Drabet på Anne Stine Geisler

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anne Stine Geisler
Født 4. marts 1972
København
Død 5. juni 1990 (18 år)
Teglgårdsstræde i København
Gravsted Assistens Kirkegård
Nationalitet Danmark Dansk
Forældre Kirsten Geisler
Steen Geisler

Anne Stine Geisler (4. marts 1972 – 5. juni 1990) var en dansk kvinde, der blev dræbt i 1990. Drabet er en af de mest bestialske mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie.[1] Efterforskning og talrige afhøringer førte ikke til dom over en gerningsmand og lige siden har spekulationerne været utallige.[2] 35 politifolk var involveret i efterforskningen, og omkring 4.000 personer blev afhørt i sagen, uden at det førte til en opklaring.[3][4]

Drabet blev kendt som "Karnevalsdrabet" og optog mange. Både i lokalmiljøet og i resten af Danmark. Det er et af Danmarkshistoriens få uopklarede drab, som, på grund af dets bestialitet og kendte mennesker i periferien af dette drab, stadig fascinerer. Således er der skrevet mange artikler, lavet tv og bøger om drabet.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Hun blev født i 1972 og var navngivet Anne Stine Geisler, men brugte aldrig sit fornavn. Hendes mor, Kirsten Geisler, var uddannet jurist og arbejdede både ved EU-repræsentationen i Bruxelles, i Socialministeriet og Den Sociale Ankestyrelse. Faren, Steen Geisler, arbejdede som lærer på privatskolen Krebs' Skole, hvor også Stine Geisler gik. Da hun blev dræbt, gik Stine Geisler på Christianshavns Gymnasium og arbejdede i sin fritid på Café Wilder på Christianshavn. Hun var 18 år gammel og havde netop fået et 13-tal i sin religionseksamen. Hun manglede kun enkelte eksamener og var få uger fra at blive student.[5]

Steen Geisler døde i 2004, og Kirsten Geisler døde i 2020.[6] Hun havde også en lillebror, som i dag bor i udlandet.

Drabet og efterforskning[redigér | rediger kildetekst]

Geisler blev fundet i kælderen til den opgang i Teglgårdsstræde i det indre København, hvor hun boede.

Først på aftenen den 5. juni 1990 blev liget af 18-årige Stine Geisler fundet i et kælderrum på Teglgårdstræde 15 i København, tæt på sit hjem. Undersøgelser viste at hun var blevet dræbt natten til den 5. juni. 2. pinsedag, den 4. juni 1990, var hun til fødselsdagsfest hos en ven på Østerbro i København. Efter midnat rykkede festen ud i byen, hvor Stine sammen med sine venner deltog i pinsekarnevalet. Omkring kl. 02.30 tog Stine afsked med sine venner på Gammel Strand[7], og cyklede mod Nørre Voldgade 20. Her boede hun på et værelse på 4. sal, mens hendes forældre boede i en lejlighed på 2. sal. Hun parkerede sin cykel i baggården, der deler fællesareal med flere bygninger på Teglgårdsstræde, herunder Teglkroen der holder til på Teglgårdsstræde 15. I baggården blev hun overfaldet af en ukendt gerningsmand, der trak hende ned i kælderen under Teglkroen. For at forhindre Stine i at skrige, tvang gerningsmanden to karklude ned i halsen på hende, og bandt hende derefter med ledninger. De to karklude i halsen kvalte Stine ihjel. Da hun havde mistet livet, skar gerningsmanden et tegn ind i hendes underarm og hældte en dunk bonevoks over liget, inden han forsvandt.[8][9] Retsmedicinerne kunne efterfølgende konkludere, at karkludene var dødsårsagen. På hendes hals og arme blev der fundet snitsår, som var blevet påført efter mordet. Intet tydede på, at hun var blevet mishandlet seksuelt, men det stod klart, at hun havde kæmpet hårdt for sit liv. Troels Rasmussen & Craig Frank har i deres dokumentariske Graphic Novel Dødens Signatur fra 2023 argumenteret for, at tegnet er det kristne monogram for Kristus Chi-Rho forkortet som XP. Ifølge en artikel i Ekstra Bladet fra oktober 1993 modtog avisen et tip fra en person, der netop var overbevist om, at tegnet var det kristne monogram. Politiet fulgte tilsyneladende ikke op på dette og mente, at der måske stod PK for Peter Kronholm, der var mistænkt (se i det følgende). Andre tolkninger af tegnet er fremkommet i tidens løb.

