in-rebel-held-capital-in-east-ukraine-reuters-witness/ar-AAU29BV?ocid=entnewsntp|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-60443504|title=Ukraine conflict: Rebels declare general mobilisation as fighting grows|date=19. februar 2022|access-date=19. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220219100114/https://www.bbc.com/news/world-europe-60443504|archive-date=19. februar 2022|publisher=[[BBC News]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.themoscowtimes.com/2022/02/20/in-the-closest-russian-city-to-ukraines-separatist-region-there-are-few-signs-of-refugees-a76473|title=In the Closest Russian City to Ukraine's Separatist Region, There Are Few Signs of Refugees|last=Light|first=Felix|date=20. februar 2022|work=[[The Moscow Times]]|access-date=20. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220220074941/https://www.themoscowtimes.com/2022/02/20/in-the-closest-russian-city-to-ukraines-separatist-region-there-are-few-signs-of-refugees-a76473|archive-date=20. februar 2022}}</ref> Ukrainske medier rapporterede om en kraftig stigning i artilleribeskydningen fra de russisk-støttede militante i Donbas, som forsøg på at provokere den ukrainske hær.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://kyivindependent.com/national/over-40-shelling-incidents-leave-5-injured-in-donbas/|title=47 shelling incidents leave 5 injured in Donbas|last=Ponomarenko|first=Illia|date=18. februar 2022|work=[[The Kyiv Independent]]|access-date=18. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220217205001/https://kyivindependent.com/national/over-40-shelling-incidents-leave-5-injured-in-donbas/|archive-date=17. februar 2022}}</ref><ref>{{Cite web|last=Volvach|first=Yaroslava|title=How Russian proxy forces are attempting to provoke the Ukrainian army and are lying about a new Ukrainian offensive|url=https://english.nv.ua/nation/how-russian-proxies-are-attempting-to-provoke-the-ukrainian-army-lying-about-a-ukrainian-offensive-50218033.html|date=18. februar 2022|access-date=18. februar 2022|publisher=NV.UA|archive-date=18. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220218180147/https://english.nv.ua/nation/how-russian-proxies-are-attempting-to-provoke-the-ukrainian-army-lying-about-a-ukrainian-offensive-50218033.html|url-status=live}}</ref>

I et forsøg på at retfærdiggøre en invasion af Ukraine, intensiverede den russiske regering sin [[desinformation]]skampagne i dagene op til den senere invasion, hvor russiske statsmedier promoverede videoer, der foregav at vise ukrainske styrker angribe Rusland.<ref name="ViceDisinfo">{{Cite web|last=Gilbert|first=David|title=Russia's 'Idiotic' Disinformation Campaign Could Still Lead to War in Ukraine|url=https://www.vice.com/en/article/88gdj3/russia-disinformation-campaign-bombing-ukraine|date=21. februar 2022|access-date=22. februar 2022|publisher=[[Vice Media]]|archive-date=21. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220221194550/https://www.vice.com/en/article/88gdj3/russia-disinformation-campaign-bombing-ukraine|url-status=live}}</ref> Mange af desinformationsvideoerne var dårlige og bar præg af amatørkvalitet. Senere beviser har vist, at de påståede angreb, eksplosioner og evakueringer i Donbas var iscenesat af Rusland.<ref name="ViceDisinfo" /><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bellingcat.com/news/2022/02/23/documenting-and-debunking-dubious-footage-from-ukraines-frontlines/|title=Documenting and Debunking Dubious Footage from Ukraine's Frontlines|last=Bellingcat Investigation Team|date=23. februar 2022|work=[[Bellingcat]]|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223204058/https://www.bellingcat.com/news/2022/02/23/documenting-and-debunking-dubious-footage-from-ukraines-frontlines/|archive-date=23. februar 2022|location=}}</ref><ref>{{Cite web|last=Harding|first=Luke|last2=Roth|first2=Andrew|last3=Walker|first3=Shaun|title='Dumb and lazy': the flawed films of Ukrainian 'attacks' made by Russia's 'fake factory'|url=https://www.theguardian.com/world/2022/feb/21/dumb-and-lazy-the-flawed-films-of-ukrainian-attacks-made-by-russias-fake-factory|date=21. februar 2022|access-date=22. februar 2022|website=[[The Guardian]]|archive-date=21. