Diskussion:Knud Lavard

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Kristeligt sindelag

Denne sætning får jeg ikke rigtig nogen mening ud af: "Knud viste sit kirkelige sindelag ved at skænke de sønderjyske kirker bøger og alterkar og ved et sørøvertog til Småland eller Öland." . Man viser garanteret ikke meget kristeligt sindelag ved at tage på sørøvertogt! Med venlig hilsen --Nordfra (diskussion) 9. maj 2018, 15:41 (CEST)

Uden overskrift 1

Artiklen taler om "det vendiske folk obodritterne i Holsten" og oplyser at Knud Lavard "var også konge af Abodritterne."

I art. Abodrit læser vi at Abodriterne var det samme som Obotritterne (mærk den varierende stavning!) og boede i nuv. Mecklenburg.

En standardisering af terminologien er påkrævet.

Sebastjan 19. dec. 2003 kl. 09:40 (CET)

Uden overskrift 2

Har fjernet den fejlagtige påstand om at Knud Lavard var på nogen måde kan regnes som årsag til Slesvig-Holsten konflikten.

Lars Kjær, Cambridge University, februar 2009

Uden overskrift 3

Ifølge bogen "Danske Korstog" skulle Knud Lavard have modtaget en befaling fra Pave Urban II, Hvori han befales atArraster danske Tempelriddere ifm. ordenens opløsning mellem årene 1307-1313. Var der mon Tempelriddere i Danmark eller var det en generel opfordring til alle katolske stater??. Jeg er endnu ikke stødt på håndgribelige beviser for Tempelridder-tilstedeværelse i Danmark, kun gisninger, specielt fra Bornholm.JSneevang 11. okt 2010, 20:30 (CEST)JSneevang

Korstog

Begreppet "korståg" är inte att rekommendera. Expeditionen uppfyller inte kraven för ett korståg. I den femte delen av det femte stycket i den trettonde boken av verket Gesta Danorum berättar Saxo Grammaticus på latin: ”Postmodum Orientis partes piratica peruagatus, cum speciosa domum spolia retulisset … pro gratia accusationem expertus est, culpatus a rege, quod in re Suetica predam egisset.” Observera ordet "piratica" som av Peter Zeeberg översätts till modern danska som "sørøvertogt". Se den lättillgängliga och textkritiska editionen Saxo Grammaticus, Gesta Danorum – Danmarkshistorien, I-2, latinsk text udgivet av Karsten Friis-Jensen, dansk oversӕttelse ved Peter Zeeberg, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Gads Forlag, Köpenhamn 2005. Enligt Dick Harrison vid Lunds universitet riktades expeditionen antingen mot Småland eller Öland. Se sid 190 i Harrison, Dick, Sveriges Historia, vol. 2, 600-1350, Norstedts, Stockholm 2009. Jag skriver själv nu som bäst ett akademiskt arbete om detta. (Skrev Bonde (diskussion • bidrag) 9. feb 2016, 12:03‎. Husk at signere dine indlæg.)

Udmærket. For mig lignede det hærværk, hvorfor jeg tilbagerullede dine redigeringer. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvilken betegnelse, der skal bruges, da jeg intet ved om emnet. Jeg har genskabt dine ændringer. Mvh. Cgt (diskussion) 9. feb 2016, 12:11 (CET)

Brugen af ordet vikinger diskuteres blandt historikere. Spørgsmålet er, om man drog i viking, eller om man var viking. Ordet viking blev ikke brugt i datiden om angrebet på Lindisfarne. Saxo skrev piratica. 93.165.9.53 27. jun 2017, 11:37 (CEST)

Alt for meget vrøvl

Hallo hallo - meget vrøvl, men med en moderne popsang (digt), en roman (digt) og en ældgammel kilde (uvidenhed) er der ikke noget at sige til, at resultatet bliver så forkert – sådan er mange historiske opslag i wikipedia desværre, men jeg gider ikke rette i flere. Personer med interesse for historie læser helt andre steder. Knud Lavard var ikke hertug af Holsten. Han var præfekt i Slesvig og hertug af Danmark. Titlen præfekt betyder, at han kan have været øverstbefalende over den danske hær. Kilden til denne rettelse af en misforståelse er dr.phil. Thomas Riis i Historisk Tidsskrift nr 112, bind 1, København 2012; s. 283-284, i artiklen 'Korstog ved verdens yderste rand', der er titlen på Kurt Villads Jensens doktoafhanding – artiklen er en omtale af afhandlingen, og findes på s. 273-291. Dr. Riis har tidligere skrevet videnskabeligt stfof om Knud Lavard, ud fra de originale dokumenter (diplomer). I øvrigt var Lothar III konge fra 1125 og kejser fra 1133. Knud Lavard var ikke konge over obodritterne, han var knese (fyrste eller hertug, konge ville være krol). 93.165.9.53 27. jun 2017, 11:37 (CEST)Jan E

Hvad laver noter om Estrid og Sven Tveskæg i denne artikel? Uden kildeangivelse fremsættes påstande. Sven Tveskæg var gift med Swietoslawa, der var søster til Boleslaw I Chrobry af Polen. Den polske familie var tilhængere af *Lambert-kulten (*Lambert af Liège) hvorfor Knud den Store fik dåbsnavnet *Lambert. Mieszko I (935-992) var gift med Dabrowka (ca. 940-977), og de fik børnene Swietoslawa, (Gunhild af Polen, 970-ca 1044), Boleslaw Chrobry (greve 992-1025, konge i 1025), Mieszko, Swietopolk og Lambert. ​Boleslaw Chrobry fik sønnen Mieszko II *Lambert, der var (konge af Polen 1025-1034) gift med Richiza (datter af Ezzo, der var greve af Lothringen). De fik en datter samt Casimir der var greve af Polen 1039-1058. ​Datteren blev gift med Bela I, der var konge af Ungarn 1060-03, og deres børn var Geza I, konge af Ungarn 1074-77, Ladislas der var konge af Ungarn 1077-1095 samt *Lambert. ​Sven Tveskæg var i en periode gift med Svietoslawa (kaldet Gunhild i gamle danske kilder), og de fik børnene Harald, *Lambert (tog navnet i dåben = Knud den Store (995-1035), Santslawe, og Gyda. • Kilder 1) Lambert-kulten: Teresa Dunin-Wasowicz, Die neuen Heiligenkulte in Mitteleuropa um das Jahr 1000, i 3-binds værket ‘Europas Mitte um 1000’, vol 2, p. 835. 2) Knud den Store og hans dåbsnavn Lambert: A. Steenstrup, Johs.: Dobbelte Navne. – Erik Lam– David. I: Historisk Tidsskrift, Bind 6. raekke, 4. S. 729 ff. K.benhavn 1892-1894. og B. Hare, Michael: Cnut and Lotharingia. Two notes. I Lapidge, Godden og Keynes: Anglo-Saxon England, bind 29. Cambridge University Press. 2007.