Eduard Stucken
| Eduard Stucken | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
18. marts 1865  Moskva, Rusland |
| Død |
8. marts 1936 (70 år), 9. marts 1936 (70 år) Berlin, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Dramatiker, forfatter, digter |
| Fagområde |
Drama, litteratur |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eduard Stucken (født 18. marts 1865 i Moskva, død 9. marts 1936 i Berlin) var en tysk forfatter.
Stucken var først købmand i Bremen, men opgav sin virksomhed for at blive forfatter. Han overtog 1890—91 i Sendschirli ekspeditionen til det nordlige Syrien og studerede derpå assyriologi og ægyptologi i Berlin. Hans første bog, Astralmyten (1896) efterfulgtes af en række højst forskelligartede digtninge, der viser Stucken som en formfuld og idérig nyromantiker, som især i dramatisk form behandler de middelalderlige sagnkredse.
Han skrev dramaerne Yrsa, Gawân, Lanvâl, Myrrha, Die Gesellschaft des Abbé Chateauneuf, Lanzelot, Astrid, Merlins Geburt, Die Hochzeit Adrian Brouwers og Tristam und Ysolt. Fremdeles udgav Stucken Balladen, Romanzen und Elegien, digtsamlingen Das Buch der Träume, den store romancyklus Die weissen Götter (3 bind, 1918-19), dramaerne Das verlorene Ich (1922), Vortigern (1923), Zauberer Meolin (1924) og Kaspar Hauser (1926) samt romanen Larión.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Stucken, Eduard i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
- Stucken, E. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, supplement, 1930)