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220221235946/https://www.theguardian.com/world/2022/feb/21/dumb-and-lazy-the-flawed-films-of-ukrainian-attacks-made-by-russias-fake-factory|url-status=live}}</ref>

==== Eskalering (21.-23. februar) ====
[[Fil:Обращение_Президента_Российской_Федерации_2022-02-21.webm|thumbtime=00:03|thumb|Putins tale til nationen d. 12. februar 2020 (engelske undertekster er tilgængelig)]]
Den 21. februar kl. 22:35 (UTC+3)<ref>{{Cite web|title=Address by the President of the Russian Federation|website=[[President of Russia]]|date=21. februar 2022|url=https://en.kremlin.ru/events/president/news/67828|archive-url=https://web.archive.org/web/20220221215128/https://en.kremlin.ru/events/president/news/67828|archive-date=21. februar 2022|access-date=2. marts 2022}}</ref> meddelte Putin, at den russiske regering officielt ville anerkende Folkerepublikkerne i Donetsk og Luhansk.<ref>{{Cite web|title=Extracts from Putin's speech on Ukraine|website=[[Reuters]]|date=21. februar 2022|url=https://www.reuters.com/world/europe/extracts-putins-speech-ukraine-2022-02-21/|access-date=2. marts 2022}}</ref> Samme aften beordrede Putin, at russiske tropper skulle indsættes i Donbas, i det Rusland omtalte som en "[[Fredsbevarende styrke|fredsbevarende]] mission".<ref>{{Kilde nyheder|url=https://cnn.com/2022/02/21/europe/russia-ukraine-tensions-monday-intl/index.html|title=Putin orders troops into separatist-held parts of Ukraine|last=Kottasová|first=Ivana|date=21. februar 2022|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223102720/https://www.cnn.com/2022/02/21/europe/russia-ukraine-tensions-monday-intl/index.html|archive-date=23. februar 2022|publisher=[[CNN]]|last2=Qiblawi|first2=Tamara|last3=Regan|first3=Helen}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.thetimes.co.uk/article/putin-sends-tanks-into-ukraine-75dj973v8|title=Putin sends Russian tanks into Ukraine|last=Philp|first=Catherine|date=22. februar 2022|work=[[The Times]]|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223032437/https://www.thetimes.co.uk/article/putin-sends-tanks-into-ukraine-75dj973v8|archive-date=23. februar 2022|last2=Wright|first2=Oliver|last3=Brown|first3=Larissa}}</ref> Interventionen den 21. februar i Donbas blev fordømt af flere medlemmer af [[FN's sikkerhedsråd|FN's Sikkerhedsråd]]; ingen gav udtryk for støtte til det.<ref>{{Cite web|last=Lederer|first=Edith|title=Putin gets no support from UN Security Council over Ukraine|date=22. februar 2022|url=https://abcnews.go.com/US/wireStory/putin-support-security-council-ukraine-83037165|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223172555/https://abcnews.go.com/US/wireStory/putin-support-security-council-ukraine-83037165|archive-date=23. februar 2022|access-date=24. februar 2022|publisher=[[ABC News]]}}</ref> Den 22. februar bemyndigede det russiske [[Føderationsrådet (Rusland)|Føderationsrådet]] enstemmigt, at Putin kunne bruge militær magt uden for Rusland.<ref name="Hodge 2022">{{Cite web|last=Hodge|first=Nathan|date=26. februar 2022|title=Russia's Federation Council gives consent to Putin on use of armed forces abroad, Russian agencies report|url=https://edition.cnn.com/europe/live-news/ukraine-russia-news-02-22-22/h_59a413ce984eda5954ce5b9c4655bcc5|url-status=live|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220226/https://edition.cnn.com/europe/live-news/ukraine-russia-news-02-22-22/h_59a413ce984eda5954ce5b9c4655bcc5|archive-date=26. februar 2022|access-date=26. februar 2022|website=[[CNN]]|location=Moscow}}</ref>

