Diskussion:VoIP

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Internet Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Internet, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Internet-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Davs igen Byrial
Jeg må skuffe dig en anelse. Her er jeg fagmand, og Internet er altid skrevet med stort når vi taler om det store globale Internet. Der imod er internet skrevet med småt et internt net i en virksomhed. Måske bedre kendt som LAN, Local Area Network.
mht PC er jeg lidt tvivlsom og lader den stå lidt endnu. Men jeg erindrer at forkortelser skrives med stort, og PC er en forkortelse. Men måske er der en ekspert på det område der ved bedre.
Tommy Sørensen

Nogle forkortelser skrives med stort, men heraf følger ikke at alle forkortelser skrives med stort. - Sebastjan 28 apr. 2005 kl. 14:50 (CEST)

Har du en henvisning til dette sebastjan?

Turde være overflødigt: Hvem skriver F.EKS., 10 KM, KL. 3, OSV.? - Sebastjan 28 apr. 2005 kl. 14:55 (CEST)

Tommy, hvorfor slår du ikke bare op i Retskrivningsordbogen som jeg har henvist til? Eller læs Nyt fra Sprognævnet 2001, nr. 1. Byrial 28. apr 2005 kl. 15:25 (CEST)

Jeg skulle til at skrive det samme som Byrial, og vil i stedet blot tilføje, at et internt net i en virksomhed (eller andetsteds) kaldes et "intranet". - Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. apr 2005 kl. 15:36 (CEST)

Det er ikke helt forkert de henvisninger i giver.
Intranet er rigtigt nok et lukket netværk i en virksomhed, hvor der er tilgang til resurserne via webbrowser. Internet med stort er det vi kender med WWW, hvor imod internet med lille er et netsamarbejde mellem flere LAN. Så når der er tale om IP-telefoni på det globale Internet, staves det med stort. Jeg forstår godt den undren der opstår omkring det skal være et lille i eller stort, og om der er forskel, men fagligt er der forskel på de to betegnelser, selv om ordet er ens i udtale. Og næsten skrift. Det nærmeste jeg er kommet en forklaring på Internettet er på adressen [it-leksikon]. Ellers skal vi ned i Cisco foreskrifterne for deres standarder, som jo reelt er verdensstandard for netværk. mvh Tommy Sørensen

Wikipedia tilstræber af bruge den officielle danske retskrivning. Internet skrives med lille begyndelsesbogstav i officiel dansk retskrivning fordi Dansk Sprognævn har bestemt det. Så er argumenter for hvordan man mener det burde være i princippet uden betydning. Når det er sagt, vil jeg tilføje at jeg synes at Sprognævnets afgørelse er fornuftig. Sammenlign for eksempel med telefonnettet som næppe nogen skriver med stort. Byrial 29. apr 2005 kl. 16:05 (CEST)
Fremmedord har det med at blive skrevet med stort, når de er nye, tag fx EDB. Men den nye retskrivning er: it (ikke IT!), edb, internet, intranet, pc og så videre. --Kurt L 29. apr 2005 kl. 16:11 (CEST)


En anden ting - er det ikke internettelefoni i stedet for internet-telefoni? --Maitch 29. apr 2005 kl. 16:53 (CEST)

Jo, det er der efter de normale regler (se RO § 63). Der er bare et teknisk problem ved at skrive "[[internet]]telefoni", nemlig at det kommer til at se ud som en henvisning til internettelefoni i stedet for til kun internet. Henvisninger til et enkelt led i et sammensat ord er et problem jeg er stødt på flere gange. Forslag til elegante løsninger modtages gerne. Byrial 29. apr 2005 kl. 17:01 (CEST)
Jeg tilslutter mig "internet" med lille, men jeg går ud fra at alle er enige i at "Internettet" skal skrives med stort, da det jo er et egennavn betegnende det største (?) internet. (Det går dog helt galt i artiklen internet)... --Anjoe 29. apr 2005 kl. 17:07 (CEST)
"Internettet" betragtes ikke som et egennavn. Se venligst den udtalelse fra Sprognævnet i Nyt fra Sprognævnet som jeg henviser til længere oppe. Byrial 29. apr 2005 kl. 17:26 (CEST)
Jeg har læst det, - men det er da absurd at sammenligne pressen og Internettet. Grunden til at man ikke skriver pressen med stort, er jo at der ingen samlet presse er. Der er fx den røde, liberale eller konservative presse, den danske, den amerikanske osv. End ikke verdenspressen staves med stort, da man altid henviser til dele af den (Verdenspressen er aldrig tilstede). Hvis vi derimod er enige om at 'Internettet' henviser til én og kun en ting, så er det et egennavn. Det svarer til forskellen imellem jord og Jorden, og imellem gud og Gud - for den sags skyld. Forskellen på Internettet og alle andre (intra)net, er at det er det der forbinder dem, hvis noget forbinder dem. Sprognævnet er ingen autoritet her, da de jo i dit link netop bare i deres nye beslutning henviser til at folk ikke retter sig efter deres tidligere anbefalinger. Vi kan sagtens vælge at fastholde det logiske: Internettet med stort og internet/net/nettet med lille. (Jeg anerkender selvfølgelig at det er lettere altid slavisk at følge Sprognævnets/sprognævnets afgørelser)... --Anjoe 29. apr 2005 kl. 18:50 (CEST)
Du er i din gode ret til mene at det er mest logisk at skrive Internet med stort, men som du har set foreskriver Dansk Sprognævn at bruge lille i. Og vi har på den danske Wikipedia som det fremgår af Stilmanualen valgt at følge den officielle danske retskrivning der fastlægges af Sprognævnet. Byrial 29. apr 2005 kl. 19:33 (CEST)
Jeg havde ikke tænkt over den halve henvisning, og kan ikke komme på en elegant løsning. Der må det siges, at det danske sprog har sin begrænsning. For det andet må det stoppe med at internettet skal staves med stort. Det er ligemeget om man taler om det lille eller store internet. Det skal altid være med lille jf. retskrivningsordbogen. --Maitch 29. apr 2005 kl. 17:18 (CEST)

Tja - et smil herfra.' Jeg strækker våben. Men jeg ved gennem min faglige undervisning at en kursist bestemt ikke vil få det godkendt at skrive Internettet med lille hvis det er det store WWW der henvises til.
Tommy Sørensen

Det lyder ikke godt for Aalborg tekniske skole skal følge dansk retskrivning. Retskrivninglovens § 2 siger: "Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten." Byrial 29. apr 2005 kl. 21:17 (CEST)