Johannes V. Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johannes Vilhelm Jensen
Aktiv 20. århundrede
Johannes Vilhelm Jensen 1944.jpg
Johannes V. Jensen i 1944
Område: Dansk litteratur
Født: 20. januar 1873[1]
Død: 25. november 1950 (77 år)[2]
Genre(r): Romaner, digte og fortællinger
Pseudonym(er): Ivar Lykke
Påvirket af: Knut Hamsun, Johannes Jørgensen, Walt Whitman, Rudyard Kipling, Heinrich Heine, Goethe, William Shakespeare, Knud Rasmussen, H.C. Andersen, Bjørnstjerne Bjørnson, Steen Steensen Blicher, Charles Darwin
Har påvirket: Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg, Thomas Boberg, Robert Müller

Johannes Vilhelm Jensen (kendt som Johannes V. Jensen, født 20. januar 1873 i Farsø i Jylland[1], død 25. november 1950Østerbro i København) var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944.[3]

Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1944

Liv[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensens farfar var Jens Jensen Væver, hvis historie Johannes V. Jensen benyttede i en af Himmerlandshistorierne delvis på baggrund af optegnelser fra hans onkel, møller i Aalestrup. Johannes V. Jensen var søn af dyrlæge Hans Jensen, der var af bondeslægt fra Vesthimmerland, og Marie Kirstine Jensen, der var fra Falster. Han voksede op i Farsø i Himmerland som den næstældste i en søskendeflok på elleve. Hjemmet var præget af farens store interesse for naturvidenskab og en stærk ateisme. Flere af børnene skrev, malede og fotograferede. Mest kendt er søsteren Thit Jensen, som også var forfatter. Søstrene Marie Louise Jensen og Anna Jensen forsøgte sig som skribenter, men de fik ikke succes. Broren Hans Deuvs (døbt Hans Otto Jensen) malede og forsøgte at blive uddannet på Kunstakademiet.[4] Som ung malede Johannes V. Jensen også.

Sammen med sine søskende modtog Johannes V. Jensen undervisning i hjemmet, og i to år gik han på den lokale skole for til sidst at blive forberedt til gymnasiet af en præst. I første omgang dumpede han til optagelsesprøven, men blev alligevel optaget. I 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole med en middelmådig eksamen. Han flyttede til København for at studere medicin på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejdede han som journalist og romanforfatter til ugebladet Revuen. Efter tre års medicinstudier stoppede han og helligede sig fuldt ud forfatterhvervet. Han havde da allerede udgivet 12 romaner.[5]

Johannes V. Jensen var en kort tid i 1900 forlovet med forfatteren Edith Nebelong (senere Edith Rode) og blev i 1904 gift med Else Marie Ulrik. De fik tre sønner,[5] Jens, Villum og Emmerik. Jens og Emmerik blev henholdsvis kredslæge og professor. Fra Villums hånd foreligger en erindingsbog om tiden i barndomshjemmet. Emmerik døde forholdsvis tidligt i en bjergbestigningsulykke i 1972.

Forholdet til søsteren Thit blev anspændt, og det i sådan en grad at Eva Bendix erindrede følgende formaning fra Johannes V. Jensens kone under sit ophold i 1942 hos familien Jensen i deres sommerhus i Tibirke: "Ét navn må aldrig nævnes, indskærpede fru Else. - Det er navnet Thit, Johannes V's søster. Ikke engang melodien 'Nu titte til hinanden' må I nynne. Det tåler 'Den Gamle' ikke."[6]

Johannes V. Jensen rejste til Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago og New York.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensen er kendt som en uhyre produktiv forfatter af digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingerne Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere.

Digte[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensen skrev omkring 275 digte.[7] Blandt de kendteste er Danmarkssangen med begyndelselinien Hvor smiler fager den danske Kyst og digtene uden fast metrik fra 1906 som Interferens, Ved Frokosten og Paa Memphis Station. Interferens kom allerede i dagbladet København den 21. august 1901. Derudover skrev han også teksten til den populære sang En sømand har sin enegang.

