Diskussion:Ellen Fischer

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Måske er der forskel på at skrive artikler om bevaringsværdige historiske bygninger og kvindelige kunstnere... når jeg skriver dette, hænger det sammen med, at maleren og tegneren Ellen Fischers værk ikke i særlig høj grad er belyst i litteraturen af kunsthistorikere. Derved er det forbundet med vanskeligheder at referere til kilder - og derved bliver artiklen måske noget kort, hvad angår selve teksten. Dette er jo uheldigt, for derved vedbliver problemet med de få beskrivelser af kvindelige kunstnere som Ellen Fischer med at eksistere?! Skrivning om bevaringsværdige historiske bygninger kan måske foretages lidt lettere, i og med at der er mange kilder at referere til... Kilderne til teksten i Ellen Fischerartiklen er forholdsvis nye, og der er refereret til dem, sådan som de er - om de er neutrale, tilkommer det ikke mig at vurdere. De giver udtryk for nutidens kunsthistorikeres syn på forholdene. Wikipedia som opslagsværk om kunstnere kan vel blive et værdifuldt opslagsværk for flere, hvis vi skribenter tilføjer nye og gerne de nyeste lødige kilder til artiklerne, og hvis vi fremdrager kunstnere, lidt oversete men dog notable, som kan have en betydning for flere (end vi måske kan forestille os). Jeg kan have lidt svært ved at forstå iveren efter at indsætte bjælker med ordlyd, som de indsatte over Ellen Fischerartiklen (med undtagelse af de manglende kilder, som dog stod under referencer...) Venlig hilsen --Lene Rasmussen KKS-arkivet (diskussion) 7. jul 2020, 16:00 (CEST)

Problemet er at en stor del af artiklen består af lister, hvilket får den til at ligne et CV. Noget af det kunne måske laves om til brødtekst. Hvad angår bjælkerne, så er det kvalitetsskabeloner, der bruges til at påpege problemer i artikler. Nogle brugere er flittige til at indsætte dem, da der er mange artikler med problemer. Andre brugere er til gengæld ved at være ret trætte af dem og ville foretrække, at folk selv gjorde en indsats for at forbedre artiklerne. Men det er en generel diskussion, der ikke har noget med dig eller den her artikel at gøre. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. jul 2020, 16:37 (CEST)