Dværg-birk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dværg-Birk)
Gå til: navigation, søg
  Dværgbirk ?
Dværgbirk med efterårsfarve.
Dværgbirk med efterårsfarve.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fagales (Bøge-ordenen)
Familie: Betulaceae (Birke-familien)
Slægt: Betula (Birk)
Art: B. nana
Videnskabeligt artsnavn
Betula nana

Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er først lysegrøn og dunet. Senere bliver den brun, og til sidst er den sortgrå og let afskallende. Knopperne er spredte, ægformede og dunhårede. Bladene er små, næsten cirkelrunde med grove, afrundede takker langs randen. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er lysegrøn med fremtrædende, netagtige nerver.

Høstfarven afhænger af voksestedet: jo mere magert, jo mere rød. Selv modne hunrakler er oprette og tydeligt stilkede. De vingede nødder er bredt ægformede med en kort og smal vinge. Frøene modner sjældent i Danmark.

Rodnettet er højtliggende og vidt udbredt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 1 m (10 x 10 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Dværgbirk hører til på fjeldheder og i moser fortrinsvis i polaregne. Den var en af de første, træagtige plantearter, der rykkede ind i Skandinavien efter istiden. Dværgbirk er i dag udbredt cirkumpolart, og den findes altid i lyse dværgbusk-samfundmosebund, af og til dog også som bund under skovfyr.

Naboplanter er f.eks. blåbær, ene, arktisk alperose, hedelyng, hedemelbærris og mosepost.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: