Jeg er startet som wikipedianer i juni 2013. Som brugernavnet antyder, interesserer jeg mig især for økonomi og dermed indholdet af de økonomiske artikler på Wikipedia, og i starten koncentrererede jeg mig om at arbejde indenfor dette emne. Jeg har bl.a. oprettet forskellige opslag om almindeligt anvendte begreber indenfor økonomi. Jeg har også bidraget til nogle af biografierne om Nobelprismodtagerne i økonomi.
Efterhånden har min interesse bredt sig til andre emner og den almindelige vedligeholdelse af dansk Wikipedia. Jeg blev patruljant på sitet i 2017 og administrator i 2020. Jeg redigerer og afpatruljerer ikke mindst artikler, der omhandler samfundsvidenskab, samfundsforhold generelt samt kultur. I 2025 forsøgte jeg som et eksperiment at oprette artikler om alle de danske og europæiske film, der fik premiere i danske biografer, og som andre ikke allerede havde skrevet - sjovt, men tidkrævende.
Hermed kåres du som Ridder af Wikipedia for i den grad gennem stadigt opsyn og tålmodige bidrag til diskussioner at sikre kvaliteten, neutraliteten og verificerbarheden af denne encyklopædi. Eldhufvud (diskussion) 29. okt. 2022, 11:59 (CEST)
Historie-Barnstar
Jeg har netop opdaget din artikel om Lollands historie og relaterede artikler, og med omfanget og kvaliteten alene synes jeg, at du gør dig fortjent til denne barnstar. Et forbilledligt arbejde. Mvh. Toxophilus (diskussion) 8. dec. 2024, 21:00 (CET)