Som modsvar beordrede [[Volodymyr Zelenskyj|Zelenskyj]], at den ukrainske hærs reservister skulle indkaldes.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/world/europe/ukrainian-president-calls-up-reservists-launches-programme-economic-patriotism-2022-02-22/|title=Ukrainian president drafts reservists but rules out general mobilisation for now|last=Zinets|first=Natalia|date=22. februar 2022|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220222235612/https://www.reuters.com/world/europe/ukrainian-president-calls-up-reservists-launches-programme-economic-patriotism-2022-02-22/|archive-date=22. februar 2022|publisher=[[Reuters]]|last2=Williams|first2=Matthias}}</ref> Den følgende dag proklamerede Ukraines parlament en 30-dages landsdækkende [[undtagelsestilstand]] og beordrede mobilisering af alle reservister.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.independent.co.uk/news/world/europe/russia-sanctions-ukraine-reservists-west-b2021165.html|title=Ukraine to introduce a state of emergency and tells its citizens to leave Russia immediately|last=Kingsley|first=Thomas|date=23. februar 2022|work=[[The Independent]]|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224032730/https://www.independent.co.uk/news/world/europe/russia-sanctions-ukraine-reservists-west-b2021165.html|archive-date=24. februar 2022}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/world/europe/ukraines-parliament-approves-state-emergency-2022-02-23/|title=Ukraine's Parliament approves state of emergency|last=<!--Not stated-->|date=23. februar 2022|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223200424/https://www.reuters.com/world/europe/ukraines-parliament-approves-state-emergency-2022-02-23/|archive-date=23. februar 2022|publisher=[[Reuters]]}}</ref><ref>{{Cite web|last=D'agata|first=Charlie|last2=Redman|first2=Justine|last3=Ott|first3=Haley|title=Ukraine calls up reservists, declares national emergency as U.S. and allies hit Russia with new sanctions|url=https://www.cbsnews.com/news/russia-ukraine-news-miliatry-reservists-emergency-declaration/|date=23. februar 2022|access-date=24. februar 2022|website=[[CBS News]]|archive-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224055846/https://www.cbsnews.com/news/russia-ukraine-news-miliatry-reservists-emergency-declaration/|url-status=live}}</ref> I mellemtiden begyndte Rusland at evakuere sin ambassade i Kyiv.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://apnews.com/article/russia-ukraine-europe-russia-moscow-kyiv-626a8c5ec22217bacb24ece60fac4fe1|title=Russia evacuates embassy in Ukraine as crisis escalates|last=Litvinova|first=Dasha|date=23. februar 2022|work=[[Associated Press]]|access-date=23. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220223102040/https://apnews.com/article/russia-ukraine-europe-russia-moscow-kyiv-626a8c5ec22217bacb24ece60fac4fe1|archive-date=23. februar 2022}}</ref> Det ukrainske parlaments og regerings hjemmesider blev, sammen med bankwebsteder, ramt af DDoS-angreb,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://apnews.com/article/russia-ukraine-technology-business-europe-russia-9e9f9e9b52eaf53cf9d8ade0588b661b|title=Ukraine hit by more cyberattacks, destructive malware|last=Bajak|first=Frank|date=23. februar 2022|work=[[Associated Press]]|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224064547/https://apnews.com/article/russia-ukraine-technology-business-europe-russia-9e9f9e9b52eaf53cf9d8ade0588b661b|archive-date=24. februar 2022}}</ref> bredt tilskrevet russisk-støttede hackere.