Rom-traktaten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rom-traktaten
Traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
{{{image_alt}}}
Underskrivelsesceremonien for Rom-traktaten i Palazzo dei ConservatoriKapitol-højen.
Traktattype Oprettelsestraktat
Underskrevet 25. marts 1957
Underskrivelses-
sted
Kapitol i Rom, Italien
Effektueret 1. januar 1958
Parter

Oprindelige parter:

Vært Den italienske regering
Sprog Tysk, fransk, italiensk og hollandsk (original version)
The Treaty establishing the European Economic CommunityWikisource

Rom-traktaten eller Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev indgået 25. marts 1957 mellem Belgien, Nederlandene/Holland, Luxembourg, Frankrig, Italien og Vesttyskland, med ikrafttrædelse 1. januar 1958.

De oprindeligt kontraherende stater havde alle i 1951 tilsluttet sig Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), hvor staterne på kul- og stålområderne havde opgivet dele af deres suverænitet ved at tildele væsentlige beføjelser til en institution, der var uafhængig af medlemsstaterne, og som kunne træffe bindende beslutninger på grundlag af flertalsafgørelser. Erfaringerne fra dette samarbejde havde givet staterne ønske om at udvide samarbejdet på øvrige økonomiske områder og om en fredelig udnyttelse af atomkraften.

I overensstemmelse hermed underskrev Kul- og Stålunionens medlemsstater samme dag Rom-traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM).

Formålet med traktaterne var at opnå en øget integration af medlemsstaternes økonomier (fællesmarkedet). Rom-traktaten fastlægger samarbejdets formelle rammer og samarbejdets institutioner samt de grundlæggende principper for samarbejdet, herunder princippet om de fire friheder.

Rom-traktaten er den grundlæggende traktat i EU-samarbejdet og er således tiltrådt af alle lande, som har sluttet sig til EF og Den Europæiske Union (EU).

Rom-traktaten er blevet ændret flere gange, herunder ved Den Europæiske Fælles Akt (1987), Maastricht-traktaten (der oprettede Unionstraktaten i 1992), Amsterdamtraktaten (1997), Nice-traktaten (2001), Tiltrædelsestraktaten med de 10 nye medlemsstater (2003), Tiltrædelsestraktaten med Rumænien og Bulgarien (2005) og Lissabontraktaten (2009).

Tidslinje[redigér | rediger kildetekst]

Underskrevet
Ikrafttrædelse
Dokument
1948
1948
Bruxelles-traktaten
1951
1952
Paris-traktaten
1954
1955
Ændrede Bruxellestraktat
1957
1958
Rom-traktaterne
1965
1967
Fusionstraktaten
1975
-
Rådsmødekonklusioner
1985
1985
Schengen-traktaten
1986
1987
EF-pakken
1992
1993
Maastricht-traktaten
1997
1999
Amsterdam-traktaten
2001
2003
Nice-traktaten
2007
2009
Lissabon-traktaten
 
                         
Den Europæiske Unions tre søjler:  
Europæiske Fællesskaber:  
Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM)   
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) Traktaten ophørte i 2002 Den Europæiske Union (EU)
    Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)
        Schengen-samarbejdet   Det Europæiske Fællesskab (EF)
    TREVI Retlige og indre anliggender (RIA)  
  Politi- og strafferetligt samarbejde (PSS)
          Europæiske Politiske Samarbejde (EPS) Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
Vestunionen (WU) Den Vesteuropæiske Union (WEU)    
Traktaten ophørte i 2011  
                       
EUSpire
Denne artikel om EU er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.