Mange af Johannes V. Jensens digte er portrætdigte som dem om Christoffer Columbus, Leonora Christine, Bjørnstjerne Bjørnson, Knud Rasmussen, Charles Darwin, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher.

Igennem tiderne har i alt 15 sange med tekst af Johannes V. Jensen været optaget i Højskolesangbogen. Stæren og digtet om Bjørnstjerne Bjørnson ("Nu har i Alnaturens Arme") blev som de første sange optaget. Det var i 11. udgave fra 1926. I den seneste udgave fra 2006 har han 8. sange med. Dette inkluderer blandt andet Danmarkssangen og Sømandsvise ("En Sømand har sin Enegang").[8]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensen i 1902.
Foto: Louis Rudolph

Johannes V. Jensen traf i slutningen af 1894 forlæggeren V. V. Kaufmann, der netop gennem giftermål havde overtaget ugebladet Revuen. Kort efter begyndte Johannes V. Jensen at skrive populære spændingsromaner, der udkom i bladet som føljetoner under pseudonymet Ivar Lykke. Han fik 45 kr. for en roman. På den måde tjente han til sine studier. Blandt titlerne er Skatten paa Korsøgaard (1895), Blodfesterne i Arizona (1896) og Jim Blacksools Revolver (1896).[9] Romanerne stemte overens med genrekravene, der kaldte på mord, mystiske hændelser og cliffhangere, der kunne holde publikum fanget uge efter uge. Johannes V. Jensen er tydeligt inspireret af sin forgænger ved bladet Ludvig Møller (Louis de Moulin, som var det navn, han skrev under).[10] Den eneste af romanerne, der siden er udgivet i bogform, er Milliontyvenes Høvding, der blev genudgivet næsten hundrede år senere i 1990.

Johannes V. Jensens første egentlige romaner var Danskere (1896) og Einar Elkær (1898), som Johannes V. Jensen senere gerne ville have strøget fra forfatterskabet. [Kilde mangler] De var stærkt præget af 1890'ernes symbolistiske litterære strømning efter forbilledet Johannes Jørgensen, som Johannes V. Jensen hurtigt vendte sig imod.

De tre små historiske romaner Foraarets Død (marts 1900), Den store Sommer (november 1900) og Vinteren (oktober 1901) blev med udgivelsen af den sidste samlet til en stor roman med titlen Kongens Fald.

Efter Kongens Fald kom de to Amerika-romaner: Madame d'Ora (1904) og Hjulet (1905), der var nyskabende og chokerende i samtiden, fordi de er præget af en rå sproglig tone og inspiration fra kriminalromanen. Derefter kom en række romaner, der til sidst blev den store romancyklus Den lange Rejse: Bræen (1908), Skibet (1912), Norne-Gæst (1919), Det tabte Land (1919), Christofer Columbus (1921) og Cimbrernes Tog (1922).

Mere end ti år senere kom de to romaner Dr. Renaults Fristelser (1935) og Gudrun (1936). Sidstnævnte blev til en film med samme titel i 1963.[11]

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensen oversatte også flittigt. I Digte (1906) stod hans oversættelse af tre digte af Walt Whitman. Sammen med Aslaug Mikkelsen oversatte han 1912-13 Rudyard Kiplings Fribytterbreve, De rædselsfulde Nætters By og andre Skizzer (1912) og Liv og Drøm (1913). Hans måske mest kendte oversættelser er af de islandske sagaer (1930–1932) med blandt andet Sønnetabet fra Egils saga med begyndelseslinjerne "Det falder mig træls at røre tungen".

