Diskussion:Atlanta-kampagnen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Militær Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Artiklen Atlanta-kampagnen er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.

Milepæle
TidsmarkeringMilepælResultat
Nomineret til lovende artikel Vedtaget
Huskeliste for Atlanta-kampagnen: rediger · historik · overvåg · opdater
  • Sprogret
    • Gjort Anvendelsen af "overfor"/"over for": En kyndig person bør kigge nærmere på.
      Da alle de tre eksempler "styrer" noget, dvs. bruges samlet som forholdsord, skal det være to ord, jf. sproget.dk, så jeg har rettet det. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. mar 2012, 17:12 (CET)
    • Hedder det "konfødererede" eller "konføderale"?
      I Den Store Danske bruges "konfødererede" i forbindelsen "Amerikas Konfødererede Stater", som vi også har en artikel om. Så selv om det kan lyde lidt sært, er det sandsynligvis korrekt at bruge her. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. mar 2012, 17:12 (CET)
  • I afsnittet om Slaget ved Utoy Creek, står der styrke deres stillinger med forhugninger. Hvad er forhugninger?
    Gjort Jeg lavede lidt research på en-wiki og fandt ud af, at der på samme sted i en:Battle of Utoy Creek bruges ordet abatis, som vi jo har en artikel om. Noget andet er så, at dette ord næppe findes på dansk, men i stedet bør være abattage, hvilket jeg har foreslået artiklen omdøbt til. Uanset hvad, har jeg rettet "forhugninger" til abatis/abattage med link, hvilket må være brugbart. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. mar 2012, 17:12 (CET)
  • Lidt mere omfattende indledning.

Jeg har rettet artiklen igennem en række steder for at sikre korrekte links, rydde lidt op, forbedre sproget, m.v. Men en gennemgående ting, der slår mig er anvendelsen af "overfor"/"over for", som en kyndig person bør kigge nærmere på.

Hedder det "konfødererede" eller "konføderale"?

I afsnittet om Slaget ved Utoy Creek, står der styrke deres stillinger med forhugninger. Hvad er forhugninger? --|EPO| COM: 1. mar 2012, 13:44 (CET)

I Gyldendals Røde engelsk-dansk ordbog oversættes abatis eller abattis med forhugning.
I Hagerups illustrerede konversationsleksikon (4. udgave, 1949) står der: Forhug er en passiv Hindring, der dannes af fældede Træer, hvis Grene tilspidses og vendes mod Fjenden for at hindre eller opholde hans Fremrykning. Ved naturligt F. kastes Træerne om paa Stedet (f.E. i et skovbryn), men ved kunstigt F. dannes det af mindre Træer, som maa transporteres til Anbringelsesstedet.
Det vil således nok være på sin plads at nævne begrebet forhugning i artiklen om abatis.
Med hensyn til abattage definerer den store danske: abattage, (fr., af abattre slå ned, fælde), 1 skovhugst. 2 huggeløn.
Det forekommer mig at være noget helt andet end abatis. Det kan man i øvrigt forvisse sig om ved at se på fransk wiki, som både har en artikel om abatis og en om abattage (om slagtning af dyr).
Begrebet abatis er i øvrigt defineret på denne danske hjemmeside, så det lader til at begrebet også anvendes på dansk.--Nis Hoff (diskussion) 3. mar 2012, 23:05 (CET)
Godt arbejde, Nis. Mit indtryk var netop fra en:abatis, at der er tale om at fælde træer på en måde, så det forhindrer/forsinker fjendens fremrykning og dermed fungerer som et forsvarsmiddel. Jeg kunne ikke finde en oversættelse i min røde engelsk-dansk ordbog, så derfor fandt jeg ganske rigtigt ordet abattage i DSD, som jo bl.a. betyder "skovhugst" - jeg formodede derudfra, at det også kunne have den førnævnte betydning i militær sammenhæng, men jeg vil naturligvis ikke holde fast i det unødvendigt.
Måske er løsningen at bruge ordet "forhug" med link til "abatis" og så droppe mit flytteforslag. Min eneste indvending er, om krigsturist.dk er autoritativ nok til at kunne afgøre sagen endeligt. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 4. mar 2012, 00:33 (CET)
Efter lidt yderligere "forskning" er jeg tilbøjelig til at tro, at det først er i nyere tid, at abatis er begyndt at optræde på dansk. Ganske vist anvendes der ganske mange franske begreber i forbindelse med forsvarsværker, men i ældre tekster (som f.eks. Horns oversættelse af Saxos danmarkshistorie) anvendes forhugning. Jeg tror derfor, at det mest korrekte er at bruge forhugning som det primære opslagsord, og omdanne abatis til en videredirigering. --Nis Hoff (diskussion) 4. mar 2012, 10:18 (CET)