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://apnews.com/article/russia-ukraine-technology-business-europe-russia-9e9f9e9b52eaf53cf9d8ade0588b661b|title=Cyberattacks accompany Russian military assault on Ukraine|last=Bajak|first=Frank|date=25. februar 2022|access-date=4. marts 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220228150957/https://apnews.com/article/russia-ukraine-technology-business-europe-russia-9e9f9e9b52eaf53cf9d8ade0588b661b|archive-date=28. februar 2022|publisher=[[Associated Press]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/2022/feb/24/russia-unleashed-data-wiper-virus-on-ukraine-say-cyber-experts|title=Russia unleashed data-wiper malware on Ukraine, say cyber experts|last=Milmo|first=Dan|date=25. februar 2022|work=[[The Guardian]]|access-date=4. marts 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220228205650/https://www.theguardian.com/world/2022/feb/24/russia-unleashed-data-wiper-virus-on-ukraine-say-cyber-experts|archive-date=28. februar 2022}}</ref>

Natten til den 23. februar<ref>{{Kilde video|url=https://t.me/V_Zelenskiy_official/724|date=23. februar 2022|title=Україна прагне миру! І робить для цього все!}}</ref> holdte Zelenskyj [[wikisource:Zelensky's emotional appeal to Russians|en tale]] på russisk, hvori han appellerede til, at de russiske borgere skulle forhindre krig.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.washingtonpost.com/national-security/2022/02/23/ukraine-zelensky-russia-address/|title=Ukraine's Zelensky to Russians: 'What are you fighting for and with whom?'|last=Sonne|first=Paul|date=24. februar 2022|work=[[The Washington Post]]|access-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224073748/https://www.washingtonpost.com/national-security/2022/02/23/ukraine-zelensky-russia-address/|archive-date=24. februar 2022}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://foreignpolicy.com/2022/02/23/zelenskys-desperate-plea-for-peace/|date=23. februar 2022|website=Foreign Policy|title=Zelensky's Last-Ditch Plea for Peace|access-date=25. februar 2022|archive-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224140341/https://foreignpolicy.com/2022/02/23/zelenskys-desperate-plea-for-peace/|url-status=live}}</ref> Han afviste samtidig også Ruslands påstande om nynazisme i den ukrainske regering og erklærede, at han ikke havde til hensigt at angribe Donbas-regionen.<ref>{{Cite web|last=Cruz Bustillos|first=Dominic|title=Full Translation: Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy's Feb. 23 Speech|url=https://www.lawfareblog.com/full-translation-ukrainian-president-volodymyr-zelenskyys-feb-23-speech|url-status=live|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220226/https://www.lawfareblog.com/full-translation-ukrainian-president-volodymyr-zelenskyys-feb-23-speech|archive-date=26. februar 2022|website=[[Lawfare]]|access-date=25. februar 2022|date=24. februar 2022}}</ref> Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde den 23. februar, at separatistlederne i Donetsk og Luhansk havde sendt et brev til Putin som sagde, at ukrainsk beskydning havde forårsaget civile dødsfald og appellerede om militær støtte fra Rusland.<ref>{{Cite web|url=https://www.themoscowtimes.com/2022/02/23/kremlin-says-ukraine-rebels-have-asked-russia-for-help-against-kyiv-a76548|url-status=live|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220227/https://www.themoscowtimes.com/2022/02/23/kremlin-says-ukraine-rebels-have-asked-russia-for-help-against-kyiv-a76548|archive-date=27. februar 2022|title=Kremlin Says Ukraine Rebels Have Asked Russia for 'Help' Against Kyiv|website=[[The Moscow Times]]|date=23. februar 2022}}</ref>