Johannes V. Jensen oversatte også William Shakespeares skuespil Hamlet. Han havde allerede i 1924 skrevet den lille bog Hamlet. Til forklaring af Hamletsskikkelsen. Han ville have et opgør med den traditionelle Hamlet-opfattelse, der så figuren som handlingslammet og reflektionssyg, og i stedet gøre Hamlet til helt og oprører som Askeladden og Klods-Hans. Datiden havde dog noget svært med Jensens utraditionelle oversættelse. Henning Kehler betegnede oversættelsen som "en Forbrydelse, der som kunstnerisk set er værre: en Smagsløshed" og Shakespeare-oversætteren Vilhelm Østerberg var forarget. Senere skrev Paul V. Rubow også kritisk om oversættelsen.[12] Revyer parodierede stykket.[13]

På trods af ståhejen omkring Hamlet tildelte Dansk Oversætterforbund Johannes V. Jensen deres ærespris i 1949.[14]

Dramatiker[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensens virke som dramatiker er ikke specielt opfattende og har ikke været så skattet som hans arbejde i andre genre. Han fik debut som skuespilforfatter i Chicago, hvor der fandtes en koloni af danske indvandrere. Under tilskyndelse af A.Wm. Hansen bearbejdede han de to Himmerlandshistorier Cecil og Thomas fra Spanggaarden til et manuskript der blev på 79 sider og fik titlen Trods. Johannes V. Jensen beskrev senere skuespillet som en dilletantkomedie omend den var noget dyster.[15] Stykket blev opført på dansk den 1. februar 1903 i Scandia Hall for et dansk-amerikansk publikum og omtalt i tidsskriftet Den danske Pioneer.[16] Det blev udgivet første gang i 2003. Det var under redaktion af Sven Hakon Rossel.

Under sit ophold i USA skrev Johannes V. Jensen på hvad der senere skulle blive til skuespillet Sangerinden.[17] Det første gestalt historien fik var dog i en omarbejdning til romanen Madame D'Ora.[Kilde mangler] I 1914 blev skuespillet opført i Berlin, efter at han i februar 1912 havde rejst til Berlin[18] og der fået stykket solgt til Max Reinhardts teater.[19] Stykket blev udgivet i Danmark den 12. oktober 1921.[20] Nogle år forinden, i 1917, var det udgivet på tysk under titlen Madame D'Ora. Drama in fünf Akten.[21]

I 1936 forsøgte Johannes V. Jensen sig med et eventyrspil. Stykket med titlen Darduse fik premiere den 2. januar 1937[21] og var instrueret af Svend Methling.[22] Man havde bedt en længere række internationale komponister om at skrive musik til stykket. Honegger, Poulenc og Prokofiev takkede nej og man endte ved den danske Knudåge Riisager. Mens Rissagers musik blev prist af datidens anmeldere, blev teksten ikke videre vel modtaget.[22] Senere dette år, 1937, fik hans forkætrede oversættelse af Hamlet også premiere på Det Kongelige Teater.

Skribent og redaktør[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensen bidrog ivrigt til aviser og tidsskrifter.

Omkring år 1900 var han i redaktionen med Mylius-Erichsen og L.C. Nielsen på tidsskriftet Vagten.[23] Han forsøgte sig også som redaktør på sin egen avis. Denne avis med titlen Pressen udkom dog kun en måned før Johannes V. Jensen gav op.

Priser og eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Johannes V. Jensen modtog en mængde priser og legater.[24]

I 1944 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur "for sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil".[25]

Hans roman Kongens Fald blev ved læserafstemninger i 1999 i dagbladene Politiken og Berlingske Tidende kåret til 'århundredets roman'. Den er senere optaget i Kulturkanonen.

