Diskussion:Brevhemmelighed

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ændring af straffelovens §263[rediger kildetekst]

I Wiki artiklen står der følgende:

Brevhemmeligheden er også specificeret i Straffelovens § 263, stk. 1:

§ 263. Stk. 1 – Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet.

Dét afsnit i Straffeloven blev i 2018 ændret til en helt ny ordlyd, jf. 2018/1 LF 20 -- https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201813L00020 (se nedenfor). Der er bl.a. ikke længere tale om breve - overhovedet. Selv er jeg optaget er, at der tilsyneladende ikke er nogen straf ved, at man undrager nogen deres breve (dvs. ikke videreformidler et forkert leveret brev).

Er der nogen kloge hoveder på dette?

Straffelovens §263 lyder (i dag) som:

§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget
1) åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet eller
2) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 3. Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de forhold, der er nævnt i stk. 1, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.
§ 263 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget
1) erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder et adgangsmiddel til et datasystem,
2) videregiver et større antal adgangsmidler til et datasystem eller
3) skaffer sig eller videregiver et adgangsmiddel til et datasystem,
a) der er samfundsvigtigt, jf. § 193,
b) der behandler oplysninger, som er omfattet af artikel 9, stk. 1, eller artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, eller
c) hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere.
Stk. 2. Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, under særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen m.v. sker i særlig stort omfang eller indebærer særlig risiko for betydelig skade eller omfattende misbrug, eller hvor både stk. 1, nr. 1 og nr. 3, litra c, er overtrådt.

Mrgumble (diskussion) 18. jan. 2024, 13:44 (CET)[svar]