Diskussion:Boxer TV

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Virksomhedsartikel

Jeg mener, at artiklen Boxer TV fremstår som en reklame for en virksomhed. I denne forbindelse skelner jeg ikke mellem en offentlig - eller privat virksomhed. Jeg begrunder min holdning med nedenstående afsnit, der er formuleret af Wikipedia vedrørende virksomhedsartikler.

Jeg foreslår derfor, at artiklerne slettes eller omskrives til en encyklopædisk artikel.

Citat:

Følgende afsnit er en uddybelse af punkt 16 og 19 i afsnittet om artikler på denne side, da der er tendens til at omgå disse regler, når det gælder virksomheder. Flere og flere virksomheder beder ansatte om at oprette en artikel på Wikipedia. Grundene til dette (promovering, omtale, etc.) er irrelevante, summa summarum er, at det ikke er tilladt at skrive (være hovedforfatter) om noget, man selv er involveret i. Som ansat i en virksomhed er man involveret, hvilket betyder, at selv om man ikke indgår i virksomhedens pr-afdeling eller har nogen direkte fortjeneste ved at forfatte en artikel her, ikke må være hovedforfatter på artiklen. Virksomheden må dermed vente til andre ikke-involverede skriver artiklen.

Punkt 19)

Et middel til reklame og selvpromovering. Det er en dårlig ide at bidrage til en artikel alene af den grund, at man har kommerciel interesse i et produkt eller en service, som er tilknyttet emnet. Kommercielle henvisninger er bestemt i orden, hvis de tjener til at identificere større selskaber med forbindelse til et emne, som for eksempel F.L. Schmidt A/S i forbindelse med cementproduktion. Mange anser det for en god ide ikke at begynde på artikler om sig selv eller med emner, som man har en stærk personlig interesse i. Nogle få kendte wikipedianere har bidraget væsentligt til encyklopædi-artikler om sig selv og deres bedrifter, og dette accepteres normalt efter nogen debat. Men selvfølgelig gælder de samme kvalitetskrav til sådanne artikler som til en hvilken som helst anden artikel. At lave overdrevent mange henvisninger og referencer til selvbiografiske artikler er ikke i overensstemmelse med Wikipedias ånd. Vær venligst opmærksom på, at Wikipedia ikke støtter nogen virksomheder og ikke har nogen partnerprogrammer eller lignende.--PublicLibrarian 12. mar 2009, 16:37 (CET)

Tænker du på oversigten under "Udbud"? At omtale selve virksomheden, synes jeg er i orden. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 12. mar 2009, 16:39 (CET)
Æh, ovenstående citat vedrører artikler skrevet af virksomheders ansatte og ejere, ikke almindeligt interesserede. Nærværende artikel er skrevet af Sima96, som har forfattet en masse andre artikler om tv-kanaler og andet vedrørende tv. At Boxer TV er blandt dem, ser jeg kun som en naturlig følge. Og efter brugernavnet og skrivestil i øvrigt at dømme tvivler jeg derudover gevaldigt på, at Sima96 er ansat i eller er ejer af nogen som helst virksomhed. --Dannebrog Spy 12. mar 2009, 17:05 (CET)

Hej Kaare

Jeg synes ikke, at indholdet er i orden, fordi artiklen er utrolig sparsom på information. Når artiklens som helhed fremstår med få ord sammenholdt med de aktuelle henvisninger, mener jeg, at artiklen får karakter af andet end 'encyklopædisk indhold'. Det er muligt, at hensigten er en anden end 'indirekte reklame', men så bør artiklens omfang og udformning være anderledes. --PublicLibrarian 12. mar 2009, 18:11 (CET)

Hej Dannebrog Spy

Jeg kan ikke tilslutte mig dit argument: At artiklen er i orden fordi forfatteren ikke virker til at være ansat eller ejer af virksomheden. Sagen må dreje sig om, hvorvidt artiklen opfylder Wikipedias kriterier eller ej, uanfægtet af forfatterens tilhørsforhold til den omtalte virksomhed. Hvis artiklen kommer til at rumme flere ord, så tror jeg sagen vil fremstå anderledes, fordi herved bliver forfatterens hensigt bedre klarlagt over for læseren.--PublicLibrarian 12. mar 2009, 18:11 (CET)

Jeg er bange for, at du roder tingene lidt sammen. Reklame og artiklers omfang er nemlig to vidt forskellige ting.
Citatet, du kom med ovenfor, vedrører virksomhedsartikler, der er skrevet af folk, der arbejder for eller ejer de pågældende virksomheder, hvilket automatisk betragtes som reklame. Dette accepteres ikke på Wikipedia og sådanne artikler normalt uden hensyn til indhold (med mindre nogen når at nyskrive dem). Imidlertid er der ingen grund til at tro, at Sima96 skulle arbejde for Boxer - jeg vil faktisk gætte på, at han/hun er ganske almindelig folkeskoleelev, hvis 96 som jeg formoder er fødselsåret.
Hvad artiklens indhold angår, så var der såmænd ingen tvivl om, at der (før Byrials omskrivning) var tale om simpel information, som enhver kunne have skrevet. Problemet var, at der var for lidt af den, og at artiklen var det, vi kalder en stub, dvs. en kort artikel der bør udbygges. Du kan finde tusindvis af sådanne i Kategori:Artikelstump. De pynter ikke, men det er ikke sletningsgrund - med mindre de da er på mindre end en linie og derved er substubbe. Men uanset omfang og indhold er de ikke reklame.
Men for lige at skære et par ting ud i pap: en artikels omfang har ingen betydning for, om det er reklame. Der tæller kun forfatterens økonomiske eller anden lidt for nær interesse i emnet. Har vedkommende sådan, slettes artiklen, og hvis ikke får den lov at stå. Om artiklen er på tre eller tretusind linier er i begge tilfælde bedøvende ligegyldigt. Det er en grundfæstet bredt respekteret norm (Wikipedia:Selvbiografier), der erfaringsmæssigt har vist sig mere opbakning til at stramme end at slappe.
Hvad Wikipedias kriterier angår, så vil jeg anbefale dig at læse Wikipedia:Kriterier for artikler. Som du vil se, er der reelt kun tre-fire af slagsen, og Boxer TV opfylder ubestrideligt dem alle. --Dannebrog Spy 12. mar 2009, 23:08 (CET)

Hej Dannebrog Spy

Tak for dit svar. Jeg har ikke yderligere tilføjelser til diskussionen, i det jeg fornemmer, at vi arbejder for den samme sag, nemlig at reklamer ikke er acceptabelt. --PublicLibrarian 14. mar 2009, 12:58 (CET)

Har, fjernet listen da den vel kun kan have interesse for potentielle købere. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 09:53 (CET)