I 1991 blev Johannes V. Jensen Museet indviet i hans fødehjem i Søndergade 48 i Farsø . Barndomshjemmet eksisterer ikke mere, men i bygningen Søndergade 19 er indmuret en mindesten. Der ligger en anden mindesten udført af Mogens Bøgild 1956–1960 ved vejen syd for Farsø Stenen. Den viser et vers fra Danmarkssangen.[26]

Johannes V. Jensen Forum[redigér | redigér wikikode]

På initiativ af professor Erik M. Christensen oprettedes den 23. april 1994 Johannes V. Jensen ForumNordisk Institut ved Aarhus Universitet for at samle og styrke forskningen i Johannes V. Jensen.[27] Gruppen omkring centret udgav i 2006 Johannes V. Jensens samlede digte i to bind – i alt omkring 275 digte.[7]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Danskere (roman, 1896)
  • Einar Elkær (roman, 1898)
  • Himmerlandsfolk (noveller, 1898)
  • Intermezzo (noveller, 1899)
  • Foraarets død (1900) (1. del af Kongens Fald)
  • Den store Sommer (1900) (2. del af Kongens Fald)
  • Vinteren (1901) (3. del af Kongens Fald)
  • Den gotiske Renaissance (reportage, 1901)
  • Madame D'Ora (roman, 1904)
  • Nye Himmerlandshistorier (noveller, 1904)
  • Skovene (noveller, 1904)
  • Hjulet (roman, 1905)
  • Digte (digte, 1906)
  • Myter og Jagter (myter, 1907)
  • Den ny Verden (reportage, 1907)
  • Singaporenoveller (noveller, del af de Eksotiske Noveller, 1907)
  • Nye Myter (1908)
  • Bræen (roman, del af Den lange Rejse, 1908)
  • Lille Ahasverus (noveller, del af de Eksotiske Noveller, 1909)
  • Myter. Ny Samling (myter, 1910)
  • Himmerlandshistorier. Tredje Samling (noveller, 1910)
  • Nordisk Aand (essays, 1911)
  • Rudyard Kipling (portræt, 1912)
  • Skibet (roman, del af Den lange Rejse, 1912)
  • Myter. Fjerde Samling (1912)
  • Introduktion til vor tidsalder (reportage, 1915)
  • Olivia Marianne (noveller, del af de Eksotiske Noveller, 1915)
  • I Det indiske Ocean (myter, 1916)
  • Skrifter 1-8 (1916)
  • Aarbog 1916 (essays, 1916)
  • Aarbog 1917 (essays, 1917)
  • Norne-Gæst (roman, del af Den lange Rejse, 1919)
  • Det tabte Land (roman, del af Den lange Rejse, 1919)
  • Johannes Larsen og hans Billeder (portræt, 1920)
  • Christofer Columbus (roman, del af Den lange Rejse, 1921)
  • Sangerinden (skuespil, 1921)
  • Digte. Tredje Udgave (1921)
  • Cimbrernes Tog (roman, del af Den lange Rejse, 1923)
  • Forum (tidsskrift, 1922-23)
  • Æstetik og Udvikling (essays, 1923)
  • Aarstiderne (digte, 1923, Illustreret af Johannes Larsen)
  • Myter I-III (1924)
  • Hamlet (essays, 1924)
  • Evolution og Moral (essays, 1925)
  • Aarets Højtider (digte, 1925)
  • Thorvaldsens Portrætbuster (portræt, 1926)
  • Verdens Lys (digte, 1926)
  • Jørgine. Himmerlandshistorie (1926)
  • Nordevejen. Indtryk af norsk Natur (rejseskildring, 1927)
  • Dyrenes Forvandling (essays, 1927)
  • Aandens Stadier (essays, 1928)
  • Ved Livets Bred (myter, 1928)
  • Retninger i Tiden (essays, 1930)
  • Form og Sjæl (portræt, 1931)
  • Den jyske Blæst (digte, 1931)
  • Paa danske Veje (essays, 1931)
  • Pisangen (myter, 1932)
  • Kornmarken (myter, 1932)
  • Sælernes Ø (myter, 1933)
  • Fra Fristaderne (rejseskildring, 1934)
  • Det Blivende (essays, 1934)
  • Dr. Renaults Fristelser (roman, 1935)
  • Gudrun (roman, 1936)
  • Darduse. Bryllupet i Peking. Eventyrkomedie (1937)
  • Paaskebadet (digte, 1937)
  • Jyske Folkelivsmalere (portræt, 1937)
  • Thorvaldsen. Haandværkeren og Manden (portræt, 1938)
  • Gutenberg (essays, 1939)
  • Mariehønen (myter, 1940)
  • Vor Oprindelse (essays, 1941)
  • Mindets Tavle (portræt, 1941)
  • Kvinden i Sagatiden (portræt, 1942)
  • Om Sproget og Undervisningen (essays, 1942)
  • Digte. 1901-1941 (1943)
  • Folkeslagene i Østen (essays, 1943)
  • Møllen (myter, 1944)
  • Johannes V. Jensen (julebog, 1944)
  • Den gode Urt (1946)
  • Digte (samlet udgave, 1948)
  • Afrika. Opdagelsesrejserne (essays, 1949)
  • Swift og Oehlenschlæger (portræt, 1950)
  • Tilblivelsen (revideret udg. af Dyrenes Forvandling, essays, 1951)
  • Bøgernes Bjerg (essays, 1956)
  • Mytens Ring (Efterladte Myter, 1957)
  • Milliontyvenes Høvding (roman, 1990)
  • Samlede Digte, bind 1-2 (udgivet af Anders Thyrring Andersen, Erik M. Christensen, Per Dahl og Aage Jørgensen, Gyldendal, 2006)

