Diskussion:Forstæder i Danmark/Arkiv 1

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Hvorfor indsætte en skabelon om at siden vedrører danske forhold og at den bør gøres bredere når artiklen indgår i en serie kaldet "Danmarks bebyggelse gennem tiderne"? Ville det ikke være rigtigere ganske enkelt at omdøbe artiklen til "Forstæder i Danmark" i stedet? I så fald ville der være overensstemmelse mellem overskrift og indhold.--Rmir2 18. dec 2008, 17:20 (CET)

Nemlig!--Lcl 19. dec 2008, 09:09 (CET)

I så fald vil jeg foreslå denne omdøbning (det samme gælder de andre artikler, hvor samme skabelon er indsat og øjensynligt af samme årsag).--Rmir2 20. dec 2008, 19:16 (CET)


Findes der købstæder i dag? Hvis ikke, er denne artikels intro forkert/forældet. --Palnatoke 26. jul 2010, 10:11 (CEST)

Rent faktisk er købstædernes status aldrig blevet formelt ophævet, men da de har mistet alle de traditionelle særrettigheder (læbælter for håndværk og handel, selvstyre mv), kan man vel sige, at både de og forstæderne kun har betydning i historisk sammenhæng. Jeg har derfor tilladt mig at udvide introen en smule.--Rmir2 26. jul 2010, 13:02 (CEST)


Kommentarer udbedes[rediger kildetekst]

Jeg har tilladt mig at foreslå denne som lovende. Forslag til forbedringer udbedes.

Jeg har overvejet at lave et afsnit "købstæderne og deres forstæder", hvor der for hver købstad anføres hvilke forstæder, den har haft samt oplysninger om indlemmelser, befolkningsudvikling og beliggenhed af eventuelle større virksomheder og/eller institutioner. Er det en god idé? hilsen--Rmir2 6. dec 2011, 16:58 (CET)

Man skal vel også passe på, at artiklen ikke bliver for lang?? Der er jo ret mange købstæder. Jeg synes artiklen går fint i dybden med emnet forstæder. Jeg gør den til lovende artikel, fordi jeg synes den er tæt på at være klar til at blive god artikel.
Tak for det. Har du forslag til hvad, der mangler? Jeg har selv arbejdet så meget med emnet, at jeg muligvis er "blind" over for selv oplagte mangler. hilsen --Rmir2 10. feb 2012, 20:01 (CET)


Fejlagtig ensidig fokusering på købstader[rediger kildetekst]

Denne artikel har alvorlige problemer idet kun forstæder til købstader nævnes. Danmark har også haft forstæder til handelspladser (i det mindste Marstal, måske flere), flækker (f.eks. Christiansfeld) og ikke mindst hovedstaden som er byområdet i Danmark med de fleste og største forstader. Store dele af artiklen bør omskrives, så læserne ikke fejlagtigt får indtryk af at kun købstader kunne have forstader. Mvh. Kartebolle (diskussion) 16. sep 2014, 11:03 (CEST)

I statistisk henseende og forøvrigt også i den historiske og geografiske faglitteratur er forstæder ALTID tilknyttede købstæder i Danmark. For alle andre byer tales i statistikkerne som "del af X-by i A kommune" eller tilsvarende. Det ville du se, hvis du havde konsulteret et eneste befolkningsstatistisk opslagsværk før 1970. Det er derfor ukorrekt, at der er problemer med denne artikel. Noget andet kan være spørgsmålet om "forstæder" i bredere forstand, men det skyldes alene et almindeligt betydningsskred, som først er sket efter 1970. hilsen Rmir2 (diskussion) 16. sep 2014, 11:26 (CEST)
Det passer ikke. Forstæder regnedes i Danmark indtil Kommunalreformen i 1970 som bebyggelser som var sammenhængende med bebyggelsen i en bykommune, men som lå uden for denne. Som bykommuner regnedes købstader, handelspladser, flækker (i Sønderjylland) samt hovedstaden. Jeg har f.eks. lige slået op i Statistisk Årbog for 1938 og 1968 og fundet adskillige forstader til flækker, handelspladser og ikke mindst hovedstaden. Mener du at sprogbrugen i en officiel publikation som Statistisk Årbog er forkert? Mvh. Kartebolle (diskussion) 16. sep 2014, 12:11 (CEST)
Du har ikke sat dig ordentligt ind i kilderne. Statistisk Årbog er en sammenfatning. De originale oplysninger med de detaljerede oplysninger om de enkelte byområder og dele heraf findes i serien "Statistiske Meddelelser", og det er denne serie, du skal have fat i for at forstå de mere tekniske detaljer omkring statistisk praksis. Så, ja, Statistisk Årbog er netop den type værk, som ikke kan bruges i foreliggende forbindelse. Det svarer til at hævde, at man har læst en bog, når man kun har læst resumeet på dens omslag. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 16. sep 2014, 13:06 (CEST)
Ja, Statistisk Årbog er en sammenfatning, men det gør ikke hvad der står i den forkert. I artiklen står der også ganske korrekt "Fra og med folketællingen 1935 blev udskilt 11 kommuner i deres helhed i Københavns omegn som forstæder til hovedstaden" - hvilket jo ikke er i uoverensstemmelse med at forstæder altid er til købstader da hovedstaden ikke er en købstad. Dette viser at artiklen er selvmodsigende mht. forstadsbegrebet i Danmark. Mvh. Kartebolle (diskussion) 16. sep 2014, 13:16 (CEST)
Det undrer mig, at du kan påstå, at København ikke også er en købstad (foruden hovedstad). Den oplysning vil du kunne finde utallige steder. Rmir2 (diskussion) 16. sep 2014, 16:22 (CEST)
Rmirs artikler er desværre ofte for ensidige, det bliver ikke bedre før at andre forbedrer dem med et bredere kildemateriale. --Patchfinder (diskussion) 19. sep 2014, 14:11 (CEST)
Udtalelsen vidner blot om, at Patchfinder ikke har sat sig ind i det materiale, jeg har anvendt. I så fald ville der ikke være nogen diskussion om det faglige niveau. Men hvis man aldrig går til kilderne men kun holder sig til sekundært materiale, taler man, som man har forstand til. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 19. sep 2014, 14:31 (CEST)
Jeg vil gerne undgå en gammel vin på nye flasker diskussion, men blot give opbakning til Bruger:Kartebolle. Jeg håber at Kartebolle eller en anden vil forbedre artiklen, så vi får et mere kvalificeret grundlag at diskutere på. --Patchfinder (diskussion) 19. sep 2014, 14:45 (CEST)
Så længe, Kartebolle kan finde materiale fra Danmarks Statistik at henvise til, skal et udspil være velkomment. Useriøse kilder må derimod ikke forringe wikipedias kvalitet. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2014, 14:56 (CEST)
Jeg har allerede fundet materiale fra Danmarks Statistik, bl.a. Statistik Årbog, som angiver forstæder til flækker og handelspladser. Som Rmir2 anfører ovenfor giver årbøgerne en sammenfatning af materialet i folketællingerne, men at påstå at oplysningerne i årbøgerne af den grund skulle være forkerte eller at de er useriøse kilder er nonsens. København fik købstadsrettigheder i middelalderen, men blev normalt ikke opfattet som en købstad i det 20. århundrede (tidspunktet for forstader) i statistisk og lovgivningsmæssig sammenhæng. Jeg er ved at finde kilder for dette. Det kan tage noget tid. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. sep 2014, 17:11 (CEST)