Spring til indhold

Emil Elberling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra E. Elberling)
Emil Elberling
Personlig information
Født17. juli 1835 Rediger på Wikidata
Død6. januar 1927 (91 år) Rediger på Wikidata
SøskendeCarl Elberling Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rudolf Emil Elberling (født 17. juli 1835 i Slagelse, død 6. januar 1927Frederiksberg) var en dansk forfatter, journalist og kvinderetsforkæmper.

Elberling var søn af professor og rektor Carl Elberling og dennes hustru, Dorthea (født Flensted) og blev student fra Roskilde Katedralskole i 1852. Han tog filosofikum året efter og var medarbejder ved Fædrelandet i 1860–1882.

Han var medudgiver af Forlagsbureauets Haandleksikon fra 1879 til 1882, bibliotekar ved Rigsdagen fra 1880 indtil 1912, redaktør af Den Uafhængige i 1884, medarbejder ved Bestaaende Forfatningslove og ved Dansk Biografisk Leksikon, Salmonsens Konversationsleksikon, ved Nordisk Konversationsleksikon og ved Nordisk Familjebok.

Elberlings biografiske arbejde blev videreført af slægtningen Victor Elberling. Også broderen Carl var biblioteksmand.

Emil Elberling var medstifter af Den liberale Vælgerforening på Frederiksberg og dennes første formand 1883-86, medlem af Frederiksberg Skolekommission 1900-04 og medlem af Dansk Kvindesamfunds styrelse fra 1883 til 1887, hvor han var med til at skrive valgretten ind i foreningens krav. Kravet blev dog kort tid senere tilbagerullet og kom først skrevet ind igen tyve år senere.

Han var gift med sin kusine Marie Louisa Elberling, født 25. juni 1841 i Serampore (død 1897), datter af herredsfoged Frederik E. Elberling (død 1880) og hustru Harriet (født Fjellerup; død 1859).

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

På internettet

[redigér | rediger kildetekst]