Eidsvoll
| Eidsvoll | |
| Våben | Kort |
|---|---|
|
|
| Fakta om Eidsvoll | |
| Kommunenummer: | 3035 |
| Fylke: | Akershus |
| Kommunesæde: | Eidsvoll |
| Areal: | 456.5 km² |
| Indbyggere: | 27.338 (1. januar 2023) |
| Politik | |
| Borgmester: | John-Erik Vika (fra 2015) 
|
| Sprog: | Bokmål |
| Websted: | www.Eidsvoll.kommune.no |
 Eidsvoll på Commons
| |
Eidsvoll, tidligere skrevet Eidsvold, er en kommune i landskabet Romerike i Akershus fylke i Norge. Den grænser i nord til Østre Toten og Stange, i øst til Nord-Odal, i sydøst til Nes, i syd til Ullensaker, og i vest til Nannestad og Hurdal. Eidsvoll er i dag mest kendt for Grundloven af 1814, som blev underskrevet i Carsten Ankers bolig, Eidsvollbygningen den 17. maj 1814.[1] Den var en del af Viken fylke som blev etableret 1. januar 2020, men opløst fra 1. januar 2024.[2][3]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Eidsvoll er nævnt allerede i gamle norrøne skrifter, og i 1000-tallet var Eidsvold et lovting i Østnorge som en erstatning for Vang i Hedmark. Eidsvoll var et vigtigt støttepunkt på grund af dets nærhed til elven Vorma og Mjøsa, som gav adgang til de nordre dele af Indlandsnorge.
I 1758 blev der fundet guld i Eidsvoll, og bygden oplevede en mindre guldfeber, disse områder er fortsat kendt som Guldværket.
Eidsvoll Værk blev åbnet af kong Christian 4. i 1624 som et smelteværk for jern, drevet af vandkraft fra Andelva. I 1688 ejedes værket af direktøren ved sølvgruberne i Kongsberg, Schlanbusch, og var i hans families eje frem til 1781. Og i 1794 overtog Carsten Anker værket, og i 1811 slog han sig ned i Eidsvoll i det, som senere skulle blive kendt som Eidsvollsbygningen (tidligere skrevet Eidsvoldsbygningen).
Navnet blev skrevet Eidsvold frem til første halvdel af det 20. århundrede.
Eidsvollbanen[redigér | rediger kildetekst]
I 1854 åbnede Eidsvoll-banen mellem Eidsvoll og Oslo og blev dermed den første jernbane i Norge. Eidsvollbanen var vigtig for transport i indlandet, idet den sammen med hjuldamperen DS «Skibladner» fragtede passagerer og gods til Hamar, Gjøvik og Lillehammer.
Kendte eidsvollinger[redigér | rediger kildetekst]
- Arne Ekeland (1908–1994), kunstner
- Henrik Wergeland (1808–1845), forfatter
- Stian Carstensen, musiker
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Venskabsbyer[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Eidsvoll Arkiveret 1. juni 2020 hos Wayback Machine på snl.no
- ^ Stortinget sa ja til Viken-oppløsning 14. juni 2022 på nrk.no
- ^ Fylkestinget har vedtatt å oppløse Viken, Dagsavisen.no 23. februar 2022 på dagsavisen.no
 | ||