Efterkrigstiden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. dec. 2014, 18:17 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (Fjerner version 7873054 af 178.155.147.117 (diskussion) - nej, det er vel nærmest definitionen af efterkrigstiden, at der ikke var noget Rusland i den periode .....)
Efterkrigstiden var blandt andet præget af fattigdom i de krigsførende nationer. På filmen ses børn fra Tyskland og Østrig på vej på ferie hos familier i Holland i 1960

Efterkrigstiden er den sædvanlige europæiske og nordamerikanske betegnelse for den periode i verdenshistorien, der strækker sig fra 2. verdenskrigs afslutning i 1945 frem til og med afslutningen på den kolde krig i 1991. På samme måde anvendes betegnelsen mellemkrigstiden om perioden mellem 1. og 2. verdenskrig fra 1918 til 1939.

Betegnelsen er på sin vis et paradoks, idet flere af de lande, der deltog i 2. verdenskrig, har været involveret i andre krige siden 2. verdenskrigs afslutning. Både efterkrigstiden og mellemkrigstiden er som begreb eurocentrisk, idet begge referer til de to dominerende krige i Europa.

Efterkrigstiden har en stærk reference til den kolde krig, og er kulturelt kendetegnet ved en stor udvikling i velstand, protestbevægelser og øget fokus på individualisme.