I spidsen for efterforskningen stod daværende drabschef for Københavns Politi Ove Dahl. Geisler var stamgæst på boheme-baren Sabines Cafeteria, og politiet var derfor i kontakt med mange skuespillere, filmfolk, forfattere og journalister, der kom på baren. Politiet var især opmærksom på en 41-årig gift journalist, som ifølge Geislers dagbog havde en affære med den unge gymnasieelev. Han viste sig dog hurtigt at have et alibi for drabsnatten, og der var ingen tekniske spor, der pegede på ham.[10] Politiet karakteriserede gerningsmanden som en "sadistisk og pervers person, der nyder at maltraktere og ydmyge kvinder", og politiet var yderst interesserede i oplysninger om en mand med kort lyst hår og læderbukser, som en nattevægter så stå i nærheden af Geislers port, omkring det tidspunkt hun kom hjem. Ifølge politiets undersøgelser og udsagn fra vægteren, blev det oplyst, at vægteren gik ind i Teglgårdstræde ca. kl 02.55. Troels Rasmussen og Craig Frank har sandsynliggjort, at Stine Geisler nåede frem til porten ca. kl. 02.54. De nåede frem til dette tidspunkt ved at cykle Stine Geislers mulige ruter samt på baggrund af, at et vidne så Stine Geisler ved Nytorv præcis kl 0.2.52, hvor han så på sit ur. Politiets nåede i juni 1990 frem til at Stine Geisler havde været 2.40 min om at nå frem til porten i Teglgårdstræde. Troels Rasmussen og Craig Frank konkluderede, at turen tog mellem 1.52-2.20 min. Dermed kunne Stine Geisler nemt nå at komme ind i porten, inden den omtalte vægter nåede frem. Ifølge Søren Baastrups bog om drabet fra 2019 var politiets hovedmistænkte en mand, der boede i Rødovre. Han havde aftenen forinden haft et skænderi med Stine Geisler, og da man ransagede hans logi fandt man erotiske tegneserier, hvoraf en viste en scene med en kvinde, der blev bagbundet og fik en klud i munden. Manden fra Rødovre var hovedmistænkt i 22 år. Én anden mistænkt var den 28-årige Peter Kronholm kendt under tilnavnet "Mr. Smiley", der boede i et kollektiv i Larsbjørnsstræde nær Stine Geislers bopæl. Han var kendt af politiet for grov vold og mishandling og havde dertil udført forskellige former for berigelseskriminalitet. Han kom for alvor i politiets søgelys, da han i 1993 slog sin kæreste børshandler Annette Enevoldsen ihjel i Laksegade. Han blev afhørt gentagne gange i Stine Geisler sagen, og hans færden den 4. juni blev fastlagt. I den forbindelse kunne man slå fast, at han ikke havde noget alibi efter klokken 01.00. Han kunne altså godt være gerningsmanden. Problemet var imidlertid, at manden intet motiv havde for at slå Geisler ihjel, ligesom ingen tekniske spor knyttede ham til gerningsstedet.[11] I 1994 blev Kronholm idømt 15 års fængsel for drabet på Annette Enevoldsen.[12]

