Spring til indhold

Brugerdiskussion:Økonom

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Tilføj emne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Seneste indlæg: for 12 timer siden af Økonom i emnet Studenter fra Silkeborg Gymnasium
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Økonom! (Storbritannien English)
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Wikipedias fem søjler
Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler.
Retningslinjer
Wikipedias hjælpe- og instruktionssider.
Hjælp:Guide Guide
Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus.
Følg politikkerne & notabilitet
Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten.
Få inspiration fra vores bedste artikler
Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav.
Mentorprogram
Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere.
Hvad Wikipedia ikke er
Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på ofte stillede spørgsmål.
Sandkassen
Denne side kan bruges til eksperimenter.
Få yderligere hjælp
Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC.

Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.

Med venlig hilsen Nico (diskussion) 8. jun 2013, 16:30 (CEST)

Småkage

[rediger kildetekst]

Jeg vil bare sige tak for dit gode arbejde med patruljeringen på dansk Wikipedia. Du ligger ofte i toppen af patruljestatistikken for de sidste 31 dage, og dit bidrag gør en stor forskel. Vi er mange, der sætter pris på din indsats – fortsæt endelig! —SimmeD (diskussion, bidrag) 28. nov. 2025, 00:09 (CET)Svar

Mange tak skal du have, SimmeD, den slags skulderklap er altid påskønnet. Og tak for din altid venlige og konstruktive tilgang til andre brugere herinde, det er et godt eksempel at følge. Økonom (diskussion) 28. nov. 2025, 18:20 (CET)Svar

Tak for dine bidrag - men gik det for stærkt? :-)

[rediger kildetekst]

Hej Økonom, jeg bemærker ved et tilfælde at du d. 27/2 har fjernet et afsnit jeg havde indsat. Det er naturligvis helt fair du ikke er enig, men jeg havde gerne set en debat om det på diskussions-siden, så vi kunne nå frem til en fælles løsning. Især er jeg ked af, at du ikke kun fjernede referencen til sociale medier, men OGSÅ fjernede den veldokumenterede begejstring og støtte hun giver til USA's nuværende og helt ekstremt anti-videnskabelige sundhedsminister. For en artikel der handker om en person vi allerede har bestået notabilitetskravet, og som er lægeuddannet, så er det relevant information der tegner et vigtigt biillede af hendes fsglighed (eller mangel på samme). Med andre ord må vi må erkende, at artiklen eksisterer fordi der er en rimelig interesse i hovedpersonen kva hendes holdninger, som derfor også er relevante. I et moderne perspektiv så inkluderer det nu engang de ytringer og den større man giver på moderne digitale platforme. Jeg mener støtten til Robert F. Kennedy Jr. burde have været bibeholdt; således du måske kun skulle have slettet den afsluttende krølle med at hun var utilfreds med kritiik på sine lokale sociale medier. Hvordan tænker du vi kan finde et kompromis? :-) SplatMan DK (diskussion) 29. dec. 2025, 02:30 (CET)Svar