Som modsvar anmodede Ukraine om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.dw.com/en/russia-says-donbas-separatists-ask-putin-for-military-support/a-60893224|title=Russia says Donbas separatists ask Putin for military support|date=23. februar 2022|archive-url=https://ghostarchive.org/archive/20220227/https://www.dw.com/en/russia-says-donbas-separatists-ask-putin-for-military-support/a-60893224|archive-date=27. februar 2022|publisher=[[Deutsche Welle]]}}</ref> som blev indkaldt til kl. 21:30 (UTC−5).<ref>{{Cite web|publisher=[[United Nations]]|title=Ukraine – Security Council, 8974th meeting|date=27. februar 2022|url=https://media.un.org/asset/k1j/k1j8unn1me|access-date=2. marts 2022|archive-date=26. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220226190918/https://media.un.org/asset/k1j/k1j8unn1me|url-status=dead}}</ref> En halv time inde i krisemødet annoncerede Putin starten på de militære operationer i Ukraine. Sergiy Kyslytsya, den ukrainske repræsentant, opfordrede efterfølgende den russiske repræsentant, Vasily Nebenzya, til at "gøre alt muligt for at stoppe krigen" eller opgive sin stilling som præsident for FN's Sikkerhedsråd ; Nebenzya nægtede.<ref>{{Cite web|last=Mauldin|first=William|title=U.S. Says Russia Will Face U.N. Security Council Resolution|url=https://www.wsj.com/livecoverage/russia-ukraine-latest-news/card/pUrIX20rUPrwgE9WQPoX|date=23. februar 2022|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224064610/https://www.wsj.com/livecoverage/russia-ukraine-latest-news/card/pUrIX20rUPrwgE9WQPoX|archive-date=24. februar 2022|access-date=24. februar 2022|website=[[The Wall Street Journal]]}}</ref> <ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.npr.org/2022/02/24/1082806285/ukraine-ambassador-russia-security-council|title=Read the impassioned plea from Ukraine's U.N. ambassador to Russia to stop the war|last=Leff|first=Alex|date=24. februar 2022|work=[[National Public Radio|NPR]]|access-date=2. marts 2022|last2=Wood|first2=Patrick}}</ref>

=== Den russisk invasion af Ukraine (2022) ===
{{uddybende|tekst=Se også|Ruslands invasion af Ukraine 2022}}
{{uddybende|Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022}}
[[Fil:2022_Russian_Invasion_of_Ukraine_animated.gif|thumb| Et animeret kort over Ruslands invasion af Ukraine]]
Den 21. februar 2022 hævdede den russiske regering, at ukrainsk beskydning havde ødelagt en [[Federalnaja sluzjba bezopasnosti|FSB]]-grænsefacilitet på grænsen mellem Rusland og Ukraine. Samtidig hævdede de, at de havde dræbt fem ukrainske soldater, der forsøgte at krydse ind på russisk territorium. Ukraine nægtede at have været involveret i begge hændelser og kaldte dem "false flag"-operationer.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.themoscowtimes.com/2022/02/21/russia-says-border-facility-near-ukraine-destroyed-in-shell-attack-a76487|title=Russia Says Border Facility Near Ukraine Destroyed in Shell Attack|date=21. februar 2022|access-date=21. februar 2022|publisher=The Moscow Times}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/world/europe/russia-says-it-prevented-border-breach-ukraine-kyiv-calls-it-fake-news-2022-02-21/|title=Russia says it prevented border breach from Ukraine, Kyiv calls it fake news|date=21. februar 2022|access-date=21. februar 2022|publisher=Reuters|agency=}}</ref> Samme dag anerkendte den russiske regering formelt de [[Ikke-anerkendt stat|selvudråbte]] DPR og LPR som uafhængige stater – ikke kun i deres ''de facto'' kontrollerede områder, men også de ukrainsk-kontrollerede dele af oblasterne.<ref>[https://novayagazeta.ru/articles/2022/02/22/putin-rossiia-priznala-dnr-i-lnr-v-granitsakh-zakreplennykh-v-ikh-konstitutsiiakh-news Putin: Russia recognized the "DPR" and "LPR" within the boundaries enshrined in their constitutions], [[Novaya Gazeta]], 22 February 2022</ref> Putin beordrede russiske militærstyrker til at gå ind i regioner.