Diskussion:Frichs

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aarhus Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Aarhus, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Aarhus-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Bane Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Uformateret tilføjelse fra ip:86.52.76.173 flyttet fra artikel af Nico (diskussion)

Frichs Maskinfabrik og

Kedelsmedie A/S var et jernstøberi og maskinbyggeri på hjørnet af Sønder Allé og Søndergade i Aarhus. Fabrikken hedder i dag Frichs Group og består af de tre selskaber, Frichs Energi Aps, Frichs A/S og Frichs Ecotech A/S, som alle er baseret i Horsens. Selskaberne beskæftiger sig primært med motorer, turbiner og håndtering af biomasse.

Firmaet blev grundlagt af ingeniør Søren Frich i 1854. I starten producerede fabrikken redskaber til landbruget og materiel til nyanlagte jernbaner, som senere hen blev til statsbanernes centralværksted, men også kedelanlæg og dampmaskiner til møller og mindre industrianlæg. I årene mellem 1885 og 1912ejes fabrikken af Søren Frichs nevø, ingeniør Hilmar Vestesen, og ingeniør John Wied fabrikken. Fabrikken hedder i denne periode Søren Frichs Eftf. I 1912 skifter fabrikken navn til ”A/S Frichs”, i forbindelse med fabrikkens omdannelse til aktieselskab og får en ny ejer, P. Due-Petersen. Samtidig med navneændring flytter fabrikken til Søren Frichs Vej i Åbyhøj.

I 1913 starter et nyt kapitel for A/S Frichs fabrikker ved, at de leverer deres første damplokomotiv. Fra politisk side blev det besluttet, at fornyelsen af De Danske Statsbaners (DSB) lokomotivpark skulle komme fra danske leverandører. Opgaven tilfaldt Frichs fabrikken, som fik eneret på leverancer til DSB. I 1919 indgik DSB og A/S Frichs en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov, og A/S Frichs var nu den førende lokomotivfabrik i Danmark. Fabrikken byggede både små og store damplokomotiver, blandt andet litra F, H og S til DSB. Men det var især for dieseltrækkraften, at fabrikken blev kendt. Fra 1920 havde firmaet en stor eksport af diesellokomotiver, og Frichs fremstillede blandt andet DSBs talrige MO-motorvogne, heriblandt de såkaldte ”marcipanbrød”, og MH-lokomotiver, de herostratisk berømte MY 1201 og 1202-lokomotiver og flere lokomotiver til privatbanerne. Også elektrisk trækkraft fremstilledes i form af motorvogne til DSB's 1. og 2. generations S-tog, til hvilke Scandia i Randers sideløbende leverede de tilhørende styre- og mellemvogne.

I 1960’erne gik det lige så stille ned ad bakke for A/S Frichs. Fabrikken forsøgte sig med afprøvningsanlæg til biler, hvilket ikke blev nogen succes. Derudover leverede A/S Frichs facadeprodukter til mange store byggerier såsom dele af Århus Universitet og Danmarks Nationalbank. Omkring midten af 1960’erne fik A/S Frichs en forespørgsel på 45 nye lokomotiver. Kravene og omfanget var for stort til A/S Frichs, som derfor ikke kunne påtage sig opgaven.[1] Virksomheden gik konkurs i 1979. Året efter konkursen solgte A/S Frichs fabrikken til Kosangruppen, som videreførte fabrikken under navnet ”Kosan Cylindric Frichs”. I de følgende seks år blev virksomhedens hovedfunktion at reparere privatbanelokomotiver. I 1986 be-sluttede Kosangruppen at nedlægge produktionen i det gamle fabrikskompleks i Åbyhøj. Samme år opkøbte en investorgruppe ”Kosan Cylindric Frichs”, og flyttede produktionen til Hasselager. I samme ombæring kom fabrikken til at hedde ”Frichs Energi A/S”.

I dag eksistere firmaet ”Frichs Energi Aps” stadig og har to søsterselskaber, ”Frichs A/S” og ”Frichs Ecotech A/S”, som alle tre ligger i Horsens. Selskaberne beskæftiger sig med håndtering af biomasse og affald,[2] og producerer miljøvenlige energisystemer[3] samt tilbehør til gas og dieselmotorer.[4] Frichs udvikler bl.a. kraftvarmeværkenheder (CHP), som producerer kraftvarme på baggrund af f.eks. biomasser. Nogle af de gamle maskiner er ligeledes blevet modificeret og bruges nu til test af forskellige brændsler i bioregiet.

Mange veteranklubber har den dag i dag (2011) stor gavn af Frichs som leverandør af reservedele til de gamle maskiner.

  1. ^ Thomas Nørgaard Olesen: Lokomotivfabrikken FRICHS, København (Dansk Jernbane-Klub, 2005) – side 169 og 177
Slut flytning