Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Norge, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Norgerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Heraldik og Vexillologi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af heraldik- og vexillologirelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Det er tvivlsomt om 'sildesalaten' havde to blå farver - FOTW bruger den norske blå i de norske flag og den svenske blå i de svenske flag. --Palnatoke 7. dec 2004 kl. 11:23 (CET)
Sildesalaten hadde alltid bare én blåfarge. Det vil si at den hadde den blåfargen som ble brukt på hoveddelen av flagget. På denne måten hadde det svenske flagget bare én blåfarge totalt og likeledes det norske bare én blåfarge totalt. (Skrev 85.164.237.244 (diskussion • bidrag) 16. mar 2006. Husk at signere dine indlæg.)
Både de svenske og norske unionsflagg (også før 1844) hadde den mørke blåfarve som det norske fremdeles har. Efter at 'sildesalaten' blev fjernet fra det svenske flagg i 1905, innførte man i 1906 ved lov den nuværende lyse blåfarve i alle svenske flagg. Roede (diskussion) 7. mar 2015, 16:03 (CET)
Her skriver Jan Oskar Engene (no:)"One of the first things the Regent did was to give Norway a new flag. By proclamation of 27 February 1814, the prince decided that the flag was to be a rectangular red field with a white cross and the lion of Norway in yellow in the top hoist corner. The war flag had swallowtails in addition. In other words, the new flags were the Dannebrog with the arms of Norway added. In the design proposals submitted to the prince, the lion faced the hoist, but the prince turned it around so that it faced the fly." (Som det ses, er de relevante retninger ikke "mod højre" og "mod venstre", men "væk fra stangen" og "mod stangen".)
Løvens retning hænger sammen med flagets anvendelse - løven skal helst gå fremad, men det har forskellige designkonsekvenser alt efter om der er tale om en fane eller et skibsflag. Når man går med fanen, vil man helst have en smule modvind, mens sejlskibe jo helst skal have medvind. Hvad angår flag på flagstænger til lands, gør det mindre forskel.
Med andre ord: Det foreslåede flag var bedst til faner, men prinsen bestemte sig for et flag, der var bedst til søs. --Palnatoke (diskussion) 25. feb 2015, 10:15 (CET)
I Norges flagg fra 1814 vendte løven vekk fra stangen, som man vil se på den offisielle tegning av kaptein Jens Peter Stibolt. Den hosstående er en kopi av 20. mai 1814, én av flere utsendt til militære avdelinger i hele landet. Den er attestert av kong Christian Frederiks overadjutant Ludvig Frederik Brock. Tegningen er nylig gjenfunnet i Norges Riksarkiv. Som man også vil se, bar Norges løve i 1814 en lukket bøylekrone, ikke den åpne krone av middelaldertype som verserer på de mer fantasifulle versjoner i flere Wikipedia-artikler. Den samme utforming hadde løven i det sivile handelsflagg, som var i bruk til 1821. Kun en håndfull eksemplarer er bevart til våre dager. I de bevarte orlogsflagg vender løven, som kongen påbød, vekk fra stangen, men i minst ett handelsflagg vender den mot stangen, som heraldikkens regler anviser. På de fleste avbildninger fra tiden vender den riktig vei - vekk fra stangen.Roede (diskussion) 7. mar 2015, 16:03 (CET)
Med løven som vender mod højre
eller venstre
Den riktige løve fra 1814
.svg)
