Diskussion:Den Østafrikanske Føderation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sletningsforslag: Den Østafrikanske Føderation

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Bruger:Rmir2 markerede artiklen om Den Østafrikanske Føderation til sletning med begrundelsen "notabilitet".

  • Symbol keep vote.svg Behold Artiklen omhandler en påtænkt statsdannelse/føderation, og således ikke en statsdannelse, der eksisterer i dag. Dette er imidlertid efter min opfattelse ikke i sig selv en slettegrund. Planerne er seriøse og har været beskrevet i en lang række internationale medier. Havde dansk Wikipedia en artikel om Det Østafrikanske Fællesskab, kunne artiklen om føderationen muligvis skrives ind i denne, men så længe vi ikke har pågældende artikel, kan en eventuel sammenskrivning ikke finde sted. Artiklen om føderationen indeholder faktuel korrekt information, og det synes noget mærkværdigt, hvis denne information skulle slettes. Pugilist 5. jun 2011, 23:24 (CEST)
  • Symbol keep vote.svg Behold Det er da helt galt hvis denne slettes. Enig med Pugilist. --Santac
  • Symbol keep vote.svg Behold -- Den er da relevant. --Pacx 6. jun 2011, 20:34 (CEST)
  • Symbol delete vote.svg Slet Hvis I kunne jeres Afrikahistorie ville I vide, at en tilsvarende toldunion blev søgt oprettet i 1960-erne og med lige så lidt udsigt til nogensinde at komme ud over ordflommens stade. Ikke at forglemme andre ligeså vellykkede projekter så som De Centralafrikanske Republikkers Liga (Cameroun, Congo, Gabon, Tchad, Centralafrikanske Republik) eller Sahel-Benin Ligaen (Nigeria, Senegal, Mali, Madagaskar, Somalia, Mauretanien, Kongo) foruden de ligeså virkelighedsnære Monroviagruppen og Casablancagruppen! I det foreliggende tilfælde omfatter gruppen 2 lande vedvarende på randen af krig samt 3 lande med vaklende politiske lederskaber. Må jeg erindre om, at for ti år siden døde under borgerkrige mm i Burundi 212.000, i Ruanda 815.000, i Uganda 6.000, i Tanzania 2.000 mennesker. Også Kenya havde borgerkrigslignende tilstande. Jeg er ked af at måtte gentage det, men: der vi er meget langt ude på overdrevet ved at tage sådanne "projekter" alvorligt på et deklarationsstade. Og jeg tvivler på, at det nogensinde kommer videre. venlig hilsen --Rmir2 6. jun 2011, 22:11 (CEST)
Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg tror egentlig, at jeg kan "min Afrikahistorie", og brugen af konjunktiv finder jeg noget upassende. Jeg forventer absolut ikke, at den foreslåede føderation kommer på plads indenfor en overskuelig fremtid - om nogensinde overhovedet - men dette har for så vidt meget lidt at gøre med notabiliteten. Mange politiske projekter er aldrig blevet realiseret uden at man af den grund kan konkludere, at projekterne ikke har sat sig aftryk eller har været relevante for den samtid, hvori projekterne har været drøftet med eller uden skåltaler. Pugilist 6. jun 2011, 23:45 (CEST)
Symbol comment vote.svg Kommentar Som jeg har sagt det i anden forbindelse er der en fare for at vi ender med at omtale et utal af luftkasteller, der aldrig er kommet ud over idestadiet. Min henvisning til Afrikas historie var ikke ment som en fornærmelse mod nogen eller antydning af uvidenhed men snarere som en påpegning af, at denne er fuld af lignende projekter. Der kunne muligvis laves en opsamlingsartikel hvor alle disse projekter omtales samlet, men en omtale af dem i hver sin artikel finder jeg oprigtigt talt overflødig. --Rmir2 7. jun 2011, 06:22 (CEST)
Symbol comment vote.svg Kommentar - Vi er vel her - som så mange andre steder - inde i en gråzone, hvor vi skal forsøge at trække grænsen for, hvad der konkret er notabelt, og hvad der ikke er. Vi kan hurtigt blive enige om, at mange politiske projekter af denne karakter må anses som kuriøsiteter, og næppe sætter dagsorden i længere perioder. Konkret mener jeg nu, at den beskrevne påtænkte Østafrikanske Føderation er tilstrækkelig notabel af de grunde, der er anført ovenfor. Den Skandinaviske forsvaralliance blev heller ikke til noget, og var vel realistisk set også dødfødt fra starten, men det ændrer ikke ved, at drøftelserne om det hypotetiske projekt satte en dagsorden i samtiden. På samme måde her. Pugilist 7. jun 2011, 08:20 (CEST)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Jeg betragter notabiliteten for at være helt i orden: Det er et sandt emne, som en større gruppe mennesker vil være interesseret i at læse noget om, og som der kan skrives meget om. Jeg har normalt også den holdning, at hvis en artikel oprettes, så er det normalt fordi nogle mennesker gerne vil læse om den. Nogle gange oprettes artikler om ligegyldigheder, som f.eks. små virksomheder, men jeg ser ikke et foreslået forbund som en ligegyldighed. --Masz 16. jun 2011, 13:15 (CEST)
Crystal Clear action apply.pngKonklusion:
Der er ikke konsensus for sletning. Artiklen beholdes. --Sabbe 26. jun 2011, 18:21 (CEST)