Endelig var der i perioden fra 1989 til 1991 fem andre uopklarede kvindemord i Københavnsområdet. Gerningsmanden bag ét af disse drab, den såkaldte Amagermand, har i øvrigt senere været fremdraget som mistænkt i Geisler-sagen, men ingen tekniske spor har dog kunnet binde ham til gerningsstedet.[13] Søren Baastrup hælder i sin bog om drabet til, at Amagermanden var gerningsmanden. En anden påstået mistænkt var en mand kaldet "Rulleskøjteren", som angiveligt ved flere anledninger havde pralet over for sin ekskæreste, venner og bekendte, at han burde være fængslet for drabet på den unge gymnasiestuderende.[14] Forfatter og journalist Peer Kaae fremkom i 2023 med teorien om, at den dengang 41-årige journalist begik drabet. Kaae havde fundet frem til journalistens eks-hustru i USA samt en bartender, der i sin tid havde givet journalisten et alibi, som han nu trak tilbage. Kaae løb dog ind i det problem, at eks-hustruen fastholdt sin tidligere mands uskyld og bartenderen kunne ikke længere huske, hvornår på natten journalisten havde været ude af hans synsfelt - kun at han var væk i 90 minutter. Peer Kaaes bog fik voldsom kritik af Politikens anmelder Bo Maltesen, der mente, at bogen skulle være blevet i skuffen, og han kvitterede med et enkelt hjerte.

Geisler blev begravet fra Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, den 16. juni 1990. 700 mennesker deltog i begravelsen.[15] Den mistænkte 41-årige journalist døde i december 2021 og har sit gravsted ikke langt fra Stine Geislers grav på Assistens Kirkegård.

På TV[redigér | rediger kildetekst]

I 2020 viste Dplay serien "Hvem dræbte Stine Geisler?". Den tidligere efterforsker Sebastian Richelsen sammen med journalist Jeppe Facius og forfatter Søren Baastrup opruller nogle af de mistænkte i sagen.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Søren Baastrup (22. juli 2019). "Drabet vi aldrig glemmer: Mordet på Stine Geisler". Ude og Hjemme.
  2. ^ Henrik Nielsen (15. maj 2023). "Ny bog: Bringer nyt i 33 år gammel mordsag". Avisen.dk.
  3. ^ Jan Jeppesen (12. april 2019). "Hvem myrdede den glade gymnasiepige fra Christianshavn". Ugeavisen Amager.
  4. ^ Morten Lykke (31. marts 2019). "DR-vært afhørt i uhyggelig drabssag". Avisen.dk.
  5. ^ Sebastian Dall Mayoni (13. august 2023). "Sagen der ikke vil dø". Ud & Se.
  6. ^ Per Kuskner (4. december 2020). "Stine Geislers mor er død". Avisen.dk.
  7. ^ Barfoed, Christian Krabbe (2. november 2010). "Anne Stine Geisler". www.bt.dk. Hentet 21. april 2024.
  8. ^ Jan Søgaard (15. december 2011). "Stine-mordet: Leder efter dna i bonevoks". Ekstra Bladet.
  9. ^ Helle Harbo Sørensen (30. august 2007). "Mordet på Anne Stine Geisler". TV 2.
  10. ^ Christina Pedersen (14. november 2012). "Her er de mistænkte: Hvem myrdede Stine Geisler?". B.T.
  11. ^ Frederik Strand (2. juni 2020). "Hvem dræbte Stine Geisler?". Politimuseet.
  12. ^ Line Frandsen (13. februar 2023). "Myrdede kæresten med hammer og bælte: Nu vil Peter Kronholm ud". Se og Hør.
  13. ^ Louise Petring (5. april 2019). "Hvem myrdede Stine Geisler?". B.T.
  14. ^ Jesper Vestergaard Larsen (24. november 2020). "Dokumentar: Rulleskøjteløber pralede med drab på Stine". B.T.
  15. ^ Søren Baastrup (2021). En djævel i den lyse nat - hvem myrdede Stine Geisler?. People's. ISBN 9788772384535.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Drabet_på_Anne_Stine_Geisler&oldid=11748852"