Føljetonromaner[redigér | redigér wikikode]

I årene 1895 til 1898 skrev Johannes V. Jensen en række populære romaner til ugebladet Revuen under pseudonymet Ivar Lykke.

  • Skatten paa Korsøgaard (1895)
  • Dødssejleren (1895/96)
  • Blodfesterne i Arizona (1896)
  • Jim Blacksools Revolver. Roman fra det fjerne Vesten (1896)
  • Falskmønterbandens blodige Bog. Kriminal-Roman (1896)
  • Nihilistens Ed (1896)
  • Taterkongens ni Sønner og deres Blodhævn (1896/97)
  • Milliontyvenes Høvding eller Den røde Tiger (1897)
  • Hakon Blodøxes Bedrifter (1897/98)
  • Ridder Tages Dødsridt eller De blodige Sporer (1898)

Noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kirkebog for Farsø Sogn, ("1869-1885" s. 14; opslag 16, nr. 2) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Johannes V. Jensengravsted.dk
  3. ^ Johannes V. Jensen på Nobelprize.org (Engelsk)
  4. ^ Aage Jørgensen, "Himmerlandsmaler og Viborgforfatter", Bogens Verden, 1995 nr.4.
  5. ^ a b Iben Holk, "Johannes V. Jensen", Litteratursiden.dk.
  6. ^ Vejby-Tibirke Årbog 2011 by VTSelskabet - issuu
  7. ^ a b Samlede digte, Johannes V. Jensen Centret
  8. ^ Aage Jørgensen, "På hjemmebane" i I nuets spejl.
  9. ^ Lars Handesten, Johannes V. Jensen. Liv og værk, Gyldendal, 2000.
  10. ^ Jens Cramer: "Et bidrag til den danske kriminalromans tidlige historie: en tidlig Johannes V Jensen-inspiration". In: Robert Nedoma & Sven Hakon Rossel (red.): Der Norden im Ausland - das Ausland im Norden. Wien: Praesens Verlag, 2006.
  11. ^ Gudrun: Anker Sørensen (DK, 1963). 
  12. ^ Handesten (2000), side 405+.
  13. ^ F. P. Pickering, Danish studies, i Grahan Orton (redaktør) (1938). The Year's Work in Modern Language Studies. 
  14. ^ Handesten (2000), side 408.
  15. ^ Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen: Liv og Forfatterskab. C.A. Reitzels Forlag. ISBN 87-7421-842-5. 
  16. ^ Lars Handesten (2000). Johannes V. Jensen. Gyldendal. ISBN 87-00-48142-4. 
  17. ^ Handesten (2000), side 149.
  18. ^ Samlede Digte, bind 2, side 45.
  19. ^ Handesten (2000), side 252.
  20. ^ Samlede Digte, bind 2, side 422.
  21. ^ a b Handesten (2000), side 403.
  22. ^ a b Claus Røllum-Larsen. Knudåge Riisager: Komponist og skribent. 
  23. ^ Tidslinje 1891-1900. Aarhus Universitet. 
  24. ^ Niels Jensen, "Johannes V. Jensen (1873-1950)", Danske Litteraturpriser.
  25. ^ Nobelprize.org
  26. ^ Johannes Vilhelm Jensen (1873 – 1950), Erhvervs' og turistcenter Farsø.
  27. ^ Johannes V. Jensen Forum

