Digimon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Digimon (デジモン Dejimon) er en populær japansk tegneserie som er kommercielt markedsført i en række produkter, som manga, anime, legetøj, videospil, spillekort og andet. De digitale monstre er skabninger som lever i en form for digital verden, en parallel verden som har sin oprindelse i Jordens forskellige kommunikationsnetværk.

Serien, som blev kendt gennem TV kanalen Fox Kids (nu Jetix), blev skabt af Bandai, Toei Animation og Akiyoshi Hongo og begyndte på fjernsyn den 7. marts 1999 i Japan. Serien havde premiere dagen efter den første Digimon-film blev lanceret. Digimon hævdes ofte af kritikere for at være en efterligning af Pokémon, selvom begge serierne kom frem på nogenlunde samme tid, og har helt forskellige tilgange til monster konceptet.

Digimon (monsteret)

Digimon udklækkes fra æg kaldet Digi-Æg (デジタマ, Digitama?). De ældes via en proces kaldet "Digivolving", der ændrer deres udseende og øger deres fysiske kræfter. Nogle Digimon opfører sig som vildtlevende, vilde dyr. Men de fleste besidder menneskelig intelligens, evnen til at tale, og personlighedstræk. Det er blevet nævnt, at hvis en Digimon adskilles fra sin partner, så vil den begynde at blive svagere. Et eksempel på dette er Yolei Inoue's partner, Poromon. Da Yolei var væk, på en klassetur til Kyoto, begyndte Poromon at føle sig svagere for hver dag der gik.

Den første Digimon sæson Digimon Adventure, introducerer Digimons livscyklus: De ældes på samme måde som rigtige levende organismer, men dør ikke under normale omstændigheder, fordi de er lavet ud af data. Gamle Digimon og Digimon, der modtager fatale sår opløses og forsvindender i stumper af data. De data sammensætter så sig selv til et Digiæg, og den pågældene Digimon går så gennem sin livscyklus igen. Digimon, der er genopstået på denne måde vil sommetider bevare nogle eller alle deres erindringer om deres tidligere levetid. Men hvis en Digimons data "downloades" som vist i Digimon Tamers (sæson 3), hvorfra alle data fra en døende Digimon absorberes af en anden, eller hvis data er helt slettet eller ødelagt, vil de permanent dø. I særlige tilfælde, genopstår Digimon ikke på trods af deres data stadig er eksisterende. Et godt eksempel er Wizardmon fra den første sæson (Digimon Adventure), hvis data forblev i den virkelige verden efter hans død, og var derfor ikke omkonfigureret.

Tv-Serie

Digivolving

Digivolving er den proces, hvorved en Digimon ældes og vokser til større og mere kraftfulde former. Selvom ordet Digivolving er en forkortelse for "Digital udvikling", er Digivolving i virkeligheden mere lignende en forvandling, i det at Digivolving ændrer en Digimon fra en form til en anden (hvilke undertiden kan være meget forskellige i udseende) meget hurtigt.

Digivolving for Digimon svarer til aldring for mennesker – det er generelt en envejs rejse, hvorved en Digimon vil vokse ind i en ny form, som de bliver ældre og får kamperfaring og data. Men, at skifte fra en form til en anden bliver gradvist sværere. Derfor vil meget få Digimon nogensinde naturligt Digivolve ind i deres endelige og mest kraftfulde former.

Men for de udvalgte Digimon, der er partnere med De Digi-udvalgte børn, bliver Digivolving langt mere fleksibel. Digimon som har et specielt bånd med et menneske er i stand til Digivolve lettere, generelt ved brug af en Digivice ejet af mennesket. I sådanne tilfælde får Digimon overført store mængder af energi og er derfor i stand til øjeblikkeligt at Digivolve til et højere niveau. Men disse Digimon vil normalt Digivolve tilbage til en lavere form efter en kamp. Nogle partner-Digimon er også i stand til at bruge særlige former for Digivolving som ikke naturligt er til rådighed for vilde Digimon. Disse omfatter bl.a. Armor Digivolving. I nogle tilfælde har Digimon også fået evnen til at Digivolve i højere former af andre, meget stærke Digimon. I Digimon Tamers var Impmon i stand til at Digivolve ind i hans mega form ved hjælp af en magt givet til ham af Zhuqiaomon, og i Digimon Adventure, kunne Agumon og Gabumon Warp-digivolve til deres mega levels, ved hjælp af Angewomon og Angemon.

Under Digivolving, ændres en Digimons udseende, men også mange af dens andre klassifikationer (såsom type og familie) ændres også nogle gange. Digimon'ens kampevne stiger markant, og det resulterer i at Digimonen kan anses for at være af en anden art. Men Digimon arter, der er forbundet via Digivolving er ofte ens i udseende. For eksempel er Agumon en lille dinosaur Digimon, hans Digivolvede form er Greymon, en langt større fuldvoksen dinosaurer, og så til MetalGreymon, en stor pansret dinosaur med vinger. Men Digimon kan sommetider som sagt Digivolve i til nogle der ser meget anderledes. Salamon er en hund-lignende Digimon, men Digivolver til Gatomon, en kat-lignende Digimon. Gatomon er i stand til yderligere at Digivolve til Angewomon, en to-benet engel med vinger.


Eksterne henvisninger

Anime eller mangaSpire
Denne artikel om en anime og/eller manga er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.