Diplomingeniør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Diplomingeniør er en fællesbetegnelse for en række akademiske specialiserede danske 3½-årige mellemlange videregående ingeniøruddannelserprofessionsbachelorniveau, som er af kortere varighed og af mere praktisk og erhvervsrettet karakter end de 5-årige akademisk-videnskabelige civilingeniøruddannelser (cand.polyt.-uddannelsen). Titlen diplomingeniør blev oprettet i 1993 og erstattede de to tidligere korte ingeniøruddannelser, akademiingeniør og teknikumingeniør.

Efter at have gennemført en diplomingeniøruddannelse, kan dimittenden få direkte adgang til kandidatdelen (de sidste 2 år) af civilingeniøruddannelsen.

Gennemsnitsalderen for optaget på diplomingeniøruddannelserne har i mange år været væsentligt højere[1] blandt andet grundet:

  • Den traditionelle baggrund med optag af håndværkere og autodidakte.
  • Længden, der tiltaler folk der sent i livet vil tage en ingeniøruddannelse eller allerede har en ikke-teknisk uddannelse og nu mangler teknisk indsigt i deres arbejde.
  • Erhvervsorienteringen med større fokus på ingeniørhåndværk og mindre fokus på forskning og specielt grundforskningspotentiale.

Flere af retningerne for diplomingeniører har en højere timeløn end læger og stort set alle andre uddannelser som f.eks. visse IT- og telesektorrettede uddannelser[2]. Generelt har de meget høje timelønninger i Danmark[2]. Det er typisk de retninger med det højeste frafald, som er anset som nogle af de sværeste at uddanne sig indenfor. Her kan som eksempel nævnes IT-retningen og disse er der derfor nærmest permanent mangel på ifølge brancheanalyser[kilde mangler] [3].

Historie[redigér | redigér wikikode]

De to tidligere uddannelser, akademiingeniør og teknikumingeniør, havde hver deres faglige profil. Akademiingeniøruddannelsen var en kort, teoretisk uddannelse, der blev udbudt på Danmarks Ingeniørakademi (DIA) og Aalborg Universitet (AAU). Uddannelsen var primært rettet mod studenter. Teknikumingeniøruddannelsen var en kort, praktisk uddannelse, der primært var rettet mod unge med en teknisk baggrund (håndværkere etc.) Teknikumingeniøruddannelse blev udbudt på en række teknika[4] rundt om i landet.

Med sammenlægningen var der en del kontrovers omkring uddannelsen. Den daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte bekendtgørelsen om diplomingeniøruddannelsen ved teknika i juli 1993[5]. Den daværende landsformand for Ingeniør-Sammenslutningen, Jens Thompsen, udtalte i den forbindelse at:

Den korte uddannelse vil bygge på det bedste fra de to nuværende korte uddannelser. Desuden er vi tilfredse med, at det stadig er muligt for en håndværker at få en ingeniøruddannelse. Det er en gevinst for det danske erhvervsliv, der bestemt ikke vil undvære denne kombination af ånd og hånd.[6]

Dansk Industri havde dog nogle protester, efter at ministeren havde offentliggjort sit reformforslag. Protesterne resulterede dog kun i mindre ændringer[7].

Den seneste ændring af diplomingeniøruddannelsen kom i 2002, hvor de primære ændringer var affødt af lov om mellemlange videregående uddannelse. Med denne lov blev en lang række ekstrauniversitære uddannelser samlet under én lovhjelm[8].

Den eneste reele ændring i forbindelse med 2002 bekendtgørelsen var, at den 4½ årige eksportingeniøruddannelse blev lagt under diplomingeniørbekendtgørelsen. Eksportingeniørerne havde indtil da haft deres egen bekendtgørelse. For diplomingeniørbekendtgørelsen betød det, at undervisningsministeren kunne godkende diplomingeniøruddannelser af længere varighed end de normale 3½ år.[9]

Ligesom visse retninger hos civilingeniørerne er samme inden retningen for diplomingeniører både anset som hårdere og mere prestigefyldte at afslutte end tilsvarende akademiske niveauer af lægeuddannelsen. Den anseelse er dog i moderne tid oftest kun fuldt anerkendt inden ingeniør standen selv da ingeniørens image indtil de sidste par år tilbagetog har være i voldsomt fald siden storhedstiden i det 19 og 20 århundrede. Den gang ligesom i mange steder i udlandet i dag blev ingeniører ligestillet med læger og jurister som de ypperste og sværeste opnåelige akademisk erhverv. De ofte upopulære konsekvenser af ingeniørens virke og opfindelser menes at være grunden.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ DTU's statistik om diplomingeniør uddannelsen
  2. ^ a b Dansk statistiks undersøgelse af timeløn 2013
  3. ^ Blandt andet i avisen Ingeniøren og fagforeningen IDA
  4. ^ På daværende tidspunkt var der 10 teknika: Københavns Teknikum, Århus Teknikum, Horsens Teknikum, Herning Teknikum, Esbjerg Teknikum, Sønderborg Teknikum, Aalborg Teknikum, Odense Teknikum, Haslev Teknikum, Helsingør Teknikum. Heraf er det kun Horsens, der delvis eksisterer som en selvstændig institutioner i dag. (2012)
  5. ^ Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen ved teknika. BEK nr 610 af 15/07/1993
  6. ^ Ritzaus Bureau 24.03.1993 kl. 12:21
  7. ^ Fagbladet Ingeniøren den 21.05.1993 2. sektion side 1. Den eneste ændring var at studenter skulle igennem gulvpraktik (også kaldet værkstedspraktik).
  8. ^ De største uddannelser er; folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske, diplomingeniører og journalisterne. Dertil er der nogle sundhedsuddannelser.
  9. ^ Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen. BEK nr 527 af 21/06/2002. DTU udbyder blandt andet en diplomingeniøruddannelse i arktisk teknologi der – tilsvarende eksportingeniøruddannelsen – har fået en sådan dispensation.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]