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Andersen, Anders Thyrring, Per Dahl & Aage Jørgensen (red.): På tværs af grænser. Johannes V. Jensen i europæisk og genremæssigt perspektiv. Amsterdam: Amsterdam Contributions to Scandinavian Studies, Volume 6, 2011.
  • Christensen, Erik C.: "Modernist Self-Management in Johannes V. Jensen’s Myter". In: Scandinavian Studies, 1998, Vol. 70, Nr. 1, s. 1-25.
  • Christensen, Peter G.: "Johannes V. Jensen’s Den lange rejse: A Blochian Approach". In: Scandinavian Studies, 1996, Vol. 68, Nr. 1, s. 51-76.
  • Elbrønd-Bek, Bo & Aage Jørgensen (red.): Jordens elsker – synspunkter på Johannes V. Jensen. København: Akademisk Forlag, 1989.
  • Jeppesen, Bent Haugaard: Johannes V. Jensen og den hvide mands byrde. København: Rhodos, 1984.
  • Jørgensen, Aage & Anders Thyrring Andersen (red.): Et spring ind i et billede. Om Johannes V. Jensens mytedigtning. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2000.
  • Jørgensen, Aage & Helene Kragh-Jakobsen (red.): Columbus fra Himmerland. Bidrag til et Johannes V. Jensen-symposium i Farsø. Farsø: Farsø Bibliotek, 1994.
  • Jørgensen, Aage & Sven Hakon Rossel (red.): ”Gelobt sei das Licht der Welt…” Der dänische Dichter Johannes V. Jensen. Eine Forschungsanthologie. Wien: Praesens Verlag, 2007.
  • Jørgensen, Aage: Tilblivelsens digter. Nedslag i Johannes V. Jensens forfatterskab. København: Underskoven, 2013.
  • Krysztofiak, Maria: "Völkische Ideologeme in Johannes V. Jensens ’Himmerlandsgeschichten‘". In: Traditionen und Traditionssuche des deutschen Faschismus. Halle, 1987, s. 157-65.
  • Nies , Martin: „‚Stimme‘ und ‚Identität‘: Das Verschwinden der ‚Geschichte‘ in Knut Hamsuns Pan, Johannes V. Jensens Skovene, Joseph Conrads Heart of Darkness und Robert Müllers Tropen.“ In: Andreas Blödorn, Daniela Langer & Michael Scheffel (red.): Stimme(n) im Text - Narratologische Positionsbestimmungen. Berlin: Walter de Gruyter, 2006, s. 267-95.
  • Rossel, Sven Hakon (red.): Der Norden im Ausland – das Ausland im Norden. Wien: Praesens Verlag, 2006. (Heri flere JVJ-bidrag.)
  • Schiøttz-Christensen, Aage: Om Sammenhængen i Johannes V. Jensens Forfatterkskab. København: Borgens Forlag, 1956.
  • Wolf, Jakob: ”Urdyret – Om Johannes V. Jensens ”Dyrernes forvandling.” Bidrag til en rehabilitering”. In: Kritik, Nr. 113. København: Gyldendal, 1994, s. 6-14.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]