Direkte benzinindsprøjtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En motor fra Mazda med direkte benzinindsprøjtning

Direkte benzinindsprøjtning indebærer, at benzinen under højt tryk sprøjtes direkte ind i forbrændingskamrene.

Til forskel fra traditionelle benzinmotorer med karburator eller inddirekte indsprøjtning (brændstoffet indsprøjtes i indsugningen), anvendes der ved indsprøjtningen et meget højere tryk - og mulighed for et meget højere luft-brændstof forhold (magrere blanding, fx 65:1; hvor det "normale" er 14,7:1). Højere luft-brændstof forhold resulterer i betydeligt mindre brændstofforbrug ved mindre motor belastning og for samme omdrejninger per minut.

Tidspunkter for introduktion af direkte benzinindsprøjtning i forskellige biler[redigér | redigér wikikode]

  • 1952: Goliath og Gutbrod, begge tidligere tyske fabrikanter.
  • 1955: Mercedes-Benz 300SL, den første sportsvogn med direkte indsprøjtning.
  • 1996: Mitsubishi introducerer to GDI-motorer i Carisma og Galant på hhv. 1,8 liter (125 HK) og 2,4 liter (150 HK).
  • 1999: Renault introducerer i Mégane Coupé en IDE-motor på 2,0 liter med 140 HK.
  • 2000: I Lupo introducerer Volkswagen en 1,4-liters FSI-motor med 105 HK, i Avensis introducerer Toyota en 2,0-liters D-4-motor med 150 HK, og i C5 og 406 introducerer hhv. Citroën og Peugeot den samme 2,0-liters HPi-motor med 140 HK.
  • 2002: Alfa Romeo 156 introduceres med en 2,0-liters JTS-motor med 165 HK.
  • 2003: Opel Signum introduceres med en 2,2-liters motor med direkte benzinindsprøjtning og 155 HK.
  • 2003: Volkswagen introducerer i Golf V en 2,0-liters FSI-motor med 150 HK.
  • 2005: Volkswagen introducerer en turboladet version af 2,0 FSI motoren med 200 HK.

De forskellige bilmærkers forkortelse for denne motortype[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]