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/markets/europe/kremlin-says-no-concrete-plans-summit-with-biden-over-ukraine-2022-02-21/|title=Putin orders Russian troops to Ukraine after recognising breakaway regions|last=Osborn|first=Andrew|date=22. februar 2022|work=Reuters|access-date=22. februar 2022|last2=Antonov|first2=Dmitry|language=en}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.thetimes.co.uk/article/putin-sends-tanks-into-ukraine-75dj973v8|title=Putin sends tanks into Ukraine|last=Philp|first=Catherine|date=22. februar 2022|work=The Times|last2=Wright|first2=Oliver|language=en|last3=Brown|first3=Larissa}}</ref><ref name="23feb2022CompleteVisualGuide">Andrew Roth, Dan Sabbagh, David Blood and Niels de Hoog [https://www.theguardian.com/world/2022/feb/23/the-ukraine-russia-crisis-explained-a-complete-visual-guide (23 Feb 2022) The Ukraine-Russia crisis explained: a complete visual guide]</ref>

Den 24. februar 2022 beordrede den russiske præsident Vladimir Putin en invasion af Ukraine af russiske væbnede styrker, der tidligere var koncentreret langs grænsen.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.abc.net.au/news/2022-02-24/russia-ukraine-military-operation-vladimir-putin/100789878|title=Russia has invaded Ukraine. Here's what you need to know|date=24. februar 2022|work=ABC News|access-date=24. februar 2022|publisher=abcNEWS}}</ref> Invasionen omfattede angreb på tværs af grænsen mellem Hviderusland og Ukraine og blev efterfulgt af målrettede luftangreb på militærbygninger i Ukraine.<ref>{{Cite web|last=Child|first=David|last2=Najjar|first2=Farah|title=Russia-Ukraine live news: Moscow launches full-scale invasion|url=https://www.aljazeera.com/news/2022/2/23/ukraine-declares-state-of-emergency-amid-fears-of-invasion-liveblog|website=ALJAZEERA|publisher=ALJAZEERA|access-date=24. februar 2022}}</ref><ref>{{Cite web|last=Jessie Yeung|title=WATCH: Tanks enter Ukraine via Belarus border|website=CNN|access-date=24. februar 2022|archive-date=24. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220224063851/https://www.cnn.com/europe/live-news/ukraine-russia-news-02-23-22/h_f8a7fa62cab251685fd0c3903f4585fb|url-status=live|url=https://www.cnn.com/europe/live-news/ukraine-russia-news-02-23-22/h_f8a7fa62cab251685fd0c3903f4585fb|date=23. februar 2022|last2=Adam Renton|last8=Maureen Chowdhury|last7=Melissa Macaya|last6=Adrienne Vogt|last5=Aditi Sangal|last4=Ed Upright|last3=Rob Picheta|language=en}}</ref> Den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] vedtog som modsvar krigslov og en generel mobilisering i hele Ukraine.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/world/video/2022/feb/24/zelensky-introduces-martial-law-in-ukraine-as-sirens-blare-in-kyiv-video|title=Zelensky introduces martial law in Ukraine as sirens blare in Kyiv – video|date=24. februar 2022|work=The Guardian|access-date=24. februar 2022}}</ref> [[Varslingssirene]]r blev hørt i hele Ukraine det meste af dagen.<ref>{{Cite web|title=Hear air raid sirens go off in Ukraine's capital|url=https://edition.cnn.com/videos/world/2022/02/24/kyiv-ukraine-air-raid-sirens-chance-intl-dlt-vpx.cnn|website=CNN|publisher=CNN|access-date=24. februar 2022}}</ref>

Verdens militærudgifter når ny rekordhøje, da de europæiske udgifter stiger<br>
(Stockholm, 24. april 2023) De samlede globale militærudgifter steg med 3,7 procent i faste prser i 2022 for at nå et nyt højdepunkt på 2240 milliarder dollars. Militærudgifterne i Europa oplevede den kraftigste stigning fra år til år i mindst 30 år. De tre største forbrugere i 2022 - USA, Kina og Rusland - tegnede sig for 56 procent af verdens samlede beløb, ifølge nye data om globale militærudgifter offentliggjort i dag af Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI).