Til orientering, så andre ikke behøver at rode i gamle historikker: Der menes, sandsynligvis, denne redigering i artiklen Vibeke Manniche fra 27. februar 2025. Jeg bemærkede adskillige problemer i de fjernede afsnit:
  • Der var 2 links til engelsk Wikipedia (1 som eksternt link, og 1 som interwikilink).
  • Der bruges udtrykket "sociale medier", men eneste kilde er links til LinkedIn, så det generelle udtryk er for omfattende (med mindre der mangler kilder)
  • Der mangler kilde for at Manniches støtte til Kennedy er kontroversiel. Den konklusion må anses for spekulativ/førstehåndsforskning.
  • Der mangler kilde for at Manniche blokerede de mest kritiske stemmer.
Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. dec. 2025, 04:10 (CET)Svar
@SplatMan DK: Udover hvad Kartebolle nævner, mener jeg også, at din redigering var i strid med Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt, specielt underafsnittet om afbalancering af artiklens forskellige emner. Der lægges på wikipedia meget vægt på, at biografier om nulevende personer fremstilles neutralt, jf. Wikipedia:Biografier af levende personer. Et af de problemer, man ofte ser i den forbindelse, er, at bidragydere bruger meget plads på at skrive detaljer ind om en person, som stiller vedkommende i et dårligt lys, og hvor detaljerne måske i deres grundsubstans er rigtige, men beskrivelsen er helt ude af proportioner i forhold til, hvad detaljerne har betydet for den pågældende persons karriere, og i forhold til hvor lidt de fylder i neutrale mediers fremstilling af personen i portrætter o.l. Det er ikke meningen, at udvalgte dele af en persons udtalelser på sociale medier eller andetsteds skal optræde i en biografisk artikel, medmindre der er uafhængige kilder på, at netop disse udtalelser faktisk har spillet en væsentlig rolle i vedkommendes liv og karriere. Økonom (diskussion) 29. dec. 2025, 08:09 (CET)Svar
Det forstår jeg, og respekterer naturligvis. Jeg har intet personligt horn i siden på hende, og tager meget gerne imod kritik. Men det adresserer bare ikke substansen i min kommentar fra igår:-) Den vil jeg stadig gerne have et konkret svar på. Jeg mener for det første, at det havde været på sin plads at diskutere eller kommentere rettelsen på artiklens Talk side, frem for bare en rå sletning uden notits. Men primært mener jeg, at den første del af rettelsen - som omhandler den stærke opbakning til en dokumenteret anti-videnskabelig og magtfuld person - er et væsentlig bidrag der skaber retvisende billede af hendes lægefaglige verdenssyn. Jeg oplever ikke, at dit sobre svar fra idag har taget stilling til den sletning, eller har svaret mig på om vi i fællesskab kan finde et kompromis der tilføjer denne information på en måde som du mener lever op til dine krav. :-) SplatMan DK (diskussion) 29. dec. 2025, 11:24 (CET)Svar
Mht. proceduren: Når der foretages en redigering, som vurderes at være i strid med dawp's retningslinjer, bør den fjernes. Man kan godt efterfølgende diskutere på diskussionssiden, om denne fjernelse var berettiget, eller dele af den evt. kunne reddes eller modificeres, men sletningen bør ikke afvente en evt. konsensus herom. Defaulten er den modsatte: Diskussionen bør føres og konkluderes, inden den kontroversielle redigering evt. kan genindføres i en modificeret udgave. Det er heller ikke sådan, at man som patruljant skal starte en egentlig diskussion, hver gang man fjerner en redigering, som skønnes at stride imod retningslinjerne. I stedet skriver man i redigeringsopsummeringen, hvad problemet var. Denne besked er nødvendigvis lidt kortfattet, men kan så tages op på en diskussionsside, som du gør her, og så har du selvfølgelig ret til en uddybning. Normalt bliver den person, der har foretaget den kontroversielle redigering, automatisk pinget, når den fjernes. Jeg kan se, at det så ikke er sket her, fordi du havde nået at lave en ny redigering efter den kontroversielle, og den har jeg åbenbart syntes var ok, så den har jeg ladet stå. Og så fungerer den automatiske ping ikke.
Jeg mener fortsat ikke, at din redigering var i overensstemmelse med de retningslinjer, jeg har nævnt. Men hvis du gerne vil have en indikation af, hvad jeg vil opfatte som indenfor retningslinjerne, og som stadigvæk rummer noget af den information, du tilsyneladende gerne vil have ind i artiklen, kunne det fx være, hvis en pålidelig kilde i en portrætartikel eller lignende fremhævede VM's udtalelser om Kennedy som karakteristisk og væsentligt for hende. Så ville man kunne bruge den pågældende pålidelige kilde i artiklen, for så ville det ikke længere være din personlige vurdering af, at "dette er væsentligt at fremhæve om VM", men en anerkendt kilde, der udtrykker det - jf. også, hvad der står i Wikipedia:Verificerbarhed om, hvilke typer kilder en artikel bør bygge på. Økonom (diskussion) 29. dec. 2025, 14:10 (CET)Svar
Mange tak, @Kartebolle, for din villighed til at hjælpe mig med at blive bedre. Jeg vil meget gerne tage din kritik til mig. Jeg kan dog på absolut ingen som helst måde være enig i dit næstsidste punkt: "Der mangler kilde for at Manniches støtte til Kennedy er kontroversiel. Den konklusion må anses for spekulativ/førstehåndsforskning.". Det kan overhovedet ikke være andet end kontroversielt at støtte en kendt anti-videnskabelig anti-vaccer når man er uddannet læge - det er simpelthen en så tydelig selvmodsigelse, at det ikke kan betegnes som hverken spekulativt eller førstehåndsforskning (NOR reglen). På samme tid findes der ikke et anerkendt journalistisk medie på planeten Jorden, som ikke betegner Robert F. Kennedy Jr. som et enddog yderst kontroversielt valg til posten som sundhedsminister - alt den stund at samtlige valg og synspunkter han ytrer, i sig selv er kontroversielle. Du kan mene at jeg så skulle have underbygget det yderligere, med referencer. Men det bør ikke i sig selv føre til en rå sletning. :-) Derfor: hvad er dit bedste bud på, hvordan det faktuelle forhold bevares, inden for de rammer du mener er nødvendige? SplatMan DK (diskussion) 29. dec. 2025, 11:48 (CET)Svar
Vi kan hurtigt blive enige om at Kennedy har spredt misinformation og støtter uvidenskabelige konspirationsteorier m.v., men hvorfor skulle det fritage en påstand om at det er anses som kontroversielt at støtte hans udnævnelse til sundhedsminister i USA fra at have kilde? Det er ikke Wikipedia skal som vurdere hvad der opfattes som kontroversielt i samfundet. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. dec. 2025, 13:05 (CET)Svar

