Roskilde Katedralskole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Roskilde Katedralskole
Generelle informationer
Type Gymnasium
Sted Roskilde, Danmark
Grundlagt ca. 1020; 997 år siden (1020)
Rektor Claus Niller
Elever 1402 (2016)
Eksterne henvisninger
www.roskildekat-gym.dk
CVR-nummer 29554102Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Skolens bygning fra 1842 til 1969, tegnet af Jørgen Hansen Koch, og nu hjem for Roskilde Gymnasium.

Roskilde Katedralskole er et gymnasium i Roskilde. Skolen er en af Danmarks ældste katedralskoler.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Skolen blev oprettet omkring 1020 og var tilknyttet Roskilde Domkirke. Som katedralskole var den primære opgave at uddanne præster i latin og teologi. Blandt nogle af skolens elever fra den tid kan nævnes Absalon og Saxo. Skolen var placeret midt i byen ved siden af domkirken.

Skolens motto Artibus ingenuis betyder "For de ædle og dannede kunster" og hentyder til, at skolens elever skulle ud og bestride det ædle præsteerhverv efter endt uddannelse.

Reformationen i 1536 ændrede meget for skolen, der blev berøvet de fleste indtægter. Derfor måtte eleverne tigge i Roskildes gader.

I 1700- og 1800-tallet ænderedes skolens opgaver flere gange, og til sidst blev den et regulært gymnasium. I løbet af det 20. århundrede udbyggedes skolen flere gange, men pladsen over for domkirken blev for trang, og i 1969 måtte man flytte ud af centrum til bydelen Hyrdehøj. Efter flytningen blev der i de gamle bygninger oprettet et nyt gymnasium, Amtsgymnasiet i Roskilde (fra 2007: Roskilde Gymnasium), der ligger på pladsen foran domkirken den dag i dag. Dette gymnasium opstod som et krav fra tidligere elever, der ønskede at bevare bygningerne til undervisning, frem for museum, som var amtsrådets plan.

Roskilde Katedralskole kaldes i slang også for "Katten" eller "Katedralen," for at skelne mellem områdets andre gymnasier. Skolens officielle forkortelse er "RKS".

Af tidligere elever kan nævnes: Saxo, Absalon, Jean Pio, Eduard Reventlow, S.C.W. Bindesbøll, Asger Ostenfeld, Poul Sørensen, Elias Bredsdorff, Lise Nørgaard, Ib Michael og Mark Strudal.

Rektorer[redigér | redigér wikikode]

  • 1542–1555 Johannes Blach
  • 1555–1556 Frands Andersen
  • 1556–1557 Oluf Ovesen
  • 1557–1566 Anders Lauridsen
  • 1566–1574 Niels Olufsen
  • 1574–1579 Desiderius Foss
  • 1579–1585 Poul Pedersen
  • 1585–1591 Peder Jensen Asminderød
  • 1591–1603 Laurits Andersen
  • 1603–1617 Mads Sørensen Birkop
  • 1617–1622 Boe Lauridsen
  • 1622–1627 Søren Nielsen Hjort
  • 1627–1630 Johannes von Hamm
  • 1630–1638 Albert Jørgensen
  • 1638–1641 Johannes Friderichsen
  • 1641–1671 Hans Pedersen Callundborg
  • 1671–1712 Peder Schade
  • 1712–1726 Jesper Pedersen Schade
  • 1726–1754 Berndt Schnabel
  • 1754–1760 Christen Schnabel
  • 1761–1773 Christopher Lysholm
  • 1773–1787 Hans Christian Saxtorph
  • 1787–1808 Johan Henrik Tauber
  • 1808–1812 Carl Frederik Schultz
  • 1812–1914 Frederik Hasselbalch
  • 1815–1851 Søren Niclas Johan Bloch
  • 1851–1863 Carl Wilhelm Elberling (17. september 1800 i København—10. november 1870), filolog
  • 1863–1864 E.F.C. Bøiesen
  • 1865–1875 Søren Ludvig Povelsen
  • 1875–1882 Peder Knudsen Blichert
  • 1882–1901 C.M. Krarup
  • 1902–1912 Adam Gottlob Ølenschläger von Hauch – kendt som: Adam Hauch (18. september 1836 i Sorø—26. december 1914 i København)
  • 1912–1918 Henrik Bertelsen
  • 1918–1932 Johan Henrik Vilehlem Boëtius
  • 1932–1947 V.S. Lauritsen
  • 1947-1957 Hakon Fogh
  • 1957–1971 Gustav Tolderlund-Hansen
  • 1971–1982 Henrik Lange
  • 1983–1984 Jytte Hilden (de facto-rektorat på 1 år, da det efterfulgtes af en mangeårig orlov uden tilbagevenden)
  • 1984–1999 Kurt Zimmermann
  • 1999– Claus Niller Nielsen

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]