Diskussion:William Gibson Sloan

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Færøerne Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Færøerne, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Færøernerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Jeg har rettet nogle faktuelle fejl i artiklen om W G Sloan, især omkring Victor Danielsen (burde måske være en separat artikel). (Skrev Óli (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (12. dec 2006, 15:06)

Definering af "Brøðrasamkoman"[rediger kildetekst]

Citat fra teksten: "På Shetlandsøerne gik han senere i menigheden Plymouth-brødrene, en sekt, der først var blevet etableret i Plymouth i England i 1829. Ca. 1867 bosatte han sig på Færøerne, men der gik dog yderligere hen ved 30 år, før bevægelsen fik nogen større udbredelse. Da han døde i 1914 var sekten solidt etableret, og dens medlemstal voksede kraftigt i første halvdel af 19. årh. takket være skolelærer Victor Danielsen ..."

Problemet med betegnelsen "sekt" passer ikke ind, hverken historisk, religiøst elle sociologisk med denne religøse retning.

Historisk set gik "ophavsmændene" til Plymouth Brethren fortsat i den engelske folkekirke, imens de privat studere Bibelen. Da de valgte at melde sig ud af folkekirken, var det ikke med det for øje at begynde en ny kirkeretning, men for at studerede Bibelen i grupper, som med tiden voksede sig til større forsamlinger af kristne - fra mange forskellige kirkelige baggrunde.

Religiøst set udøver disse kristne forsamlinger ingen myndighed eller autoritet, og har ingen trosbekendelse eller medlemskab som de kristne skal vedkende sig.

Sociologisk set vedkendes alle kristne fra alle trosretninger. Der findes derfor ingen "dem og os" opfattelse. Disse forsamlinger af kristne vedkender alle andre forsamlinger af kristne som tilhørende Guds kirke på jord.

På engelsk bruges ofte betegnelsen "non-denominal" om Plymouth Brethrens. Med dette henvises der til det faktum, at de ikke vedkender sig nogen enkelt kirkeretning, som skulle siges at være den "eneste" rigtige kirke, og dermed stemple alle andre retninger som forkerte eller falske.

På Færøerne er "Brøðrasamkoman" den næst største kirkelige retning (min. 16% af befolkningen, udbredt på samtlige øer og engageret i samfundets funktioner, så som politik, uddannelsesmæssigt, sprogligt, musikalskt og kulturelt.

Da "ecclesia" - kirke - oprindeligt betyder "en samling af mennesker" passer denne betegnelse på denne religiøse retning, fordi de ikke ser sig selv som noget andet end "en samling af kristne mennesker".

Denomination betyder en at en statskirke/ folkekirke mister sit monopol som den eneste retning i landet, hvilket også skete på Færøerne, da Folkekirken ikke længere var alene om at samle kristne grupper til gudstjenester. Derfor vil denne betegnelse også kunne bruges om "Brøðrasamkoman".

"Menighed" henviser til en gruppe af menige, dvs. ikke uddannede præster. Da "Brøðrasamkoman" ikke har nogen form præsteuddannelse, og ingen indsatte, lønnede eller anden form for hirakiske ansatte ledere eller forkyndere, så kunne denne betegnelse også bruges.

Ser man bort fra de negative emotionelle opfattelser af begrebet "sekt", så henviser denne betegnelse også til en udbrydergruppe, der i protest til ecclesia eller denominationen skaber en ny identitet som "den eneste rigtige". En sekt er centralt styret af én leder eller én karismatisk ledertype, som autorativt leder hele sektens væsen.

Efter som at "Brøðrasamkoman" ikke har denne ledelsesstruktur eller virkelighedsopfattelse om sig selv, kan begrebet sekt ikke bruges.

På baggrund af ovenstående vil jeg foreslå ændring af ordet "sekt" til "kirkeretning", "forsamling af kristne / kristen forsamling" eller "menighed".
--Jan Áki Andreasen 20. mar 2009, 22:46 (CET) (14. mar 2009, 22:01)


Den oprindelige version havde udtrykket sekt i et citat:

"...
En hjemmeside med tilknytning til det færøske postvæsen har et lille afsnit om Sloans virke på Færøerne:

"... William Gibson Sloan, der på Shetlandsøerne forsøgte at udbrede Ordet for Skotlands folkekirke, havde hørt de lokale fiskere berette om deres besøg på Færøerne og besluttede at tage derop i 1865. Som deltidsbeboer havde han ikke megen succes med sine rejser rundt på øerne for at udbrede evangeliet og sælge bibler.
På Shetlandsøerne gik han senere i menigheden Plymouth-brødrene, en sekt, der først var blevet etableret i Plymouth i England i 1829, og da han kom tilbage til Færøerne, fik han snart tilhængere til den nye trosretning.
Da han døde i 1914 var sekten solidt etableret, og dens medlemstal voksede kraftigt takket være skolemester Victor Danielsen, der også præsterede at udgive en færøsk ordbog i 1928, en komplet bibeloversættelse i 1949 og en salmebog med over 2000 salmer før han døde i 1962. ..."   (Kilde: Pdf-fil fra FaroeStamps.fo)

..."

En bruger (Óli) ændrede ved en senere redigering så det ikke længere fremgår at det var et citat fra FaroeStamps.fo. Uden for dette citat blev udtrykket frikirke anvendt.
-- Mvh PHansen 15. mar 2009, 08:33 (CET)