You may be an eligible candidate for the U4C election

[rediger kildetekst]

Greetings,

The Universal Code of Conduct Coordinating Committee (U4C) seeks candidates for the 2026 election. The U4C is the global committee responsible for overseeing enforcement of the Universal Code of Conduct. Elections are held annually, if elected a committee member serves for two years.

This year the U4C requires candidates to hold administrator rights on at least one wiki, which is why you are being contacted as you appear to hold this right. There are other requirements, such as candidates must be at least 18 years old and may not be employed by the Wikimedia Foundation or other related chapters and affiliates. You can find more information in the call for candidates on Meta-wiki. Additionally, the committee's working language is English; some ability to communicate in English is required.

The election opens on 18 May, if you are eligible and interested you have until 10 May to submit your candidacy. There will week between for candidates to answer questions from the community. Voting takes place privately in SecurePoll, successful candidates must receive at least 60% support. More information is available on the 2026 Elections page, including timelines and other candidacy information. If you read over the material and consider yourself qualified, please consider submitting your name to run for the committee. If you think someone else in your community might be interested and qualified, please encourage them to run.

In partnership with the U4C -- Keegan (WMF) (talk) 28. apr. 2026, 20:30 (CEST)Svar

Rettelse i siden Spejderleder.

[rediger kildetekst]

Spejderleder

Du fjernede i dag en tilføjelse jeg har lavet til siden Spejderleder.

Ja dele af den var for sjov. Men det var faktisk et veluddannet forsøg på at skabe mere trafik til siden, da der er en general mangel på spejderledere. Og så var det også et forsøg på at dele noget af spejdernes kultur og historie. Jeg ved ikke om du selv er spejder, men det virker ikke sådan. En hver spejderleder ville læse det og tænkte at det var sjovt, men også rigtigt. Så en anden gang, du surfer på wikipedia og finder noget du ikke synes passer. Så tænkt dig lige om en gang. Har du ekspertisen til at tage en beslutning om at fjerne noget? Selvom det ikke ser seriøst, så var det seriøst. Og der var en velovervejet beslutning bag handlingen.

Jeg beder dig ikke om at omgøre din handling, for det kan jeg selv gøre (Det har jeg dog ikke tænkt mig da jeg ikke gider slås om det her med dig.). Jeg beder dig om at tænke dig om før du fjerner noget der faktisk har betydning, og er lavet af en med en professionel baggrund i kommunikation. Benjaminellekaer (diskussion) 8. maj 2026, 22:55 (CEST)Svar

Det må være denne redigering, du taler om. Den ser ikke ud til at overholde wikipedias kriterier for, hvad man skriver på sitet. Det er blandt andet ikke meningen, at man skal skrive indforståede spøgefuldheder ind i artiklerne. Læserne af artiklerne skal kunne stole på, at oplysningerne i artiklerne er korrekte og kan tages alvorligt. Og ser en redigering ikke ud til at overholde det, bør den fjernes. Man kan så evt. tage op på artiklens diskussionsside, hvad der kan opnås konsensus om at skrive ind i artiklen. Økonom (diskussion) 9. maj 2026, 07:19 (CEST)Svar

Studenter fra Silkeborg Gymnasium

[rediger kildetekst]

Økonom har fjernet Silkeborg Gymnasiums studenterliste, men ikke gjort arbejdet færdigt, for der mangler muligheden for at finde frem til studenterne, sådan som det er tilfældet ved andre gymnasier. Eksempel: Kategori:Maribo Gymnasium indeholder underkategorien Kategori:Studenter fra Maribo Gymnasium. Jeg savner at der tilføjes kategorien Studenter fra Silkeborg Gymnasium. Påbegyndt arbejde skal færdiggøres. Hans Christophersen (diskussion) 15. maj 2026, 15:12 (CEST)Svar

@Hchristophersen: Du har ret, og jeg har nu indsat kategorien "Silkeborg Gymnasium" i artiklen, hvorfra man kan finde frem til studenterne. Det var en forglemmelse. Men du kunne nu også ret nemt have indsat kategorien selv - det ville formodentlig have været nemmere og hurtigere end at skrive beskeden til mig her? Økonom (diskussion) 15. maj 2026, 15:19 (CEST)Svar