Elegi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Maleriet Elegi af den russike maler Apollinary Vasnetsov (1856-1933).

Elegi (græsk ἐλεγεῖα, elegeia, egtl. "klagesang") er en form for lyrisk digtning i den græske og romerske litteratur, kendetegnet ved det elegiske distikon.

Indholdet kan være moralsk eller sentimentalt. Elegien kunne bruges til alle former for lejlighedsdigtning, men var især populær til gravdigte og kærlighedsdigte.

Heraf kommer i nyere tid en anden, afledt betydning: klagesang eller melankolsk digt, som ikke nødvendigvis er skrevet med elegiske distika.

I Danmark blev elegien dyrket i det 19. århundrede af bl.a. Adam Oehlenschlæger.

Selvom begrebet normalt betegner en digtform, så har forfatteren Johannes V. Jensen benyttet begrebet til novellen Olivia Marianne der i den første udgave bag titlen "Olivia Marianne, Eksotisk Elegi".[1]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Johannes V. Jensen (2001), Niels Birger Wamberg (red.), Hos fuglene, Gyldendal, ISBN 978-87-00-47184-9, OCLC 469419005Wikidata Q55994517 side 479.
Sprog og litteraturSpire
Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.