Diskussion:Dødsstraf

	Artiklen Dødsstraf er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Dødsstraf har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 1, 2017.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 26. juli 2017 Nomineret til lovende artikel Vedtaget 7. november 2016 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 14. januar 2016 Nomineret til ugens artikel Afslået

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Er denne artikel ikke lige lovlig meget farver?

I hvilken retning? --Lars Helbo 15. dec 2005 kl. 09:59 (CET)

"Man bør være forsigtig med at lægge for stor vægt på undersøgelser...." og "Den kriminalpræventive...." er to eksembler. (Ikke at jeg er uenig)

Når der tales om, at den kriminalpræventive virkning er tvivlsom, må det være den generalpræventive virkning, der tænkes på. Den specialpræventive virkning må derimod siges at være overordentlig sikker.--JKrons 30. dec 2005 kl. 00:53 (CET)

"Mange europæere ser dødsstraf som et ueuropæisk fænomen, stridende imod europæisk etik"

Denne del vil jeg anse for noget tvivlsom. Jeg har aldrig hørt det beskrevet som ”ueuropæisk”, ej sagt nogle tale om en ”europæisk etik” – tværtimod tales der om de universelle menneskerettigheder. Derudover, viste den sidste undersøgelse jeg så at over 40% af europæere går ind for dødsstraf. Rune X2 15. dec 2005 kl. 13:28 (CET)

Henrettelser ved skydning i Danmark fra 1946 til 1950

Burde denne liste ikke ligge under artiklen om retsopgøret efter besættelsen?--217.198.216.54 22. nov 2009, 20:41 (CET)

Fejl i tekst Kap Verde er ikke muslimsk

Jeg har ikke tid til at finde ud af om Kap Verde har dødsstraf. Så jeg vil ikke gå ind og rette i artiklen.

Men Kap Verde er altså ikke muslimsk - dét er en fejl i artiklen

/Anni brugernavn ALdeL

Fejl i afsn. om Danmark

Der er fejl i teksten om, hvornår Danmark afskaffede dødsstraffen. Har ikke lige tid til at formulere det rigtigt, for det er slet ikke så simpelt. Se evt.

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/protokoller/6tillaegart1/ http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/konventionen/artikel2/doedsstraf.art2/

Anni/ALdeL

Artikel 7: tilbagevirkende kraft

For ikke at tale om 'Aldrig dom og straf efter lov med tilbagevirkende kraft i artikel 7. http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/konventionen/artikel7/

Som jeg forstår det, så var den officielle politik fra folketingets side, under hele krigen, at modstandsfolk var kriminelle. Det vil sige at regeringen billigede at man angav disse kriminelle modstandsfolk. Dem der angav disse, blev kaldt stikkere af modstandsfolk. At angive kriminelle er en lovlig handling. Efter krigen indførte man en særlov med tilbagevirkende kraft, som dels gjorde modstandsfolks handlinger lovlige, men samtidigt gjorde angiveri ulovligt - med tilbagevirkende kraft. Det var der så flere der (bland andet?) blev dødsdømt og henrettet for.

§ 12.

    Stk. 1. Den, som ved Angiveri eller paa anden Maade har medvirket til, at nogen er blevet anholdt eller udsat for Anholdelse af tysk Myndighed eller nogen dermed samarbejdende Organisation eller Enkeltperson eller er blevet fængslet eller straffet i Henhold til de midlertidige danske Undtagelsesbestemmelser, der er givet i tysk Interesse, straffes med Fængsel.

    Stk. 2. Har Handlingen medført, at nogen har mistet Livet, har lidt alvorlig Skade paa Legeme eller Helbred eller er blevet ført ud af Landet eller berøvet Friheden i længere Tid, eller har saadan Følge været tilsigtet, kan Livsstraf anvendes.

http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A1946/0036829.htm

Fra 1940 til 1942 var de fleste danskere positivt stemt overfor Hitler, eller i hvert fald ikke negativt stemt. Så det at angive disse kriminelle til politiet var vel meget naturligt?

Jeg mener at det rigtigt at have ovenstående med, men jeg grubler lidt over hvordan det kan fremstilles så neutralt at det kan bruges her.

Hans Schou <chlor>

Er Søren Kam dødsdømt?

I følge lovgivningen, kunne den dødsdømte Søren Kam have risikeret dødsstraf indtil 1951.

Med mindre jeg har overset noget, så er Søren Kam ikke dødsdømt, så der må være noget galt med formuleringen her. Jeg ved i det hele taget ikke, om det er relevant at bringe Søren Kam på banen her, for der var jo også andre, fx den i blå luft forsvundne Jørgen Valdemar Bitsch, der kunne have risikeret det samme. --Heelgrasper 11. mar 2007 kl. 02:41 (CET)

http://da.wikipedia.org/wiki/Schalburgkorpset#Organisation Skolelederen på Høveltegård var SS-Untersturmführer Søren Kam, senere dømt in absentia for mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Selv under Retsopgøret ville man nok ikke henrette nogen der kun var dømt in absentia, men havde Søren Kam dukket op i Danmark i 1951, så kunne han have været den sidste der blev henrettet i Danmark. Bitsch er ikke rigtigt relevant at nævne, da han ikke har været set siden 1945, hvilket Søren Kam har. De fleste danskere tror (eller vil helst tro) at den sidste henrettelse der fandt sted var i 1892, og at Danmark er sådan et humant land der ophævede dødsstraf lang tid før 1994. Men den sidste henrettelse kunne have været 1951, og det kunne have været Søren Kam. --chlor 26. mar 2007 kl. 23:03 (CEST)

Artiklen om Schalburgkorpset siger jo sådan set ikke, at han blev dødsdømt. Faktisk er jeg lidt i tvivl om oplysningens rigtighed i det hele taget, men jeg har ikke undersøgt det specielt grundigt. Under alle omstændigheder ville det være godt at få præciseret, hvornår han blev dømt, hvilken instans sagen blev dømt ved (sagerne om livsstraf blev alle automatisk ført hele vejen til Højesteret) og hvad den idømte straf var. Af en eller anden grund tales der jo hele tiden om, at Kam skal hjem og stilles for en domstol, ikke at han skal hjem og afsone som en allerede dømt forbryder. --Heelgrasper 13. jul 2007, 00:46 (CEST)

Der er jeg enig med Heelsgrasper. Man har kun hørt tale om, at manden er søgt udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor forbrydelsen blev begået. Men formuleringen øverst i dette indlæg giver med ordet "risikeret" giver sådan set mulighed for, at en evt. dom indtil 1951 kunne have givet dødsstraf. Man kan måske tale om en form for spekulation over strafmulighederne på tidspunktet. --|EPO| 13. jul 2007, 00:57 (CEST)

Fejl. Henrettelsespladsen på Christiania ligger ikke på 3. redan

Afsnit: Fuldbyrdede dødsdomme

Henrettelsespladsen ligger på 2. redan. Det rettes ikke nu, da referencen siger 3. redan. (Denne usignerede kommentar er skrevet af 93.163.53.62 (diskussion • bidrag) 2010-04-30, 13:19)