Ukraines militærudgifter nåede 44,0 milliarder dollars i 2022. Med 640 procent var dette den højeste enkeltårige stigning i et lands militærudgifter, der nogensinde er registreret i SIPRI-data. Som et resultat af stigningen og den krigsrelaterede skade på Ukraines økonomi, steg den militære byrde (militære udgifter som andel af BNP) op til 34 procent af BNP i 2022, fra 3,2 procent i 2021.

Ukraines [[ITIL|ITIL-infrastruktur]] er blevet forringet som følge af russiske cyberangreb og bombardementer.<ref>{{Cite tweet|author=Monash IP Observatory|user=IP_Observatory|number=1496763448163635201|date=24. februar 2022|title=UKR :: With reports of shelling across #Ukraine, we sadly report the onset of Ukraine going offline: . so far most impact in #Kyiv City and region, and #Kharkiv . other border regions remain online at time of analysis . 👇vis to: 08h15m #24Feb (GMT+2) @MonashBusiness https://t.co/qIYVs5C0Ut|language=en|access-date=2. marts 2022}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.reuters.com/world/europe/ukrainian-government-foreign-ministry-parliament-websites-down-2022-02-23/|title=Ukraine computers hit by data-wiping software as Russia launched invasion|last=Reuters|date=24. februar 2022|work=Reuters|access-date=24. februar 2022|language=en}}</ref> Adskillige ukrainske byer og infrastrukturanlæg er blevet besat, [[Tjernobyl-atomkraftværket|herunder Tjernobyl-atomkraftværket]].<ref>{{Cite web|title=Zelenskiy Says Russian Forces Trying To Take Over Chernobyl Nuclear Power Plant|url=https://www.rferl.org/a/ukraine-invasion-russian-forces-chernobyl-/31721240.html|access-date=24. februar 2022|website=RadioFreeEurope/RadioLiberty|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|date=24. februar 2022|title=Fighting breaks out near Chernobyl, says Ukrainian president|url=https://www.independent.co.uk/news/world/europe/chernobyl-nuclear-russia-attack-ukraine-b2022444.html|access-date=24. februar 2022|website=The Independent|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|last=Aditi Sangal|last2=Meg Wagner|last3=Adrienne Vogt|last4=Melissa Macaya|last5=Rob Picheta|last6=Lauren Said-Moorhouse|last7=Ed Upright|last8=Maureen Chowdhury|date=24. februar 2022|title=Russian troops seize Chernobyl nuclear power plant, Ukrainian official says|url=https://www.cnn.com/europe/live-news/ukraine-russia-news-02-24-22-intl/h_438d63764e04c5907533d2c095e73cfd|access-date=24. februar 2022|website=CNN|language=en}}</ref> Den 25. februar sagde en amerikansk forsvarstjenestemand, at de "russiske styrker møder mere modstand" i deres fremrykning mod Kyiv "end de forventede";<ref>{{Kilde nyheder|url=https://edition.cnn.com/europe/live-news/ukraine-russia-news-02-25-22/index.html|title=Russians "meeting more resistance" in advance towards Kyiv "than they expected," US defense official says|last=Kaufman|first=Ellie|access-date=25. februar 2022|publisher=CNN|agency=CNN}}</ref> det samme blev konkluderet af James Heappey, Storbritanniens minister for de væbnede styrker, den efterfølgende dag.<ref>{{Cite web|title=Ukraine-Russia news live: Ukrainians told to 'disorientate' Russian forces by removing road signs – as advance 'slows' due to 'strong resistance'|url=https://news.sky.com/story/ukraine-russia-war-live-latest-news-putin-kyiv-invasion-12541713|access-date=26. februar 2022|website=Sky News|language=en}}</ref>

== Noter ==
{{Notelist|2}}

== Referencer ==
{{reflist|2}}

== Eksterne links ==
