Elektricitetsforsyningsnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Generel layout af elforsyningsnet. Spændinger og afbildninger af elektriske linjer er typiske for Tyskland og andre europæiske systemer. Hver af de tofarvede dobbelte ringe er elektriske understationer - f.eks. transformatorstationer.

Et elektricitetsforsyningsnet[1] kort elforsyningsnet eller elnet er et omfattende, forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra kilder til forbruger. Elforsyningsnettet består traditionelt af disse hovedkomponenter:

  1. Kraftværker som producerer elektricitet fra brændbare stoffer (kul, naturgas, biomasse) eller ikke-brændbare energikilder (vind, sol, kernekraft, vandkraft).
  2. Transmissionslinjer som bærer elektriciteten fra kraftværker til forbrugscentre.
  3. Elektrisk understationer - f.eks. transformatorstationer; Transformatorer som reducerer spændingen til distributionslinjer, der bærer elenergien til slutbrugeren med elnetspændingen på ca. 230V.[2]
  4. Elforbrugere – f.eks. husholdninger og industri.

I dag er der mulighed for distribueret elproduktion, da alle forbrugere potentielt kan lave elektricitet via bl.a. solcelleanlæg og vindmøller og sende overskuddet ind i elforsyningsnettet, hvis elnetdistributøren tillader det. Man kan endda også benytte nettomålerordningen, hvis nogle ekstra krav opfyldes.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Termen elektricitetsforsyningsnet er nævnt her: ds.dk: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet
  2. Kaplan, S. M. (2009). Smart Grid. Electrical Power Transmission: Background and Policy Issues. The Capital.Net, Government Series. Pp. 1-42.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Teknik og teknologi Stub
Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.