Djævel

• Djævelen
• 
  Djævlen, som han afbildes i Codex Gigas.
• 
  Djævle afbildet i en freske i Rila-klosteret.
• 
  Tarot-kortet Djævelen fra Jean Dodals tarotsæt, der udkom i perioden 1701-15.
• 
  Den franske okkultist Eliphas Levis fremstilling af djævelen fra "Dogme et Rituel de la Haute Magie" (1854).

Djævelen (af græsk diabolos Diabolos betyder bagvaskelse, bagtaleri eller tale dårligt eller falsk om nogen) er en åndelig magt, der beskrives som Guds modstander. Djævelen kan også være en åndelig magt, der frister fromme mennesker til at frafalde deres tro eller Guds bud og befalinger. I daglig tale bruges ordet djævel som en samlende betegnelse for en ånd, der gør oprør mod Gud. Djævelen optræder flere steder i Bibelen.

• I Første Mosebog kapitel tre optræder djævelen i form af slangen, der fik den første kvinde, Eva, til at spise af Kundskabens træ.
• I Jobs bog indgår Gud og djævelen Satan et væddemål om den fromme mand vil holde fast i sin tro.
• I Mattæusevangeliet 4:1 prøver djævelen Satan uden held at friste Jesus.

Ordet bruges også i talemåder som "der gik en djævel i ham", eller "han er en djævel med et bordtennisbat".

Djævlen i kunst og littereatur

Indenfor kristen tradition findes der ingen afbildninger af Djævlen, Satan eller Lucifer fra før 500-tallet, og først i 800-tallet blev fremstillinger af Djævlen almindelige. Senere forekom Satan næsten lige så ofte i kunsten som jomfru Maria eller Kristus på korset. Særlig vistes Djævlen i færd med at bortvises af Kristus eller Sankt Michael.

Frem til 1000-tallet blev Satan afbildet i menneskeskikkelse. Først i 1100-tallet udviklede han dyriske træk som hale og horn. Ofte havde han også vinger, først af fjer ligesom englenes.

Fra 1100-tallet kom flagermusvingerne til. De glødende øjne, den krumme næse og lansen eller gaflen, han har i hånden, blev hans faste attributter. I slutningen af 1200-tallet begyndte man at latterliggøre ham i prædikensamlinger og på billeder. Særlig indvirkede den irske munk Tundals syner på opfatningen af djævleskikkelsen.

I Dantes værk Den Guddommelige Komedie har Djævlen tre hoveder, der er en parodi på Treenigheden. Den isnende vind fra hans vinger står i modsætning til Den Hellige Ånd, som bringer varme og fællesskab. Der flyder blod, vand og tårer fra de forrædere, Lucifer tygger mellem sine kæber, ligesom der flød blod, vand og tårer fra Kristus på korset. Lucifer står til livet i is, ligesom Jesus stod til livet i Jordanfloden ved sin dåb. Som Kristus bar alverdens synder, knuges Lucifer af vægten af den samme verden.

Tarot-kortet djævelen

Djævelen er den 15. af de 22 arketypiske figurer i tarot-kortenes major arcana.

Djævlenes antal

Djævlenes antal har været omdiskuteret. Den skotskfødte mystiker Richard (død 1173), abbed i St. Victor-klosteret i Paris, argumenterede for dæmonernes ulegemlighed ved at vise til, at hvert menneske kan rumme en hel legion af dæmoner, og da han regnede 6.666 individer i én legion, ville der ikke være plads til så mange, hvis de havde en krop. Abbed Richalmus i Schönthal mente på 1200-tallet, at det var usandt, at hvert menneske kun er forfulgt af én dæmon. Tværtimod er mennesket – ligesom det er omgivet af vand, hvis det falder i vandet – hele livet omgivet af djævle. Når Richalmus lukkede øjnene, så han ofte små djævle flyve både om sig selv og andre, "tæt som støvfnug i en solstribe". En teologisk afhandling fra 1500-tallet satte antallet djævle i Satans sold til 2.665.866.746.664. I 1657 anslog G.Schott i sit værk Magia Universalis et Naturae et Artis djævlenes antal til 2.705 efterfulgt af 57 nuller.

Henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Djævel