* ''Гай-Нижник Павло Павлович'' [https://hai-nyzhnyk.in.ua/doc/2017doc.rosiya-proty-ukrainy.php Росія проти України (1990-2016 рр.): Гай-Нижник Павло Павлович Росія проти України (1990-2016 рр.): Гай-Нижник Павло Павлович Росія проти України (pp.] – К.: «МП Леся», 2017. – 332 с.{{ISBN|978-617-7530-02-1}}[[ISBN (identifier)|ISBN]]&nbsp;[[Speciel:BookSources/978-617-7530-02-1|978-617-7530-02-1]]
* {{cite news|url=https://www.cnn.com/2014/03/05/world/europe/russia-news-anchor-resigns/index.html?hpt=hp_t1|title=Anchor quits: I can't be part of network 'that whitewashes' Putin's actions|date=5. marts 2014|access-date=11. april 2015|publisher=[[CNN World]]}}
* {{cite news|url=https://www.kyivpost.com/content/ukraine/russias-invasion-of-crimea-live-updates-338096.html|title=Russia's invasion of Ukraine (March 2 live updates)|date=2. marts 2014|access-date=11. april 2015|publisher=[[Kyiv Post]]}}
* {{cite news|url=https://www.pravda.com.ua/articles/2014/03/2/7016686/|title=Путін vs народ України. 2 березня. ОНЛАЙН|date=2. marts 2014|access-date=11. april 2015|publisher=[[Ukrayinska Pravda]]|language=uk|trans-title=Putin vs the people of Ukraine. 2 March. ONLINE}}
* {{cite news|url=https://www.theguardian.com/world/2014/apr/11/ukraine-russia-crimea-sanctions-us-eu-guide-explainer|title=Ukraine crisis: an essential guide to everything that's happened so far|work=The Guardian|access-date=11. april 2015}}
* {{cite web|url=https://www.foi.se/ReportFiles/foir_3892.pdf|pages=91 pages|archive-date=10. november 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141110102048/https://www.foi.se/ReportFiles/foir_3892.pdf|url-status=dead|access-date=11. april 2015|date=juni 2014|no-pp=yes|publisher=[[Swedish Defence Research Agency]]|title=A Rude Awakening. Ramifications of Russian Aggression Towards Ukraine|last3=Persson|first3=Gudrun|last2=Malminen|first2=Johannes|last1=Granholm|first1=Niklas|df=dmy-all}}
* {{cite news|url=https://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-26248275|title=Ukraine crisis: Timeline|date=13. november 2014|access-date=11. april 2015|publisher=[[BBC Online]]}}
* {{cite news|url=https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-28966679|title=As it happened: Russia troops 'inside Ukraine'|work=BBC News|access-date=11. april 2015}}
* <bdi lang="ru"> {{cite web|url=https://openrussia.org/post/view/1679|script-title=ru:Список российских военных и добровольцев, погибших на Украине|trans-title=List of Russian military and volunteers who were killed in Ukraine|website=openrussia.org|date=22. december 2014|access-date=11. april 2015|language=ru|archive-date=19. oktober 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171019052243/https://openrussia.org/post/view/1679/|url-status=dead}}</bdi> 
* <bdi lang="ru"> {{cite web|url=https://openrussia.org/post/view/1772/|script-title=ru:Открытая Россия устанавливает личности погибших из списка "Груз-200"|website=openrussia.org|date=1. april 2015|access-date=11. april 2015|trans-title=Open Russia is in the process of establishing identities of the victims from the list "Груз-200"|language=ru|archive-date=19. oktober 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171019052247/https://openrussia.org/post/view/1772/|url-status=dead}}</bdi> 
* {{cite web|url=https://www.bellingcat.com/resources/2015/02/03/ukraine-conflict-vehicle-tracking-launch/|title=Bellingcat Launches the Ukraine Conflict Vehicle Tracking Project|publisher=[[Bellingcat]]|date=3. februar 2015|access-date=11. april 2015}}

{{Ukraine-Rusland-konflikt}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Russisk-ukrainske krig]]
[[Kategori:Russiske krige]]
[[Kategori:Krimkrisen 2014]]
[[Kategori:Krige i det 21. århundrede]]