Diskussion:Velfærdsøkonomi

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det ville være rart, hvis en så omfattende artikel havde kildehenvisninger eller i det mindste en kort litteraturoversigt. Især når der ikke er angivet interwikis. Umiddelbart slår det mig forøvrigt, at det ser ud til at handle mere om velstand end velfærd, men begrebet kan jo være udbredt i de faglige miljøer. --Heelgrasper 23. dec 2006 kl. 01:25 (CET)




Ang. kilder: Angående velstand kontra velfærd, forstår jeg din bemærkning, men velfærd er fagligt set det korrekte ord.

Der skal nok komme nogle kilder på, når opslaget er færdigt. Er ved at få nogle medstuderende til at se nærmere på det, så alle fejl udryddet og mangler tilføjet.--Druen 23. dec 2006 kl. 11:32 (CET)

Jeg synes dette opslag minder mere om et kompendie til mikroøkonomi end et encyklopædisk opslag. Der er ingen sammenhæng i artiklen, intet teoriafsnit, et kort kritikafsnit i bunden, der dog mere er en kritik af forudsætninger end noget andet.

Alt i alt synes jeg artiklen trænger til en ordentlig overhaling og måske vil det være nærliggende at overføre noget til wikibooks. --Sabbe 19. nov 2009, 11:15 (CET)

Ændring af indhold og navn[rediger kildetekst]

Jeg har forsøgt at give artiklen et nyt indhold, som er mere tilgængeligt og dækkende for emnet og de problemstillinger, der typisk berøres indenfor velfærdsøkonomien.

Samtidig har jeg ændret navnet fra "velfærdsteori" til "velfærdsøkonomi". Begge betegnelser bruges synonymt blandt økonomer, der beskæftiger sig med emnet, men velfærdsøkonomi virker mere sigende, da "velfærdsteori" antagelig også bruges indenfor andre samfundsvidenskabelige discipliner som sociologi og politologi. Indholdet af opslaget her har imidlertid hele tiden været ret snævert økonomisk. Det tilsvarende opslag på engelsk hedder således også "welfare economics", mens "welfare theory" på en-wiki via en omdirigering fører til et mere generelt opslag om velfærdsstaten. En google-søgning peger også på, at velfærdsøkonomi (ca. 3440 hits) er mere anvendt end velfærdsteori (ca. 1120 hits).

Jeg har været lidt i tvivl om, hvad der er fornuftigt at gøre ved det oprindelige indhold af opslaget. Det er ikke forkert og informerer om nogle ganske vigtige problemstillinger, men er skrevet meget indforstået og uencyklopædisk. Foreløbig har jeg ladet det stå på en lidt mindre fremtrædende plads sidst i opslaget, men jeg vil anbefale, at nogle af delafsnittene efterhånden bliver fjernet helt fra dette opslag, og at teksten og figurerne evt. i stedet anbringes i selvstændige, mere specialiserede opslag om de emner, de omhandler.--Økonom (diskussion) 5. apr 2017, 17:53 (CEST)